<\/p>\n
Salmer: 724-339-289-292-234. Efter altergang 246, 5-6<\/p>\n
<\/p>\n
Kan man blive i et ord? Ja, det har vi jo lige h\u00f8rt Jesus sige, at man kan. \u201dHvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple\u201d, sagde han.<\/p>\n
\u201dHvis I bliver\u201d \u2013 og nu skal I alts\u00e5 lige et kort \u00f8jeblik med ind i ordbogen, for det gr\u00e6ske ord, der er oversat med \u201dblive\u201d betyder ogs\u00e5 \u201dat tage ophold, bo\u201d. Alts\u00e5: \u201dHvis I tager ophold i, bor i mit ord, er I sandelig mine disciple\u201d. S\u00e5dan kunne man ogs\u00e5 have oversat det.<\/p>\n
<\/p>\n
Man kan opholde sig i forskellige ord. Der er de frygtsomme, forsigtige ord \u2013 \u201dhvad nu hvis .., det bekymrer mig..\u201d. Eller de skamfulde \u2013 \u201dbare ingen opdager…, hvordan kunne jeg..\u201d. N\u00e5r vi opholder os i de ord, indsn\u00e6vres rummet omkring os. Der er lavt til loftet. Gardinerne er trukket for. Og man vover sig n\u00f8digt l\u00e6ngere v\u00e6k, end man kan v\u00e6re hjemme igen til malketid.<\/p>\n
Eller man kan opholde sig i de tr\u00f8stende, omsorgsfulde ord. Det er dem, der siger, \u201dskal jeg hj\u00e6lpe ..,\u00a0 vil du hellere…, du skal se, i morgen\u2026\u201d. Opholdet i de ord skaber lune rum med sm\u00e5sprossede vinduer, som deler verden uden for op i mindre, overkommelige bidder. Hyggelige og rolige boliger, som det er godt at hvile sig i og samle kr\u00e6fter i.<\/p>\n
Der er ogs\u00e5 de store ord. De ord, der d\u00f8mmer og bed\u00f8mmer \u2013 som staves med store bogstaver og ikke st\u00e5r til diskussion, men gerne st\u00e5r p\u00e5 forsider i bestemt form. \u201d\u00c6ldrebyrden\u201d, \u201dflygtningestr\u00f8mmen\u201d, \u201dden perverse drabsmand\u201d, \u201d12-talspigerne\u201d. Opholder man sig i dem, er det som at v\u00e6re i en stor, tom sal med h\u00e5rdt gulv og bare v\u00e6gge. Det runger, og ens egne skridt giver genlyd. Man kan forsvinde og blive v\u00e6k for sig selv i de ord.<\/p>\n
Og s\u00e5 er der de forpligtende og stolte ord. Bor man i dem, bor man i fastm\u00f8blerede, stilrene rum sammen med \u201daltid\u201d og \u201daldrig\u201d. Det er ord som \u201dos, der bor i Vestjylland, har nu alle dage ment \u2026\u201d, \u201di vores familie bruger vi ikke det med skilsmisser\u201d, \u201dman plejer at g\u00f8re gymnasiet f\u00e6rdigt\u201d , eller \u201dVi er Abrahams efterkommere og har aldrig tr\u00e6llet for nogen\u201d.<\/p>\n
Det er gode, st\u00e6rke ord at opholde sig i. Er man i dem, kan man g\u00e5 frit ud og ind, for man ved, at hjemme er bedst, og ude er noget andet, som sikkert kan v\u00e6re godt nok – for andre.<\/p>\n
<\/p>\n
Men s\u00e5 er der alts\u00e5 ogs\u00e5 Jesu ord. Dem kan man ogs\u00e5 opholde sig i. Og n\u00e5r man g\u00f8r det, s\u00e5 sker der noget. I samme \u00f8jeblik man tager ophold i dem, er man noget, man ikke var f\u00f8r. S\u00e5 er det muligvis godt, men ikke nok at v\u00e6re \u201dAbrahams efterkommer\u201d eller \u201dvestjyde\u201d eller \u201dtrofast \u00e6gtef\u00e6lle\u201d eller \u201ddygtig gymnasieelev\u201d. Og s\u00e5 er der muligvis grund til bekymring og brug for tr\u00f8st; der kan godt v\u00e6re noget at skamme sig over, og ting, man kan d\u00f8mmes for. Men det er bare intet af det, som siger, hvem man er, og hvad man kan.<\/p>\n
For opholder man sig i Jesu ord, s\u00e5 er man discipel, siger han. \u201dHvis I bliver i mine ord, er<\/em> I sandelig mine disciple<\/em>\u201d.<\/p>\n S\u00e5 er det det, man er. Og s\u00e5 er det det, man kan<\/em>. Trods frygtsomhed, skam, andres eller ens egen dom, trods solid baggrund og fornuftige sko. \u201dHvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal l\u00e6re sandheden at kende, og sandheden skal g\u00f8re jer frie\u201d.<\/p>\n Sandheden. I Johannesevangeliet er sandhed ikke ensbetydende med \u201ddet korrekte svar p\u00e5 livets g\u00e5der og ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d.\u00a0 Sandheden har hos Johannes noget at g\u00f8re med, hvordan man ser, indser. M\u00e5ske kan man sige, at sandhed i Johannesevangeliet er at kunne se, som Gud ser.<\/p>\n S\u00e5 n\u00e5r man opholder sig i Jesu ord, og derved l\u00e6rer sandheden at kende, s\u00e5 betyder det alts\u00e5 ikke, at man f\u00e5r forklaringer og svar. Men man f\u00e5r \u00f8je for noget. Man ser, indser noget.<\/p>\n Man opholder sig i et ord, som f\u00e5r v\u00e6ggene til at forsvinde, taget l\u00f8fter sig, man kan se frit ud i verden. Og se, at den er Guds. For man kan se, at himlen ikke \u00e9t eneste sted slipper jorden.<\/p>\n Som i tegne\u00f8velsen, hvor man ikke tegner tingene, mennesket eller landskabets enkelte dele, men tegner himlen uden om, og dermed dukker det hele frem. Man f\u00e5r \u00f8je for, at himlen er rundt om og ind imellem det alt sammen. Det nyplantede tr\u00e6 her ude p\u00e5 hj\u00f8rnet, husene, b\u00e6nken nede i Enghaven, som de sidder p\u00e5, dem, der ikke kan holde ud at v\u00e6re i andre rum. Himlen er omkring dem og deres poser og omkring barnet i barnevognen, der triller forbi. Himlen omslutter den d\u00f8ende oppe p\u00e5 sygehuset og dem, der sidder ved siden af og venter. Og himlen r\u00f8rer taxachauff\u00f8ren med sm\u00f8gen og det gebrokne dansk, og de to, der sk\u00e6ndes for \u00e5bne vinduer.<\/p>\n <\/p>\n S\u00e5dan ser der ud, der hvor vi opholder os i Jesu ord, og derfor er hans disciple. Det ligner fuldst\u00e6ndig den verden, Gud elskede s\u00e5ledes, at han gav sin S\u00f8n. Og s\u00f8nnen gav sit liv, og derfor er det liv nu her i den verden, som han gav det til.<\/p>\n S\u00e5 det nu er os, der m\u00e5 forlade de trygge, de sm\u00e5, de tomme og de ordentlige rum for at kunne g\u00e5 med ud i alle de andre. Tage ophold i en uventet samtale, eller i en salmes underlige ord.<\/p>\n At opholde sig i Jesu ord og v\u00e6re discipel er at sl\u00e5 sig ned for en tid ved et k\u00f8kkenbord eller p\u00e5 en kirkeb\u00e6nk. Dele tid, lytte, sp\u00f8rge, blive forstyrret, overrasket, rystet, klogere. Eller m\u00e5ske bare helt enkelt: blive glad.<\/p>\n <\/p>\n \u201dI skal v\u00e6re virkelig frie\u201d. S\u00e5dan beskriver Jesus, hvad det indeb\u00e6rer at tage ophold i hans ord, v\u00e6re discipel og have \u00f8je for Guds verden. I l\u00e6sningen f\u00f8r fra alteret beskrev Paulus den frihed med et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt udtryk. Han kalder friheden for tvang.\u00a0 \u201dKristi k\u00e6rlighed tvinger os\u201d.<\/p>\n K\u00e6rligheden tvinger. Tvinger til ikke at v\u00e6re ligeglad. Det ved den, der har haft et barn, der skreg om natten, en syg k\u00e6reste, eller en ulykkelig ven. K\u00e6rligheden tvinger, s\u00e5 man ikke kan v\u00e6re ligeglad med den andens frygt, ulykke, s\u00e5rbarhed eller dumhed. Man bliver n\u00f8dt til at st\u00e5 op, st\u00e5 bi, dele tid, sige imod. Det er ikke et valg, man foretager, og derfor st\u00e5r den anden heller aldrig bagefter i taknemmelighedsg\u00e6ld.<\/p>\n For det var k\u00e6rligheden, der tvang, fordi k\u00e6rligheden aldrig kan v\u00e6re ligeglad..<\/p>\n <\/p>\n Derfor taler Jesus i bydem\u00e5de til mennesker og siger ord som: \u201dG\u00e5, tro, omvend jer, luk dig op, kom herud, rejs dig, st\u00e5 op\u201d.<\/p>\n Men han siger aldrig \u201dS\u00e6t dig, st\u00e5 stille, bliv liggende\u201d, og det er kun til d\u00e6monerne, han siger \u201dhold mund\u201d. Det er altid bev\u00e6gelsen, bev\u00e6gelsen ud i verden, ud til verden, han kalder mennesker op og frem til. Og han g\u00f8r det i indiskutabel bydem\u00e5de.<\/p>\n S\u00e5dan tvinger Kristi k\u00e6rlighed og g\u00f8r fri i en og samme bev\u00e6gelse.<\/p>\n <\/p>\n Tvinger Kristi<\/em> k\u00e6rlighed, – g\u00f8r S\u00f8nnen <\/em>os virkelig frie, s\u00e5 f\u00e5r vi \u00f8je for, at verden og de andre og vi selv er Guds.\u00a0 S\u00e5 er vi fri for at h\u00e6vde os selv og fri for at se de andre som vores modstandere, der vil snyde, udnytte og latterligg\u00f8re os. Vi er fri for at leve i de sm\u00e5, skamfulde og frygtsomme ords isolationsceller.<\/p>\n S\u00e5 drejer det sig ikke om, om vi kan grave k\u00e6rlighed, tilgivelse, tro og h\u00e5b nok frem til os selv og de andre. For det er her alt sammen. Og vi lever midt i det. Vi kan s\u00e5dan set slet ikke slippe uden om det. Uden om ham.<\/p>\n <\/p>\n Pr\u00f8v at h\u00f8re godt efter om lidt. Det er det, b\u00f8nnen f\u00f8r nadveren siger: \u201dDu, Kristus, er selv til stede i blandt os<\/em> med al din k\u00e6rligheds rigdom\u201d.<\/p>\n Det har v\u00e6ret p\u00e5skemorgen. Kristus er opstanden fra de d\u00f8de. Og nu er al hans k\u00e6rligheds rigdom her. Hos os. Til fri afbenyttelse og videre befordring. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Pastor Margrethe Dahlerup Koch<\/p>\n