{"id":26311,"date":"2026-05-14T07:02:15","date_gmt":"2026-05-14T05:02:15","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26311"},"modified":"2026-05-13T18:52:37","modified_gmt":"2026-05-13T16:52:37","slug":"johannes-1720-26-9","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1720-26-9\/","title":{"rendered":"Johannes 17,20\u201326"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Verden har ikke kendt dig!<\/strong> | 6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 17. maj 2026 | Joh 17,20\u201326 | Rasmus N\u00f8jgaard |<\/h3>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Verden har ikke kendt dig!<\/strong><\/p>\n<p>Det m\u00e5 v\u00e6re en skuffelse at h\u00f8re Jesus sige s\u00e5dan, hvis man uoph\u00f8rligt har s\u00f8gt Gud i mange \u00e5r. Mon I har en fornemmelse af, hvem Gud er? Eller hvad Han ikke er? Mon ikke det er menneskeligt at t\u00e6nke Gud p\u00e5 vores side, og regne det for givet at det vi beslutter os for, kan \u00e6ndre os selv, og den verden vi lever i? Bruger vi ikke vores tro og kristne menneskesyn til at retf\u00e6rdigg\u00f8re vores handlinger? Men Jesus siger: Retf\u00e6rdige fader. Verden har ikke kendt dig!<\/p>\n<p>Alligevel beder og mediterer vi fordi vi mener vi kan l\u00e6re Ham at kende. M\u00e5ske endda for at n\u00e5 genl\u00f8sning, m\u00e5ske for at f\u00e5 sj\u00e6len til at vandre, for at opn\u00e5 en tilstand af tomhed eller bare for at synke ind i os selv; m\u00e5ske for at forst\u00e5 Gud, m\u00e5ske endda for at forenes med Gud.<\/p>\n<p>Mon ikke vi alle lidt forf\u00e6ngeligt pr\u00f8ver at flytte lidt rundt p\u00e5 Gud? Men kan vi virkelig flytte Gud rundt p\u00e5 br\u00e6tspillet som vores st\u00e6rkeste brik? Eller mon det kan v\u00e6re d\u00e9t, som Jesus synes er at g\u00f8re for meget ud at det vi selv kan? Retf\u00e6rdige fader. Verden har ikke kendt dig!<\/p>\n<p>Det er ikke f\u00f8rste gang jeg har brudt hovedet med denne tekst hos Johannes. Det virker som om Johannes har noget alvorligt p\u00e5 sinde. I Johannesevangeliet sludrer Jesus ikke, men alt hvad Jesus siger, er lagt i stramme rammer med v\u00e6sentlige pointer. Den der h\u00e6vder at kende Gud, synes i f\u00f8lge Johannes at v\u00e6re enten en gudsbespotter eller charlatan. Det passer forbavsende godt til i dag hvor vi taler religion og politik i usk\u00f8n forening. Som om vores Gud, eller for den sags skyld Jahve eller Allah, \u00f8nskede ufred og uskyldigt blod, som om Gud st\u00e5r bag en politik eller en politisk ideologi. Til den der f\u00f8rer politik med loven i den ene h\u00e5nd og Bibelen i den anden, lyder Jesus\u2019 opr\u00e5b: Retf\u00e6rdige fader. Verden har ikke kendt dig.<\/p>\n<p>Et andet sted skriver Johannes at m\u00f8rke og ufred ikke er Guds vilje. Det er snarere udtryk for Guds frav\u00e6r. Det er Jesus\u2019 mission, han er kommet for at g\u00f8re Gud kendt. Som Jesus lidt kryptisk siger: Retf\u00e6rdige fader. Verden har ikke kendt dig. Men jeg har kendt dig, og de har erkendt at du har udsendt mig. Jeg har gjort dit navn kendt for dem. Hele m\u00e5let med Jesus\u2019 liv udtrykker han selv s\u00e5 enkelt: Den k\u00e6rlighed, du har elsket mig med, skal v\u00e6re i dem, og jeg i dem. Gudserkendelsen er med andre ord ikke en verdensfjern og spekulativ vej. Vejen til Gud g\u00e5r altid gennem livet. N\u00e5r vi erkender at Gud elsker os, og hans s\u00f8n ofrede sig for os. N\u00e5r vi indser at troen aldrig kan opfindes, aldrig er en ide, aldrig er snak, men ene og alene k\u00e6rlighed. Den k\u00e6rlighed der ligger i at v\u00e6re f\u00f8dt af vores mor, br\u00f8df\u00f8dt af vores familie og fors\u00f8rgere, v\u00e6rdsat af vores venner, elsket af vores k\u00e6re. N\u00e5r vi forst\u00e5r at Jesus er den der har genf\u00f8dt os, br\u00f8df\u00f8der os, fors\u00f8rger os, respekterer os, at han er den der elsker os. S\u00e5 vi begriber at den omsorg vi hungrer efter, allerede er der for os. Den Gudserkendelse kan vi ikke l\u00e6se os til, ej heller kan vi falde ind i os selv og meditere os til den i ensomhed, men vi kan l\u00e6re den ved at g\u00f8re den. Ved at vise vores verden skabergl\u00e6de, ved at invitere indenfor til bordf\u00e6llesskaber, ved at vise andre vores respekt og omslutte vores medmennesker med k\u00e6rlighed. Ikke gennem spidsfindige tankeeksperimenter, men gennem troens ud\u00f8velse skal vi finde troens sandhed.<\/p>\n<p>Hvis det lyder bagvendt, som om vi skal bruge pengene f\u00f8rend vi har tjent dem, s\u00e5 er det netop Jesus pointe. Helt ufortjent har Gud elsket os og sendt sin s\u00f8n til os, s\u00e5 vi kan f\u00f8le os omsluttet af hans k\u00e6rlighed. Det er ikke l\u00f8n for forskyldt, men en gratis gave af den mest v\u00e6rdifulde slags. Den gave vi selv skal \u00f8ve os i at r\u00e6kke videre ud i verden. Ogs\u00e5 for verdens skyld, men liges\u00e5 meget for vores egen skyld: S\u00e5 vi skal l\u00e6re Kristus at kende: For at verden skal forst\u00e5 at du har udsendt mig og elsket dem som du har elsket mig. Vi et \u00e9t, du er i mig, jeg i dem!<\/p>\n<p>Hver eneste s\u00f8ndag genoplever vi p\u00e5skedag. Den ondskab som slog Jesus ihjel, bliver hver Herrens Dag besejret. Hver guds-tjeneste husker vi hinanden p\u00e5 at vi har del i hans f\u00e6llesskab og har samme styrke. Vi bliver i troen en del af historien, og f\u00e5r del i denne livskraft. Fordi Gud vil os det godt. Fordi det onde vi rammes af, er noget der rammer os udefra. Fordi vi her i f\u00e6lleskab med Kristus og vores kristne venner, l\u00e6rer at leve med livet som vores vilk\u00e5r. L\u00e6rer at se det i \u00f8jnene og tage det p\u00e5 os \u2013 s\u00e5 vi i f\u00e6llesskab kan dele gl\u00e6derne, og b\u00e6re byrderne.<\/p>\n<p>Styrken til at leve ligger i at Gud elsker os, ogs\u00e5 dig der ikke f\u00f8ler dig s\u00e6rlig elskelig. Befrielsen ligger i at det ikke er min dom eller verdens dom der er m\u00e5lestokken, men Guds dom. Og den k\u00e6rlighed udm\u00e5les som en far der elsker sin s\u00f8n, som Jesus siger: Den k\u00e6rlighed du har elsket mig med, skal v\u00e6re i dem, og jeg skal v\u00e6re i dem. Det er budskabet der hver s\u00f8ndag lyder til os s\u00e5 vi ikke skal b\u00f8je nakken og sl\u00e5 blikket ned, men rejse os og h\u00e6ve blikket for den verden vi sat til at f\u00e5 gl\u00e6de af, og som kun vi kan f\u00e5 til at blomstre. Fordi vi skylder det for os selv, for vores s\u00f8stre og br\u00f8dre, fordi vi skylder Gud det.<\/p>\n<p>P\u00e5 denne s\u00f8ndag mellem fejringen af Kristi himmelfart og pinsesolen der danser, udfolder Jesus det rette forhold mellem Gud og mennesket: Det g\u00e5r gennem Kristus, sandt menneske og sand Gud. I dette sl\u00e6gtskab samles vi &#8211; med hele vores person af k\u00f8d og \u00e5nd. Jesus beder for os, for enhver os, hvor ubetydelige vi end synes vi er. Vi m\u00e5 leve ud af troen p\u00e5 at vores liv ikke alene b\u00e6rer p\u00e5 et guddommeligt kim, men at dette kim ogs\u00e5 skal udfolde sig og s\u00e6tte sig spor. S\u00e5 vi l\u00e6rer Gud at kende gennem det gode liv. For som ildtungerne gl\u00f8dede p\u00e5 apostlenes hoveder, s\u00e5dan skal de ogs\u00e5 gl\u00f8de i vores liv.<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p>Rasmus N\u00f8jgaard<br \/>\nSognepr\u00e6st Skt. Jakobs Kirke, K\u00f8benhavn<br \/>\nrn@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Verden har ikke kendt dig! | 6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 17. maj 2026 | Joh 17,20\u201326 | Rasmus N\u00f8jgaard | &nbsp; Verden har ikke kendt dig! Det m\u00e5 v\u00e6re en skuffelse at h\u00f8re Jesus sige s\u00e5dan, hvis man uoph\u00f8rligt har s\u00f8gt Gud i mange \u00e5r. Mon I har en fornemmelse af, hvem Gud er? [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26305,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,157,853,108,111,377,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26311","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-exaudi","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26311","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26311"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26311\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26312,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26311\/revisions\/26312"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26305"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26311"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26311"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26311"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26311"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26311"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26311"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26311"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}