Dobbelt statsborgerskab<\/strong><\/p>\n \u201dJeg ved ikke, hvad Daaben betyder\u201d, skrev Kaj Munk i sin dagbog efter en dag, hvor han blev hastekaldt til sygehuset for at d\u00f8be en lille nyf\u00f8dt, som m\u00e5ske eller m\u00e5ske ikke ville klare sk\u00e6rene. \u201dJeg ved ikke, hvad Daaben betyder. Men i det \u00d8jeblik, da jeg b\u00f8jer mig ned over det nyf\u00f8dte Drengebarn, ved jeg n\u00e6sten ikke andet end, at det er en stor og hellig Stund … Jeg sm\u00f8ger de uldne t\u00e6pper til Side, og det lille r\u00f8de rynkede Oldingeansigt kommer til Syne. Man har ikke vovet at vaske det mere end h\u00f8jst n\u00f8dt\u00f8rftigt, der sidder smaa Blodkager rundt om paa den sp\u00e6de Pande. Lille Menneskebarn, har du allerede v\u00e6ret med i Krigen, helt ude ved Fronten, hvor det gik saa hedt til, at det kostede Blod? Det var alsaa det F\u00f8rste, du skulle m\u00f8de i denne Verden. Men det n\u00e6ste du m\u00f8der, se det er mig. Nej, ikke mig, for jeg staaer her i en andens Navn. En, der sagde: \u2019Kom hid til mig, og jeg vil give jer Fred\u2019. Det f\u00f8rste du skulle opleve, Barnlille, var altsaa Krigen. Men straks derpaa ham, der er<\/em> Fred. Ham er det, der nu slaar sit Tegn over dit usikkert hamrende Bryst, og som smiler til dig og siger \u2019Lad de smaa B\u00f8rn komme til mig!\u2019\u201d<\/p>\n \n En nyf\u00f8dt, som har v\u00e6ret i krigen \u2013 eller ogs\u00e5 er den lille f\u00f8rst lige begyndt med at bef\u00e6ste sin position, g\u00f8re sig fortjent her i livet, blive v\u00e6rd at elske, g\u00f8re sig til herre over ting og andre mennesker, kort sagt: overleve. Og hvis man ikke kan s\u00e6tte p\u00e5 begreb, hvad d\u00e5ben s\u00e5dan betyder, s\u00e5 i det mindste dette: at der findes fred trods krig, tr\u00f8st trods sorg, h\u00e5b trods fortvivlelse, lys trods m\u00f8rke \u2013 alle vores livs dage. I d\u00e5ben lover Kristus os, at han er med os \u201dalle dage indtil Verdens ende\u201d \u2013 alle dage.<\/em><\/p>\n \n \u201dHvor kommer du fra?\u201d sp\u00f8rger vi mennesker, vi m\u00f8der f\u00f8rste gang. \u201dHvor er du fra?\u201d \u2013 svaret p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l giver os et f\u00f8rste fingerpeg, hvem folk er. P\u00e5 det kan en s\u00f8nderjyde<\/em> eller fannik<\/em> svare klart og \u00e9ntydigt. Men et menneske, som er d\u00f8bt, m\u00e5 give et dobbelt svar. Jeg kommer fra mine for\u00e6ldres gener, jeg er et h\u00f8jt avanceret pattedyr, som moser frem med livsenergi og selvopholdelse. Jeg er en lille livets soldat,<\/em> som sl\u00e5s for mig selv, indtil jeg engang i fremtiden m\u00e5 nedl\u00e6gge v\u00e5bnene og erstatte dem f\u00f8rst med stok og siden med rollator og sygeseng, s\u00e5dan som generationer har k\u00e6mpet f\u00f8r mig. Men ud over mit ophav i r\u00e6kken af livets k\u00e6mpende menige har jeg et andet borgerskab, som stadf\u00e6stes i d\u00e5ben, og som har s\u00e5 meget at g\u00f8re med fred,<\/em> som det f\u00f8rste borgerskab med krig.<\/em> Mit borgerskab er og i Guds rige, synger vi i en salme. Hvor kommer du fra? Jeg er f\u00f8dt af min mor til at erobre verden. Men i d\u00e5ben er jeg knyttet til ham, om hvem jeg hele livet kan sige: „ham kommer jeg fra“.<\/p>\n \n Hvor kommer du fra? Alt det, du kan give af svar p\u00e5 det ved at kigge p\u00e5 et kort, er kun halve svar. Vort borgerskab er ikke blot p\u00e5 jorden et sted, men i Guds rige. Det vigtige ved Jesus er ikke, at han blev f\u00f8dt i Betlehem i en stald og kom fra galil\u00e6isk sl\u00e6gt i et statisk hellenistisk bondesamfund. Nej, Jesus er den, der med sin person baner vejen for, at ogs\u00e5 vi og alle d\u00f8bte kan forst\u00e5 vores borgerskab som dobbelt: i<\/em> denne verden, men ikke prisgivet<\/em> denne verden.<\/p>\n \n „Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“ – det f\u00f8lgeskab handler d\u00e5ben om. I fyrretyvende svangerskabsuge bliver livmodermunden bl\u00f8d, og den lille slimprop, som beskytter mod en usteril verden, l\u00f8sner sig. Bag den ligger i en membran omkring 1\u00bd liter vand, som varmer og beskytter et foster. S\u00e5, n\u00e5r som helst, g\u00e5r vandet, og f\u00f8dselsprocessen er en kendsgerning. V\u00e5de af vand kommer vi til verden, indtil da uden lungefunktion som fisk, der ind\u00e5nder vand og gennemtr\u00e6nges af vand i mund, sv\u00e6lg og lunger. Det var s\u00e5dan, det begyndte for os \u2013 et legeme neds\u00e6nket i vand bag membran og slimprop. Det er derfra, min verden g\u00e5r \u2013 det er derfra, jeg kommer: fra det n\u00e6rmest obsk\u00f8ne faktum, at jeg var del af min mors krop.<\/p>\n \n Vi er f\u00f8dt af vand, blev levende som n\u00e6rmest druknede p\u00e5 et lagen, p\u00e5begyndte vore dage og vil en dag strande igen n\u00e6rmest afsj\u00e6lede p\u00e5 et lagen og drukne som d\u00f8d. Barselsseng og d\u00f8dsleje er \u00e9t \u2013 der er kun \u00e5rstallet til forskel.<\/p>\n \n Men der er mere at sige om vores oprindelse end, hvor vi kommer fra. Det, vi kommer fra, har vi med os alle dage. Det er, som n\u00e5r m\u00f8dre siger farvel til deres store b\u00f8rn, der skal ud i verden p\u00e5 egen h\u00e5nd: glem ikke dit barndomshjem! Det, du har med dig, kan du ogs\u00e5 have foran dig. Det er, hvad man kan forst\u00e5 ved ordet ‚velsignelse‘: at du ikke l\u00e6gger det trygge bag dig, men har det med dig. „Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“.<\/p>\n \n F\u00f8dslen af vand til livets strid kun er vort ene ophav. Det er p\u00e5 \u00e9n gang latterligt og \u00e6refrygtindgydende, at vi begyndte vores eksistens s\u00e5 sammenkrummede og kom til verden som oldinge, m\u00e6rkede af vores f\u00f8rste store krise: den at overleve vores egen f\u00f8dsel. Men der var andre kr\u00e6fter end din mors, der bragte dig til verden. Du her det med dig, at ham, du har som din himmelske far, ikke forlader dig. Livet er derfor ikke indgang til bitter kamp, men til fred. Den fred, det er at kunne sige, uanset hvor h\u00e5rdt livet g\u00e5r p\u00e5: \u201dJeg er Guds barn!\u201d<\/p>\n \n Jeg ved ikke, hvad d\u00e5ben betyder, skriver Kaj Munk. Men n\u00e5r b\u00f8rn d\u00f8bes her i kirken, g\u00e5r det p\u00e5 en m\u00e5de lige s\u00e5 kropsligt og grundl\u00e6ggende til som ved en f\u00f8dsel. Det er meget v\u00e6sentligt for kirken, at d\u00e5ben ikke glider ud af vores gudstjeneste og henvises til s\u00e6rlig familiel\u00f8rdagsd\u00e5b – det sker efter min mening i alt for stort omfang. Det er vigtigt med de gryntende, sm\u00e5 ansigter, med med vandet og fugten, udleveretheden.<\/p>\n \n Fra vores f\u00f8rste f\u00f8dsel, ja fra vores undfangelse b\u00e6rer vi tegnene p\u00e5, hvor vi kommer fra. Vi har alle nogle nedarvede gener. Vi har alle en navle som levn fra dengang, vi hang sammen med mor. D\u00e5ben minder os om, at der bag det ligger en anden oprindelse, som vi ogs\u00e5 er f\u00f8dt med ind i denne verden. Som b\u00f8rn biologisk har navlen som vidnesbyrd om deres ophav, har vi i kirken d\u00e5ben<\/em> som tegn p\u00e5, hvor vi kommer fra. At vi m\u00e5 kalde os Guds b\u00f8rn. At vi har dagligt har Guds fred og velsignelse, uanset hvor meget tilv\u00e6relsen kr\u00e6ver af os. At vi har to modersm\u00e5l at tale her i verden: overlevelsens og selvopholdelsens modersm\u00e5l, men ogs\u00e5 k\u00e6rlighedens modersm\u00e5l med tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed. Og at der i dette dobbelte svar p\u00e5, hvorfra vi kommer, m\u00e5 gives et fuldst\u00e6ndigt svar p\u00e5, hvem vi er. „Mig er givet al magt i himlen og p\u00e5 jorden“, siger Jesus, og hele den magt stilles i velsignelsen bag os, s\u00e5 den r\u00e6kker alle dage indtil verdens ende.<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Jan Sievert Asmussen<\/p>\n Sognepr\u00e6st i Farum<\/p>\n jsas@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pr\u00e6diken til Trinitatis | 31. maj 2026 | Matt 28,16-20 | af Jan Asmussen Dobbelt statsborgerskab \u201dJeg ved ikke, hvad Daaben betyder\u201d, skrev Kaj Munk i sin dagbog efter en dag, hvor han blev hastekaldt til sygehuset for at d\u00f8be en lille nyf\u00f8dt, som m\u00e5ske eller m\u00e5ske ikke ville klare sk\u00e6rene. \u201dJeg ved ikke, hvad […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26345,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,1458,305,349,3,109,395],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26346","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-28-chapter-28","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-trinitatis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26346","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26346"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26346\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26347,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26346\/revisions\/26347"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26346"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26346"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26346"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26346"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26346"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26346"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26346"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}