Den islandske forfatter Jon Kalman Stefanssons roman \u201dHimmerige og helvede\u201d handler om en dreng, der ikke har nogen familie. Hans far er druknet i en fiskerb\u00e5d p\u00e5 havet ud for Island, hans mor og hans lilles\u00f8ster er d\u00f8de af sygdom, hans bror er forsvundet. Han er forf\u00e6rdeligt alene i verden, og han ejer ikke andet end et par bukser, en uldtr\u00f8je, tre tynde b\u00f8ger og et par d\u00e5rlige sko. Og s\u00e5 vel at m\u00e6rke brevene! Efter farens d\u00f8d blev familien nemlig spredt for alle vinde, men moren blev ved med at skrive til sin dreng. Hun fortalte om faren og deres liv og deres dr\u00f8mme, s\u00e5 drengen fik et lys at varme sig ved i hendes ord. Lige f\u00f8r hun d\u00f8de, skrev hun sit sidste brev. \u201dN\u00e6ste sommer har vi helt sikkert t\u00e6nkt os at bes\u00f8ge dig,\u201d skrev hun, \u201ddin s\u00f8ster sp\u00f8rger hver eneste morgen: Hvorn\u00e5r skal vi afsted?\u201d Og s\u00e5 den sidste linje: \u201dLev! Din mor, som elsker dig.\u201d<\/p>\n
<\/p>\n
Det er de sidste ord, drengen har fra sin mor. En opgave: \u201dLev!\u201d Du m\u00e5 ikke give op, du m\u00e5 ikke miste modet, du skal leve! Underforst\u00e5et: Livet er v\u00e6rd at leve! Og s\u00e5 en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring: \u201dDin mor som elsker dig.\u201d Det er fantastisk gode ord at have med sig, n\u00e5r man ikke l\u00e6ngere har sin mor med sig. At man er elsket, og man skal leve. For nogle \u00e5r siden kom der en lille bog om at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 d\u00f8den. I den fort\u00e6ller mennesker, der har mistet, om den sidste tid sammen med dem, de holdt af. Flere af dem n\u00e6vner, hvordan de ventede og h\u00e5bede p\u00e5, at den, der l\u00e5 for d\u00f8den, moren, faren eller den elskede, ville sige noget godt til dem til sidst. Nogle blev dybt skuffede, fordi de gode ord aldrig kom. Andre fik k\u00e6rlige og taknemmelige ord at b\u00e6re med videre i det liv, de skulle leve uden hinanden. \u00c5benbart har vi lige til det sidste ansvar for de mennesker, vi skal forlade, og indflydelse p\u00e5 deres liv.<\/p>\n
<\/p>\n
De sidste ord, disciplene og vi andre f\u00e5r, f\u00f8r Jesus forlader os og bliver l\u00f8ftet op i himlen i dag p\u00e5 Kristi himmelfarts dag, er gode ord. Som moren i den islandske bog, der gav sin dreng en opgave og en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, s\u00e5dan giver Jesus ogs\u00e5 disciplene og os andre en opgave og en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring. I skal v\u00e6re vidner, siger han, og det er opgaven. Vidner \u2013 det er nogen, der fort\u00e6ller, hvad de har set og h\u00f8rt. Og det, disciplene og vi andre har set og h\u00f8rt, er, at der var \u00e9n der led, som vi kommer til at lide, s\u00e5 vi aldrig er alene, n\u00e5r vi lider. Men han vandt over d\u00f8den og stod op af graven p\u00e5 den tredje dag. Og nu er han hos os med sit tindrende nye liv overalt, hvor vi kommer hen. S\u00e5 sandt som himlen er overalt, hvor vi kommer hen. Det er den vilde og h\u00e5befulde historie, vi skal vidne om. Det kan vi g\u00f8re p\u00e5 flere m\u00e5der. Ved at fort\u00e6lle hvad den historie betyder for os, n\u00e5r der er lejlighed til det. Og ved at handle s\u00e5dan, som den historie inspirerer os til. Vende os v\u00e6k fra splid og nag og h\u00e6vn, vende os om til tilgivelse og forsoning, s\u00e5 ogs\u00e5 livet imellem os kan st\u00e5 op af graven. Det er vores opgave.<\/p>\n
<\/p>\n
Men som den islandske dreng f\u00e5r vi ikke alene en opgave. Vi f\u00e5r ogs\u00e5 en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring. For i det \u00f8jeblik, Jesus skilles fra sine disciple og os andre, velsigner han os. Og velsignelsen er den mest magtfulde k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, man kan f\u00e5, for Jesus stoler p\u00e5, at Gud selv giver d\u00e9t, ordene siger, mens de bliver sagt. Det stoler vi ogs\u00e5 p\u00e5. At ordene virker. At Gud virkelig bevarer vores udgang og indgang, som vi h\u00f8rer det, n\u00e5r vi holder d\u00e5b. At Gud virkelig giver de store b\u00f8rn tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed, som vi h\u00f8rer det, n\u00e5r vi holder konfirmation. At Gud virkelig giver de elskende sin n\u00e5de, som vi h\u00f8rer det, n\u00e5r vi holder bryllup. At Gud virkelig l\u00f8fter sit ansigt og lader det lyse over os og giver os fred, som vi h\u00f8rer det hver gang, vi holder gudstjeneste. Det er de ord, vi f\u00e5r med os, n\u00e5r vi skilles og g\u00e5r ud af kirken. I skal v\u00e6re vidner \u2013 om en k\u00e6rlighed, der altid st\u00e5r op af graven. Og n\u00e5r I g\u00e5r ud under himlen, g\u00e5r I som elskede og velsignede mennesker i lyset af Guds milde ansigt. Amen.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n
DK 8000 Aarhus C<\/p>\n
mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kristi Himmelfart – 17.5.2020 |\u00a0Lukas 24,46-53 |\u00a0Marianne Frank Larsen | Den islandske forfatter Jon Kalman Stefanssons roman \u201dHimmerige og helvede\u201d handler om en dreng, der ikke har nogen familie. Hans far er druknet i en fiskerb\u00e5d p\u00e5 havet ud for Island, hans mor og hans lilles\u00f8ster er d\u00f8de af sygdom, hans bror er forsvundet. Han […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1385,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,319,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2729","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2729","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2729"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2729\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2730,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2729\/revisions\/2730"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1385"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2729"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2729"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2729"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2729"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2729"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2729"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2729"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}