Lille p\u00e5ske<\/strong><\/p>\n Bibelen er fyldt med fantasifulde myter, legender og st\u00e6rke episke fort\u00e6llinger. Det er st\u00e6rke fort\u00e6llinger som virker. De skal h\u00f8res, og gl\u00e6de os, opmuntre os, indgyde os mod, og s\u00e5 skal de forurolige os, s\u00e6tte os i bev\u00e6gelse, bringe os ud af komfortzonen. Kun s\u00e5dan kan de bev\u00e6ge os. Vi genkender Martha og Marias fortvivlelse over deres bror, Lazarus‘ d\u00f8d fra vores egne liv, ligesom Jesus selv bryder sammen t\u00e5rekvalt. Vi kender deres fortvivlelse, s\u00f8strenes dybe sorg over tabet af deres bror, og Jesus‘ forf\u00e6rdelse over sin vens pludselige d\u00f8d og Martha og Marias ulykke. D\u00f8den er ubegribelig. Man v\u00e5gner op og tror det er en ond dr\u00f8m, men s\u00e5 kommer virkeligheden tilbage som en hammer, der sl\u00e5r os omkuld. Eller som en dyne der pakker sig om os og lukker lyset ude og g\u00f8r os f\u00f8lelsesforladte, kolde. Sorg er aldrig \u00e9n f\u00f8lelse. Sorgen og fortvivlelsen har mange ansigter. Sorg og fortvivlelse er ikke noget vi selv v\u00e6lger.<\/p>\n Historien er ikke en fort\u00e6lling om levende d\u00f8de, selv om et liv i en ud\u00f8delig mellemverden m\u00e5ske er det mest uhyggelige, vi kan forestille os, og derfor ogs\u00e5 har givet grobund for en helt egen genre indenfor litteratur og film med vampyrer og d\u00f8deg\u00e6ngere fra Dracula til Twilightsagaen om den unge smukke Bella, der forvandles efter hendes d\u00f8d i barselsengen. Den moderne str\u00e6ben efter evig ungdom og ud\u00f8delighed rummer en angst for at miste sig selv og ikke v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig som den vi er, iblandet fascinationen af den gale videnskabsmand Frankenstein. Lazarus-historien er tilsvarende fascinerende i al sin detaljerede gru og tydelige forl\u00f8sning.<\/p>\n Den rummer til geng\u00e6ld meget mere end det.<\/p>\n Opv\u00e6kkelsen af Lazarus vil fort\u00e6lle os det samme som Jesu egen opstandelse. Det er Johannes‘ m\u00e5de at varsle Jesu egen d\u00f8d og opstandelse p\u00e5. Af samme grund kaldes denne s\u00f8ndag ogs\u00e5 den lille p\u00e5ske<\/em> og er i kirke\u00e5ret placeret pr\u00e6cist et halvt \u00e5r f\u00f8r p\u00e5ske. Fort\u00e6llingen fungerer s\u00e5ledes b\u00e5de som et forvarsel om, hvad der skal komme, men endnu st\u00e6rkere som en tydning af hvad opstandelsen i virkeligheden er, tydeligt sagt i Johannes‘ lille p\u00e5skeevangelium: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror p\u00e5 mig, skal leve, om han end d\u00f8r. Og enhver, som lever og tror p\u00e5 mig, skal aldrig i evighed d\u00f8.<\/em><\/p>\n Det er underet i vores eget liv. N\u00e5r vi kommer overens med vores egen sk\u00e6bne, og tager livet p\u00e5 os. N\u00e5r vi midt i sorgen pludseligt tager os selv i uforvarende at smile i erindringen af den vi elskede. N\u00e5r vores kr\u00f8llede liv pludselig glatter sig ud som et lagen i sommervinden. Lazarus bliver derved selve billedet p\u00e5 vores liv, og de vilk\u00e5r vi lever under. Vi kan tage ophold i den m\u00f8rke og stinkende grotte eller vi kan g\u00e5 ud i lyset og luften, befri os af de sn\u00e6rende b\u00e5nd og risikere igen at blive ber\u00f8rt af livet.<\/p>\n Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Vi g\u00e5r ikke frivilligt ind i m\u00f8rket, ulykken og selvudslettelsen er ikke noget vi selv v\u00e6lger. Men der er \u00e9n, der kalder p\u00e5 os udefra: Tag stenen v\u00e6k. Kom ud! Det er d\u00e9t, denne beretning handler om. Livet kalder p\u00e5 os udefra. Er vi inde i m\u00f8rket, s\u00e5 er det ikke vores sted, det er d\u00f8dens. Vores sted er livet. Livet er ikke et gravkammer, men d\u00e9r hvor himlen \u00e5bner sig over os. Der hvor vi ikke er alene, men omgivet af natur, mennesker og kultur. Ligesom vi f\u00f8des ind i verden for at blive kendt, s\u00e5dan skal vi ikke krybe tilbage i m\u00f8rket. S\u00e5dan er d\u00e5ben ogs\u00e5 en genf\u00f8dsel, en insisteren p\u00e5, at Kristus kalder os ud i verden for at dele gl\u00e6der og ulykker. Vi loves ikke et let liv, men et sandt liv, dvs. et liv hvor vi m\u00e6rker og tager vare p\u00e5 hinanden.<\/p>\n Vi skal h\u00f8re stemmen, der hele tiden kalder os ud. Det er derfor Jesus i begyndelsen af vores historie i dag siger: Jeg er opstandelsen og livet.<\/em> Den der tror p\u00e5 mig skal leve om end han d\u00f8r. Og enhver som lever og tror p\u00e5 mig, skal aldrig i evighed d\u00f8.<\/em> Uden den indledning giver fort\u00e6llingen ingen mening. Historien om Lazarus er m\u00f8ntet p\u00e5 os. Det er en invitation til os, der har forskanset os. Du skal leve, om end du d\u00f8r<\/em>. M\u00e5ske er det sv\u00e6rt at begribe rationelt. Men har du \u00e9n gang oplevet at v\u00e6re bundet af m\u00f8rket, knuget af sorgen og holdt fangen af r\u00e6dslen, det som S\u00f8ren Kierkegaard med ord fra netop denne fort\u00e6lling kalder ‚Sygdom til d\u00f8den‘, s\u00e5 kender du ogs\u00e5 betydningen af at blive befriet og kaldt tilbage til livet. Helbredt. Frelst. Sygdommen er fortvivlelse, og fortvivlelsen er en horisont uden lys og h\u00e5b, n\u00e5r troen er allerl\u00e6ngst fjern. Lazarus, kom herud!<\/em> — er Kristus‘ ord til os alle, n\u00e5r m\u00f8rket har opslugt os. For vi har brug for r\u00e5bet. Et omvendt n\u00f8dr\u00e5b, n\u00e5r vi selv har tabt forbindelsen til verden.<\/p>\n Det handler om noget fundamentalt: Vi skal afvise m\u00f8rket og d\u00f8den, s\u00e5 den ikke f\u00e5r magten over vores liv. Ligesom vi indleder Trosbekendelsen med at forsage Dj\u00e6velen, alle hans gerningen og al hans v\u00e6sen. M\u00e5ske tager vi ikke forsagelsen s\u00e5 tungt, men m\u00f8rket gr\u00e6nser altid op til lyset, d\u00f8den til livet. Vi m\u00e5 vende os mod det livgivende lys for at lade m\u00f8rket sprede sig, i religi\u00f8s forstand for at vende os mod den livgivende Gud. P\u00e5 samme m\u00e5de som vandet i d\u00e5ben ikke alene er billede p\u00e5 den livgivende Gud, men ogs\u00e5 p\u00e5 at vi skyller synden bort, dramatisk formuleret at vi drukner synden, for at skabe rum for at vi frimodigt kan tage del i livet, frie og modige.<\/p>\n N\u00e5r m\u00f8rket overmander os, lyder Kristus‘ r\u00e5b til os: Kom ud! Vi er sj\u00e6ldent skyld i vores egen fortvivlelse, men vi skylder os selv at \u00e5bne hjertet for troen, og for h\u00e5bet, ja — for livet. Kristus er selve personordet for livets ubegribelige mysterium. Som vi ikke skal forst\u00e5, men som vi kan have tillid til, n\u00e5r kaldet lyder til os. Kristus vil g\u00e5 vejen med os ud i livet.<\/p>\n P\u00e5 altertavlen i Sankt Jakobs kirke i K\u00f8benhavn st\u00e5r Pauluscitatet: D\u00f8d hvor er din brod, Helvede hvor er din sejr (Kor. 15,55)<\/em> under et af Danmarks st\u00f8rste l\u00e6rreder malet af sin tids st\u00f8rste danske maler Carl Bloch (1877), hvor Kristus har v\u00e6ltet stenen fra graven, s\u00e5 den ligger som en gangbro inde fra m\u00f8rket ud mod menigheden og nu er p\u00e5 vej ud imod os. Yderst p\u00e5 gravstenen ligger en af soldaternes terninger, der viser den umulige talkombination med 6 \u00f8verst, 3 og 1 p\u00e5 siden, m\u00e5ske malerens kommentar at den tre-enige Gud har sl\u00e5et en sekser og overvundet d\u00f8den, eller m\u00e5ske snarere en henvisning til det andet p\u00e5skeevangelium i Johannesevangeliet i kap. 3 v. 16:<\/p>\n For s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.<\/em><\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Rasmus N\u00f8jgaard Pr\u00e6diken 16.s\u00f8ndag efter Trinitatis | 20. september 2026 | Joh 11,19-45 | af Rasmus N\u00f8jgaard Lille p\u00e5ske Bibelen er fyldt med fantasifulde myter, legender og st\u00e6rke episke fort\u00e6llinger. Det er st\u00e6rke fort\u00e6llinger som virker. De skal h\u00f8res, og gl\u00e6de os, opmuntre os, indgyde os mod, og s\u00e5 skal de forurolige os, s\u00e6tte os i bev\u00e6gelse, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26686,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,514,157,853,108,111,265,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26688","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-16-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-11-chapter-11","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26688","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26688"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26688\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26689,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26688\/revisions\/26689"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26686"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26688"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26688"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26688"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26688"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26688"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26688"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26688"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSognepr\u00e6st ved Jakobs Kirke, K\u00f8benhavn
\nrn@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"