{"id":26367,"date":"2026-06-03T16:37:03","date_gmt":"2026-06-03T14:37:03","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26367"},"modified":"2026-06-03T16:37:03","modified_gmt":"2026-06-03T14:37:03","slug":"lukas-1213-21-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1213-21-6\/","title":{"rendered":"Lukas 12,13\u201321"},"content":{"rendered":"

Den bedste tid er nu<\/strong> | 1. s\u00f8ndag efter Trinitatis | Luk 12,13\u201321 | Thomas Reinholdt\u00a0 Rasmussen |<\/h3>\n

 <\/p>\n

Den bedste tid er nu<\/strong><\/p>\n

Der lyder til tider kritiske r\u00f8ster om, at folkekirken har for mange penge. Men n\u00e5r man er i det, s\u00e5 synes det ofte som om, at der skal spares og henholdes. At der ikke kan l\u00e6gges tag p\u00e5 en kirke, fordi den anden kirke skal have det, eller at der ikke kan ans\u00e6ttes en pr\u00e6st lige i det bestemt omr\u00e5de, fordi der ogs\u00e5 er brug for en pr\u00e6st et andet sted. S\u00e5dan er synspunkter s\u00e5 forskellige.<\/p>\n

Men der skal nok som sagt nok v\u00e6re en enkelte eller to ude i det ganske danske land, der synes, at kirken har da penge nok. Og at de hele tiden bygger og bygger. N\u00e6rmest opf\u00f8rer lader til deres midler. Og ofte lyder det s\u00e5 det er da underligt for der kommer jo ingen i den. Ikke alene bygger de, men de bygger ogs\u00e5 til ingenting.<\/p>\n

Men enhver, der er med i kirkens arbejde og s\u00e6rligt i det administrative arbejde ved at midlerne ikke er ubegr\u00e6nsede. Man st\u00e5r i k\u00f8 efter et nyt tag og eller en sogneg\u00e5rd til at rumme aktiviteterne.<\/p>\n

For aktiviteter er der. Der kommer faktisk nogen i folkekirken. I Aalborg stift har vi talt alle aktiviteter i ti \u00e5r, og det viser, at der virkelig kommer mange og der virkelig sker meget. Folkekirken er med sine gudstjenester, foredrag, koncerter, studiekredse, b\u00f8rnearbejde, socialt arbejde, og jeg kan blive ved, nok regionens st\u00f8rste kulturudbyder og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 i andre stifter.<\/p>\n

Vi m\u00e5 gerne ranke ryggen lidt, og sige: vi er faktisk med i en organisation, der s\u00e6tter pr\u00e6g p\u00e5 landet p\u00e5 bedste m\u00e5de med folkeoplysning, musik og \u00e5nd, og v\u00e6sentligst af alt: med ordet om tilgivelse, som vi har s\u00e5 meget brug for at h\u00f8re i en tid, hvor alt synes at komme an p\u00e5 ens egne form\u00e5en og kr\u00e6fter. Vi har virkelig brug for at h\u00f8re ordet om tilgivelse, og vi skal ikke putte med det. Her kan vi taler store ord ud i verden og til mennesker, som virkelig tr\u00e6nger til at h\u00f8re, at selv om man b\u00e5de er uperfekt og flosset i kanten, s\u00e5 er du med. Kristendom handler altid om at g\u00f8re selv solidarisk med den, der er uden for. P\u00e5 samme m\u00e5de som Kristus p\u00e5 korset gjorde sig solidarisk med alle os, der skal d\u00f8.<\/p>\n

Derfor er den rige mands fyldte lader problematiske. Ikke alene begynder han med at rive ned, men han bygger ogs\u00e5 s\u00e5ledes at han s\u00e6tter skel. Han har. De andre har ikke. Og hans blik er fast rettet mod det han har f\u00e5et, og s\u00e5ledes vil det egentlig altid v\u00e6re rettet mod den fortid, der gav han de fyldte lader.<\/p>\n

Og det er der altid en fare for: at man retter blikket mod fortiden, der er glorv\u00e6rdig og stor, og tror, at man skal bevare fortiden bag lukkede porte og store lader. Det er det, den rige bonde g\u00f8r: bevarer fortidens gaver.<\/p>\n

Ogs\u00e5 kirken kan falde for den antagelse, at det handler om at bevare fortiden, eller m\u00e5ske endog \u00f8nske, at man dog bare havde levet i en fortid, hvor folk gik i kirke, s\u00e5 det var en fryd, selvom alle unders\u00f8gelser viser, at det har vi aldrig gjort.<\/p>\n

Vi kan godt blive s\u00e5 fortidsrettede, som den rige mand ogs\u00e5 bliver, at vi glemmer hvad evangeliet er, s\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6rmest m\u00e5 r\u00e5bes til den rige mand i dagens lignelse.<\/p>\n

For hvis vi tror og forkynder, at hver gang et lille barn b\u00e6res til d\u00e5ben og hver gang en r\u00e6kkes br\u00f8d og vin ved nadveren, s\u00e5 er Gud sandt til stede, s\u00e5 Gud ikke en fjern fortid eller en glorv\u00e6rdig historie, der skal opbevares i store lader. \u00a0S\u00e5 er Gud her. S\u00e5 er historien med alle dens store bedrifter og smertefulde nederlag, kun vidnesbyrd om at mennesket ogs\u00e5 i deres historie har m\u00f8dt Gud.<\/p>\n

Hvis Gud ikke er i fortiden, men er altid her nu i vores tid, s\u00e5 er kirkens bedste tid ikke en svunden tid. S\u00e5 er kirkens bedste tid altid nu.<\/p>\n

Kirkens bedste tid er altid nu.\u00a0Lige nu og her.\u00a0Det er nu, Herren bes\u00f8ger sit folk.<\/p>\n

Det skal vi huske, n\u00e5 vi m\u00f8der vores tr\u00e6ngsler og n\u00e5r vi m\u00f8der vores gl\u00e6der, og n\u00e5r vi oplever, at der besk\u00e6res i buskadser og budgetter, og n\u00e5r v\u00e6rre ting tilst\u00f8der os, s\u00e5 er vi dog i kirkens bedste tid, for det er altid nu, at Herren bes\u00f8ger sit folk.<\/p>\n

Det er det den rige mand i lignelsen ikke ser og forst\u00e5r, at den bedste tid er nu. Midt i virvar og kaos, midt i kors og nederlag, er det kirkens bedste tid, for det er nu, at Herren bes\u00f8ger sig folk. Midt i korset var det ogs\u00e5 kirkens bedste tid, for her var Gud ogs\u00e5 til stede.<\/p>\n

For vi kan hastig falde hen i fortidsbeundring, men fortidens folk havde sandelig ogs\u00e5 deres at k\u00e6mpe med. Men de var ogs\u00e5 i den bedste tid, for det var den tid, da ordet om tilgivelse blev sagt og n\u00e5den rakt til store og sm\u00e5.<\/p>\n

Hvis vi fastholder, ja hvis vi vedvarende tror, at kirkens bedste tid er lige nu, s\u00e5 kan ordet ogs\u00e5 lyde til verden med st\u00f8rre kr\u00e6ft og fylde. S\u00e5 pakker vi det ikke ind i fyldte lader, som om vi kan opbevare fortiden der; konservere den. Og s\u00e5 ender det med at blive r\u00e5bt til os, som der blev r\u00e5bt til den rige mand.<\/p>\n

Det er pr\u00e6cis det Grundtvig skriver om i den kendte salme, vi synger om lidt. \u201dFor mit land, siger Herren, er himmel og jord, hvor k\u00e6rlighed bor\u201d. Det er nu. Det er nu det sker. Det er nu at ordet om tilgivelsen, som vi og vores tid i den grad tr\u00e6nger til at h\u00f8re, s\u00e5 vi kan befries fra den konstante forestilling om, at vi selv skylder os livet, skal lyder.<\/p>\n

Du er tilgivet. Du er med. Det er den bedste tid lige nu. Det er den tro, vi skal arbejde under: at Gud er i sit ord og i d\u00e5b og i nadver, og derfor er kirkens bedste tid altid lige nu.<\/p>\n

S\u00e5 \u00e5ben da portene og lad evangeliet lyder lige her og nu \u2013 til os alle – og en og hver. Med ordet om tilgivelse over det skyldige liv, vi alle lever.<\/p>\n

\u200b\u200b\u200b\u200b\u200b\u200bAmen<\/p>\n

\n

Thomas Reinholdt Rasmussen
\nBiskop i Aalborg Stift
\ntrr@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den bedste tid er nu | 1. s\u00f8ndag efter Trinitatis | Luk 12,13\u201321 | Thomas Reinholdt\u00a0 Rasmussen |   Den bedste tid er nu Der lyder til tider kritiske r\u00f8ster om, at folkekirken har for mange penge. Men n\u00e5r man er i det, s\u00e5 synes det ofte som om, at der skal spares og henholdes. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26365,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,402,727,157,853,108,111,400,349,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26367","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26367","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26367"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26367\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26368,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26367\/revisions\/26368"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26365"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26367"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26367"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26367"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26367"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26367"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26367"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}