{"id":26251,"date":"2026-04-29T20:39:42","date_gmt":"2026-04-29T18:39:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26251"},"modified":"2026-04-29T20:39:42","modified_gmt":"2026-04-29T18:39:42","slug":"johannes-828-36-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-828-36-2\/","title":{"rendered":"Johannes 8,28\u201336"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">To stenfigurer | Pr\u00e6diken til fjerde s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (tysk: Sonntag Kantate) | 3. maj 2026 | Joh 8,28\u201336 | Jan Asmussen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Blandt de hundredevis af udsk\u00e5rne stenfigurer p\u00e5 facaden til en gotiske katedral s\u00e5 jeg to kvinder st\u00e5 over for hinanden p\u00e5 hver side af hovedportalen. Den ene knejsende som en dronning: det er Ecclesia, den kristne kirke, som skuer mod horisonten. Den anden st\u00e5r b\u00f8jet og lammet med bind for \u00f8jnene og famler sig usikkert frem: det er Synagoge, den j\u00f8diske tro, der fremstilles og ford\u00f8mmes som blind og d\u00f8v for, at Jesus er Kristus. Det er antij\u00f8disk propaganda hugget i sandsten. Jeg kan ikke st\u00e5 foran de to kvinder uden at t\u00e6nke p\u00e5, hvad denne ford\u00f8mmelse historisk f\u00f8rte med sig.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I Johannesevangeliets kapitel otte er det Jesus, som st\u00e5r og taler til j\u00f8derne og kalder dem blinde og d\u00f8ve. En kildetekst til n\u00e6sten alle former for kristen antisemitisme. Det er Johannes, der kolporterer den opfattelse, at j\u00f8derne er i ledtog med den onde selv, ja er hans b\u00f8rn. Det er Johannes, som her sp\u00e5r, at j\u00f8dernes tid som Guds udvalgte yndlinge snart er slut. Det er Johannes, der betegner j\u00f8derne som blinde og ufri &#8211; til forskel fra dem, der bekender Kristus: &#8222;sandheden skal g\u00f8re <em>jer<\/em> frie&#8220;.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi forst\u00e5r, at denne polemik mod j\u00f8derne havde sin plads i den menighed, Johannesevangeliet blev til i. Det var jo en skuffelse, at Kristustroen ikke bredte sig til j\u00f8dernes synagoge, men forblev en minoritet i datidens verden, en s\u00e6rlig underlig Jesus-sekt. Vi l\u00e6ser ud af teksten, at de Kristustroende ligefrem er blevet forfulgt af det omliggende j\u00f8diske samfund. Men senere i historien blev dette magtforhold vendt om. Og med det blev Johannesevangeliets kapitel 8 om synagogens blindhed og den sejrende kirke til et farligt v\u00e5ben i kristen antisemitisme. Det fort\u00e6ller de to figurer p\u00e5 katedralens facade om.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Ingen j\u00f8de vil selvf\u00f8lgelig kunne tilslutte sig Johannesevangeliets syn. Ingen j\u00f8de vil selvf\u00f8lgelig betegne sig selv som blind og ufri. Tv\u00e6rtimod opst\u00e5r frihed og indsigt netop i den vedvarende granskning af toraen. &#8222;Lykkelig den, som ikke g\u00e5r p\u00e5 synderes vej, men har sin gl\u00e6de ved Herrens lov og grunde p\u00e5 hans lov dag og nat&#8220; &#8211; med den programerkl\u00e6ring indledes psalteren. At finde gl\u00e6de og frihed i Guds lov er at vide, at dit livs ramme skal du hverken selv finde p\u00e5 eller s\u00e6tte. Den ramme har Gud sat, akkurat som for\u00e6ldre s\u00e6tter rammen om deres b\u00f8rns tilv\u00e6relse. I den beskyttede position, i dette faderlige hus er der ikke brug for at bekymre sig om frihedens ydre gr\u00e6nse. Man kan leve inden for rammen. Friheden er allerede stiftet. Den er en tryghed, som man lydigt kan opholde sig i. Det frieste menneske i verden er det, der lever i lydighed i den ramme, Gud har sat.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Derfor g\u00f8r den famlende kvinde med bind for \u00f8jnene, som hun st\u00e5r d\u00e9r p\u00e5 kirkens stenfacade, stor uret mod den j\u00f8diske tro. Og tilsvarende str\u00e5ler den knejsende kirkedronning alt for meget. De b\u00e6res begge frem af Johannesevangeliets kapitel otte. Det var herfra, kristendommen fik derfra ligningen &#8222;Kristus er frihed&#8220;. Og den genfandt det program i de mange fort\u00e6llinger om Jesus, der bryder etniske gr\u00e6nser, sabbatsgr\u00e6nser, sociale gr\u00e6nser &#8211; alt sammen ud fra den umiddelbare tolkning, at den j\u00f8diske lov og den kristne frihed er mods\u00e6tninger. Ja mere end det: at kristendom tager sig retten til at s\u00e6tte sig selv over s\u00e5kaldte &#8222;lovreligioner&#8220; som j\u00f8dedom og &#8211; sidenhen &#8211; islam.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">De to stenfigurer st\u00e5r adskilt p\u00e5 hver sin side af kirkens hovedportal. Alt for adskilt, for de leder til en helt forfejlet forst\u00e5else af, hvordan det er med frihed og bundethed, sandhed og forbl\u00e6ndelse. Den knejsende frihed &#8211; det var ikke, hvad Jesus forkyndte. Den livsform, Jesus l\u00e6rte sine disciple at tr\u00e6de ind i, er bestemt ikke uden bindinger. Tv\u00e6rtimod er loven meget skarp: du skal elske Herren din Gud og din n\u00e6ste som dig selv. Det g\u00e6lder ogs\u00e5, n\u00e5r det er sabbat og din n\u00e6ste er rituelt uren. Jesus g\u00f8r loven skarpere: der er intet neutralt felt, hvor man kan synde p\u00e5 n\u00e5den og bruge friheden til at flygte fra ansvar.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Frihed opn\u00e5s ved at granske loven nat og dag, lyder det i synagogen. &#8222;Sandheden skal frig\u00f8re jer&#8220;, lyder Jesu ord til dem, der bekender Jesus om frelser. Jesus kunne ogs\u00e5 have sagt &#8222;sandheden skal binde jer&#8220;, nemlig til at g\u00f8re Guds vilje, alts\u00e5 f\u00e5 k\u00e6rligheden til at vokse omkring jer. &#8222;Et kristenmenneske er alles tjener og alle underdanig&#8220;, siger Luther om denne bundne frihed. Forskellen mellem de to sandstensfigurer viskes ud: hvordan b\u00f8r de to kvinder leve i verden, i den ramme, Gud har sat dem at leve i? Jeg dr\u00f8mmer, at de om natten, n\u00e5r katedralen ligger hen i tavshed og\u00a0 m\u00f8rke, begynder at tale med hinanden. Om hovmod i den kristne kirke og alt den fortr\u00e6d, det har f\u00f8rt med sig. Om gl\u00e6den ved at &#8222;grunde p\u00e5 Herrens lov dag og nat&#8220; og v\u00e6re lydig. Og om det, der binder dem sammen p\u00e5 hver sin side af indgangen til Guds hus.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jan Sievert Asmussen<br \/>\nSognepr\u00e6st i Farum<br \/>\njsas@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>To stenfigurer | Pr\u00e6diken til fjerde s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (tysk: Sonntag Kantate) | 3. maj 2026 | Joh 8,28\u201336 | Jan Asmussen | Blandt de hundredevis af udsk\u00e5rne stenfigurer p\u00e5 facaden til en gotiske katedral s\u00e5 jeg to kvinder st\u00e5 over for hinanden p\u00e5 hver side af hovedportalen. Den ene knejsende som en dronning: det [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22680,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1458,357,233,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26251","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kantate","category-kapitel-08-chapter-08","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26251","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26251"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26251\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26252,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26251\/revisions\/26252"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22680"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26251"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26251"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26251"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26251"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26251"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26251"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26251"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}