{"id":26574,"date":"2026-08-12T16:45:35","date_gmt":"2026-08-12T14:45:35","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26574"},"modified":"2026-08-12T16:45:35","modified_gmt":"2026-08-12T14:45:35","slug":"luk-736-50","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/luk-736-50\/","title":{"rendered":"Luk 7,36-50"},"content":{"rendered":"

Pludselig h\u00f8re til |<\/strong> 11. s\u00f8ndag efter trinitatis | 16. august 2026 | Luk 7,36-50 | Marianne Frank Larsen |<\/h3>\n

 <\/p>\n

Pludselig h\u00f8re til<\/strong><\/p>\n

I den islandske film, der hedder Virgin Mountain<\/em>, m\u00f8der vi en stor, tung mand, der hedder Fusi. Han er sted i fyrrerne, men han bor stadig hjemme hos sin mor, og han bruger al sin fritid p\u00e5 at male sm\u00e5 modelkampvogne fra Anden Verdenskrig. Fusi arbejder i lufthavnen i Reykjavik. Han l\u00e6sser kufferter af og p\u00e5 transportb\u00e5ndene. I frokostpausen sidder han alene, stor og tung og tavs, ved et bord for sig selv med den madkasse, hans mor har givet ham med hjemmefra. De yngre fyre, han arbejder sammen med, synes, han er til grin. De stiller ham sjofle sp\u00f8rgsm\u00e5l og river h\u00f8rev\u00e6rnene af ham og kaster dem efter ham, n\u00e5r han ikke svarer. Ved deres bord h\u00f8rer han ikke til.<\/p>\n

En sommer bruger han s\u00e5 sin ferie p\u00e5 at tage nogle vagter i den kommunale affaldssortering. Ogs\u00e5 her sidder han ved et bord for sig selv i frokoststuen med sin mors madpakke. Og vi ser de fremmede m\u00e6nd ved det andet bord stikke hovederne sammen og hviske og pege, og vi t\u00e6nker: \u00c5h nej, hvad kommer der nu? Men t\u00e6nk, s\u00e5 kommer der \u00e9n over og siger, at de skal se Champions League samme aften, om han ikke vil v\u00e6re med? Og p\u00e5 n\u00e6ste billede ser vi s\u00e5 Fusi sidde midt imellem dem med en fad\u00f8l, stor og tung, men nu ogs\u00e5 forundret. Her er pludselig et bord, hvor han h\u00f8rer til.<\/p>\n

Det er d\u00e9n forundring over pludselig at h\u00f8re til et sted, hvor man ikke troede, man h\u00f8rte til, der bliver anderledes synlig i kvindens handling i dagens evangelium. For hvis der er noget, hun ikke g\u00f8r, s\u00e5 er det at h\u00f8re til. Det er blandt andet d\u00e9t, hun bliver betalt for, hvis hun lever af at s\u00e6lge sin krop, og det er jo vores f\u00f8rste g\u00e6t, n\u00e5r Lukas siger, at hun lever i synd. S\u00e5 bliver hun betalt for sin krop og sine k\u00e6rtegn, men hun bliver samtidig betalt for at give slip og g\u00e5. Ikke blive, ikke forvente noget, ikke fort\u00e6lle noget, ikke henvende sig, holde sig v\u00e6k. Ikke v\u00e6re en del af mandens familie, vennekreds, verden, og da slet ikke sidde ved hans bord. Som Fusi i lufthavnen i Reykjavik, der er fuldst\u00e6ndig klar over, at han ikke h\u00f8rer til ved kollegernes bord. Som vi andre, n\u00e5r vi m\u00e6rker, at der er borde, hvor vi ikke skal s\u00e6tte os, sammenh\u00e6nge, hvor vi bliver set som u\u00f8nskede eller uv\u00e6rdige til at v\u00e6re med. Det er s\u00e5dan set dybt skamfuldt.<\/p>\n

Kvinden i dagens evangelium er helt klar over, at hun ikke h\u00f8rer til ved faris\u00e6erens middagsbord. Det er indlysende, at det ikke er Simon, hun ops\u00f8ger; det er ham, som er kommet p\u00e5 bes\u00f8g hos Simon den dag. Det er fordi, han sidder ved bordet, at hun vover sig indenfor. Hans tilstedev\u00e6relse forvandler \u00e5benbart Simons middagsbord til et ganske anderledes bord. Det er det, hun stoler p\u00e5, da hun kommer ind ad d\u00f8ren; selvom hun ikke siger et ord til forklaring, forst\u00e5r vi umiddelbart, at n\u00e5r hun overhovedet dukker op, og n\u00e5r hun g\u00e5r s\u00e5 overrumplende t\u00e6t p\u00e5, som hun g\u00f8r, s\u00e5 bunder det i tillid. S\u00e5dan g\u00f8r man kun, hvis man har tillid til den, man ops\u00f8ger, hvis man med andre tror p\u00e5, at hvor han er, d\u00e9r h\u00f8rer man til, ogs\u00e5 selvom man ikke h\u00f8rer til nogen andre steder.<\/p>\n

Og det vidunderlige er, at hun f\u00e5r ret i sin tillid. Han er den, hun tror og h\u00e5ber p\u00e5, at han er. Han beh\u00f8ver slet ikke at sige det; det ligger simpelthen i, at han ikke afviser hende. At han accepterer hendes gr\u00e6nseoverskridende k\u00e6rtegn og alle de f\u00f8lelser, der l\u00f8ber af med hende, at han tager imod hendes kys og hendes t\u00e5rer og hendes olie. Her, hos ham, h\u00f8rer hun til. Hvor han er, har hun ogs\u00e5 lov til at v\u00e6re. Til trods for, at de andre ser hende som uv\u00e6rdig og u\u00f8nsket, den slags kvinde<\/em>, som Simon siger. Men jo ogs\u00e5 til trods for, hvordan hun selv har misbrugt sit liv. Og det er jo tilgivelse, f\u00f8r ordet overhovedet bliver sagt. Syndernes forladelse udtrykt i accept og modtagelse d\u00e9r, hvor man ikke havde krav p\u00e5 at f\u00e5 en plads. Renselse i kraft af, at hun kommer helt ind p\u00e5 livet af den, der er ren. Det g\u00f8r hende ren. Hun kan g\u00e5 derfra med l\u00f8ftet hoved; uanset hvordan alle andre ser p\u00e5 hende, er hun ren i hans \u00f8jne.<\/p>\n

Ordene bliver ikke sagt for kvindens skyld, men for at de andre skal fatte det: Hun er tilgivet! Kan I s\u00e5 forst\u00e5 det! Selv har hun fattet det i samme nu, han lader hende komme til, og derfor er hendes k\u00e6rtegn nok udtryk for tro og tillid, men de er udtryk for mere end det. For det er ogs\u00e5 forundringen over hans accept, der l\u00f8ber over i hendes t\u00e5rer; gl\u00e6den over hans tilgivelse, der str\u00f8mmer over i den duftende olie; taknemmeligheden over at h\u00f8re til, der fylder hendes l\u00e6ber med kys og hendes h\u00e6nder med k\u00e6rtegn. S\u00e5 \u00f8dselt og selvhengivende som kvinden med alabastkrukken handler man kun, n\u00e5r gl\u00e6den l\u00f8ber af med \u00e9n. Eller sagt med evangeliets ord, s\u00e5 meget elsker man kun, n\u00e5r man har f\u00e5et meget tilgivet.<\/p>\n

I mods\u00e6tning jo til faris\u00e6eren Simon. Han har nok indbudt Jesus og sikkert ogs\u00e5 behandlet ham pr\u00e6cis, som anst\u00e6ndigheden kr\u00e6ver, men han elsker ham ikke det fjerneste, fordi han kun mener, han har lidt, der skal tilgives. Ironisk nok er det m\u00e5ske i virkeligheden den st\u00f8rste synd? Men den konklusion overlader Jesus det meget elegant til Simon selv at drage. Ligesom han ogs\u00e5 overlader det til Simon og os andre selv at svare p\u00e5, hvem han selv egentlig er, n\u00e5r han endog tilgiver synder! Det er der jo ellers kun \u00e9n, der kan. For vi andre kan jo kun tilgive den fortr\u00e6d, nogen har beg\u00e5et mod os selv. Tilgive andres synder er der kun \u00e9n, der kan. Og han er pludselig ikke l\u00e6ngere bare i himlen. Han sidder pludselig ved Simons bord i et almindeligt hus en almindelig dag i en almindelig by her p\u00e5 jorden.<\/p>\n

Om Simon opdager, hvad det egentlig er, der foreg\u00e5r i hans spisestue, ved vi ikke. Men m\u00e5ske vi andre kan se det. Der er en klog mand, der har gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, hvilken forvandling, der indtr\u00e6ffer og folder sig ud under m\u00e5ltidet. Vi har et hus, hvor nogle mennesker er kommet sammen. I huset er der et bord. Det er det, de er samlet om. Det er Simons bord. Men Simon har indbudt en anden til at komme, og der sker det forunderlige, at da han f\u00f8rst er kommet, er bordet ikke l\u00e6ngere Simons; det er f\u00f8rst og fremmest hans bord. I det hus, ved det bord, kan han fort\u00e6lle sin lignelse og udl\u00e6gge sine ord, s\u00e5 alle bliver ramt. Og i det hus, ved det bord, kan alle komme til. Ogs\u00e5 den, der er u\u00f8nsket og uv\u00e6rdig i egne og andres \u00f8jne. Helt ind p\u00e5 livet af ham kan hun komme og tage ved ham. Tag det, du m\u00e5 f\u00e5 det. Det er s\u00e5dan set det, han siger, i hvert fald indirekte, da han accepterer hendes ber\u00f8ring, det er mit legeme, som gives for jer. Og s\u00e5 sender han kvinden bort fra bordet med ordene: Dine synder er tilgivet. Man kan n\u00e6sten se korsets tegn for sig. Til slut lyser han velsignelsen over hende: G\u00e5 bort med fred!<\/p>\n

Kan I se, hvad det er, Simons hus og Simons bord bliver forvandlet til, fordi det er vor herre, han har p\u00e5 bes\u00f8g? Kan I se, at dagens evangelium simpelthen gennemspiller en gudstjeneste som den, vi holder i dag? For her er vi jo sammen i et hus, hvor vi beder vor herre om at komme, og n\u00e5r han kommer i de ord, vi siger og synger, bliver huset hans hus, og bordet bliver hans bord. Det forunderlige bord, hvor ingen er udelukket, som synd ikke diskvalificerer nogen fra, tv\u00e6rtimod. Der kan v\u00e6re s\u00e5 mange borde, hvor vi ikke er velkomne. Men ved dette bord h\u00f8rer vi til. Her kommer vi i ber\u00f8ring med ham, som kvinden i dagens evangelium, og f\u00e5r at vide, at vores synder er tilgivet. Til slut sender han os bort med sin fred. Med den kan vi g\u00e5 med l\u00f8ftet hoved ud af huset her som mennesker, der h\u00f8rer til hos ham. Og hvis det skulle ske, at gl\u00e6den l\u00f8ber af med os, som den l\u00f8b af med kvinden, s\u00e5 vi f\u00e5r overskud til at \u00f8dsle med k\u00e6rtegn, som g\u00f8r andre godt \u2013 ja s\u00e5 var det just det, der var meningen.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Marianne Frank Larsen
\nVor Frue Kirke, Aarhus
\nmfl@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pludselig h\u00f8re til | 11. s\u00f8ndag efter trinitatis | 16. august 2026 | Luk 7,36-50 | Marianne Frank Larsen |   Pludselig h\u00f8re til I den islandske film, der hedder Virgin Mountain, m\u00f8der vi en stor, tung mand, der hedder Fusi. Han er sted i fyrrerne, men han bor stadig hjemme hos sin mor, og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26571,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,480,727,157,853,108,111,484,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26574","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-11-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-lukas","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26574","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26574"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26574\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26575,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26574\/revisions\/26575"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26571"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26574"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26574"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26574"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26574"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26574"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26574"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}