{"id":26415,"date":"2026-06-20T12:10:27","date_gmt":"2026-06-20T10:10:27","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26415"},"modified":"2026-06-20T12:10:27","modified_gmt":"2026-06-20T10:10:27","slug":"luk-1511-32","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/luk-1511-32\/","title":{"rendered":"Luk 15,11\u201332"},"content":{"rendered":"

Det store velkommen |\u00a0<\/strong>3. s\u00f8ndag efter trinitatis | 21. juni 2026 | Luk 15,11\u201332 |\u00a0<\/span>Tine Illum<\/span><\/h3>\n

 <\/p>\n

Det store velkommen<\/strong><\/p>\n

Velkommen.<\/p>\n

For en m\u00e5neds tid siden havde vi konfirmationer\u2026. L\u00e6rlingene bliver f\u00e6rdiguddannede\u2026\u2026I disse dage springer studenterne ud\u2026. Vi holder taler og \u00f8nsker de unge et godt liv.
\nIndtil for f\u00e5 \u00e5r siden \u2013 og m\u00e5ske af og til endnu h\u00f8rer vi: NU er verden \u00e5ben for dig\u2026. Alle muligheder\u2026. Du skal bare v\u00e6lge din egen vej \u2013 det er vejen til lykke. Du skal v\u00e6re stjerne i dit eget liv. Er der noget eller nogen, der st\u00e5r i vejen for din ultimative selvudfoldelse, s\u00e5 skal du g\u00f8re dig fri af dem. Det er DIG, det drejer sig om.
\nDer er ikke noget originalt i at sige s\u00e5dan \u2013 m\u00e5ske er det ogs\u00e5 blevet sagt til dig\u2026.<\/p>\n

Og det er lige en tale til den unge mand, der drog udenlands. Bortset fra, at man dengang bare IKKE sagde s\u00e5dan. Det har nok n\u00e6rmere v\u00e6ret noget med \u201dbliv ved din l\u00e6st\u201d\u2026 \u201dflyv ikke h\u00f8jere, end vingerne b\u00e6rer \u2013 og skr\u00e6v ikke l\u00e6ngere, end bukserne kan holde\u201d\u2026\u2026 \u201dg\u00f8r som din far siger \u2013 og g\u00f8r som din far g\u00f8r\u201d\u2026
\n– m\u00e5ske er det ogs\u00e5 blevet sagt til dig\u2026.
\nIngen af de to taler ville vi vel holde i dag\u2026.<\/p>\n

Hvorom alting er. Vi t\u00e6nker let p\u00e5 den unge mand som en teenager p\u00e5 dannelsesrejse. Havde der v\u00e6ret telefoner, havde han ringet hjem efter penge hver anden dag. Og havde der v\u00e6ret internet kunne vi se ham p\u00e5 instagram i alle mulige situationer, s\u00e5 dem, der blev hjemme kunne se, at han da virkelig udnyttede hele sit potentiale \u2026<\/p>\n

Tilbage til den lignelse, vi lige har h\u00f8rt Jesus fort\u00e6lle.<\/p>\n

Vi g\u00e5r glip af pointen, hvis vi t\u00e6nker, at han nok bare var en charmerende lidt vild fyr. I fort\u00e6llingen her er han super-egoist. Han har KUN villet sig selv \u2013 og andres liv var ligegyldigt. Han kendte jo fort\u00e6llingen om Paradis og syndefald og ingen-vej-tilbage og keruber med flammesv\u00e6rd. Nu m\u00e6rkede han flammesv\u00e6rdene ridse i ryggen.
\nOg han st\u00e5r der \u2013 som vi vel ogs\u00e5 har st\u00e5et p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de. Der ,hvor der ikke er nogen vej tilbage \u2013 og ingen vej frem. Man er virkelig \u2026 fortabt. Det er den nat eller dag, hvor det stod helt klart for dig: Det er min egen skyld! Og hvad v\u00e6rre var: Den beslutning, som du troede kun havde med dig at g\u00f8re \u2013 om at g\u00e5 dine egne veje – og som nu viste sig at v\u00e6re helt forfejlet \u2013 den havde ogs\u00e5 med andre at g\u00f8re. Den havde sp\u00e6rret for deres vej, og tvunget dem til at st\u00e5 stille eller g\u00e5 af veje, de ikke kunne holde til.
\nPludselig st\u00e5r det klart: Der er ingen vej frem, alt er g\u00e5et i st\u00e5. Du er helt fortabt. Du har tabt dig selv og du har tabt de andre.<\/p>\n

Han m\u00e6rker usselheden: f\u00f8rst da han havde brug for at redde sit liv, g\u00e5r det op for ham, hvor ondt han har gjort andre. Hvorfor s\u00e5 han det dog ikke f\u00f8r? Og da man aldrig har med andre at g\u00f8re, uden at have med Gud at g\u00f8re, s\u00e5 ved han godt, hvordan tingene er fat, og hvad han vil sige, n\u00e5r han kommer hjem \u201dFar, jeg har opf\u00f8rt mig forkert b\u00e5de over for dig og over for Gud.\u201d At g\u00e5 hjem\u2026 ja, alts\u00e5 det er jo ikke \u201dhjem\u201d mere rigtigt\u2026 heller ikke rigtigt \u201dfar\u201d – han har jo sagt til sin far, at han regner ham for d\u00f8d og derfor vil ha sin arv.<\/p>\n

Men han har kun den ene mulighed \u2013 som m\u00e5ske endda kun er en svag mulighed: at rejse hjem. Til sin far. S\u00e5 det g\u00f8r han.<\/p>\n

Han g\u00e5r og forbereder hvad han vil sige\u2026. han kan ikke bede om heling af det brudte, at flammesv\u00e6rdene skal s\u00e6nkes\u2026. nej paradis er for evigt bagude\u2026.. han kan kun sp\u00f8rge om at f\u00e5 arbejde som de andre. Han kan m\u00e5ske huske, at inden Eva og Adam jages ud af Paradis, syr Gud skindt\u00f8j til dem, s\u00e5 de trods alt har en chance for at overleve i verden. M\u00e5ske hans far vil g\u00f8re det samme. M\u00e5ske han i hvert fald vil give ham en chance for at overleve og give ham arbejde. For det at v\u00e6re i familie med ham\u00a0 – det har han jo selv \u00f8delagt muligheden for. Alt det med selvv\u00e6rd og anerkendelse er han langt forbi\u2026 der er INTET tilbage\u2026
\nHan g\u00e5r og forbereder, hvad han dog skal sige.<\/p>\n

Kender du ikke det? Det g\u00f8r jeg.<\/p>\n

Det er en lang vej hjem. Til den ven, det barn, de for\u00e6ldre, det menneske, jeg har gjort ondt. Der er lang vej\u2026.der hvor man er s\u00e5 fortabt og pludselig s\u00e5 klarsynet\u2026 hvor man fortryder og er bange\u2026.
\nM\u00e5ske vil jeg m\u00f8de en lukket d\u00f8r. M\u00e5ske vil han ikke engang se p\u00e5 mig. M\u00e5ske vil han st\u00e5 med korslagte arme og lade mig g\u00e5 igen. Fortabt.
\nI bedste fald, vil han bede en om at s\u00f8rge for at jeg f\u00e5r arbejdst\u00f8j. \u2026..<\/p>\n

Vi kan n\u00e6sten f\u00f8le med ham og f\u00f8lges med ham p\u00e5 vejen hjem.
\nOg s\u00e5\u2026<\/p>\n

Han m\u00f8der ikke korslagte armen, men en \u00e5ben favn.
\nHan f\u00e5r ikke arbejdst\u00f8j \u2013 han f\u00e5r festt\u00f8j.
\nHan n\u00e5r slet ikke at komme med den uforbeholdne undskyldning, han har forberedt. Hele faderens mund og krop og liv siger og udstr\u00e5ler: VELKOMMEN HJEM!<\/p>\n

Det er betingelsesl\u00f8s ensidig forsoning. Det er heling af alt det brudte. Det er n\u00e5de.
\nS\u00e5 ufortjent og lykkeligt og livsfornyende. Den fortabte er fundet, den d\u00f8de er blevet levende. Der er g\u00e5et opstandelse i det hele.<\/p>\n

Vi h\u00f8rer tit at anerkendelse er vigtigt. Og det er den. Men her er fort\u00e6llingen om de dage, hvor jeg ved, at der ikke ER noget at anerkende. Hvor alt er tabt og fortabt og \u00f8delagt. Der er INTET tilbage. INTET at gi. Ikke ET anerkendende ord, der ville v\u00e6re sandt. For jeg ved jo godt, n\u00e5r jeg er langt forbi gr\u00e6nsen til anerkendelse. Som s\u00f8nnen.
\nJeg har kun en eneste mulighed: at vende om\u2026. g\u00e5 tilbage\u2026 og h\u00e5be, at der st\u00e5r et VELKOMMEN skrevet i forsoningsfarve ud over hele verden. Det er det eneste, der er at h\u00e5be p\u00e5.<\/p>\n

Hannah Arendt, en tysk filosof, har meget klogt skrevet, at \u201dHvis det er godt at blive anerkendt er det bedre at blive budt velkommen\u201d. Vi tager den lige igen \u201dHvis det er godt at blive anerkendt er det bedre at blive budt velkommen\u201d. Og hvor for nu det? Jo, for velkomsten siger hun \u201d er hverken noget, vi kan spare op til eller g\u00f8re os fortjent til.\u201d<\/p>\n

N\u00e5r vi byder hinanden velkommen tr\u00e6der vi ud af anerkendelsens sf\u00e6re, vi tager imod den anden, vedkender os den anden som en del af et f\u00e6llesskab, der ikke beror p\u00e5 anerkendelse men simpelthen p\u00e5, at vi indg\u00e5r i hinandens liv her og nu. Du er ikke d\u00f8d for mig. Vi er levende \u2013 sammen.<\/p>\n

Hvad g\u00f8r faderen, ja han byder velkommen. Han l\u00f8ber sin s\u00f8n i m\u00f8de. Velkommen hjem, siger han. Og g\u00e5r ud til den \u00e6ldste bror og byder velkommen ind til festen. Han s\u00e6tter sig ud over deres behov for anerkendelse og giver dem det f\u00e6llesskab med sig selv de begge s\u00f8ger, uden at de skal g\u00f8re sig fortjent til det. At de skal v\u00e6re levende sammen. Det er en meget smuk gestus at byde velkommen.<\/p>\n

Den lignelse er nok en af de mest kendte i Det nye Testamente. og alligevel kan vi hver gang, vi h\u00f8rer den, h\u00f8re noget nyt. M\u00e5ske bare i et par enkle ord:<\/p>\n

„mens han endnu var p\u00e5 langt borte, s\u00e5 hans far ham….“. hvorfor skal vi ha‘ det at vide? Fordi det mere end s\u00e5 meget andet fort\u00e6ller os om, hvordan den far er, som Jesus her i lignelsen fort\u00e6ller os, er et billede p\u00e5 Gud. han er den, der aldrig gi’r op. Han har h\u00f8rt naboernes skryden og set deres medlidende eller skadefro blikke. Men han gi’r aldrig op. Hver dag ser han ud mod horisonten.. om dog ikke…. og da han s\u00e5 – endelige, omsider – f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 en skikkelse i det fjerne genkender han sin elskede s\u00f8n, p\u00e5 lang afstand, selvom han kommer med sl\u00e6bende skridt i stedet for den f\u00f8r s\u00e5 selvsikre gang. midt i alt skidtet og stanken – ja, s\u00e5 har den gamle kun \u00e9n tanke: at v\u00e6re sammen med den s\u00f8n, han troede var d\u00f8d. jo f\u00f8r jo bedre.<\/p>\n

„Han fik medynk med ham og l\u00f8b hen og faldt ham om halsen og kyssede ham.“ Han er jublende glad.<\/p>\n

„Gl\u00e6d jer med mig“ siger han.<\/p>\n

Vi kan m\u00e5ske slet ikke forestille os, hvor provokerende denne lignelse var, da Jesus f\u00f8rste gang fortalte den. For at f\u00e5 skarpheden frem fors\u00f8ger man til stadighed at overs\u00e6tte den til nutidigt dansk, s\u00e5dan at vi kan forst\u00e5, at det er os, det drejer sig om: „Faris\u00e6erne og teologerne gik og skumlede, da de s\u00e5, hvorledes alle mulige stikkere og kompromitterende personer holdt sig n\u00e6r til Jesus for at h\u00f8re p\u00e5 ham“. og videre om Jesus: „denne person omg\u00e5s nok selskabeligt og fortroligt med notoriske syndere.“<\/p>\n

Som om vi ikke kender det i dag: alle dem, som vi synes truer vores tilsyneladende trygge tilv\u00e6relse. De skal ikke have del i gl\u00e6den, i samfundet, i Guds Rige. Den gamle P.G. Lindhardt, der s\u00e5 fejlagtigt blev taget til indt\u00e6gt for, at han ikke troede p\u00e5 det evige liv; – om ham fort\u00e6lles det, at han engang blev spurgt, om han da ikke troede, at vi en dag skulle gense vore k\u00e6re i Guds Rige? Hvortil han svarede. „jo da – og ogs\u00e5 alle de andre“! Og se, det kan jo provokere os: at den, der ikke vil v\u00e6re sammen med alle de andre, som vil have Gud for sig selv, s\u00e5dan som den \u00e6ldste s\u00f8n vil have faderen for sig selv, han lukker sig selv ude fra Himmeriges gl\u00e6de.<\/p>\n

Vi forarges over Guds altfavnende modtagelse – alts\u00e5 lige indtil den dag, hvor det g\u00e5r op for os, at det er den, der er vores redning: hvis han kun tog imod de syndfri og rigtige og uplettede, s\u00e5 ville vi aldrig blive lukket ind. At Jesus er sammen med „notoriske syndere og kompromitterende personer“, at Faderen tager imod den tilbagevendte s\u00f8n – det er netop gl\u00e6den; befrielsen, frelsen ogs\u00e5 for os.<\/p>\n

Lignelsen bliver fort\u00e6llingen om MIT liv den dag jeg ser, at jeg ikke har noget forlangende overfor Gud at komme med\u2026.. ikke noget krav at g\u00f8re g\u00e6ldende; der er ikke noget, der bare er en selvf\u00f8lge \u2013 jeg kan kun h\u00e5be p\u00e5, at f\u00e5 livet for\u00e6ret – andre muligheder har vi ikke.<\/p>\n

Og da sker det \u2013 der lyser et Guds VELKOMMEN ud over alt\u2026.. det lyder fra himlen.<\/p>\n

Du h\u00f8rer det om lidt \u2013 dette br\u00f8d er brudt for dig\u2026. denne vin \u2013 den er til dig \u2013 det er liv, tilgivelse, befrielse, h\u00e5b.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Tine Illum
\nSognepr\u00e6st i Sdr. Bjert
\nti@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det store velkommen |\u00a03. s\u00f8ndag efter trinitatis | 21. juni 2026 | Luk 15,11\u201332 |\u00a0Tine Illum   Det store velkommen Velkommen. For en m\u00e5neds tid siden havde vi konfirmationer\u2026. L\u00e6rlingene bliver f\u00e6rdiguddannede\u2026\u2026I disse dage springer studenterne ud\u2026. Vi holder taler og \u00f8nsker de unge et godt liv. Indtil for f\u00e5 \u00e5r siden \u2013 og m\u00e5ske […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26403,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,417,727,157,853,108,111,415,349,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26415","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26415","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26415"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26415\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26416,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26415\/revisions\/26416"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26403"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26415"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26415"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26415"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26415"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26415"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26415"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26415"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}