Imod det dr\u00f8mmel\u00f8se<\/strong><\/p>\n Profeten Mikas gammeltestamentlige stemme forekommer s\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende pr\u00e6sent. N\u00e5r jeg h\u00f8rer hans ord i dag i den gammeltestamentlige l\u00e6sning til 8. s\u00f8ndag efter Trinitatis, er det som om, der bliver bygget bro og skabt forbindelse til en tid for langt mere end to tusinde \u00e5rig siden. Mikas profetier er henlagt til det 8. \u00e5rhundrede f\u00f8r Kristi f\u00f8dsel.<\/p>\n Mika er en profet, som med kritisk stemme hudfletter sin samtid. H\u00f8r hvordan han g\u00f8r det! Mika siger:<\/p>\n \u201dDette siger Herren om profeterne, som vildleder mit folk: N\u00e5r de f\u00e5r noget at tygge p\u00e5, udr\u00e5ber de fred; men de udr\u00e5ber hellig krig mod den, der ikke giver dem noget i munden. Derfor bliver jeres nat uden syner, m\u00f8rket uden sp\u00e5domme; solen g\u00e5r ned for profeterne, og dagen form\u00f8rkes for dem. Seerne bliver til skamme, sp\u00e5m\u00e6ndene til spot; de m\u00e5 alle tilhylle deres ansigt, for der kommer intet svar fra Gud.\u201d (Mika 3,5-7)<\/p>\n Med stadig aktualitet kritiserer profeten Mika her ikke blot andre profeter, men menneskets f\u00f8lgagtighed, n\u00e5r det lader sine synspunkter og holdninger prim\u00e6rt styre af omgivelserne, og lader dets sympatier og antipatier lede af personlig vinding og egen tilfredsstillelse. N\u00e5r vi bare f\u00e5r noget at tygge p\u00e5, s\u00e5 tier vi stille og lader st\u00e5 til. Vi f\u00f8lger str\u00f8mmen og skal ikke st\u00e5 op for noget selv.<\/p>\n Udover at pege p\u00e5 denne d\u00e5rskab i mennesket, ser profeten Mika s\u00e5ledes ogs\u00e5, hvordan denne f\u00f8lgagtighed har konsekvenser: Den g\u00f8r mennesker dr\u00f8mmel\u00f8se og skaber kun m\u00f8rke. Hvis alt handler om tilpasning og personlig sikring, og vi for alt i verden ikke st\u00e5r op for det, som er vigtigt og sandt, hvad er der s\u00e5 at dr\u00f8mme om og h\u00e5be p\u00e5? Hegner vi verden ind for at finde indre ro og skabe roligt liv i vores egen have, og bruger vi alle kr\u00e6fter p\u00e5 at sl\u00e5 disse hegn op omkring os selv, hvad bliver der s\u00e5 tilbage af dr\u00f8mme og syner? Vi ser da nu kun ind i vores egne v\u00e6gge og finder kun hvile og forl\u00f8sning i vores eget lukkede sikre univers.<\/p>\n F\u00f8lgagtighedens \u00e5nd er en st\u00e6rk kraft i mennesket. Vi er imidlertid givet en anden \u00e5nd, forkynder apostlen Johannes i den anden af de tre bibelske l\u00e6sninger til denne s\u00f8ndag. Slip f\u00f8lgagtighedens \u00e5nd, tro ikke enhver \u00e5nd, siger apostlen. Den \u00e5nd, vi i stedet skal f\u00f8lge, siger Johannes er den \u00e5nd, som bekender, at Jesus er Kristus. Det er en \u00e5nd, der giver plads til, ja fordrer modstand og giver os mod til at tale og handle. Den har profetens karske bid og vil have os til at st\u00e5 op imod uretf\u00e6rdighed; den vil, at vi skal elske Gud og have \u00f8je for vores n\u00e6ste. Det er en \u00e5nd, hvor mennesket til stadighed bliver styrket i troen p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed og i ansvaret for n\u00e6sten. Det er en \u00e5nd, hvor du ikke f\u00f8rst sp\u00f8rger: \u201dWhats in it for me\u201d, for det er en \u00e5nd af den k\u00e6rlighed, som ikke s\u00f8ger sit eget.<\/p>\n Umiddelbart kan f\u00f8lgagtighed m\u00e5ske synes at give bonus, men med Jesu billede i evangeliet i dag, s\u00e5 er det at bygge sit hus og liv i sand. Anderledes er det at bygge sit liv, hus og hjem p\u00e5 den klippe, som Guds k\u00e6rlighed er.<\/p>\n Til sidst: kort tilbage til Mikas dom over sin samtids profeter. Han siger:<\/p>\n \u201dDerfor bliver jeres nat uden syner, m\u00f8rket uden sp\u00e5domme\u201d<\/p>\n I den danske filosof S\u00f8ren Gosvig Olesens Noter til filosofien (Multivers 2026) f\u00e5r vi i en note fra 1997 f\u00f8lgende opfordring: \u201dHvad med lidt distance til den ironiske distance\u201d.<\/p>\n Ironien er nok i forhold til i 1997 blevet afl\u00f8st af en st\u00f8rre alvor. Tiden er nu i 2026 en anden, og verden forekommer mere urolig og ustabil. Men der er en afstand indbygget i ironien, som er sammenlignelig med den selvoptagnes dr\u00f8mmel\u00f8se hvilen i sig selv, og i den kyniske betragtningsform, som forekommer mig at v\u00e6re s\u00e5 fremtr\u00e6dende i dag.<\/p>\n Ironien rummer en selvbeskyttelse men den skaber samtidig afstand til ens omverden og det og dem, man ironiserer over. Kynismen sikrer derimod et realistisk blik p\u00e5 situationen; er i den forstand afstandsl\u00f8s, men det er den alligevel ikke, fordi kynismen i sin optagethed af at skildre h\u00e5rdheden bliver dr\u00f8mmel\u00f8s og har sv\u00e6rt ved at v\u00e6kke syner b\u00e5ret af den \u00e5nd, som b\u00e6rer profeten Mikas ord.<\/p>\n En vis ironisk distance (selv til ironien) og kynisme er p\u00e5 sin plads for at kunne v\u00e6re til, men de er ikke tilstr\u00e6kkelige. Her kr\u00e6ves en anden \u00e5nd, Guds \u00e5nd, k\u00e6rlighedens \u00e5nd, som forbinder, samler og knytter os sammen.<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Elof Westergaard Pr\u00e6diken til 8. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 26. juli 2026 | Matt 7,22-29 | af Elof Westergaard Imod det dr\u00f8mmel\u00f8se Profeten Mikas gammeltestamentlige stemme forekommer s\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende pr\u00e6sent. N\u00e5r jeg h\u00f8rer hans ord i dag i den gammeltestamentlige l\u00e6sning til 8. s\u00f8ndag efter Trinitatis, er det som om, der bliver bygget bro og skabt forbindelse […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26512,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,462,157,853,108,111,175,153,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26514","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-8-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-7-chapter-7","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26514","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26514"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26514\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26515,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26514\/revisions\/26515"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26512"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26514"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26514"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26514"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26514"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26514"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26514"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26514"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nbiskop i Ribe
\neve@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"