Forvandling af hverdagen<\/strong><\/p>\n Sidste \u00e5r bes\u00f8gte jeg Israel og boede i Jerusalem, og jeg lagde da ogs\u00e5 vejen forbi Betesda Dam, som vi h\u00f8rer om i evangeliet. Eller rettere, det som vi tror kan v\u00e6re stedet hvor Jesus helbredte den syge mand. I udgravningerne er der fundet flere br\u00f8nde, og de fleste levn er fra \u00e5rhundrederne efter og ligger i dag 12m under jorden under 2000\u00e5rs kulturlag. Jeg boede lige uden for Damaskusporten, en af flere indgange gennem bymuren til den gamle bydel, der sitrer af sp\u00e6ndinger, magi og hokus pokus. Den gamle bydel er opdelt i j\u00f8diske, kristne og muslimske kvarterer, og fremfor alt af konservative og ortodokse indenfor hver af religionerne. Det bygger en vis sp\u00e6nding op, da de hver is\u00e6r p\u00e5ber\u00e5ber sig at v\u00e6re den retm\u00e6ssige arvtager. Jeg var der sidst for mere end 20 \u00e5r siden, ogs\u00e5 dengang var det utrygt at v\u00e6re i byen med tungt bev\u00e6bnet politi overalt. Alt andet lige var der denne gang rimeligt fredeligt, formentlig fordi staten Israel bogstaveligt talt har lagt en jernring omkring byen. Herinde kan du g\u00e5 p\u00e5 Via Dolorosa, bes\u00f8ge Tempelpladsen og den vanvittigt smukke Klippemoske, og alle de andre pilgrimssteder. Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke over, hvad det er for en religi\u00f8sitet, der skaber s\u00e5dan en sp\u00e6nding? Min f\u00f8rste tanke fanger fort\u00e6llingen om Betesda Dam, hvor Jesus p\u00e5 en m\u00e5de afviser det mirakul\u00f8se, som det vi selv kan udvirke ved egen kraft. Han henviser os til det virkelige mirakel, der er lige her midt i livet, n\u00e5r vi forsoner os med vores betingelser, afviser dommen og i stedet tilgiver hinanden ud af k\u00e6rlighed, og s\u00e5ledes l\u00e6rer at leve med hver vores historie. Det er det jeg h\u00f8rer, n\u00e5r Jesus siger: Tag din b\u00e5re og g\u00e5.<\/p>\n Troen p\u00e5 Gud er en sammensat st\u00f8rrelse. Den rummer b\u00e5de det abstrakte, at Gud er, at der er en Gud der har tillid og k\u00e6rlighed til os som Guds b\u00f8rn, og s\u00e5 det konkrete, at Gud viste os sin vilje i sin s\u00f8n, Kristus Jesus: Den korsf\u00e6stede, der led og d\u00f8de for at sone vores skyld, og f\u00f8rst og fremmest forsone sig med os. Den tilgivelse s\u00e6tter os fri til at leve, dvs. at vi kan leve uden at lade os tynge af alle vores egne og alle andres fejltrin. Vi kan leve frimodigt. Vi tilgives. Vi l\u00e6rer at tilgive andre. M\u00e5ske er det den st\u00f8rste udfordring i vores liv i dag ikke konstant at forarges og selv v\u00e6lge at f\u00e6lde dom over et andet menneskets liv. For det binder os selv som dommer og retf\u00e6rdighedens vogter, og lader ikke meget tilbage af Jesu ord om tilgivelse og vilje til forsoning. Vi ved, hvad Gud vil med os, fordi han afsl\u00f8rede sin vilje i mennesket Jesus, Guds s\u00f8n.<\/p>\n Troen p\u00e5 Gud er sammensat, fordi det f\u00f8rst og fremmest bygger p\u00e5 en tillid til, at Gud taler direkte til os og m\u00f8der os hver is\u00e6r. Betingelsen for troen er at Gud elsker sin skabning, ligesom en mor elsker sit barn. Ubetinget k\u00e6rlighed, trods brud, opr\u00f8r og tavshed. Bagom det hele hviler vi i k\u00e6rligheden. Det er ogs\u00e5 d\u00e5bens mirakel, at Gud tager imod os som vi er, og for tid og evig forbinder sig med os, s\u00e5 vi er \u00e9t i Ham. Det kan ikke forst\u00e5s med forstanden, men m\u00e5 gribes i \u00e5nd. Det er et mysterium.<\/p>\n Det mirakul\u00f8se er tilsvarende en sammensat st\u00f8rrelse, for selvf\u00f8lgelig sker der mirakler. Det vidner bierne, blomsterne og b\u00f8rnene os om. Hele verden og den virkelighed vi omgiver os med, er s\u00e5 rig p\u00e5 farver og forvandlinger, p\u00e5 f\u00f8lelser og udtryk, p\u00e5 grundstof og fantasifuldhed at hver dag er sit eget mirakel. Samtidig er forfaldet og d\u00f8den ogs\u00e5 en del af horisonten, og vi ved at der er en tid til at leve og en tid til at d\u00f8. Det mirakul\u00f8se er evigheden, Guds v\u00e6ren, der p\u00e5 uforklarlig vis rummer b\u00e5de livet og d\u00f8den, og i d\u00f8den forvandler livet til en ny virkelighed, Himmeriget, siger vi, i mangel af mere afsl\u00f8rende ord.<\/p>\n Fort\u00e6llingerne om Jesus har en s\u00e6rlig funktion: De skal bringe mennesker i tvivl: Skal jeg f\u00e6lde min dom og l\u00e6gge et liv \u00f8de, eller skal jeg vove n\u00e6stek\u00e6rligheden og fors\u00f8ge forsoningens vej? Inden jeg har afgjort mig for dommen, bliver jeg i evangeliets lys en tvivler, der aner forsoningens mulighed. Som \u00e5bner sig for forvandlingen.<\/p>\n Fort\u00e6llingen om den spedalske ved Betesda Dam er af mange gode grunde er arketypisk fort\u00e6lling, fordi den rummer troens dobbelthed. F\u00f8rst det overnaturlige og magiske \u00f8jeblik, hvor en engel pludseligt pisker dammen op og skaber et kaos i kampen om f\u00f8rst at n\u00e5 i vandet, for kun den f\u00f8rste helbredes. Jesus vender dammen ryggen, han afviser overtroen og forventningen om, at alt godt m\u00e5 komme udefra. Han henvender sig til den syge, der synes at have ligget der i \u00e5revis uden chance for at blive den f\u00f8rste \u2013 og hvem har i \u00f8vrigt ogs\u00e5 det?! Vi er nogle der aldrig kommer f\u00f8rst. Jesus ignorerer dette overnaturlige spektakel, og henvender sig i stedet direkte til manden, og sp\u00f8rger ham: Vil du v\u00e6re rask? Og endnu inden manden f\u00e5r svaret et JA, s\u00e5 helbreder Jesus ham. Uden at g\u00f8re et nummer ud af det, ingen engel og oppisket pool. Og manden sendes ud i livet, som han alts\u00e5 har v\u00e6ret afsk\u00e5ret s\u00e5 l\u00e6nge fra, med de enkle ord: Tag din b\u00e5re og g\u00e5. Hans gamle liv, symboliseret ved b\u00e5ren, skal han tage med sig, og finde sine ben at st\u00e5 p\u00e5 i det liv, der venter ham, men med hele sin historie, ikke uden sit gamle liv. Det er et nyt forvandlet liv, og samtidigt er det en ny mulighed for at genvinde det gamle liv p\u00e5 trods af sorg og smerte.<\/p>\n Fort\u00e6llingen er en klassiker. Fordi den afviser det altomkalfatrende mirakel som et bedrag. Det sande mirakel er det, der forvandler vores liv lige her midt i blandt os, n\u00e5r Jesus\u2019 ord n\u00e5r vores hjerter og f\u00e5r os til at tvivle, endnu inden vi har \u00f8delagt et andet menneskes liv. M\u00e5ske form\u00e5r vi selv en dag at r\u00e6kke h\u00e5nden ud og sige de befriende ord:<\/p>\n Tag din b\u00e5re og g\u00e5.<\/p>\n Vi har ikke glemt sorgen og smerten, og alt det der er sket imellem os, men vi er kommet videre og har forsonet os med virkeligheden. Vi forsoner os med vores historie, dem vi har mistet, dem vi har sagt farvel til, dem vi har forladt, og dem vi fortsat skal leve sammen med. Ikke i blind godhed, men i en k\u00e6rlighed der ikke alene rejser os selv og skaber ordentlighed, stolthed og styrke, men som ogs\u00e5 s\u00e6tter andre fri og bliver det ord, der forl\u00f8ser dem midt i deres blindhed og ubev\u00e6gelighed. M\u00e5ske det ligefrem er at forsone sig med Gud, n\u00e5r vi h\u00f8rer og adlyder:<\/p>\n Tag din b\u00e5re og g\u00e5!<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Rasmus N\u00f8jgaard Pr\u00e6diken til 14. s\u00f8ndag efter Trinitatis (h\u00f8stgudstjeneste) 6. september 2026 Joh 5,1-15 af Rasmus N\u00f8jgaard Forvandling af hverdagen Sidste \u00e5r bes\u00f8gte jeg Israel og boede i Jerusalem, og jeg lagde da ogs\u00e5 vejen forbi Betesda Dam, som vi h\u00f8rer om i evangeliet. Eller rettere, det som vi tror kan v\u00e6re stedet hvor Jesus helbredte den […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26625,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,512,157,853,108,111,526,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26623","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-14-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-05-chapter-05-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26623","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26623"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26623\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26626,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26623\/revisions\/26626"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26625"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26623"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26623"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26623"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26623"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26623"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26623"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26623"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSkt. Jakobs Kirke, K\u00f8benhavn
\nrn@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"