{"id":26475,"date":"2026-07-07T20:59:23","date_gmt":"2026-07-07T18:59:23","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26475"},"modified":"2026-07-07T20:59:23","modified_gmt":"2026-07-07T18:59:23","slug":"matthaeus-1916-26-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-1916-26-4\/","title":{"rendered":"Matth\u00e4us 19,16-26"},"content":{"rendered":"<h3>Pr\u00e6diken til 6. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 12. juli 2026 | Matt 19,16-26 | af Tine Illum |<\/h3>\n<h3><strong>Det bedste er at gi op omsider<\/strong><\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En voksen kamel vejer et halvt ton! Og den er deromkring to meter h\u00f8j! Og enhver, der har siddet og knebet \u00f8jnene sammen og klippet lidt af tr\u00e5den igen og igen, ved hvor alt for lille bitte et n\u00e5le\u00f8je er. Det er simpelthen et godt billede, Jesus kommer med her. Af umulighed. Det kan ganske enkelt ikke lade sig g\u00f8re. Uanset om det er den st\u00f8rste stoppen\u00e5l, s\u00e5 kommer man som kamel aldrig igennem n\u00e5le\u00f8jet. Man m\u00e5 gi&#8216; op! Er det fiasko? Eller er det \u00e5bning. S\u00f8ren Ulrik Thomsen, digteren, siger Det bedste er at gi op omsider og pludselig m\u00e6rke det hele begynde\u201c.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men tilbage til den unge mand, vi h\u00f8rer om i dag.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han udstr\u00e5ler vellykkethed. Af alt andet end fiasko. Han er i kontrol og har styr p\u00e5 sit liv. Han er g\u00e5et gennem alle n\u00e5le\u00f8jer i sit liv. Han er fornuftig og ordentlig, han har tjent godt. Han er en, andre ser op til. Men hvem er han indenunder sin ordentlighed og sin succes\u2026\u2026 det har jeg af og til t\u00e6nkt p\u00e5\u2026&#8230; Hvad f\u00e5r ham til at ops\u00f8ge Jesus den dag?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det mest indlysende er nok, at han bare lige skal have et sidste godt r\u00e5d for at alt er perfekt. Han virker meget selvtilfreds. Han har ordnede forhold til andre mennesker og til Gud. Det er jo tydeligt, at Gud holder af ham, n\u00e5r hans liv lykkes i den grad. Hvor ofte h\u00f8rer vi ikke det??? \u201eEftersom jeg ikke d\u00f8de af skuddet, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re Guds vilje \u2013 og s\u00e5 har Gud udvalgt mig\u201c\u2026. og vi m\u00e5 t\u00e6nke: hvad s\u00e5 med de skoleb\u00f8rn, der er d\u00f8de i skyderier; hvad med alle de mange unge soldater, der mister livet i krige\u2026.. Det er ganske enkelt ikke en kristen tanke, at det skulle g\u00e5 de gode godt, og de onde d\u00e5rligt\u2026.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">N\u00e5, men tilbage til den unge mand: Er han en af dem, der bare sp\u00f8rger p\u00e5 skr\u00f8mt, som egentlig godt ved, hvad svaret er \u2013 men han vil bare gerne h\u00f8re Jesus sige det \u2013 og han vil gerne at alle de andre h\u00f8rer det: at han har gjort alt, hvad et menneske kan g\u00f8re.. Han vil bekr\u00e6ftes i det, han godt ved: at han er perfekt. Og at han trygt kan stole p\u00e5, at n\u00e5r den dag kommer, s\u00e5 skal hans perfekte liv og livsf\u00f8rsel ikke v\u00e6re forg\u00e6ves \u2013 den sn\u00e6vre vej vil for ham ende i en vidt\u00e5ben d\u00f8r til Guds himmel, og han kan g\u00e5 velfortjent ind. Det skulle da lige mangle. Er han s\u00e5dan en? S\u00e5dan kan vi jo t\u00e6nke om ham\u2026.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men hvad nu, hvis det forholder sig anderledes? Er der en st\u00f8rre dybde i hans sp\u00f8rgsm\u00e5l, end vi m\u00e5ske lige till\u00e6gger ham\u2026 &#8211; m\u00e6rker han der i nattens v\u00e5gne timer den der fjer, der stikker \u2013 noget der gnaver og kradser indeni. At der alligevel mangler det sidste for at det er helt perfekt. Han kan ikke helt finde ro. Og derfor sp\u00f8rger han faktisk ud af sin usikkerhed. Der er et savn, en tomhed\u2026\u2026. , det m\u00e6rker han inderst inde og allerdybest i sit sind. Han mangler lige det sidste lille bitte noget \u2013 som han ikke rigtig ved, hvad er, men som vel m\u00e5 v\u00e6re der\u2026. Jesus har ry for at v\u00e6re klog, og m\u00e5ske ogs\u00e5 at have et helt s\u00e6rligt forhold til Gud\u2026 s\u00e5 nu kommer han af et \u00e6rligt hjerte for at f\u00e5 det sidste gode r\u00e5d, og bekr\u00e6ftelsen af, at han har gjort sig fortjent til et godt liv ikke bare her, men i al evighed. At hans liv giver mening.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">N\u00e5r jeg synes, der er de to muligheder \u2013 s\u00e5 er det p\u00e5 grund af en eneste s\u00e6tning. Nemlig, at da Jesus har sagt, at han bare skal s\u00e6lge alt, s\u00e5 bliver han ked af det, og g\u00e5r \u2026 han g\u00e5r ikke i forn\u00e6rmet vrede \u2026 ja, ordet betyder n\u00e6rmest: dybt bedr\u00f8vet, i hjertesorg. For d\u00e9t her kan han alts\u00e5 ikke\u2026 han kan ikke give alt det bort, der holder hans velkontrollerede liv sammen. Alt det, han synes viser, at han er noget v\u00e6rd. I hvert fald ikke lige nu. For hele hans verden er lige blevet vendt op og ned, og han \u2026 ja, han ved ikke, hvad han skal t\u00e6nke. Her kom han for at f\u00e5 den sidste brik i sit beundringsv\u00e6rdige liv\u2026.. og s\u00e5 er det som om at den brik f\u00e5r hele fundamentet til at vakle.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Du er ikke perfekt! Runger det i hans \u00f8rer. Og han er sikker p\u00e5, at det betyder, at han er en taber. Mislykket.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den unge mand i fort\u00e6llingen vil vide, hvad HAN skal g\u00f8re for at lykkes fuldst\u00e6ndig. For der mangler et eller andet. N\u00e5r man har det s\u00e5dan, er det ligesom to muligheder:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8211; febrilsk at g\u00f8re sig endnu mere umage for at f\u00e5 den sidste rest kontrol\u2026. Alts\u00e5 mere af det samme\u2026. Jagten p\u00e5 perfektion er grundl\u00e6ggende selvcentreret\u2026 for p\u00e5 en underlig m\u00e5de kommer det til at handle om mig\u2026. ogs\u00e5 selv om jeg egentlig ikke vil det.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8211; men han kan ogs\u00e5 g\u00f8re noget andet\u2026 n\u00e5r han har sundet sig \u2026 han kan se sit liv i det lys, Jesus har kastet ind over det\u2026. Han kan give op og give sig hen \u2013 f\u00e5 den f\u00f8rste fornemmelse af, at han er elsket og har evigt liv l\u00e6nge f\u00f8r han har vist sit v\u00e6rd \u2013 og i det \u00f8jeblik m\u00e6rke, at netop det er alting v\u00e6rd. Han kan l\u00f8fte sig blik og se andre end sig selv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En kamel kan ikke g\u00e5 gennem et n\u00e5le\u00f8je \u2013 bare tanke virker jo n\u00e6rmest komisk. Men Gud kan f\u00e5 b\u00e5de det mindste barn og det st\u00f8rste skrummel lempet ind ad den mindste spr\u00e6kke i det evige liv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det bedste er at gi op omsider og pludselig m\u00e6rke det hele begynde\u201c.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det intet menneske kan \u2013 ikke \u00e9t \u2013 det kan Gud. Det ligger ikke i jobbeskrivelsen af at v\u00e6re menneske, at vi skal v\u00e6re perfekte. Eller at vi kan v\u00e6re det. Vi sl\u00e5r ikke til. Det er ethvert menneskes erfaring. Den dag kommer til os, hvor vi ser n\u00e5le\u00f8je for n\u00e5le\u00f8je bag os. Alt det, vi ikke kunne og ikke sagde, og det vi ikke fik gjort og det vi s\u00e5dan fortryder, at vi fik sagt. Det er fortvivlelse. Og s\u00e5dan kommer jeg jo let til at h\u00f8re fort\u00e6llingen om kamelen og n\u00e5le\u00f8jet i dag. Og jeg h\u00f8rer slet ikke det n\u00e6ste: Gud kan alt. For Gud er alting muligt. Det giver et himmelsk h\u00e5b \u2013 selv for mig. Fortvivlelse kan v\u00e6re en \u00e5bning ind til forvandling Det er, n\u00e5r vi giver op, at Gud kan komme til. N\u00e5r vi t\u00f8r v\u00e6re sm\u00e5, at Gud kan v\u00e6re der. Det er der, det begynder.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det bedste er at gi op omsider og pludselig m\u00e6rke det hele begynde\u201c.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der, hvor Jesus f\u00e6rdes, i m\u00f8det med ham, bliver mennesker set og s\u00e6ttes fri. Her er en ny begyndelse. Det er det vi kalder \u201en\u00e5de\u201c eller \u201esyndernes forladelse\u201c\u2026. Jesus fort\u00e6ller igen og igen, at Gud ikke kommer bagfra og i et overraskelsesangreb fanger os i alt det, vi gjorde forkert og det der mislykkedes. Han kommer altid til os forfra, fra fremtiden \u2013 og han siger \u201ekom!\u201c<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Du skal ikke g\u00f8re noget for at f\u00e5 det evige liv. Du har allerede f\u00e5et det. Det blev sagt, da du blev d\u00f8bt. Himlen er h\u00e6ldt ud over dig, du er sv\u00f8bt i det, og det vil du v\u00e6re altid. Det g\u00e6lder stadig. Du skal ikke g\u00f8re noget, for at have en plads i livet her p\u00e5 jorden eller i himlen. Det har du allerede. Umisteligt. Og nu skal du s\u00e5 g\u00e5 ud og leve det liv, du har f\u00e5et.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8222;Det bedste er at gi op omsider og pludselig m\u00e6rke det hele begynde\u201c.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Tine Illum<br \/>\nSdr. Bjert<br \/>\nti@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Pr\u00e6diken til 6. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 12. juli 2026 | Matt 19,16-26 | af Tine Illum | Det bedste er at gi op omsider En voksen kamel vejer et halvt ton! Og den er deromkring to meter h\u00f8j! Og enhver, der har siddet og knebet \u00f8jnene sammen og klippet lidt af tr\u00e5den igen og [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26477,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,440,157,853,108,111,441,349,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26475","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-6-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-19-chapter-19-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26475","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26475"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26475\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26478,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26475\/revisions\/26478"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26477"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26475"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26475"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26475"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26475"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26475"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26475"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26475"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}