Det er meget menneskeligt at have fjender<\/strong><\/p>\n For snart 170 \u00e5r siden blev en patient indlagt p\u00e5 Frederiks Hospital i Bredgade, K\u00f8benhavn. Han fik nummer 2067 og l\u00e5 indlagt i over en m\u00e5ned, inden han den 11. november 1855 ud\u00e5ndede. Navnet var S\u00f8ren Kierkegaard, den store teolog.<\/p>\n I den sidste tid, inden S\u00f8ren Kierkegaard m\u00e5tte indl\u00e6gges, havde han raset mod datidens danske statskirke, dens pr\u00e6ster, biskopper og de vakte, s\u00e6rligt grundtvigianerne. Der var ingen af dem, der var ordentlige kristne.<\/p>\n Kierkegaard hadede sin bror, teologen og biskoppen Peter Christian Kierkegaard. Han hadede grundtvigianere. Peter Christian var grundtvigianer. Han hadede statskirketeologerne. Peter Christian var ansat i statskirken. I et hedensk samfund, og s\u00e5dan ans\u00e5 den d\u00f8dsm\u00e6rkede og d\u00f8d-forbitrede S\u00f8ren Kierkegaard det danske, m\u00e5tte den kristne m\u00f8de vantroen og troens fjender med had, h\u00e5n og latterligg\u00f8relse.<\/p>\n Peter Christian, Kierkegaards bror, ville gerne komme p\u00e5 god fod med sin bror. Det ville S\u00f8ren ikke h\u00f8re tale om. Ja, man fristes til at sige, at den d\u00f8ende S\u00f8ren Kierkegaard, som rasede s\u00e5 h\u00f8jlydt mod kirkens manglende kristendom, var en hykler, som s\u00e5 en splint i sin brors \u00f8je, men selv havde glemt bj\u00e6lken i sit eget \u00f8je. Men som Paulus s\u00e5 klar\u00f8jet sp\u00f8rger i dagens epistel: \u201dHvorfor d\u00f8mmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle st\u00e5 frem for Guds domstol\u201d.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 andre, der fors\u00f8gte at forlige sig med S\u00f8ren Kierkegaard, da han l\u00e5 for d\u00f8den. En grundtvigiansk pr\u00e6st sendte ham en pr\u00e6diken. Den ellers s\u00e5 svage S\u00f8ren Kierkegaard blev spruttende arrig: \u201dSend ham den tilbage! Jeg tager ikke imod den\u201d. Og S\u00f8ren fortsatte: Disse mennesker t\u00e6nker kun p\u00e5 det jordiske, de har slet ikke sans for, hvad der er oventil.<\/p>\n S\u00f8ren Kierkegaard talte meget om b\u00e5de broder- og fjendek\u00e6rlighed. Selv l\u00e5 det ham alts\u00e5 sv\u00e6rt. Og jeg vil sige: det g\u00f8r ogs\u00e5 S\u00f8ren Kierkegaard til et helt almindeligt menneske.<\/p>\n Dagens evangelium er ellers meget klart, n\u00e5r Jesus siger: \u201dElsk jeres fjender og bed for dem, der forf\u00f8lger jer, for at I m\u00e5 v\u00e6re jeres himmelske faders b\u00f8rn\u201d.<\/p>\n K.E. L\u00f8gstrup, en af det 20. \u00e5rhundredes store danske t\u00e6nkere, var selvf\u00f8lgelig meget p\u00e5virket af Kierkegaard. L\u00f8gstrups l\u00e6sning af ham blev dog aldrig s\u00e6rlig anerkendt. L\u00f8gstrup p\u00e5stod nemlig, at hadet var et ideal for Kierkegaard.<\/p>\n Det er misforst\u00e5et. Kierkegaard mente snarere, at man m\u00e5 indse sit had og vide, at man har fjender, f\u00f8r end der kan blive tale om at tilgive dem.<\/p>\n Dagens udklip fra evangelierne stammer fra Jesu bjergpr\u00e6diken. Og denne allermest radikale og voldsomme del af Jesu l\u00e6re, den kendte og brugte S\u00f8ren Kierkegaard flittigt. Hele hans forfatterskab og kamp mod den etablerede kirkelighed beroede netop p\u00e5 en alvorlig forst\u00e5else af Jesu radikalitet. Med andre ord: At Jesus mente, hvad han sagde.<\/p>\n Kierkegaard p\u00e5pegede med andre ord, hvor sv\u00e6rt det var at blive 100% som Kristus. Bjergpr\u00e6dikenen er da ogs\u00e5 ofte blevet udlagt som ren utopi; det vil sige, at den skildrer gudsriget, og derved viser bjergpr\u00e6dikenen alt det, vi ikke kan. Ergo f\u00e6lder Jesus dom over os, og viser os, hvordan vi hver is\u00e6r synder, og hvorfor vi har brug for hele den fortsatte historie. Det er: evangeliet om Jesus, hans liv, d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n S\u00e5dan lidt forenklet sagt, s\u00e5 begynder Jesus alts\u00e5 med at revse os for, hvad vi g\u00f8r forkert, for senere i evangelierne at \u00e5benbare os, hvordan det h\u00e6nger sammen: at vi m\u00e5 h\u00e5be p\u00e5 Gud og b\u00e6res af hans k\u00e6rlighed og n\u00e5de, fordi vi s\u00e5 tit har vist os utilstr\u00e6kkelige.<\/p>\n Det er i samme \u00e5ndedrag, at vi skal forst\u00e5 Jesu ord om fjendek\u00e6rlighed. De er m\u00e6rkeligt nok blevet meget popul\u00e6re i en misforst\u00e5et form. \u201dJa, hvis alle nu bare levede, som der st\u00e5r i bjergpr\u00e6dikenen og elskede hinanden, s\u00e5 ville verden v\u00e6re et sted fyldt med fred og k\u00e6rlighed\u201d.<\/p>\n Jesu ord forveksles her med humanitet og idealisme. Men s\u00e5 g\u00e5r det personlige ansvar af ordene. N\u00e5r vi oph\u00f8jer Jesu tale til mig, hans krav til mig, til noget generelt eller idealistisk, s\u00e5 g\u00f8r vi det samtidig upersonligt, og vi agerer af samme grund liges\u00e5 uansvarligt derefter. Med andre ord: Hvis det ikke personligt ang\u00e5r mig, s\u00e5 er det nemt at v\u00e6re forsonlig og tilgivende og inkluderende og love sig selv, at man aldrig nogensinde vil sige et hadefuldt ord om nogen. Men s\u00e5 snart vi selv bliver personligt anf\u00e6gtet, ramt, udfordret, kr\u00e6nket, ja, s\u00e5 viser det sig naturligvis, at vi er mennesker og er b\u00e5de uforsonlige og hadefulde \u2013 og selv nogens fjender.<\/p>\n N\u00e5r vi m\u00f8der modstand eller ondskab erfarer vi ogs\u00e5, at vi har vores egne fjender. Det er derfor for nemt ikke at hade og bare dele ud af sin tilgivelse og overb\u00e6renhed, hvis man faktisk slet ikke selv st\u00e5r i fare. Hvis du tilgiver eller elsker p\u00e5 andres vegne, er det n\u00e6sten en form for kr\u00e6nkelse af dem, der har m\u00f8dt virkeligt fjendskab og ondskab.<\/p>\n \u00c6gte fjendek\u00e6rlighed er derfor som Stefanus\u2019. Stefanus var den f\u00f8rste kristne martyr. Han blev stenet af j\u00f8derne for sin tro p\u00e5 Kristus. Stefanus bad for sine fjender, da de dr\u00e6bte ham. Men der er jo forskel p\u00e5 som Stefanus at bede for dem, der sl\u00e5r en selv ihjel \u2026 og s\u00e5 at st\u00e5 ved siden af og tilgive den, der forf\u00f8lger og piner og dr\u00e6ber andre.<\/p>\n Det sidste er nemlig hykleri. S\u00e5 stiller vi os selv an p\u00e5 andres vegne, n\u00e5r vi vil bryste os af at elske vores fjender og vise os tolerante inkluderende. Friheden er ikke det samme, som at vi skal finde os i, tolerere, fjendskab i frihedens navn.<\/p>\n Hvad s\u00e5 med Jesu ord? Jeg tror, de skal forst\u00e5s i samme \u00e5ndedrag. Vi skal elske vores fjender, hvad der vel at m\u00e6rke ikke er det samme som at sige god for hans handlinger. Eller at tro, at det onde ikke virkelig er ondt. Eller at det m\u00e5ske bare drejer sig om at s\u00e6tte sig i den andens sted, og s\u00e5 b\u00e6re over, n\u00e5r vi forst\u00e5r ham \u2013 forst\u00e5r den, vi troede var vores fjende.<\/p>\n Som kristne ved vi, at der f\u00f8lger ansvar med k\u00e6rligheden. K\u00e6rlighed er det samme som forst\u00e5else eller f\u00f8jelighed. K\u00e6rligheden kan ogs\u00e5 best\u00e5 i at tr\u00e6kke gr\u00e6nser, der er til bedste for min n\u00e6ste, og som vedkommende ikke selv kendte.<\/p>\n Men Jesus fort\u00e6ller os jo, at vores fjende er et menneske, der faktisk kommer os ved. Fjendek\u00e6rligheden betyder, at jeg skal elske min fjende, ikke for min samvittigheds skyld, at jeg selv kan f\u00e5 fred eller f\u00f8le mig god ved det. Nej, jeg skal elske min fjende under det ansvar, at han er mit medmenneske. Som ogs\u00e5 jeg kan v\u00e6re nogens fjende, men stadigv\u00e6k et menneske. Et menneske, der i sidste ende kun har Guds barmhjertighed at h\u00e5be p\u00e5.<\/p>\n Den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij oplevede i sin tid, at det russiske retssystem blev reformeret. Man indf\u00f8rte n\u00e6vningeting, alts\u00e5 at helt almindelige borgere er med til at d\u00f8mme. Og Dostojevskij oplevede, at man nu begyndte at frikende de anklagede. Det var godt for dem, der vitterlig var uskyldige. Det gav juridisk retf\u00e6rdighed, men Dostojevskij blev oprevet over, at n\u00e6vningene af barmhjertighed og gode hjerter tilgav beviseligt skyldige mennesker.<\/p>\n Dostojevskij mente, at n\u00e6vningene frikendte de skyldige, fordi de selv var bange for at blive d\u00f8mt. Som Jesus siger det: \u201dD\u00f8m ikke, s\u00e5 skal I ikke selv d\u00f8mmes\u201d.<\/p>\n Det var imidlertid en frygtelig misforst\u00e5else. Som Dostojevskij skriver: \u201dAt flygte fra dommen af ren og sk\u00e6r medlidenhed, det er det samme som at svigte sit medmenneske\u201d.<\/p>\n Det kender vi jo godt. N\u00e5r fjendek\u00e6rlighed bliver til overb\u00e6renhed med det onde, har vi misforst\u00e5et vores ansvar og k\u00e6rlighed til n\u00e6sten.<\/p>\n Vi kan derfor tage den lektie med os fra evangeliet i dag, at vi har fjender. Ja, eller at vi ogs\u00e5 selv kan v\u00e6re nogens fjende. Det ved Jesus godt. Han kender os mennesker. Og n\u00e5r vi ved det, ved vi ogs\u00e5, at vi altid m\u00e5 v\u00e6re overladt til at bede Gud om tilgivelse. Ja, bede Gud om, hvad der er til bedste for ethvert menneske: at det m\u00e5 vende sig mod Gud og indse sine egne begr\u00e6nsninger. At vi ikke er i verden for at bekrige hinanden, men for at leve dette sv\u00e6re liv med hinanden. Eller som Jesus ogs\u00e5 l\u00e6rer os i sin b\u00f8n i bjergpr\u00e6dikenen: Forlad os vor skyld, som ogs\u00e5 vi forlader vore skyldnere.<\/p>\n Men hvad ville S\u00f8ren Kierkegaard, som jeg indledte med, have sagt til alt dette? Gik han i d\u00f8den med sit bitre had til alle sine teologiske fjender og kirkelige uvenner? Var der noget, han endnu ikke havde f\u00e5et sagt, blev Kierkegaard spurgt til allersidst:<\/p>\n \u201dNei\u201d, sagde han, eller, \u201djo, hils alle Mennesker, jeg har holdt meget af dem alle sammen \u2026 Alt saae ud som Stolthed og Forf\u00e6ngelighed, men var det ikke. Jeg var slet ikke bedre end de andre\u201d. Kort tid efter d\u00f8de han.<\/p>\n Ja, alt det, der l\u00f8d s\u00e5 ondt, var ment til bedste for hans n\u00e6ste. M\u00e5 vi ogs\u00e5 indse det om os selv en dag.<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Rasmus H.C. Dreyer Pr\u00e6diken til 4. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 28. juni 2026 | Matt 5,43.48 | af Rasmus H.C. Dreyer | Det er meget menneskeligt at have fjender For snart 170 \u00e5r siden blev en patient indlagt p\u00e5 Frederiks Hospital i Bredgade, K\u00f8benhavn. Han fik nummer 2067 og l\u00e5 indlagt i over en m\u00e5ned, inden han den […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26420,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,426,157,853,108,111,349,3,109,834],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26419","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-4-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-h-c-dreyer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26419","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26419"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26419\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26422,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26419\/revisions\/26422"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26420"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26419"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26419"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26419"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26419"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26419"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26419"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26419"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nPastor
\nrhcdreyer@gmail.com<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"