{"id":26272,"date":"2026-05-06T12:37:36","date_gmt":"2026-05-06T10:37:36","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26272"},"modified":"2026-05-06T12:40:18","modified_gmt":"2026-05-06T10:40:18","slug":"dobt-til-hab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/dobt-til-hab\/","title":{"rendered":"D\u00f8bt til h\u00e5b"},"content":{"rendered":"

D\u00f8bt til h\u00e5b<\/strong>\u00a0<\/strong><\/span><\/b>|\u00a03. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Rogate) <\/span>| 10. maj 2026 | Anna Jensen <\/span>|<\/h3>\n

 <\/p>\n

D\u00f8bt til h\u00e5b<\/strong><\/p>\n

\u201dMon der er noget som helst h\u00e5b om danernes omvendelse?\u201d S\u00e5dan skrev Alkuin, Karl den stores hof-teolog til en abbed i Tyskland i slutningen af 700-tallet. Flere fors\u00f8g p\u00e5 at kristne de hedenske daner havde sl\u00e5et fejl. Men i \u00e5r 826 skete der noget. Harald Klark havde udn\u00e6vnt sig selv til danernes konge, og i juni 826 ved en pragtfuld messe i Sankt Albans kirke i Mainz lod han sig d\u00f8be. Med sig hjem fik Kong Harald munken Ansgar som skulle blive nordens apostel. Desv\u00e6rre gik det ikke s\u00e5 let, Harald tabte kongemagten og efter et kort bes\u00f8g i Danmark rejste Ansgar videre til Birka i Sverige. Alligevel var der s\u00e5et et fr\u00f8. Kristendommen spirede. Da man i 2008 begyndte byggeriet af Kannikeg\u00e5rden p\u00e5 domkirkepladsen i Ribe fandt man 83 kristne grave som dateres til 800 tallet. F\u00f8rst mente man af de d\u00f8de m\u00e5tte v\u00e6re handelsrejsende sydfra, men tests viste at de var s\u00e5re lokale, ja en lille gruppe af dem faktisk fynboer som os. Men f\u00f8rst 140 \u00e5r senere i \u00e5r 965 kunne Kong Harald Bl\u00e5tand rejse den store jellingsten, og erkl\u00e6re at han havde kristnet b\u00e5de Danmark og Norge.<\/p>\n

Ved d\u00e5bshandlingen i \u00e5r 826 da Harald Klark blev d\u00f8bt bekendte han sig til Gud, himlens og jordens skaber, som sendte sin s\u00f8n til jorden, og han bekendte sig til Kristi forsonergerning, til treenigheden og dj\u00e6vlen i helvede, selvom han nok ikke forstod ret meget af det. Vi ved ikke hvor meget undervisning Kong Harald havde modtaget inden, men det hjalp nok meget p\u00e5 det hele, at Kejser Ludvig den fromme stod fadder til Harald og for\u00e6rede ham kostbare d\u00e5bsgaver, kl\u00e6dninger, sv\u00e6rd og \u00e6delstene.<\/p>\n

N\u00e5r vi holder barned\u00e5b i dag, s\u00e5 bliver b\u00f8rnene ogs\u00e5 d\u00f8bt uden at have kendskab til den Gud de d\u00f8des til. Deres for\u00e6ldre og faddere m\u00e5, n\u00e5r b\u00f8rnene vokser op, fort\u00e6lle dem om troens indhold. Det er p\u00e5 \u00e9n gang en uendelig let og samtidigt en kompleks opgave. Kompleks, fordi troen sp\u00e6nder over nogle paradokser og let, fordi alt er b\u00e5ret af k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Sk\u00e6rtorsdag aften havde Jesus sin sidste stund med disciplene. I ord og gerninger havde han forklaret dem om troens indhold, nu var timen kommet hvor Jesus skulle herligg\u00f8res, det vil sige, Jesu skulle vende tilbage til Gud. P\u00e5 denne aften henvendte Jesus sig i b\u00f8n til Gud, men vel at m\u00e6rke en b\u00f8n som forfatteren til Johannesevangeliet har \u00f8nsket at l\u00e6seren skulle delagtigg\u00f8res i. B\u00f8nnen skal alts\u00e5 tjene til vores opbyggelse. Hele seks gange indg\u00e5r ordet herligg\u00f8r eller herlighed. Alt hvad Jesus har gjort og sagt tjener Gud til herlighed, hans \u00e6re. Jesus er kun tjener, intet i sig selv. \u201dAlt mit er dit,\u201d siger han.<\/p>\n

Disciplene og vi m\u00e5 forst\u00e5, at Jesus er udg\u00e5et fra Gud og at han nu vil vende tilbage til Gud. Prologen fra evangeliet klinger med: \u201dI begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud og Ordet var Gud.\u201d Det var Gud selv der blev menneske p\u00e5 jorden, men nu er missionen snart f\u00e6rdig. F\u00e5 timer senere kan Jesus p\u00e5 korset ud\u00e5nde: \u201dDet er fuldbragt!\u201d Jesus har fuldbragt Guds gerning p\u00e5 jorden, men p\u00e5 denne aften bad Jesus for disciplene, at de m\u00e5tte holde fast ved hans ord og ikke miste troen. Og til sidst bad han om, at de m\u00e5 blive \u00e9t, -ligesom vi, alts\u00e5 at Gud og Jesus er \u00e9t.<\/p>\n

B\u00f8nnen giver et sug af l\u00e6ngsel i mig, for at blive \u00e9t med Gud, m\u00e5 v\u00e6re saligt, alts\u00e5 den fuldkomne f\u00f8lelse af fred. Kan man forestille sig noget herligere? T\u00e6nk sig om der findes et sted uden sorg og fare, et sted med gl\u00e6de og lys. Et sted hvor vi bliver elsket p\u00e5 trods af alle vores mangler og fejl, et sted med fred. Et sted hvor vi er sammen med de mennesker vi elsker, b\u00f8rn, familie og venner. Et sted hvor vi h\u00f8rer til og har hjemme.<\/p>\n

Det er s\u00e5dan jeg forestiller mig Paradis. Et sted hvor mennesker er forbundne til Gud og Jesus og til hinanden. Engang bliver Gud alt i alle, krige og konflikter forsvinder, alle mennesker, b\u00e5de d\u00f8de og levende, er samlet i et favntag af Gud. Endnu er vi p\u00e5 vej, men Paradiset findes lige her i blandt os. Vi oplever det i glimt af lykke, n\u00e5r alt ligesom g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed og vi er forbundne med hinanden, med dem vi elsker, med naturen, og m\u00e5ske med de mennesker vi fejrer gudstjeneste med, n\u00e5r vi tr\u00e6kker v\u00e6ret i takt og istemmer en salme.<\/p>\n

En s\u00e5dan forbundethed har Gud og Jesus. De er samme \u00e5ndedrag, de er \u00e9t, eller to sider af samme sag. Bindeleddet mellem dem er Hellig\u00e5nden som vi ogs\u00e5 kalder k\u00e6rlighedens \u00c5nd.<\/p>\n

N\u00e5r vi skal forklare b\u00f8rnene om d\u00e5ben og troens indhold, om treenigheden og Jesus forsonings gerning, kan det v\u00e6re en kompleks opgave. Det er en stor mundfuld at skulle svare ja til hele vores trosbekendelse, men samtidigt er det ogs\u00e5 uendeligt let for: Gud er k\u00e6rlighed! Han gav sin s\u00f8n til os, for at vi skulle l\u00e6re Gud at kender, han overskrider alle gr\u00e6nser, ja selv d\u00f8dens gr\u00e6nse, han tilgiver os vores skyld. Han vil, at ikke et eneste menneske skal g\u00e5 fortabt, vi er d\u00f8bt til at v\u00e6re Guds b\u00f8rn. Til det h\u00e5b er vi frelst!<\/p>\n

\u201dMon der er noget som helst h\u00e5b for vores omvendelse?\u201d Ja, her er h\u00e5b, masser af h\u00e5b! Igennem 1200 \u00e5r, fra Ansgar til i dag har Hellig\u00e5nden plantet h\u00e5bet i vores hjerter. Hellig\u00e5nden virker i os, blidt vender den os bort fra vores selvkredsen og selvoptagethed. Hellig\u00e5nden peger p\u00e5 Jesus, som gav sit liv for os, og giver os opgaven: I skal elske hinanden. Det er en kompleks opgave for vores eget fylder meget, men h\u00e5bet er lyslevende foran os: Engang skal vi v\u00e6re \u00e9t med ham og hinanden, ligesom faderen og s\u00f8nnen er \u00e9t. Til det h\u00e5b er vi d\u00f8bt, til det h\u00e5b er vi frelst. Og taber vi h\u00e5bet af syne, s\u00e5 vil \u00c5nden selv komme os til hj\u00e6lp og g\u00e5 i forb\u00f8n for os.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Anna Jensen
\nThomas Kingos Kirke, Odense
\nansj@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

D\u00f8bt til h\u00e5b\u00a0|\u00a03. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Rogate) | 10. maj 2026 | Anna Jensen |   D\u00f8bt til h\u00e5b \u201dMon der er noget som helst h\u00e5b om danernes omvendelse?\u201d S\u00e5dan skrev Alkuin, Karl den stores hof-teolog til en abbed i Tyskland i slutningen af 700-tallet. Flere fors\u00f8g p\u00e5 at kristne de hedenske daner havde sl\u00e5et […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19745,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[830,727,157,108,111,109,361],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26272","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anna-jensen","category-archiv","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-predigten","category-rogate"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26272","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26272"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26272\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26278,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26272\/revisions\/26278"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19745"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26272"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26272"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26272"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26272"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26272"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26272"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26272"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}