{"id":2630,"date":"2020-04-29T09:53:37","date_gmt":"2020-04-29T07:53:37","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=2630"},"modified":"2020-04-29T09:53:37","modified_gmt":"2020-04-29T07:53:37","slug":"den-ene-og-den-treenige-gud","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/den-ene-og-den-treenige-gud\/","title":{"rendered":"Den ene og den treenige Gud"},"content":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske – 3.5.2020 |\u00a0<\/span>2. Mos 3,1-7.10-14; Joh. 14, 1-11 |\u00a0af Peter Fischer-M\u00f8ller |<\/h3>\n

 <\/p>\n

Der hvor jeg voksede op, uden for K\u00f8benhavn i 60erne, var der mange, der sagde, de ikke troede p\u00e5 Gud \u2013 i hvert fald ikke s\u00e5dan som kirken talte om Gud som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd. Man troede p\u00e5 videnskaben og fremskridtet og opfattede det med den treenige Gud som et levn fra fortiden. I dag er tids\u00e5nden en anden. Vi tror m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget p\u00e5 videnskaben og fremskridtet mere. Interessen for det overnaturlige og det spirituelle har f\u00e5et fat. Og s\u00e5 er Islam blevet en del af den lokale og globale dagsorden p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end dengang. Og nu t\u00e6nker jeg ikke p\u00e5 ekstremismen og dens forvr\u00e6ngede og forvr\u00e6ngende udtryk, men p\u00e5 det helt dagligdags. Vi m\u00f8der piger med t\u00f8rkl\u00e6der og ser folk der g\u00e5r til fredagsb\u00f8n. Og vi bliver spurgt: hvad tror I kristne egentlig p\u00e5? I siger, at I tror p\u00e5 \u00e9n Gud, men hvad er det med Jesus og Hellig\u00e5nden? Dyrker I i virkeligheden ikke 3 guder? S\u00e5dan bliver treenigheden udfordret fra en anden kant i dag. Hvad skal vi svare? Det vil jeg gerne sige lidt om her i pr\u00e6dikenen i dag.<\/p>\n

Vi h\u00f8rte f\u00f8r historien om hvordan Gud m\u00f8der Moses ved Horebs bjerg i den br\u00e6ndende tornebusk og \u00e5benbarer sit navn: \u201dJeg er den jeg er!… S\u00e5dan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.\u201d<\/p>\n

Det er Gud som alt det v\u00e6rendes ophav og grund, Gud som altings skaber og opretholder. Gud som magten til at v\u00e6re til i alt hvad der er til. Den g\u00e5defulde Gud, hvis v\u00e6sen vi mennesker ikke kan fatte, men som i den br\u00e6ndende tornebusk \u00e5benbarer sin medf\u00f8lelse med sit folk og kalder Moses til at f\u00f8re folket ud af tr\u00e6ngslerne i Egypten, ud til et nyt og bedre liv i lyset af de 10 bud Moses skulle hente ned til dem fra bjerget.<\/p>\n

Den Gud tog siden hen bolig blandt mennesker. I Jesus kom han til os i \u00f8jenh\u00f8jde. Jesus kaldte Gud sin himmelske far. Han sagde til sine disciple: hvis I vil vide, hvordan Gud er, s\u00e5 f\u00f8lg mig, lyt til mig, se p\u00e5 mig. Kender I mig, kender I ogs\u00e5 min Fader. Tro mig, jeg er i Faderen og Faderen er i mig.<\/p>\n

Og da han gik bort, da han blev d\u00f8mt og henrettet som en forbryder, som vi \u2013 ogs\u00e5 midt i corona-pandemien – har h\u00f8rt om det her i p\u00e5sken, da han opstod og vendte tilbage til sin himmelske Fader, da han fysisk forlod disciplene og os – da sendte Gud os, Hellig\u00e5nden. Hellig\u00e5nden er den kraft og inspiration, som kristendommen er i vores liv med hinanden, s\u00e5 vi stadig t\u00f8r tro Jesus p\u00e5 ordet, n\u00e5r han siger, at Gud har hjerterum for os, ogs\u00e5 n\u00e5r vi d\u00e5rligt kan rumme os selv og hinanden, n\u00e5r han kalder os til at give hinanden plads og til at blive mere rummelige i forhold til andre.<\/p>\n

Tidligt i kirkens historie fik man brug for at s\u00e6tte ord p\u00e5, hvad det egentlig var, hvad man troede p\u00e5, hvad det var kristendommen gik ud p\u00e5, hvad det var man sagde ja til, n\u00e5r man blev d\u00f8bt. S\u00e5dan voksede trosbekendelsen frem. Omkring \u00e5r 200 ligger den fast, den apostoliske trosbekendelse, kristne mennesker overalt i verden stadig bliver d\u00f8bt p\u00e5, den bekendelse, vi siger eller synger ved hver eneste gudstjeneste. Trosbekendelsen er som et b\u00e5nd der knytter os sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og geografi og sprog og kultur. Trosbekendelsen har tre led. Ikke fordi vi har tre guder. Men fordi vi tror p\u00e5, at Gud m\u00f8der os mennesker p\u00e5 tre m\u00e5der.<\/p>\n

N\u00e5r vi bekender troen p\u00e5 Gud som himlens og jordens skaber, kan vi stille os p\u00e5 linie med j\u00f8der og muslimer. Det tror de ogs\u00e5 p\u00e5. De tror ogs\u00e5 at Gud st\u00e5r bag hele tilv\u00e6relsen, at hverken vi eller noget andet ville v\u00e6re til eller have mening uden Gud..<\/p>\n

For dem er Gud s\u00e5 stor og v\u00e6ldig og uudgrundelig, at vi som mennesker ikke for alvor kan komme ind p\u00e5 livet af ham, vi kan ikke t\u00e5le at komme ham for n\u00e6r. Derfor m\u00e5 j\u00f8der og muslimer heller ikke g\u00f8re sig nogen form for billeder af Gud, for det vil uv\u00e6gerligt g\u00f8re ham mindre end han er. Hvis I bes\u00f8ger den j\u00f8diske synagoge i Krystalgade eller moskeen her i Roskilde i Allehelgensgade \u2013 eller en hvilken som helst synagoge eller moske verden over, vil I se, at rummene er billedl\u00f8se.<\/p>\n

Vi kan som kristne godt genkende noget v\u00e6sentligt i den ydmyghed over for Gud. Ogs\u00e5 for os er Gud som himlens og jordens skaber ufattelig \u2013 g\u00e5 ud under nattehimlen her i april og se op p\u00e5 stjernerne, sole som vores sol, milliarder er der af dem, og milliarder af \u00e5r gamle er de. Og s\u00e5 ser vi kun en lille bitte br\u00f8kdel af det selv med de st\u00f8rste teleskoper. S\u00e5 k\u00e6mpestort et det, at vi og det vi kender til bliver fuldst\u00e6ndig v\u00e6k i sammenligning. Ogs\u00e5 for os er livet som det m\u00f8der os her p\u00e5 jorden en ufattelig blanding af lys og m\u00f8rke, sk\u00f8nhed og gru, godt og ondt. Vi ved godt, at Gud ikke er en gammel mand p\u00e5 en sky, og at vi ikke kan kigge ham i kortene og finde den skjulte mening med alting. Vi kan ikke f\u00e5 tilv\u00e6relsen sat p\u00e5 formel. Vi kan ikke p\u00e5 den m\u00e5de komme i til at se Gud.<\/p>\n

Men kristentroen f\u00f8jer noget til. I Trosbekendelsens andet led m\u00f8der vi Jesus. Vi tror at han er Guds s\u00f8n. Det g\u00f8r vores muslimske br\u00f8dre og s\u00f8stre ikke. De regner ham ganske vist for en stor profet, Issa kalder de ham, og en del drengeb\u00f8rn er opkaldt efter ham. Men t\u00e6ttere p\u00e5 Gud end som profet, som formidler af hans ord, kan hverken Issa eller nogen anden muslim komme if\u00f8lge Islam. Det er her vi for alvor t\u00e6nker forskelligt om Gud. Vi tror som kristne, at Gud har taget bolig i et menneske, at han har vist sig for os i Jesus fra Nazareth, i hans ord og gerninger, i hans liv, d\u00f8d og opstandelse. Her i sin afskedstale til disciplene, som er pr\u00e6dikentekst i dag, her hvor han er ved at forberede dem p\u00e5, at de nu snart skal skilles, at han vender tilbage til sin far i himlene, da siger han det direkte: \u201dDen, der har set mig, har set Faderen\u201d. Det var det, som vakte folks vrede i en s\u00e5dan grad, at man kaldte ham gudsbespotter og fik ham d\u00f8mt og henrettet for det, dette at han p\u00e5stod, at han var selve vejen til Gud \u2013 eller vi skulle m\u00e5ske hellere sige: Guds vej til os.<\/p>\n

Hvis vi vil vide noget om den skjulte Gud, s\u00e5 henvender vi os som kristne til hans n\u00e6rmeste, til hans s\u00f8n. Han viser os hvordan Gud er. Gud har i Jesus f\u00e5et et ansigt. Og derfor har vi ikke noget billedforbud i kirken.<\/p>\n

Gennem Jesus l\u00e6rer vi Gud at kende, se p\u00e5 ham, lyt til ham, f\u00f8lg ham, s\u00e5dan er Gud.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der Hellig\u00e5nden. Trosbekendelsens tredje led. Nu g\u00e5r Jesus jo ikke rundt mellem os her i Roskilde eller hos jer i G\u00f6ttingen. Han er ikke h\u00e5ndgribeligt til stede her p\u00e5 jorden l\u00e6ngere. Men han sender os sin \u00c5nd, og den kan stadig g\u00f8re Jesus og hans ord levende for os. Hvis I, n\u00e5r I g\u00e5r i kirke eller her under corona-pandemien lytter til en radiotransmitteret gudstjeneste, bliver bev\u00e6get af ordene og salmerne og musikken, hvis I m\u00e6rker, at det her ikke bare en museumsagtig fortid, men spillevende nutid. Hvis I h\u00f8rer at evangeliet taler midt ind i jeres liv, taler personligt til jer, s\u00e5 er I blevet bl\u00e6st p\u00e5 af \u00c5nden. Gud taler ikke l\u00e6ngere til os gennem en tornebusk, men gennem Jesus. Gud bor ikke l\u00e6ngere p\u00e5 et bjerg, han bor i kirker, p\u00e5 sygehuse, i ensomme lejligheder, i feststemte huse, han bor med sin tror og sit h\u00e5b og sin k\u00e6rlighed i vores hjerter – det kalder vi Hellig\u00e5nd.<\/p>\n

Kristendommens centrum og omdrejningspunkt ligger gemt i Jesu ord til den forvirrede Fillip: \u201dDen, der har set mig, har set Faderen!\u201d Gud tog i ham bolig her i verden.<\/p>\n

Derfor regner vi ogs\u00e5 vores tid efter hans f\u00f8dsel. Det er 2020 \u00e5r siden i \u00e5r, og vi husker ham stadig, han er stadig \u201dvejen og sandheden og livet\u201d for os.<\/p>\n

Han er Guds vej til os. Han er sandheden om Guds k\u00e6rlighed til os som vi er \u2013 p\u00e5 trods af at vi er som vi er. Og dermed \u00e5bner han livet for os. Han siger: Jeg accepterer dig som du er, s\u00e5 du i det lys kan blive den, du gerne vil v\u00e6re! V\u00e6rsgo at tage fat.<\/p>\n

Inden man havde fundet p\u00e5 ordet kristendom, kaldte man det, man var en del af n\u00e5r man troede p\u00e5 Jesus for \u201dVejen\u201d og de kristne kaldte sig selv og hinanden for \u201ddem p\u00e5 vejen\u201d.<\/p>\n

For de havde forst\u00e5et, at det nu ikke handlede om at klamre sig til det, som havde v\u00e6ret, at deres religion ikke skulle v\u00e6re en Jesus-dyrkelse, at det ikke drejede sig om, hvem der bedst kunne huske og efterligne Jesus mest muligt. Nej, for inden Jesus havde forladt dem, havde han fortalt dem, at i Guds hus er der mange boliger, der er plads til mennesker af mange forskellige slags, ja, der er faktisk plads til hver eneste af os. Vi er ikke postbude for en f\u00e6rdigpakket sandhed, vi er medspillere i det store drama, som livet er, vi har hver f\u00e5et vores rolle, vi har hver f\u00e5et vores evner og vores s\u00e6rpr\u00e6g, vi har f\u00e5et f\u00f8lelser og fantasi og forstand for selv at t\u00e6nke over, hvordan den gr\u00e6nsel\u00f8se k\u00e6rlighed fra Gud, som Jesus viste os, skal formidles og udfoldes i vores liv med hinanden.<\/p>\n

Vi har ikke f\u00e5et en facitliste p\u00e5, hvordan det skal g\u00f8res, for s\u00e5dan en findes nemlig ikke, k\u00e6rligheden kan ikke puttes ind i en facitliste. Hvad k\u00e6rligheden kr\u00e6ver af os, er nyt hvert \u00f8jeblik, det m\u00e5 vi hver for sig pr\u00f8ve at finde ud af og skabe plads for s\u00e5 godt vi kan, mens vi er undervejs sammen.<\/p>\n

Vi tror p\u00e5 en treenig Gud, vi tror at Gud viser sig for os p\u00e5 tre forskellige m\u00e5der. Det lyder indviklet, men det er i virkeligheden ikke s\u00e6rlig sv\u00e6rt. Vi kan tage et konkret eksempel. En af jer er m\u00e5ske b\u00e5de datter og hustru og mor. Vi, der kender dig, ved, at du ikke er tre personer. Men tiden har givet dig flere roller at spille. F\u00f8rst blev du til som resultatet af to menneskers k\u00e6rlighed, s\u00e5 blev du voksne og selv forelsket, nu har du f\u00e5et b\u00f8rn og m\u00e5ske ogs\u00e5 b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn og nye sider af k\u00e6rligheden folder sig ud i dit liv.<\/p>\n

S\u00e5dan ogs\u00e5 med den Gud, Jesus har l\u00e6rt og at kende og som \u00c5nden stadig g\u00f8r levende for os. Den treenige Gud, som f\u00f8lger hver eneste af os p\u00e5 vores livsvej – sammen. Amen.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Biskop Peter Fischer-M\u00f8ller<\/p>\n

Roskilde<\/p>\n

Email: pfm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske – 3.5.2020 |\u00a02. Mos 3,1-7.10-14; Joh. 14, 1-11 |\u00a0af Peter Fischer-M\u00f8ller |   Der hvor jeg voksede op, uden for K\u00f8benhavn i 60erne, var der mange, der sagde, de ikke troede p\u00e5 Gud \u2013 i hvert fald ikke s\u00e5dan som kirken talte om Gud som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd. Man troede […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1387,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,39,2,157,108,111,343,345,3,344,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2630","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-exodus","category-johannes","category-at","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-03-chapter-03","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-nt","category-peter-fischer-moller","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2630","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2630"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2630\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2631,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2630\/revisions\/2631"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1387"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2630"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2630"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2630"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2630"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2630"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2630"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2630"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}