{"id":26614,"date":"2026-08-26T08:03:12","date_gmt":"2026-08-26T06:03:12","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26614"},"modified":"2026-08-26T09:32:32","modified_gmt":"2026-08-26T07:32:32","slug":"matt-2020-28","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matt-2020-28\/","title":{"rendered":"Matt 20,20\u201328"},"content":{"rendered":"<h3><strong>I tiggerhj\u00f8rnet | <\/strong>13. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 30. august 2026 | Matt 20,20\u201328 | Jan Asmussen<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>I tiggerhj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 en humoristisk tegning sidder en tigger med et par sm\u00e5m\u00f8nter i sin kurv. En mand kommer hen til ham og sp\u00f8rger interesseret: \u201dKan De virkelig leve af at tigge?\u201d \u2013 \u201dNej\u201d, svarer tiggeren, \u201dsommetider m\u00e5 jeg selv fylde lidt p\u00e5!\u201d Evangeliet til i dag handler om at v\u00e6re tiggere overfor Gud \u2013 alts\u00e5 hvad vi har at fylde vore kurve med. Om Martin Luther fort\u00e6lles det, at netop det var hans sidste ord p\u00e5 d\u00f8dslejet, konklusionen p\u00e5 hans egen tilv\u00e6relse med dens kamp for at overleve og al den velsignelse, der ogs\u00e5 var: \u201dTiggere er vi \u2013 det er vist og sandt!\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En mor kommer for at tigge noget hos Jesus. Ikke til sig selv, men p\u00e5 vegne af sine to s\u00f8nner. Det er en meget menneskeligt alt sammen: hun synes, de fortjener det bedste. For hende er hver modgang, hendes s\u00f8nner m\u00f8der, ufortjent. M\u00e5ske har hun ogs\u00e5 sv\u00e6rt ved at se deres fejl \u2013 s\u00e5dan er m\u00f8dre. De to s\u00f8nner, hun taler om, er Jakob og Johannes, to af Jesu disciple. Ikke at de er sorte f\u00e5r i discipelflokken, tv\u00e6rtimod: de er blandt de n\u00e6rmeste. Det er dem, der sidder n\u00e6r Jesus omkring bordet. Ogs\u00e5 den sk\u00e6rtorsdag aften, hvor Jesus indstifter nadveren. Det er dem, der bagefter g\u00e5r med Jesus, da han beder i Getsemane have. Det er dem, der p\u00e5 gamle malerier afbildes st\u00e5ende under korset. Mange i den kirkelige tradition har i Johannes set den disciple, der omtales som \u201dden discipel, Herren elskede\u201d. Der er ogs\u00e5 grunde til at forestille sig, at de to er i familie med Jesus: hans k\u00f8delige f\u00e6tre. Hvis der er en inderkreds omkring Jesus, s\u00e5 er disse to unge fyre lige midt i den og beh\u00f8ver ikke tigge om en plads ved bordet.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men alt dette er ikke nok for en mor \u2013 hun kommer med en s\u00e6rlig b\u00f8n: giv dem en plads ved din side i Guds Rige. Det har de fortjent, mener hun, s\u00e5 dygtige og loyale som de er. I Fadervor beder vi: \u201dske din vilje som i himlen, s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 jorden\u201d. Men her vendes det om: \u201ds\u00e5dan, som det er her p\u00e5 jorden, s\u00e5dan skal det ogs\u00e5 v\u00e6re i himlen\u201d, beder moderen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er fint at v\u00e6re respekteret. At have status her i livet er en stor ting. Men hvad sker der med os, n\u00e5r vi en dag ikke er her mere \u2013 vil man s\u00e5 stadig huske os? Og boet over vores liv en dag skal g\u00f8res op, kan vi s\u00e5 tage de meritter og fortjenester, vi har erhvervet i vores liv, med os? Det er det, Zebed\u00e6us-s\u00f8nnernes mor tumler med.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det f\u00e5r Jesus til at sp\u00f8rge, henvendt til Jakob og Johannes: \u201dkan I t\u00f8mme den kalk, drikke den bitre drik, som jeg skal?\u201d Og selvf\u00f8lgelig svarer de ja som altid, disse ideelle apostle. Men det er et skr\u00e5sikkert ja som fra nogen, der p\u00e5 endnu sikker afstand lover at g\u00e5 gennem ild og vand for en anden. Er det ogs\u00e5 gyldigt, n\u00e5r det en sk\u00f8nne dag g\u00e5r h\u00e5rdt p\u00e5? Det fort\u00e6lles om disciplene, at da soldaterne sprang frem og greb Jesus og f\u00f8rte ham til Pilatus, flygtede de alle. D\u00e9r l\u00e5 loyalitetens gr\u00e6nse. D\u00e9r hytter man sit eget skind og sin egen selvopholdelse. D\u00e9r er enhver sig selv n\u00e6rmest. Loyalitet har vi altid kun p\u00e5 bestemte pr\u00e6misser og helst p\u00e5 afstand. N\u00e5r det g\u00e5r h\u00e5rdt p\u00e5, flygter de alle og lader os helt alene. S\u00e5 er der ikke meget at fylde p\u00e5 af.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Derfor afviser Jesus disse to disciple og gennemskuer deres gode vilje og forsikringer. I den virkelige knibe, d\u00e9r hvor man r\u00e5ber om hj\u00e6lp, d\u00e9r er man ikke mere v\u00e6rd end en stakkels tigger, som ikke kan andet end at bede om hj\u00e6lp og h\u00e5be, at den kommer. Det kan v\u00e6re et helt livsv\u00e6rk, som v\u00e6kker anseelse og ber\u00f8mmelse som i Luthers tilf\u00e6lde. Konklusionen er den samme.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der findes et sarkastisk billede af hunoristen Storm P, som siger dette tydeligt. Vi er i en kirke og ser op mod pr\u00e6dikestolen. Der st\u00e5r en pr\u00e6st, vist oven i k\u00f8bet en biskop med fl\u00f8jlsmave, selvsikker og knejsende \u2013 billedet er fra dengang, autoriteten var indbygget i selve embedet. Men han understreger den ogs\u00e5 selv: en medalje med et stort kors glimter p\u00e5 hans kjole, tydeligt anbragt, s\u00e5 enhver kan se det. Men i baggrunden af billedet, n\u00e6sten utydeligt, st\u00e5r p\u00e5 alteret et lille krucifiks. P\u00e5 det anes Jesus i selve d\u00f8dstimen. Forpint og udst\u00f8dt. Korset st\u00e5r uden for bymuren i van\u00e6re, og bag korset anes r\u00e6kker af fortvivlede, fattige mennesker og m\u00f8rke, skumle lejekaserner. <em>De to kors,<\/em> hedder billedet. Det ene p\u00e5 biskoppens mave udtrykker menneskelig status og \u00e6re og b\u00e6res med stolthed. Det andet kors udtrykker menneskelig ford\u00f8mmelse og nedv\u00e6rdigelse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvad biskoppen ikke ved, er at han kun st\u00e5r der p\u00e5 grund af det kors i baggrunden. Hele hans status har han kun i kraft af manden p\u00e5 korset. Jesus t\u00f8mte den bitre kalk og blev i sin d\u00f8d ene og forladt alle menneskers tr\u00e6l, alle menneskers undergivne. Hans \u00e6res\u00e6de var ikke med h\u00e5befulde og ambiti\u00f8se disciple p\u00e5 hver side, men med to r\u00f8vere. S\u00e5dan drak han den kalk, som i hans liv bestod i at v\u00e6re tro til det sidste. Tro imod sin himmelske far. Tro imod den jord, som Gud havde skabt. \u201dSke din vilje som i himlen, s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 jorden.\u201d\u00a0 Det er den vej, b\u00f8nnen i fadervor g\u00e5r.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Kristendommens kerne er, at der hvor vi falder og r\u00e5ber om hj\u00e6lp og er tiggere, der er der foruden os selv en Gud, der giver os det, vi har at leve af. Jakob og Johannes forlod ham og flygtede fra deres loyalitet, da det kom til stykket, men <em>han forlod os ikke<\/em>. Fra det kommer den sidste tilflugt, n\u00e5r vi sidder med tomme kurve og ingen mening finder. Det sidste er nemlig ikke, at vore kurve er t\u00f8mte, men at de fyldes. At Kristus lyser for os i vores m\u00f8rke og giver os langt mere, end vi har fortjent. Samlet i de st\u00e6rkeste ord, som lyder i hver eneste gudstjeneste: at vore synder er os tilgivet, at vi b\u00e6res af Gud \u2013 s\u00e5dan som det blev sagt f\u00f8r, da et lille nyt menneske blev d\u00f8bt her i kirken.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Pladsen i Guds rige er ikke til de dygtige, begejstrede, kompetente efterf\u00f8lgere af Jesus. Nej, pladsen i Guds rige er en plads til tiggere, som ikke kan andet end at tage imod. Det er et leve p\u00e5 det l\u00f8fte, som vi fik i d\u00e5ben. Hvad vi selv fylder p\u00e5 gennem livet, fylder i sammenligning intet som helst.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jan Sievert Asmussen<br \/>\nFarum Kirke<br \/>\njsas@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I tiggerhj\u00f8rnet | 13. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 30. august 2026 | Matt 20,20\u201328 | Jan Asmussen I tiggerhj\u00f8rnet P\u00e5 en humoristisk tegning sidder en tigger med et par sm\u00e5m\u00f8nter i sin kurv. En mand kommer hen til ham og sp\u00f8rger interesseret: \u201dKan De virkelig leve af at tigge?\u201d \u2013 \u201dNej\u201d, svarer tiggeren, \u201dsommetider m\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26600,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,1458,139,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26614","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-20-chapter-20","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26614","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26614"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26614\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26615,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26614\/revisions\/26615"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26600"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26614"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26614"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26614"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26614"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26614"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26614"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26614"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}