{"id":26290,"date":"2026-05-11T12:12:18","date_gmt":"2026-05-11T10:12:18","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26290"},"modified":"2026-05-11T12:12:18","modified_gmt":"2026-05-11T10:12:18","slug":"luk-2446-53","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/luk-2446-53\/","title":{"rendered":"Luk 24,46-53"},"content":{"rendered":"

Dem vi m\u00f8der | Kristi Himmelfartsdag | 14. maj 2026 | <\/strong>Luk 24,46-53 | <\/strong>Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen |<\/strong><\/h3>\n

Vi lever af m\u00f8der.
\nDet er ikke bare noget, vi oplever en gang imellem. Det er selve m\u00e5den, livet er p\u00e5. \u201cLivet er det, der sker for dig, mens du er optaget af at l\u00e6gge andre planer.\u201d Og n\u00e5r man ser tilbage p\u00e5 et liv, er det sj\u00e6ldent planerne, man husker f\u00f8rst. Det er det, der skete mellem mennesker. Et blik, en samtale, et f\u00e6llesskab, der opstod og som viste sig at blive afg\u00f8rende. Nogle m\u00f8der strejfer os og forsvinder igen. Andre s\u00e6tter sig fast. Og bagefter kan man ikke helt forklare, hvorfor netop d\u00e9t menneske, netop d\u00e9t \u00f8jeblik, fik betydning. M\u00e5ske er det netop det, vi m\u00e5 kalde underfuldt.<\/p>\n

Men hvert m\u00f8de b\u00e6rer ogs\u00e5 noget andet i sig: afskeden<\/em>. Ikke som noget, der f\u00f8rst kommer til sidst, men som en del af det at blive knyttet til et andet menneske. Jo dybere m\u00f8det er, desto mere s\u00e5rbart bliver vi ogs\u00e5. M\u00f8det rummer b\u00e5de afsked og frihed. Hvis vi altid var sammen, ville vi aldrig m\u00f8des og m\u00e5ske ville vi miste det mest dyrebare. For det er netop i adskillelsen, at l\u00e6ngslen og forventningen opst\u00e5r, og m\u00f8det f\u00e5r sin v\u00e6gt. Det er ogs\u00e5 s\u00e5dan disciplene lever med Jesus. De m\u00f8der ham, f\u00f8lger ham og m\u00e5 igen og igen erfare, at han ikke kan fastholdes. Ikke i livet. Ikke i d\u00f8den. Og nu heller ikke i himmelfarten.<\/p>\n

Vi lever af m\u00f8der.
\nOg derfor lever vi ogs\u00e5 med afsked. Jesus skilles fra sine disciple, og de kan ikke l\u00e6ngere se ham. Men netop d\u00e9r l\u00f8fter han sine h\u00e6nder og velsigner dem. Det ligner et farvel, men er det ikke. For velsignelsen er ikke et punktum, men en anden m\u00e5de at m\u00f8de dem p\u00e5. Ikke et greb om det, der forsvinder, men en m\u00e5de at b\u00e6re det videre p\u00e5. Det er den opstandne Kristus, der handler. Han er ikke bundet til \u00e9t sted, \u00e9n tid eller \u00e9n skikkelse. Derfor kan han v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende p\u00e5 en ny m\u00e5de. Verden er den samme og alligevel ikke. For noget er blevet lagt ind i den.<\/p>\n

At vi lever af m\u00f8der b\u00e6re ogs\u00e5 fort\u00e6llingen om den lille prins. Den lille prins m\u00f8der en r\u00e6v der siger, at den m\u00e5 \u201ct\u00e6mmes\u201d ikke for at blive gjort ufri, men for at blive betydningsfuld. N\u00e5r det sker, bliver verden ikke l\u00e6ngere udskiftelig. Noget bliver enest\u00e5ende. Men r\u00e6ven ved ogs\u00e5, hvad det koster. For det, der bliver betydningsfuldt, kan ogs\u00e5 mistes. Og alligevel siger den ja. \u201cMan ser kun rigtigt med hjertet,\u201d siger den. \u201cDet v\u00e6sentlige er usynligt for \u00f8jet.\u201d<\/p>\n

Og da de skilles: N\u00e5r du ser en hvedemark, vil du t\u00e6nke p\u00e5 mig. Hveden er den samme og alligevel ikke. For nu b\u00e6rer den et n\u00e6rv\u00e6r, der var og er. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med disciplene. De m\u00e5 slippe Jesus. Og alligevel bliver han hos dem ikke som synligt n\u00e6rv\u00e6r, men som noget, der er lagt ind i dem: ord, de har h\u00f8rt, en m\u00e5de, at blive m\u00f8dt p\u00e5, et liv de har delt.<\/p>\n

Vi lever af m\u00f8der.
\nOg vi lever af den erfaring, at det, vi mister, ikke altid er v\u00e6k. Det kan forvandles til n\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 en anden m\u00e5de. Derfor er Kristi himmelfart ikke et frav\u00e6r, men en anden form for n\u00e6rhed. Jesus er ikke borte, men lever og virker ikke l\u00e6ngere begr\u00e6nset af det synlige, men vendt mod os i velsignelsen. Og det er d\u00e9r, han m\u00f8der os ogs\u00e5 i dag.<\/p>\n

For hvad er en velsignelse egentlig?<\/p>\n

Vi bruger ordet ofte i kirken. Vi siger: \u2018Gud velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og v\u00e6re dig n\u00e5dig. Herren l\u00f8fte sit ansigt mod dig og give dig fred. Vi afslutter gudstjenesten med velsignelsen og tegner korsets tegn. Men hvad er det, der sker? En velsignelse er ikke et fromt \u00f8nske eller en p\u00e6n afslutning. Det er Guds handling med mennesket. Og her m\u00f8der Gud os hver is\u00e6r hver s\u00f8ndag. Ordet \u201cvelsigne\u201d betyder \u201cat sige godt om\u201d, men i Bibelen er det mere end ord. N\u00e5r Gud velsigner, skaber Gud liv, \u00e5bner veje, b\u00e6rer, beskytter og giver retning. Det er Guds m\u00e5de at sige: Du er ikke overladt til dig selv. Jeg er med dig ogs\u00e5 n\u00e5r du g\u00e5r herfra.<\/p>\n

Gud vender sit ansigt mod dig. Ikke v\u00e6k. Ikke skjult. Men i n\u00e6rv\u00e6r. Og kulminationen er fred \u2013 shalom<\/em>: helhed, sammenh\u00e6ng, liv der h\u00e6nger sammen. I sin dybeste betydning er shalom<\/em> netop dette: at alt er, som det skal v\u00e6re. At relationer er hele, at livet er forbundet, og at mennesket st\u00e5r i den rette forbindelse til Gud, til andre og til sig selv. Derfor er shalom<\/em> ikke blot en tilstand, men ogs\u00e5 en bev\u00e6gelse. En genoprettelse, hvor det brudte f\u00f8res tilbage i sammenh\u00e6ng, og hvor det sk\u00e6ve ikke bare rettes, men forvandles til noget frugtbart, s\u00e5 livet igen kan leves i en ny og hel helhed. Derfor g\u00e5r disciplene g\u00e5r ikke derfra i tomhed, men i gl\u00e6de.<\/p>\n

Vi lever af m\u00f8der.
\nOgs\u00e5 n\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere kan fastholde det, vi har m\u00f8dt. For en velsignelse er ikke et fromt \u00f8nske, men Guds handling: et l\u00f8fte om, at Gud ikke slipper os, n\u00e5r vi slipper hinanden. N\u00e5r vi g\u00e5r fra kirken, g\u00e5r med Gud velsignelse i ryggen, at verden er p\u00e5 vej til at blive som den skal v\u00e6re og derfor har vi mod til at m\u00f8de den verden der er der ude i virkeligheden. \u00a0Verden er den samme og alligevel ikke. For noget er blevet lagt ind i den. Og noget er blevet lagt ind i os. Velsignelse er Guds m\u00e5de, at give slip p\u00e5 os uden at slippe os. Gud forsvinder ikke, men bliver n\u00e6rv\u00e6r som velsignelse og derfor bliver tab ikke endeligt, men forvandlet.<\/p>\n

Vi lever af at blive m\u00f8dt.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen
\nPaarup Kirke, Odense
\nlrl@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dem vi m\u00f8der | Kristi Himmelfartsdag | 14. maj 2026 | Luk 24,46-53 | Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | Vi lever af m\u00f8der. Det er ikke bare noget, vi oplever en gang imellem. Det er selve m\u00e5den, livet er p\u00e5. \u201cLivet er det, der sker for dig, mens du er optaget af at l\u00e6gge andre planer.\u201d […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19816,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,375,157,853,108,111,319,349,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26290","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-himmelfahrt","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24","category-kasus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26290","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26290"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26290\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26291,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26290\/revisions\/26291"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19816"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26290"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26290"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26290"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26290"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26290"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26290"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26290"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}