{"id":26541,"date":"2026-07-29T11:15:14","date_gmt":"2026-07-29T09:15:14","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26541"},"modified":"2026-07-30T11:29:50","modified_gmt":"2026-07-30T09:29:50","slug":"luk-181-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/luk-181-8\/","title":{"rendered":"Luk 18,1\u20138"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Lad ham ikke drukne | 9. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 02.08.2026 | Luk 18,1\u20138 | Marianne Frank Larsen |<\/strong><\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Lad ham ikke drukne<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Et sted p\u00e5 Island for mere end hundrede \u00e5r siden kysser Arni sin kone og sine b\u00f8rn farvel, og det er tusind gange bedre at kysse end at fange fisk fra en rob\u00e5d p\u00e5 havet, men det er ikke desto mindre det, Arni skal, i J\u00f3n Kalman Stef\u00e1nssons bog \u201dHimmerige og helvede\u201d. Afsted for at fange fisk igen. <em>Lad ikke havet sluge dig<\/em>, beder hans kone, men Arni ler og sl\u00e5r p\u00e5 sine st\u00f8vler og siger: <em>Er du tosset, menneske, jeg drukner ikke, s\u00e5 l\u00e6nge jeg har de amerikanske st\u00f8vler p\u00e5!<\/em>Sagen er den, at Arni har sparet sammen til et par amerikanske gummist\u00f8vler, s\u00e5 han nu kan g\u00e5 gennem s\u00f8le og sne og moser og b\u00e6kke med t\u00f8rre f\u00f8dder. De er simpelthen det bedste, der er kommet fra den amerikanske stormagt, mener Arni, og derfor ville det ogs\u00e5 v\u00e6re en utilgivelig sk\u00f8desl\u00f8shed at drukne i dem. Og s\u00e5 traver han ellers afsted i sine gummist\u00f8vler, og Sesselja ser efter ham og hvisker: <em>Lad ham ikke drukne.<\/em> Hun hvisker, fordi b\u00f8rnene ikke skal h\u00f8re hende; men, som der st\u00e5r, <em>vi beh\u00f8ver heller ikke h\u00e6ve stemmen, n\u00e5r vi beder om det st\u00f8rste<\/em>.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Alle, der har nogen, de elsker, har bedt som Sesselja, <em>lad ham ikke drukne<\/em>, m\u00e5ske med andre ord, for der er s\u00e5 meget andet end det \u00e5bne hav, der kan true os, men meningen er den samme: lad ikke den, jeg elsker, g\u00e5 til grunde. B\u00f8nnen er udtryk for k\u00e6rlighed. Men ogs\u00e5 for, at der er noget, vi ikke selv er herrer over. Det, vi selv kan styre, beh\u00f8ver vi ikke at bede om. Men Sesselja kan ikke selv styre stormen og b\u00f8lgerne, lige s\u00e5 lidt som vi kan styre den sygdom eller fortr\u00e6d, der kan true dem, vi elsker. B\u00f8nnen udtrykker, at her er jeg ved gr\u00e6nsen for min form\u00e5en; nu m\u00e5 en anden tage over, en st\u00f8rre magt end min. N\u00e5r jeg beder, overlader jeg den, jeg elsker, til en anden; hans sk\u00e6bne og min gl\u00e6de l\u00e6gger jeg i en andens h\u00e6nder, n\u00e5r jeg beder om det st\u00f8rste. Derfor er det s\u00e5 vigtigt, hvem det er, der h\u00f8rer min b\u00f8n, og hvordan den bliver modtaget.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er det, Jesus fort\u00e6ller os i dagens evangelium, og jeg t\u00e6nker, at han fort\u00e6ller med glimt i \u00f8jet, for lignelsen om enken og dommeren er un\u00e6gtelig ikke bare smuk! Den er st\u00e6rkt provokerende. P\u00e5 den ene side har vi en dommer, der b\u00e5de er gudl\u00f8s og hensynsl\u00f8s; p\u00e5 den anden side har vi en enke, der ikke tager et nej for et nej, men bider sig fast for at f\u00e5 det, hun mener, hun har ret til, med aggressionen lurende lige under overfladen. De er et k\u00f8nt par! En mand, der har alt, uddannelse, stilling, l\u00f8n, indsigt, magt og status \u2013 og en kvinde, der absolut ingenting har, ingen mand, ingen familie, ingen vidner, ikke noget at betale med, men for den sags skyld heller ingen god stil. Det forbl\u00f8ffende er, at det er hende og ikke manden, der f\u00e5r sin vilje. At hun f\u00e5r sin vilje med ham. Dommeren har selverkendelse nok til at vide, at han ikke hj\u00e6lper enken hverken af respekt for Gud eller af omsorg for mennesker, for han ejer ingen af delene. Han hj\u00e6lper hende simpelthen, fordi hun er s\u00e5 usandsynligt p\u00e5tr\u00e6ngende, at det er ved at drive ham til vanvid. S\u00e5 hellere lade hende f\u00e5 sin vilje. M\u00e5ske han s\u00e5 omsider kan f\u00e5 fred!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Nu er pointen jo ikke, at Gud ligner en kynisk dommer. Pointen er, at der er s\u00e5 mange forhindringer for, at enken kan f\u00e5 det, hun har ret til, b\u00e5de i hendes egen situation og i dommerens v\u00e6sen, og alligevel ender det med, at hun f\u00e5r, hvad hun beder om! Det nytter alts\u00e5 at blive ved med at bede! N\u00e5r det kan g\u00e5 s\u00e5dan for en desperat enke, der er oppe imod en dommer, der b\u00e5de er gudl\u00f8s og hensynsl\u00f8s, s\u00e5 er det jo soleklart, hvordan det m\u00e5 g\u00e5 for os, der er oppe imod en Gud, der er lige det modsatte. N\u00e5r enken ender med at f\u00e5, hvad hun beder om, i en situation, der er s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8s, hvor meget snarere vil vi s\u00e5 ikke f\u00e5, hvad vi beder om, i den h\u00e5befulde situation, der er vores? D\u00e9t er pointen: at vi aldrig skal resignere eller give op, men blive ved med at l\u00f8be Gud p\u00e5 d\u00f8rene og bede om det, vi l\u00e6nges efter og h\u00e5ber p\u00e5, trods alle forhindringer. N\u00e5r det nytter for enken at bede den kyniske dommer, nytter det ogs\u00e5 for os at bede den gode Gud. Det er det, Jesus lover os p\u00e5 9. s\u00f8ndag efter trinitatis.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Problemet er selvf\u00f8lgelig, at vi ikke altid kan se, at det nytter, tv\u00e6rtimod. <em>Lad ham ikke drukne<\/em>, beder Sesselja, og Arni drukner heller ikke i bogen, men det er der andre, der g\u00f8r, trods alle de b\u00f8nner, deres koner og k\u00e6rester og venner beder for dem. Det, vi beder om, g\u00e5r slet ikke altid i opfyldelse, selv ikke n\u00e5r vi beder om det st\u00f8rste. Mennesker, vi ikke kan undv\u00e6re, g\u00e5r til grunde for os. Hvordan kan Jesus forlange, at vi altid skal blive ved med at bede, og hvordan kan han sige, at det nytter?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Ja det kan han jo, fordi han er den, der kender Gud allerbedst. Han ved, at Gud ikke ligner den hensynsl\u00f8se dommer; at Guds inderste v\u00e6sen ikke er kulde og ligegyldighed. Hvad Guds inderste v\u00e6sen er, folder Jesus selv ud i sit liv og i sin d\u00f8d. Med sin historie, med sine ord og med alt, hvad han g\u00f8r mod mennesker, der er lige s\u00e5 lidt herrer over tilv\u00e6relsen som Sesselja og os andre, viser han os, at Guds inderste v\u00e6sen er k\u00e6rlighed. Som der i Sesseljas og vores k\u00e6rlighed ligger et br\u00e6ndende h\u00e5b om, at de mennesker, vi elsker, m\u00e5 f\u00e5 lov til at leve og v\u00e6re glade, s\u00e5dan ligger der ogs\u00e5 i Guds k\u00e6rlighed til os et br\u00e6ndende h\u00e5b om, at vi skal leve og v\u00e6re glade. Men til forskel fra os har Gud magt til at give os det, han h\u00e5ber for os. Han er st\u00e6rkere end de magter, der truer os og dem, vi elsker, og selv n\u00e5r vi g\u00e5r under, har han magt til at skabe nyt liv og kalde gl\u00e6den frem. Historien om Jesus er historien om, at det ogs\u00e5 er d\u00e9t, han vil, og d\u00e9t, vi kan stole p\u00e5, at han g\u00f8r. Sagt med de smukke ord fra epistlen: som han <em>tilintetgjorde d\u00f8den og bragte liv og uforg\u00e6ngelighed for lyset<\/em> p\u00e5skemorgen \u2013 s\u00e5dan kan vi stole p\u00e5, at han vil tilintetg\u00f8re d\u00f8den og bringe liv og uforg\u00e6ngelighed for lyset for os og dem, vi beder for. M\u00e5ske ikke i dette liv, det er den tunge indr\u00f8mmelse, vi m\u00e5 g\u00f8re, men at det er d\u00e9t, det ender med \u2013 det er grunden til, at vi roligt kan blive ved med at bede. Fra p\u00e5skemorgen ved vi, at det nytter. Det ender med, at vores b\u00f8n g\u00e5r i opfyldelse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og jeg t\u00e6nker, at n\u00e5r Sesselja beder som hun g\u00f8r, s\u00e5 g\u00f8r hun det, selvf\u00f8lgelig, fordi Arni er uerstattelig og livet umuligt uden ham. Men hun g\u00f8r det ogs\u00e5, fordi hun stoler p\u00e5 en magt, der er st\u00f8rre end hendes egen. <em>Lad ham ikke drukne.<\/em> Det er en b\u00f8n til en magt, der har vist sit sande ansigt i et menneske her p\u00e5 jorden. Fra ham ved vi, at d\u00e9t, Gud vil, ikke er d\u00f8d og undergang. N\u00e5r vi beder som den insisterende enke i evangeliet, lader vi ham komme til med sin vilje og sin handlekraft. Ham, der har bragt liv og uforg\u00e6ngelighed for lyset i sin s\u00f8n. Han ved, hvad vi l\u00e6nges efter og h\u00e5ber p\u00e5. Vi beh\u00f8ver slet ikke at h\u00e6ve stemmen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Amen<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Marianne Frank Larsen<br \/>\nVor Frue Kirke, Aarhus<br \/>\nmfl@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Lad ham ikke drukne | 9. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 02.08.2026 | Luk 18,1\u20138 | Marianne Frank Larsen | Lad ham ikke drukne Et sted p\u00e5 Island for mere end hundrede \u00e5r siden kysser Arni sin kone og sine b\u00f8rn farvel, og det er tusind gange bedre at kysse end at fange fisk fra en [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26528,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,468,727,157,853,108,111,141,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26541","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-9-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26541","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26541"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26541\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26542,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26541\/revisions\/26542"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26528"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26541"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26541"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26541"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26541"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26541"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26541"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26541"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}