Gennem liv og d\u00f8d til liv igen.<\/strong><\/p>\n \u201dJeg ville \u00f8nske at alle kunne blive rige og ber\u00f8mte og f\u00e5 alt, hvad de nogen sinde har dr\u00f8mt om \u2013 og s\u00e5 forst\u00e5, at det ikke er svaret\u201d \u2013 s\u00e5dan er skuespilleren Jim Carrey citeret for at sige. Han beskriver den jagt p\u00e5 at blive til noget her i verden, som vi alle kender; vi vil blive til noget s\u00e6rligt. Vi vil vokse os store og st\u00e6rke, erobre, vinde territorier, status eller bifald. Men, siger Jim Carrey af egen bitter erfaring, hvis det alt sammen lykkes, opdager man, at det ikke var svaret, og at man er lige vidt. Lige udsat og usikker.<\/p>\n \u201dJeg er vintr\u00e6et. I er grenene.\u201d siger Jesus. Vi kan f\u00f8les os overladt til os selv i en tid, hvor alt synes at forandres, men evangeliet fort\u00e6ller, at vi er grene i det tr\u00e6, der er Jesus Kristus.<\/p>\n Det var hans ord til disciplene inden han skulle d\u00f8 og forlade dem. Og han siger \u201dBliv i mig, for skilt fra mig kan I slet intet g\u00f8re.\u201d N\u00e5r vi tager afsked med hinanden ved d\u00f8dens kant, lyder forsikringerne ellers snarere: \u201dI skal se, I klarer jer fint uden mig\u201d. Men ikke Jesus, han siger \u201dSkilt fra mig kan I slet intet g\u00f8re\u201d. For den forbundenhed, som udtrykkes med tr\u00e6et og os som grene i det, det er ikke en forbundenhed, der brydes op af d\u00f8den. Nej, tr\u00e6et vokser gennem tiderne. Gennem liv og d\u00f8d og liv igen.<\/p>\n Vi lever ud af Kristus. I Kristus henter vi n\u00e6ring. Forbundne til Gud vokser vi udad og udad, og det som d\u00f8r og visner for os, sk\u00e6res omhyggeligt bort, s\u00e5 nyt liv kan spire frem. Det er ikke en fort\u00e6lling, om hvordan det kan blive eller hvordan det var engang. Det er heller ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om vi vil. Det er en forkyndelse af, at det er s\u00e5dan det ER! Vi er grene i tr\u00e6et, der krydser alle gr\u00e6nser.<\/p>\n N\u00e5r vi bliver frygtsomme \u2013 hvad man vitterligt kan blive i verden af i dag \u2013 tror vi, at vi er alene, at vi skal klare os selv, k\u00e6mpe for os selv. Erobre og blive til noget. Men vi er allerede noget: Grene i tr\u00e6ets krone. Vi har plads og vi lever af den n\u00e6ring som har evighed i sig.<\/p>\n Som Jim Carrey kan vi erfare, at vi har v\u00e6ret p\u00e5 jagt efter \u201dsvaret\u201d det helt forkerte sted. At vi har v\u00e6ret p\u00e5 vildspor. Men jeg tror heldigvis ikke, at man beh\u00f8ver at opn\u00e5 rigdom og ber\u00f8mmelse eller f\u00e5 alt, hvad man tror, man \u00f8nsker for at opdage, at man er p\u00e5 vildspor. Livet giver os nogle gange korrektioner, der sender os tilbage til det, som vi lever af. Tilbage til n\u00e6ringen, s\u00e5 vi opdager, hvor vi h\u00f8rer til. Vi bliver sendt hjem.<\/p>\n Min s\u00f8ster delte et minde med mig for nylig, som jeg havde glemt. Hun fortalte om en juleaften hjemme hos vores for\u00e6ldre for mange \u00e5r siden, hvor vi ud over mine for\u00e6ldre og os s\u00f8skende, ogs\u00e5 havde bes\u00f8g af min mormor, og min gamle tante, og min morbror, som hele livet har haft et handicap, b\u00e5de p\u00e5 krop og sind. Der var med andre ord mange forskellige behov og tempi at tage hensyn til. Min s\u00f8ster mindedes, hvordan hun var dybt optaget af sig selv p\u00e5 det tidspunkt \u2013 men s\u00e5 skete der det, at julefejringen blev forsinket, for vi m\u00e5tte vente p\u00e5 at vores gamle tante skulle k\u00f8res hjem til plejehjemmet \u2013 hun kunne ikke holde til mere, selvom klokken ikke var s\u00e6rlig mange. Aftenen var knapt begyndt.<\/p>\n S\u00e5 der var et intermezzo, hvor vi bare sad og ventede. Og der begyndte vores morbror fra sin k\u00f8restol at fremsige \u201dPeters jul\u201d efter hukommelsen. Det gamle lange digt om et barns sp\u00e6ndte oplevelse af alt det, som sker op mod jul, af forberedelserne, hemmelighederne og magien. Og ingen kan fremsige \u201dPeters jul\u201d som et barn, som f\u00f8ler det hele af et rent hjerte; vores morbror var i \u00e5rs antal p\u00e5 det tidspunkt ganske voksen. Men den hjerneskade han havde, gjorde at han altid var og blev som en otte-\u00e5rig, og som \u00e9n for hvem jul efter jul blev oplevet med et barns gl\u00e6de og forventning, – og skuffelse hvis mandelgaven gik til en anden.<\/p>\n Min teenage-s\u00f8ster derimod opdagede i det \u00f8jeblik, at hun var et helt andet sted end i den barnlige forventning. Hun sagde, da vi talte om det for et par dage siden: \u201dJeg forstod, at der var noget, der var evigt og dybt og altid vil v\u00e6re det uanset, hvad der sker. Uanset hvad jeg var optaget af.\u201d Den oplevelse sendte hende tilbage om ikke andet, s\u00e5 for et \u00f8jeblik, v\u00e6k fra overfladerne og jagten p\u00e5 noget udefinerbart, som pr\u00e6ger tiden som ung. Og det blev min barnlige, savlende, hjerneskadede, h\u00f8jtelskede morbror, der \u00e5bnede det for hende. Porten tilbage til det som har evigheden i sig.<\/p>\n Det var hverken nostalgien i \u201dPeters jul\u201d eller en pludselig selvgod \u00f8mhed for hans klodsede fremsigelse af digtet, der gjorde udfaldet. Det var det eviges og det dybes m\u00f8de med det overfladiske, som fik det sidstn\u00e6vnte til at krakelere og blive til aske.<\/p>\n Det var en korrektion, som pegede hende hjemad. Ikke hjem som i ludo, n\u00e5r man skal begynde forfra, men hjem til det, som er det eneste, vi rigtigt kan leve af. Hjem til erfaringen af tr\u00e6et, r\u00f8dderne, kilden i dybet. Den n\u00e6ring som har evigheden i sig.<\/p>\n \u201dJeg er vintr\u00e6et, I er grenene. Skilt fra mig, kan I slet intet g\u00f8re.\u201d Vi er forbundne med Gud, og det, vi lever af, str\u00f8mmer fra r\u00f8dderne i ham og l\u00f8ber ud i os. Det er allerede i os. Vi er allerede grene p\u00e5 tr\u00e6et og vi m\u00e6rker tider med nye skud og gode frugter. Og vi m\u00e6rker tider, hvor kvistene er d\u00f8de og visner og kn\u00e6kker af og bliver til intet. Dag efter dag l\u00f8ber n\u00e6ringen fra de dybe r\u00f8dder i Gud og ud i os.<\/p>\n Alligevel farer vi vild og tror, vi ikke h\u00e6nger sammen med noget eller nogen, at vi er alene og skal k\u00e6mpe for os selv. At vi er vores egen lille v\u00e6kst, at vi b\u00e5de skal finde og opfinde de livgivende kilder selv og samtidig str\u00e6kke os h\u00f8jt op mod solen, for ikke at blive overskygget af de andre fremmede v\u00e6kster.<\/p>\n I mit arbejde som pr\u00e6st f\u00e5r jeg lov at tale med mennesker, som virkelig k\u00e6mper med deres liv. Det lyder m\u00e5ske krukket, som om det er min person, der er s\u00e6rligt tillidsv\u00e6kkende, eller jeg har s\u00e6rlige evner, men det er ikke derfor. Det er alene, fordi jeg har evangeliet i rygs\u00e6kken, og pr\u00e6ster har haft det gennem s\u00e5 mange generationer, at mennesker nogle gange s\u00f8ger hj\u00e6lp hos \u201dpr\u00e6ster\u201d i h\u00e5b om at se en anden virkelighed. S\u00e5dan har jeg talt med mennesker, der desperat pr\u00f8ver at holde fast i, at de er noget s\u00e6rligt trods det, andre siger om dem. Eller de pr\u00f8ver at holde fast i, at de er gode ordentlige mennesker, selvom meget peger i en helt anden retning. Og jeg har talt med mennesker, som er ramt af den totale f\u00f8lelse af afmagt, som vitterligt har mistet alt. Og det som jeg kan se, som jeg ikke har nogen indflydelse p\u00e5 overhovedet, er, at der hvor man k\u00e6mper for sig selv, der er der intet der vokser. Det er \u00f8rkenland, og ensomheden er overv\u00e6ldende. Men der hvor alt er opgivet og man ved, man ikke har krav p\u00e5 noget som helst, der \u00e5benbarer k\u00e6rligheden sig nogle gange for fuld udbl\u00e6sning, st\u00f8rre end man kan forst\u00e5.<\/p>\n Og s\u00e5 g\u00e5r det op for \u00e9n, at det eneste man kan v\u00e6re rig p\u00e5, er det man ikke kan give sig selv!<\/p>\n Er vi p\u00e5 vildspor, skal der korrektioner til. M\u00e5ske oplever man, som Jim Carrey \u00f8nsker det, at vinde den gigantiske lottogevinst, s\u00e5 man kan k\u00f8be alting \u2013 og opdager s\u00e5, at man stadig er lige s\u00e5 ludfattig som f\u00f8r. At det ikke var det svar, man s\u00f8gte.<\/p>\n Eller man h\u00f8rer pludselig et barn en juleaften fremsige \u201dPeters jul\u201d og man opdager, at man er en gren p\u00e5 tr\u00e6et og finder vejen hjem.<\/p>\n Man opdager at forbundetheden til det evige ikke er noget, der var engang. Det er ikke s\u00e5dan, det bliver engang. Det er s\u00e5dan det ER NU. \u201dJeg er vintr\u00e6et. I er grenene.\u201d<\/p>\n N\u00e5r b\u00f8rn bliver d\u00f8bt, lyder den \u00e6ldgamle salmes ord, som h\u00f8rer til s\u00f8ndagen i dag: \u201dHerren bevare din udgang og din indgang\u201d. Som forbundne med Gud g\u00e5r vi ud i verden, ud i livet. Det er vores udgang. Og engang efter livet her, vender vi tilbage og g\u00e5r ind til Gud igen. Det er vores indgang. Gennem det alt sammen er vi grene i tr\u00e6ets krone, og lever af den n\u00e6ring, der har evigheden i sig. Gennem liv og d\u00f8d til liv igen.<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Sofie Eriksen Pr\u00e6diken til 18. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 4. okotber 2026 | Joh 15,1-11 | af Sofie Eriksen Gennem liv og d\u00f8d til liv igen. \u201dJeg ville \u00f8nske at alle kunne blive rige og ber\u00f8mte og f\u00e5 alt, hvad de nogen sinde har dr\u00f8mt om \u2013 og s\u00e5 forst\u00e5, at det ikke er svaret\u201d \u2013 s\u00e5dan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26732,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,539,157,853,108,111,347,349,3,109,1810],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26741","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-18-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-sofie-eriksen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26741","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26741"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26741\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26742,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26741\/revisions\/26742"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26732"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26741"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26741"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26741"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26741"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26741"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26741"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26741"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nHaderslev Domsogns
\nsve@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"