{"id":26760,"date":"2026-10-07T09:37:34","date_gmt":"2026-10-07T07:37:34","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26760"},"modified":"2026-10-07T09:37:34","modified_gmt":"2026-10-07T07:37:34","slug":"joh-135-51","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/joh-135-51\/","title":{"rendered":"Joh 1,35\u201351"},"content":{"rendered":"

11 fantastiske tanter p\u00e5 bes\u00f8g |\u00a0<\/strong>19. s\u00f8ndag efter Trinitatis | <\/span>11. oktober 2026 | Joh 1,35\u201351 | Laura Lundager Jensen<\/span><\/h3>\n

 <\/p>\n

11 fantastiske tanter p\u00e5 bes\u00f8g<\/strong><\/p>\n

S\u00e5dan h\u00f8rte jeg en familiekomsammen beskrevet i g\u00e5r \u2013 11 tanter der kom p\u00e5 visit, og vel at m\u00e6rke ikke samtidig \u2013 men som droppende ind en efter en. Det skabte en sk\u00f8n rullende samtale. For hver gang en ny tante kom ind standsede samtalen og startede op igen – forfra<\/p>\n

Og alligevel ikke helt, for nu var det med endnu en person med alle hendes nyheder om b\u00f8rneb\u00f8rn og sygdomme og dagen i g\u00e5r og \u201dnu skal i bare h\u00f8re\u201d \u2013 og \u201dnej ved I hvad\u201d. Og alle andre bidrog og lagde til og sagde \u201d det kender jeg godt fra mig selv\u201d.<\/p>\n

Meget genkendeligt for. S\u00e5dan taler vi sammen og forst\u00e5r vi sammen \u2013 gennem fort\u00e6llinger og billeder og fortolkninger, der hele tiden l\u00e6gger til den samtale, vi sammen har i gang. Ind i mellem slet ikke til at holde ud og vi m\u00e5 begr\u00e6nse os med kun 1 barnebarn og en sygdom pr mand. Alligevel ville vi miste noget, hvis ikke n\u00e6rmest alt, hvis ikke vi lod samtalerne rulle mellem os p\u00e5 den m\u00e5de \u2013 for s\u00e5dan vokser livet og l\u00e6gger til og fra alt efter, hvor vi er p\u00e5 vej hen i vores forst\u00e5else af det. Og s\u00e5dan forst\u00e5r vi livet, p\u00e5 baggrund af alt det vi har med os \u2013 til sammen \u2013 samlet i en f\u00e6lles fort\u00e6lling \u2013 en f\u00e6lles forst\u00e5else af k\u00e6rlighed og tro og h\u00e5b.<\/p>\n

Da jeg l\u00e6ste teksten i Johannes evangeliet om Jesus kaldelse af disciplene \u2013 havde jeg samme rullende fornemmelse. Her er det ganske vist ikke tanter der fort\u00e6ller, men disciple der samles. Men lytter vi efter er der \u00e9n og samme tid en r\u00e6kke fort\u00e6llinger, der spiller ind og herefter samles i den fort\u00e6lling, der skal blive Johannes evangeliets fort\u00e6lling, Jesus fort\u00e6lling og dermed vores fort\u00e6lling.<\/p>\n

Der skal nok lidt forhistorie med.<\/p>\n

Johannes er jo en af de 4 evangelister. Men hans evangeliet er p\u00e5 mange m\u00e5der anderledes end de andre. Hans form er anderledes, sproget anderledes flydende og hans fort\u00e6llinger er anderledes. Alligevel er det samme fort\u00e6lling om Jesus og kristendommens m\u00f8de med menneskelivet han skriver om.<\/p>\n

Det stykke vi h\u00f8rer er fra evangeliets 1 kapitel. Efter fort\u00e6llingen om Jesus d\u00e5b, hvor Johannes D\u00f8beren spiller en hel anden rolle hos evangelisten Johannes end hos de andre evangelister. Ikke alene er han den f\u00f8rste, der kaldes ved navn i evangeliet, men det afsl\u00f8res ogs\u00e5 at han ved mere, end han menneskeligt burde kunne vide \u2013 han er \u201dmennesker\u00f8sten\u201d i \u00f8rkenen, som taler om den \u201d som intet menneske s\u00e5\u201d. Men som han end ikke er v\u00e6rdig til at l\u00e6se sko-remmen p\u00e5, som han siger til faris\u00e6erne.<\/p>\n

Og da han s\u00e5 m\u00f8der Jesus \u2013 s\u00e6tter han endnu flere ord p\u00e5. \u00bbSe, d\u00e9r er Guds lam, som b\u00e6rer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til f\u00f8r mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal \u00e5benbares for Israel, derfor er jeg kommet og d\u00f8ber med vand.\u00ab siger han.<\/p>\n

Han d\u00f8ber men hans d\u00e5b er kun vandd\u00e5b. Han baner vejen for ham som kommer og ved at han var til f\u00f8r ham, men han kender ham ikke.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de udtrykkes med Johannes, det der blev menighedernes tro efter Jesus d\u00f8d og opstandelse \u2013 at s\u00f8nnen var hos Faderen, f\u00f8r han steg ned til jorden og blev menneske.<\/p>\n

De ord, der senere blev til kirkens f\u00e6llesbekendelse i 300 tallet \u2013 den Nik\u00e6nske bekendelse\u00a0 \u201dvi tror\u2026 p\u00e5 en herre, Jesus Kristus, Guds enb\u00e5rne s\u00f8n som er f\u00f8dt af Faderen gud af gud\u2026\u201d\u00a0 l\u00e6gges her i munden p\u00e5 Johannes. Han kender ikke Jesus, men har til opgave at \u00e5benbare for Israel, at han er er den, der var og er og bliver \u2013 ordet, livet lyset.<\/p>\n

Guds lam der b\u00e6rer verdens synd.<\/p>\n

Det er mennesket Johannes, der f\u00f8rst forst\u00e5r Guds fort\u00e6lling.<\/p>\n

Han genkender den historie i hjertet, der endnu ikke er er foreg\u00e5et, men han intuitivt fornemmer i m\u00f8det med Gudss\u00f8nnen.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 den f\u00f8rste der er vidne til hellig\u00e5ndens komme, da \u00e5nden forbinder sig med vandd\u00e5ben af Jesus.<\/p>\n

Nu er scenen sat \u2013 og herefter kan evangeliet starte sin egentlige fort\u00e6lling frem mod Jesus d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n

Og det er her vi st\u00e5r p\u00e5 i dag og g\u00e5r med ind I \u00e9n lang undren over, hvem den Jesus er, der som Guds s\u00f8n, er Guds lam og b\u00e6rer alverdens synder.<\/p>\n

Hele den undren kristne har bekendt siden og har taget p\u00e5 sig, for at forst\u00e5 betydningen af Jesus forkyndelses i verden for menneskelivets skyld.<\/p>\n

Og det starter med den fort\u00e6lling vi h\u00f8rte f\u00f8r.<\/p>\n

Johannes m\u00f8der dagen efter d\u00e5ben igen Jesus og kalder ham Guds s\u00f8n og sender sine disciple videre til Jesus \u2013 hans rolle er udspillet. Nu skal han blive mindre og Jesus st\u00f8rre.<\/p>\n

Og Jesus rolle vokser og allerede med kaldelsen af disciplene. For efterh\u00e5nden som han genkendes \u2013 \u201dsom guds s\u00f8n, som messias, som ham moses skrev om, Israels konge\u201d \u2013 forst\u00e5r vi, at han er alt det, der tidligere er talt om. Den j\u00f8derne ventede p\u00e5 og som nu lover Jacobsdr\u00f8mmen opfyldt \u00bbSandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen \u00e5ben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskes\u00f8nnen.\u00ab<\/p>\n

Fort\u00e6llingen vi h\u00f8rer er p\u00e5 den m\u00e5de disciplenes genoplevelse af Jacobs dr\u00f8m \u2013 \u201d herren er i sandhed p\u00e5 dette sted, og jeg vidste det ikke\u201d<\/p>\n

Men det har jo ikke noget med 11 fantastiske tanters familiekomsammen at g\u00f8re<\/p>\n

\u2013 men jo netop \u2013 for herefter kommer evangeliet til at handle om at vise engle, der stiger op og ned over menneskes\u00f8nnen for fremtidens menigheder.<\/p>\n

F\u00f8rst for de f\u00f8rste disciple, der tanteagtigt og sp\u00f8rgende og undrende tog i mod Jesus, selvom han kom fra Nazareth. Og dern\u00e6st de f\u00f8rste menigheder, der tr\u00e5dte sammen for at h\u00f8re fort\u00e6llingerne og fortolkningerne fortalt og fortolket op gennem kirkehistorien. For at fort\u00e6lle dem videre og l\u00e6gge til og f\u00e5 dem rodf\u00e6stet netop p\u00e5 det sted \u2013 hvor de var. Og vise at Herren er p\u00e5 sted, hvor mennesker m\u00f8des og undres over Guds ord.<\/p>\n

S\u00e5dan er kristendommen en lang erkendelsesfort\u00e6lling. Hvor vi langsomt forst\u00e5r mere og mere, mens vi st\u00f8ttes og b\u00e6res i Guds g\u00e5-sele eller ledeb\u00e5nd, som Grundtvig skriver i salmen.<\/p>\n

\n

Vi h\u00e6ves og vi b\u00e6res<\/em>
\ni ledeb\u00e5nd<\/em>
\naf livets \u00c5nd<\/em>
\nog af vor Faders engleskare<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n

Og s\u00e5dan er troen<\/p>\n

Den landende ikke som et f\u00e6rdigt facit, da Gud blev til menneske. Den er vokset frem gennem tiden, og bliver tydeligere hver gang vi m\u00f8des i undrende samtaler om guds ord og vilje. B\u00e5ret, l\u00f8ftet og opl\u00f8ftet af livets \u00e5nd.<\/p>\n

Det oplevede disciplene, da de blev m\u00f8dt af Jesus og blev kaldt til at f\u00f8lge ham.<\/p>\n

Som vi kan opleve det, n\u00e5r Hellig\u00e5nden samler os og viser os himmelstigen og f\u00e5r os til at gl\u00e6de os som 11 fantastiske tanter, der tr\u00e6kker englene til sig i k\u00e6rlige samtaler og kalder os ind i Vorherres fort\u00e6lling, netop p\u00e5 vores sted.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Laura Lundager Jensen<\/strong>
\nValgmenighedspr\u00e6st i Osted
\nluje@kp.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

11 fantastiske tanter p\u00e5 bes\u00f8g |\u00a019. s\u00f8ndag efter Trinitatis | 11. oktober 2026 | Joh 1,35\u201351 | Laura Lundager Jensen   11 fantastiske tanter p\u00e5 bes\u00f8g S\u00e5dan h\u00f8rte jeg en familiekomsammen beskrevet i g\u00e5r \u2013 11 tanter der kom p\u00e5 visit, og vel at m\u00e6rke ikke samtidig \u2013 men som droppende ind en efter en. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26748,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,540,727,157,853,108,111,497,349,608,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26760","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-19-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-kasus","category-laura-lundager-jensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26760","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26760"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26760\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26765,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26760\/revisions\/26765"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26748"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26760"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26760"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26760"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26760"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26760"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26760"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26760"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}