Pr\u00e6diken til 12. s\u00f8ndag efter Trinitatis
\n23. august 2026
\nMatt 12,31-42<\/p>\n
af Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n
At komme til verden<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n \u00c5nden er det omfattende. Den favner alt og er i alt. \u00c5nden er begyndelse b\u00e5de i vid forstand og i det helt n\u00e6re. Ryst s\u00f8vnen af dig, siger den, n\u00e5r vi sl\u00e5r \u00f8jnene op. Se lyset der lander p\u00e5 verdens kyst. Se n\u00e5den der flyder ned i din morgenmadssk\u00e5l. H\u00f8r et \u201dgod morgen\u201d. Geng\u00e6ld det med ord med hvilke du ogs\u00e5 \u00f8nsker den anden en god dag. S\u00e5dan kan \u00c5nden give sig tilkende morgen efter morgen i et helt almindeligt liv.<\/p>\n \n Apostlen Jakob har ikke meget tiltro til vores evner i respondere p\u00e5 \u00c5ndens kald. Tungen kan ikke t\u00e6mmes, siger han. Den er hele tiden i gang med at sprede ondskab. En lille muskel med sit eget lumske liv. Intet \u201dgod morgen\u201d fra den kant. Men \u00c5nden er n\u00e5dig. Den ser mildere p\u00e5 menneskets mulighed. Det ogs\u00e5 vores mulighed for at sige fornuftige og smukke ting. \u00c5nden er i alt. Det betyder, at den ogs\u00e5 er i os. Det giver h\u00e5b om, at alt hvad der forlader vores mund ikke er beh\u00e6ftet med fejl og mangler, men at vi ogs\u00e5 kan sige noget der er oprigtigt, venligt, ordentligt, k\u00e6rligt. At \u00c5nden kan hj\u00e6lpe til med det.<\/p>\n \n Der er dem, der siger, at \u00c5nden har sine foretrukne kanaler. N\u00e5r vi synger en salme eller h\u00f8rer et digt, der i koncentreret form er som at f\u00e5 evangeliet for\u00e6ret igen, kan man godt v\u00e6re tilb\u00f8jelig til at give dem ret. At det sprog der p\u00e5 en gang b\u00e5de kan tale pr\u00e6cist og omfattende f\u00e5r mere af det egentlige med. At vi m\u00e5 lytte efter, n\u00e5r poeterne taler og rammer en nerve, hvor \u00c5nden synes at klinge med.<\/p>\n \n Findes der smukkere udtryk p\u00e5 jord<\/p>\n At komme til verden \u2013 skriver en digter.<\/p>\n \n At komme til verden<\/p>\n Der findes andre smukke udtryk \u2013 siger han videre<\/p>\n At elske<\/p>\n At v\u00e6re lykkelig<\/p>\n At g\u00f8re lykkelig<\/p>\n At gl\u00e6de sig ved livet<\/p>\n Men hvad var de v\u00e6rd<\/p>\n hvis man ikke kom til verden<\/p>\n Ikke blev bragt til verden<\/p>\n Sat i verden<\/p>\n eller p\u00e5 anden m\u00e5de tvunget ind i noget<\/p>\n men kom slentrende ude fra rummet<\/p>\n havde masser af tid<\/p>\n og ikke noget s\u00e6rlig andet at lave<\/p>\n og fik \u00f8je p\u00e5 verden<\/p>\n og t\u00e6nkte<\/p>\n Aha<\/p>\n Der er noget d\u00e9r<\/p>\n der kunne jeg t\u00e6nke mig at sl\u00e5 mig ned<\/p>\n og se dagens lys<\/p>\n Hvilken tillid der ligger i de par ord<\/p>\n At komme til verden<\/p>\n Det er alt<\/p>\n hvad det drejer sig om.<\/p>\n \n Det er at tage digtet til indt\u00e6gt for mere, end det beder om. At l\u00e6gge digteren Benny Andersen ord i munden. Men jeg vover det alligevel. \u201dAt komme til verden\u201d \u2013 det klinger af en ankomst til \u00c5ndens rige.<\/p>\n \n Jo tungen er en svigefuld muskel. Den kan finde p\u00e5 at sige s\u00e5 mange ting. Og tit ville vi \u00f8nske, at den var holdt inde, f\u00f8r den var g\u00e5et i gang. Og meget bedre er det ikke med \u00f8jnene, der sidder lige oppe over den. De kan finde p\u00e5 at l\u00e6se selv evangeliet som fanden selv. Men med \u00c5ndens mellemkomst kan \u00f8jnene udvikle et dobbeltsyn, hvor de kan se dybere og klarere. Se en verden, man er kommet til, bragt til, f\u00f8dt ind i. Ikke en valgt verden, men en verden der er givet. Og med \u00c5ndens mellemkomst kan \u00f8jnene ogs\u00e5 ind imellem blive milde. Indimellem kan andre endda blive smukke i lyset af deres k\u00e6rlige blik. Og p\u00e5 samme m\u00e5de med tungen. Med \u00c5ndens mellemkomst kan den pludselig blive til det fineste instrument for fort\u00e6llinger om tilsynekomster af Guds rige.<\/p>\n \n Gad vide om man kan synde mod det omfattende? Kan man synde mod det, man ikke kan komme p\u00e5 afstand af, det der er forbundet med en selv? Kan man synde mod det, som man bekender og bekr\u00e6fter ved sin blotte eksistens? Matth\u00e6us vil sige, at det er en synd bare at t\u00e6nke tanken. Synden mod \u00c5nden er en realitet, siger han. Det er den st\u00f8rste synd af dem alle. Og han former tungen og sm\u00e6lder \u201d\u00d8gleyngel\u201d efter alle syndere. Har man et digt h\u00e6ngende i \u00f8regangene om det at komme til verden, falder Matth\u00e6us\u2019 ord abrupt. Men Matth\u00e6us selv har taget till\u00f8b. Hans tunges piskeslag er ikke et pludseligt indfald. Han har netop lige inden i sit evangelium fortalt om en helbredelse. En mand der hverken kan se eller tale, f\u00e5r synet og stemmen tilbage. Det er et under, en gl\u00e6de ved Guds mellemkomst, men de tilstedev\u00e6rende kan ikke se det. Det er som om, at samtidig med at \u00e9n kommer til at se, sker der det omvendte med dem, der er vidner til det. De bliver blinde, mister evnen til at se dybere og forst\u00e5 mere. De er vidner til det gener\u00f8se, n\u00e5defulde, g\u00e5defulde. Vidner til det gode. Men de ser ingenting. Eller rettere de ser det modsatte. Et menneske bliver helbredt, og selvf\u00f8lgelig er det ikke til at begribe. Men i stedet for at v\u00e6kke en nysgerrighed, m\u00e5ske endda taknemmelighed, l\u00e6gger de armene over kors og kniber \u00f8jnene mistroisk sammen. Hvad er det for en besynderlig modstand mod det gode, der kan indfinde sig i mennesket? Hvad er det, der f\u00e5r os til at nedskrive livet, stille os mistroiske overfor gl\u00e6den, i stedet for at gribe den? En mand bliver helbredt, men i samme \u00f8jeblik er det som om vidnerne kollektivt f\u00e5r bet\u00e6ndelse p\u00e5 synsnerven. De bliver som mavesure anmeldere, der leder efter fejl i syntaksen og metaforerne og slet skjult fryder sig, n\u00e5r de kan sl\u00e5 ned med deres kritik. En lille dj\u00e6velsk lyst til at v\u00e6re giftig, prikke hul p\u00e5 gl\u00e6den og se luften sive ud af den.<\/p>\n \n Synden mod \u00c5nden, er den st\u00f8rste af alle synder, siger Matth\u00e6us. Der er fortabelse i den. Det er sandt. Hvis du lukker for lyset, bliver der m\u00f8rkt. Konsekvensen af synden mod \u00c5nden, siger Matth\u00e6us, er gennemgribende. Den betyder, at du ikke l\u00e6ngere h\u00f8rer til. Der er ikke tale om et b\u00e5de\/og, det er enten\/eller for Matth\u00e6us. Enten er du ankommet eller ogs\u00e5 er du ikke. Enten bruger du \u00c5ndens dobbeltsyn til at se den andens v\u00e6rdi og verdens v\u00e6rdi eller ogs\u00e5 g\u00f8r du ikke, og hvis du lukker \u00f8jnene, lukker Gud sig s\u00e5 ogs\u00e5 for dig. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let som \u00c5nden selv efterlader i os er, om det er muligt at leve p\u00e5 afstand af det omfattende. Ja, vi kan lukke \u00f8jnene og leve i blindhed og m\u00f8rke. Men kan vi tr\u00e6kke os ud af \u00c5ndens rige. Hvis \u00c5nden forbinder sig med alt og er i alt, hvad skulle vi da tr\u00e6kke os tilbage til? Det er ikke os, der s\u00f8rger for vores ankomst til verden. Vi er bragt til den.<\/p>\n \n Vi kan tale om affortryllelse, og at det gode og sk\u00f8nne er ingenting, at troen er for naive, uvidende sj\u00e6le, der ikke har forstand til at t\u00e6nke anderledes. Vi kan pakke h\u00e5bet ned, tage gl\u00e6den fra andre og gl\u00e6den fra os selv, kaste jord p\u00e5 det der er givet og lade tungen sige de forf\u00e6rdeligste ting. Men \u00c5nden bl\u00e6ser hvorhen den vil, bl\u00e6ser d\u00f8re og vinduer op, s\u00e5 lyset v\u00e6lter ind. Og den er ikke stum, den v\u00e6kker os og siger begynd igen. Rejs dig og vend dig mod det du er bragt til. Og \u00c5nden tilf\u00f8rer verden ord, som vi ikke kan sige os selv. Ord som fx du er tilgivet, du er at elske.<\/p>\n \n Vores erfaring vidner om, at der er fortabelse i de korslagte arme og det overfladiske blik. Vi ved kun alt for godt, hvad det g\u00f8r ved os selv og dem vi uds\u00e6tter for det. Og vi ved, at vi ikke kan l\u00f8be fra ansvaret. Men n\u00e5den er, at vi heller ikke kan l\u00f8be fra \u00c5nden. Den er konstansen i vores liv, selve det inderste livgivende princip.<\/p>\n Vi kan ikke falde ud af \u00c5ndens sf\u00e6re, det er den for omfattende til.<\/p>\n I \u00c5ndens rige, lander lyset hver morgen p\u00e5 verdens kyst.<\/p>\n Og hver morgen lader den os v\u00e5gne op til det.<\/p>\n \n Amen.<\/p>\n \n Uddrag fra digtet \u201dAlt\u201d fra digtsamlingen \u201dHimmelspr\u00e6t eller kunsten at komme til verden\u201d, Benny Andersen, 1979, Gyldendal<\/em>.<\/p>\n \n Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n Lindevang Kirke, Frederiksberg<\/p>\n cgh@km.dk<\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pr\u00e6diken til 12. s\u00f8ndag efter Trinitatis 23. august 2026 Matt 12,31-42 af Christiane Gammeltoft-Hansen At komme til verden \u00a0 \u00c5nden er det omfattende. Den favner alt og er i alt. \u00c5nden er begyndelse b\u00e5de i vid forstand og i det helt n\u00e6re. Ryst s\u00f8vnen af dig, siger den, n\u00e5r vi sl\u00e5r \u00f8jnene op. Se lyset […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26585,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,499,157,853,1808,108,496,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26587","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-12-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen-beitragende","category-current","category-kapitel-12-chapter-12-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26587","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26587"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26587\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26588,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26587\/revisions\/26588"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26585"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26587"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26587"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26587"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26587"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26587"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26587"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26587"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}