{"id":26567,"date":"2026-08-07T10:40:41","date_gmt":"2026-08-07T08:40:41","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26567"},"modified":"2026-08-07T10:49:51","modified_gmt":"2026-08-07T08:49:51","slug":"matt-1116-24","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matt-1116-24\/","title":{"rendered":"Matt 11,16\u201324"},"content":{"rendered":"

Pessimisme er ingen l\u00f8sning |<\/strong> 10. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 9. august 2026 | Matt 11,16\u201324 | Eva Holmegaard Larsen<\/h3>\n

\n

Pessimisme er ingen l\u00f8sning<\/strong><\/p>\n

Verden er fuld af stemmer, der vil have vores opm\u00e6rksomhed. Men er der nogensinde nogen, der f\u00e5r vores fulde opm\u00e6rksomhed? B\u00e5de Jesus og profeten Ezekiel fors\u00f8gte at r\u00e5be deres samtid op. Det holdt h\u00e5rdt. Ezekiel m\u00e5tte sande, at mennesker \u201djager efter deres egne elskovsord og jager efter vind.\u201d<\/p>\n

Sagt med andre ord, vil vi hellere h\u00f8re os selv tale, eller h\u00f8re hvad andre siger om os. M\u00e5ske er det derfor Jesus lyder s\u00e5 desperat i dagens tekst. Rasende og alt for insisterende for en bl\u00f8d augustdag, hvor vi stadig lever lidt i minderne om liggestole og dovne dage p\u00e5 en sandstrand: Ve dig, rejs dig \u2013 kom op af liggestolen!<\/em> I dag f\u00e5r vi hele dommedags-apparatet h\u00e6ldt i hovedet som en spandfuld brandm\u00e6nd.<\/p>\n

Men m\u00e5ske kan man godt forst\u00e5 Jesus? Hvorfor ikke sige det v\u00e6rste, n\u00e5r ingen h\u00f8rer efter alligevel? Han r\u00e5ber som en skibbruden p\u00e5 en \u00f8de \u00f8, uden h\u00e5b om, at der er nogen derude, der kan h\u00f8re dig.<\/p>\n

Til vores forsvar er det jo ikke fordi, der ikke er nok, der r\u00e5ber p\u00e5 os. Verden er fuld af stemmer, og der er al mulig grund til at lukke \u00f8rene for str\u00f8mmen af nyheder om, hvad der sker af b\u00e5de stort og sm\u00e5t ude i verden og som g\u00f8r os b\u00e5de forskr\u00e6kkede og urolige, men f\u00f8rst og fremmest magtesl\u00f8se. Og hele tiden er der nogen omkring os, der mener og siger noget, vi skal forholde os til. Men vi kan ikke forholde os til alt hvad der sker. Det er sv\u00e6rt at kapere krig, skovbrande, jordsk\u00e6lv, t\u00f8rke og alle de r\u00e5b om hj\u00e6lp, der kommer helt ind i vores stuer \u2013 medmindre vi lukker af for verden derude en gang imellem.<\/p>\n

De fleste af os ved godt, at der er s\u00e5 meget, vi burde have mere opm\u00e6rksomhed p\u00e5. Det er ikke fordi, vi er ligeglade, men vi har ogs\u00e5 et liv, der skal leves. Her i vores del af verden ved vi ogs\u00e5 godt, at vi har meget at takke for midt i de voldsomme begivenheders undergangsstemning. Og det er et meget godt sted at starte for at undg\u00e5 at f\u00e5 et \u201dvantro hjerte\u201d.<\/p>\n

Det er apostlen Paulus, der advarer os mod vantro. Han siger: Se til, at der ikke i nogen af jer skal v\u00e6re et ondt, vantro hjerte s\u00e5 der sker frafald fra den levende Gud. <\/em>Et ondt, vantro hjerte og frafald fra den levende Gud. Hvordan skal vi forst\u00e5 det?<\/p>\n

Den irske forfatter og filosof Irish Murdoch unders\u00f8gte i sine romaner og afhandlinger, hvad moral er. Mange opfatter moral som et s\u00e6t v\u00e6rdier, man kan v\u00e6lge at leve efter. Nogle gode leveregler, som f.eks. kristne v\u00e6rdier.<\/p>\n

Murdoch gik et skridt videre og udfordrer det syn p\u00e5 moral, at det er et s\u00e6t v\u00e6rdier, man kan tro p\u00e5 eller blive enige om. Hun taler om moral som noget, man bliver ramt af. Hendes kernebegreb er \u201dopm\u00e6rksomhed\u201d:<\/p>\n

Moral er at kaste et retf\u00e6rdigt og k\u00e6rligt blik mod en anden virkelighed end vores egen. Alts\u00e5 se med velvilje og ja, k\u00e6rlighed p\u00e5 mennesker og verdener og virkeligheder, der ligger vores egen fjern.<\/p>\n

Pr\u00f8v lige at t\u00e6nke igennem, hvor udfordrende det faktisk er \u2013 og noget helt andet end at fable om gode, kristne v\u00e6rdier, mens man lever helt uanf\u00e6gtet videre.<\/p>\n

Murdoch siger det ganske r\u00e5t for us\u00f8det, ligesom Jesus og Ezekiel og Paulus. Hun kalder vores ego for et \u201dfat, relentless ego\u201d \u2013 det betyder \u201ddet fede, utr\u00e6ttelige ego\u201d, der konstant kredser om egne bekymringer, kr\u00e6nkelser, \u00f8nsker og forestillinger.<\/p>\n

Derfor har vi ogs\u00e5 en tendens til at fortolke andre ud fra os selv og hvordan det hele lige ser ud derfra, hvor jeg st\u00e5r og hvad jeg har mest lyst til at h\u00f8re \u2013 i stedet for faktisk at lytte til dem eller se dem, som de er.<\/p>\n

Et godt eksempel er, at vi som tilh\u00f8rer den rigeste del af verden, vi klager rigtig meget over stress p\u00e5 arbejdsmarkedet, karrierepres og udfordringen med at f\u00e5 work-life balance til at g\u00e5 op. Og s\u00e5 taler vi rigtig meget om realkreditl\u00e5n, pensionsopsparinger og faldende og stigende priser p\u00e5 boligmarkedet.<\/p>\n

Vi kalder det privilegieblindhed, men m\u00e5ske kan man ogs\u00e5 kalde det vantro? En ung universitetsstuderende skrev en kronik om, at hendes egen generation er blevet kynisk. Hun oplevede en aften, at der stod en gruppe unge mennesker og filmede en beruset kvinde, der var faldet om, i stedet for at hj\u00e6lpe hende.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 en blindhed, n\u00e5r livet p\u00e5 de sociale medier er mere virkeligt end virkeligheden. Godt p\u00e5 afstand. Uber\u00f8rt.<\/p>\n

Men m\u00e5ske kan vi ikke t\u00e5le virkeligheden? Vi kan ikke holde ud at blive forstyrret og blive ber\u00f8rt af virkeligheden. Det er lettere at filme den og tale om pensionsopsparinger og huspriser. F\u00e5r vi virkelig \u00f8jnene op, s\u00e5 er vi p\u00e5 den! S\u00e5 er freden forbi.<\/p>\n

Men hvorfor skal vi have lov til at leve i fred? M\u00e5ske er det det, der er vantro. At vi holder op med rigtig at v\u00e6re til stede i verden og gemmer os i vores sm\u00e5 reservater, hvor vi kan n\u00f8jes med at se p\u00e5.<\/p>\n

Der er noget vrangvendt og livsfjernt ved at st\u00e5 p\u00e5 afstand. Det er en osteklokke, som alligevel ikke holder og som i de flestes liv bryder sammen p\u00e5 et eller andet tidspunkt.<\/p>\n

De formanende ord fra Jesus i dagens tekst d\u00f8mmer verden, n\u00e5r vi tr\u00e6kker os ud ad virkeligheden: Vi spillede p\u00e5 fl\u00f8jte for jer, vi sang klagesange. <\/em>Lige meget hjalp det. F\u00f8rst kom Johannes D\u00f8beren. Han var en strammer, han r\u00e5bte om bod og bedring. Det var ikke til at holde ud at h\u00f8re p\u00e5. S\u00e5 kom Jesus, han var mild og talte om k\u00e6rlighed og tilgivelse. Men det er ogs\u00e5 lidt for meget.<\/p>\n

Det er som om, vi ikke rigtig vil noget. Hverken k\u00e6mpe eller elskes. Vi vil bare have vores pensionsopsparinger.<\/p>\n

Jesus vil v\u00e6kke vores f\u00f8lsomhed. Kom nu ind i kampen. V\u00e5gn nu op og se verden i \u00f8jnene. Ogs\u00e5 selvom det g\u00f8r ondt, og man f\u00f8ler sig skyldig, privilegeret og afm\u00e6gtig. For verden bliver et endnu v\u00e6rre sted, meningsl\u00f8st og uden h\u00e5b, hvis vi ikke kan gr\u00e6de med de gr\u00e6dende, og ikke kan m\u00e6rke andres angst og udsigtsl\u00f8shed. Man kan ikke bruge sine moralske v\u00e6rdier til noget, hvis man ikke kan m\u00e6rke smerten.<\/p>\n

Vi er n\u00f8dt til at st\u00e5 der sammen, i den samme virkelighed. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 solidariteten med de desperate unge mennesker, der sv\u00f8mmede i farefuldt hav i tre timer for at f\u00e5 et v\u00e6rdigt liv i Europa. Et er, at de m\u00e5 sendes hjem igen af gode grunde. Noget andet er, hvis vi ikke kan f\u00f8le med dem og forst\u00e5 dem og se deres virkelighed, som den ser ud fra der, hvor de er!<\/p>\n

Livet er komplekst. Det er h\u00e5rdt og urimeligt for mange mennesker, ogs\u00e5 sommetider for os selv. Men n\u00e5r vi t\u00f8r se rigtigt efter, s\u00e5 ser vi ogs\u00e5 al sk\u00f8nheden, mildheden og godheden.<\/p>\n

L\u00f8ft blikket. Den hellige vrede, Jesus opviser p\u00e5 denne sommerdag, vil revse os for \u00e5ndelig dovenskab. Evangeliet i dag vil s\u00e6tte en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og \u00e5ndelig ild til verden, s\u00e5 den br\u00e6ndes af for den ligegyldighed og kynisme, der let kan blive vores m\u00e5de at overleve p\u00e5 i en alt for p\u00e5tr\u00e6ngende virkelighed.<\/p>\n

Vantro er at tr\u00e6kke p\u00e5 skulderen og sige: Det kommer ikke mig ved.<\/p>\n

Den kendte psykolog Svend Brinkmann har i \u00e5revis udgivet den ene bestseller efter den anden om at tage Ja-hatten af og blive bedre til at sige Nej og ikke f\u00f8le sig s\u00e5 forpligtet til at t\u00e6nke positivt, n\u00e5r der er s\u00e5 meget at v\u00e6re pessimistisk i forhold til.<\/p>\n

Nu har han skrevet i opslag p\u00e5 Facebook, hvor han tr\u00e6kker sin uforbeholdne anbefaling af en mere pessimistisk livsstil tilbage. For pessimisme har det med at lede til kynisme:<\/p>\n

Alts\u00e5 – hvis der alligevel ikke rigtig er noget at h\u00e5be p\u00e5, er det bedre at v\u00e6re ligeglad! Hvis jeg tror, at de andre vil skuffe mig, kan jeg lige s\u00e5 godt bare t\u00e6nke p\u00e5 mig selv! Og hvis vi alligevel ikke kan leve op til vores idealer, er det bedst bare at glemme dem!<\/p>\n

Kynismen og ligegyldigheden indeholder en meningsl\u00f8shed, der er meget v\u00e6rre end at blive bev\u00e6get, foruroliget, skuffet og anf\u00e6gtet af den verden, vi lever i.<\/p>\n

Det er meget bedre at m\u00e6rke sin afm\u00e6gtighed overfor at kunne v\u00e6re med til at l\u00f8se verdens problemer, end helt at tjekke ud af enhver form for medf\u00f8lelse.<\/p>\n

Fordi nogen misbruger vores tillid, skal vi jo heller ikke holde op med at v\u00e6re tillidsfulde. Eller fordi rigtig mange mennesker, ogs\u00e5 de mest magtfulde, lyver \u2013 m\u00e5 vi ikke holde op med at tro p\u00e5 sandheden.<\/p>\n

Evangeliet til i dag kommer til os med et krav om en trodsig, n\u00e6sten krigerisk h\u00e5befuldhed. Lad os b\u00e5de danse og gr\u00e6de. Lad os b\u00e5de synge lovsange og klagesalmer. Med klagesalmen giver vi stemme til vreden og indignationen og protesten, n\u00e5r livet er h\u00e5rdt, forrevet og fuld af sorg.<\/p>\n

Og med lovsangen gl\u00e6der vi os over alt det fantastiske p\u00e5 denne sk\u00f8nne jord, alt hvad vi har f\u00e5et givet og daglig modtager af vores himmelske Far og Skaber, som bliver ved med at skabe nyt og lade liv opst\u00e5 hen over alle vores bekymringer og v\u00e6rste skr\u00e6kscenarier.<\/p>\n

Gud i vold og amen!<\/p>\n

\n

Eva Holmegaard Larsen
\nSognepr\u00e6st i N\u00f8dbo\/Gadevang
\nehl@km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pessimisme er ingen l\u00f8sning | 10. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 9. august 2026 | Matt 11,16\u201324 | Eva Holmegaard Larsen Pessimisme er ingen l\u00f8sning Verden er fuld af stemmer, der vil have vores opm\u00e6rksomhed. Men er der nogensinde nogen, der f\u00e5r vores fulde opm\u00e6rksomhed? B\u00e5de Jesus og profeten Ezekiel fors\u00f8gte at r\u00e5be deres samtid op. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26546,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,474,727,157,853,108,111,1231,408,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26567","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-10-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26567","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26567"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26567\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26568,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26567\/revisions\/26568"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26546"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26567"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26567"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26567"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26567"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26567"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26567"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26567"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}