{"id":26316,"date":"2026-05-20T07:00:51","date_gmt":"2026-05-20T05:00:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26316"},"modified":"2026-05-19T11:19:37","modified_gmt":"2026-05-19T09:19:37","slug":"joh-1415-21","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/joh-1415-21\/","title":{"rendered":"Joh 14,15\u201321"},"content":{"rendered":"

Vi mangler ikke Gudsbeviser, men Gudserfaringer!<\/strong> | pinsedag | 24. Maj 2026 | Joh 14,15\u201321 | Anna Jensen |<\/h3>\n

Vi mangler ikke Gudsbeviser, men Gudserfaringer!<\/strong><\/p>\n

Det var \u201dmeant to be\u201d. S\u00e5dan beskrev en kommende brud for mig sit m\u00f8de med sin mand. De havde begge flere forliste forhold bag sig, men en dag stod han<\/em> der, der var et s\u00e6rligt lys omkring ham, og hun vidste, at det var ham<\/em>. Der var mange forhindringer i vejen, de boede i hver sin ende af landet, han havde b\u00f8rn fra et tidligere forhold, men alt det til trods; de h\u00f8rte sammen. Det f\u00f8lte hun og det m\u00e6rkede hun, og det blev kun tydeligere gennem \u00e5rerne. Gud havde grebet ind i hendes liv og f\u00f8rt dem sammen til velsignelse for dem og de mennesker de havde i deres liv.<\/p>\n

Pinsedag modtog disciplene Hellig\u00e5nden. Et himmelsk sus gik igennem huset og bragte liv og bev\u00e6gelse med sig. Disciplene f\u00f3r op og ud, deres hjerter fl\u00f8d over. De delte det store de havde oplevet med de tilf\u00e6ldige mennesker som de m\u00f8dte i Jerusalem. S\u00e5 levende og begejstret fortalte de om Jesus, om hans liv, hans d\u00f8d og opstandelse, at n\u00e6sten 3000 mennesker blev d\u00f8bt den dag. Disciplene have erfaret, at Gud greb ind i deres liv.<\/p>\n

Med tiden er der blevet stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l ved om Biblen er trov\u00e6rdig. Findes der overhoved en gud? Flere teologer har besk\u00e6ftiget sig med tanken om Guds eksistens. \u00c6rkebiskoppen af Canterbury, Anselm, kom i 1000-tallet frem til at, hvis Gud defineres som det, hvor intet st\u00f8rre kan t\u00e6nkes, s\u00e5 m\u00e5 Gud eksistere, for det at eksistere i virkeligheden er st\u00f8rre end at eksistere i tanken. I 1990\u2019erne blev det en udbredt tanke blandt teologer at Gud m\u00e5 eksistere som ophavsmanden bag vores forunderlige verden. Som modfort\u00e6lling til Darwins evolutions teori voksede tanken om, at der m\u00e5 v\u00e6re en intelligent designer som har udt\u00e6nkt verden med alt dens kompleksitet fra himmelrummets uendelighed til de mindste celler. S\u00e5danne \u201dbeviser\u201d skal tjene som forklaringer p\u00e5 hvordan vi f\u00e5r plads til Guds eksistens i vores oplyste verden. I dag bekr\u00e6fter vi gerne hinanden i at \u201dDer findes mere mellem himmel og jord end vi lige ser!\u201d Dermed giver moderne mennesker plads til det \u00e5ndelige, for vi erkender at det spirituelle er en del af den menneskelige eksistens.<\/p>\n

Hvis kristendommen skal have en relevans for os i dag, s\u00e5 er det ikke nok at forklare Guds eksistens, at levne ham en plads, nej, vi vil m\u00e6rke det \u00e5ndelige, vi vil erfare det guddommelige. Vi mangler ikke Guds beviser, men Guds erfaringer.<\/p>\n

Den danske Folkekirke anklages af nogle for at v\u00e6re blodfattig, at mangle \u00e5nd, for kirken er ikke kendt for karismatiske pr\u00e6ster eller helbredelser. Men tag ikke fejl, Hellig\u00e5nden er her i kirken. Hellig\u00e5nden kan ogs\u00e5 v\u00e6re stilf\u00e6rdig, den g\u00f8r ikke et v\u00e6sen af sig, s\u00f8ger ikke sit eget. Mange mennesker kommer i l\u00f8bet af \u00e5ret -og livet, netop til kirkens rum, for her erfarer vi \u00c5nden. Den hvisker under hv\u00e6lvingerne i kirkerummet, og mellem murerne. Den er i ordene i alterbogen og b\u00f8nnerne, den er i vejrtr\u00e6kningen n\u00e5r vi tr\u00e6kker vejret i takt for at synge en salme, den er i br\u00f8det og vinen, og i vandet i d\u00e5bsfadet. \u00c5nden kan ikke ses, den g\u00f8r sig ikke p\u00e5 familiebilleder, alligevel bliver vi ber\u00f8rte, n\u00e5r vi fornemmer glimtet af evighed bag ordene og tegnene.<\/p>\n

Guds \u00c5nd kan virke i det stille, s\u00e5 den n\u00e6sten ikke \u00e6nses. T\u00e6nk bare p\u00e5 jeres eget liv, hvorn\u00e5r er I blevet grebet og b\u00e5ret af \u00c5nden? M\u00e5ske har det v\u00e6ret stort og vildt, m\u00e5ske har det v\u00e6ret n\u00e6sten um\u00e6rkeligt, s\u00e5 vi f\u00f8rst efterf\u00f8lgende blev opm\u00e6rksomme p\u00e5 \u00c5ndens indgriben?<\/p>\n

I Folkekirken pr\u00e6dikes der altid over \u00e9t af de fire evangelier, men hvis vi vil l\u00e6se om pinseunderet, s\u00e5 m\u00e5 vi g\u00e5 til Apostlenes Gerninger, hvor vi finder den malende beskrivelse. Det er n\u00e6sten som om vi er til stede p\u00e5 pladsen i Jerusalem, n\u00e5r en lyd som<\/em> af et kraftigt vindst\u00f8d lyder, og tunger som<\/em> af ild viser sig og fordeler sig p\u00e5 disciplene. P\u00e5 en m\u00e5de kan man sige at pinsen intet nyt f\u00f8jer til evangeliet. Fort\u00e6llingen om Jesus Kristus er f\u00e6rdiggjort i evangelierne, men pinseunderet belyser evangeliet, s\u00e5 fort\u00e6llingen om Jesus ikke kun er et s\u00f8dt eventyr, men en virkelighed, som ogs\u00e5 ang\u00e5r os.<\/p>\n

\u00c5nden er allerede til stede ogs\u00e5 i evangelierne. Sk\u00e6rtorsdag aften forberedte Jesus sine disciple p\u00e5 sin bortgang og det som skulle komme. \u201dJeg vil bede faderen,\u201d sagde han, \u201d og han vil give jer en anden talsmand, som skal v\u00e6re hos jer til evig tid.\u201d En talsmand taler p\u00e5 vegne af en anden. Hellig\u00e5nden vil tale til disciplene og os p\u00e5 vegne af Jesus, den vil bo i vores hjerter og vil guide og retlede os. Hellig\u00e5nden, Jesu talsmand, b\u00e6rer vi altid med os. Denne \u00e5nd kaldes ogs\u00e5 Sandhedens \u00c5nd. Vores liv skal ses i lyset af Sandhedens \u00c5nd, sk\u00f8nt verden ikke ser og kender \u00c5nden, s\u00e5 kender vi den, for vi har f\u00e5et den givet i vores d\u00e5b.<\/p>\n

Vi mangler ikke Guds beviser, men Guds erfaringer. \u00c5nden bor i vores hjerter, og alligevel sker det at vi har sv\u00e6rt ved at se og erkende at \u00c5nden handler i vores liv. Vi v\u00e6rds\u00e6tter vores uafh\u00e6ngighed, vi tager selv \u00e6ren for de gode der sker i vores liv, men n\u00e5r det modsatte sker, s\u00e5 undskylder og bortforklare vi det onde og d\u00e5rlige. For hvis jeg bliver syg, er det s\u00e5 fordi jeg ikke er i god nok form? Eller hvis min partner forlader mig, er det s\u00e5 fordi jeg ikke elsk-v\u00e6rdig nok? Eller hvis jeg mister mit arbejde, er det s\u00e5 fordi jeg dygtig nok? Tanken om gerningsretf\u00e6rdighed er urov\u00e6kkende, for kan vi egentligt frelse os fra os selv?<\/p>\n

Jeg er overbevist om, at Gud er til stede i vores liv. Vi mennesker er heldigvis ikke overladt til os selv, og vores egen utilstr\u00e6kkelighed. Evangeliet om Jesus viser at Gud sendte sin s\u00f8n til os, for at vi ikke skulle v\u00e6re overladt til os selv, men fordi han vil os det godt. Han b\u00e6rer over, han tilgiver os, n\u00e5r vi ikke lykkes, han elsker os, ogs\u00e5 n\u00e5r vi ikke er elskv\u00e6rdige.<\/p>\n

Hellig\u00e5nden bor i vores hjerter, men det er ikke altid vi lytter tilden. Jeg tror p\u00e5 det man kan kalde \u201d\u00c5ndens indskydelse.\u201d Nogle gange f\u00e5r man en indskydelse, ofte ved man ikke hvorfra den kommer, men jeg tror, at hvis man m\u00e6rker en indskydelse, s\u00e5 skal man handle efter den. For det kan v\u00e6re \u00c5nden der hvisker til os, at der er brug for vores kr\u00e6fter et sted. Jeg tror at \u00c5nden guider mig igennem livet. Nogle gange falder lyset og fanger min opm\u00e6rksom p\u00e5 et menneske, som jeg skal have noget at g\u00f8re med. Det kan v\u00e6re et menneske som har brug for mine kr\u00e6fter, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re omvendt, at jeg har brug for hj\u00e6lp. Det kan v\u00e6re en samtale som er berigende for os begge. Det kan v\u00e6re en situation, en konflikt, som jeg ikke ved hvordan jeg skal h\u00e5ndtere, det kan v\u00e6re en livssituation hvor jeg st\u00e5r r\u00e5dvild og ikke kender vejen frem. Efterh\u00e5nden som jeg er blevet \u00e6ldre, ser jeg mere klart hvordan Hellig\u00e5nden gang p\u00e5 gang har grebet ind i mit liv. Oftest ikke med tordenbrag og ildtunger, men med en diskret bev\u00e6gelse, en dr\u00f8m, et lys, en indskydelse.<\/p>\n

Nogen vil sige det er pjat. Ingen kan bevise det, men jeg tror at det er \u00c5nden der holder kristendommen levende. Evangeliet er ikke en moralsk fort\u00e6lling fra gamle dage om at vi skal v\u00e6re gode ved hinanden, nej Hellig\u00e5nden forkynder gennem Biblens ord, at Gud er vores far, at vi er hans allerede, altid, elskede b\u00f8rn, at han holder os fast hos sig. I Pinsen modtog disciplene Hellig\u00e5nden. \u00c5nden puster liv og fornyer de gamle ord, s\u00e5 Jesus ogs\u00e5 i dag, er lyslevende iblandt os. Gl\u00e6delig Pinse!<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Anna Jensen
\nThomas Kingos Kirke, Odense
\nansj@km.dk<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi mangler ikke Gudsbeviser, men Gudserfaringer! | pinsedag | 24. Maj 2026 | Joh 14,15\u201321 | Anna Jensen | Vi mangler ikke Gudsbeviser, men Gudserfaringer! Det var \u201dmeant to be\u201d. S\u00e5dan beskrev en kommende brud for mig sit m\u00f8de med sin mand. De havde begge flere forliste forhold bag sig, men en dag stod han […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26317,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,830,727,157,853,108,111,345,349,3,387,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26316","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anna-jensen","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-kasus","category-nt","category-pfingstsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26316","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26316"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26316\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26319,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26316\/revisions\/26319"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26317"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26316"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26316"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26316"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26316"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26316"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26316"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}