{"id":2782,"date":"2020-05-20T10:00:02","date_gmt":"2020-05-20T08:00:02","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=2782"},"modified":"2020-05-20T10:00:02","modified_gmt":"2020-05-20T08:00:02","slug":"at-bede-og-vide-sig-bedt-er-at-elske","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/at-bede-og-vide-sig-bedt-er-at-elske\/","title":{"rendered":"At bede og vide sig bedt er at elske"},"content":{"rendered":"

6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 24.5.2020 | Johannes 17,20-26 | Christiane Gammeltoft-Hansen |<\/span><\/h3>\n

 <\/p>\n

Salmer: 289 Nu bede vi den Hellig\u00e5nd, 587 Guds egen k\u00e6re S\u00f8n.<\/p>\n

 <\/p>\n

Selv et folk, der ellers ikke beskriver sig som religi\u00f8st, beder. Direkte adspurgt svarer vi s\u00e5ledes, at b\u00f8n ikke er os fremmed. Ikke fuldst\u00e6ndig i hvert fald. Vel kan b\u00f8nnerne s\u00e5 at sige melde sig bag om ryggen p\u00e5 os, s\u00e5 det f\u00f8rst er, n\u00e5r vi er midt i dem, at vi opdager, hvad vi er i f\u00e6rd med. Og vel drager vi langt fra altid den konklusion af vores b\u00f8nner, at vi s\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re troende. Men ikke desto mindre er b\u00f8nnerne der, som en indre refleks til at vende sig ud ad.<\/p>\n

 <\/p>\n

B\u00f8nnens anledning er mangfoldig.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den kan v\u00e6re en skamfuld viskende bekendelse af skyld eller en vrede over noget ukr\u00e6nkeligt, der er blevet kr\u00e6nket.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den kan have sin anledning i, at et overordnet hensyn er blevet tilsidesat. En s\u00e5dan tilsides\u00e6ttelse kan vi ikke have. Vi kan ikke have den menneskeforagt, der afsl\u00f8rer sig i kr\u00e6nkelserne. Eller den ligegyldighed over for sk\u00f8nheden, der ligger i \u00f8del\u00e6ggelserne. Der en fordring om at handle, n\u00e5r menneskeforagt og ligegyldighed tr\u00e6kker sine \u00f8del\u00e6ggende spor. Men b\u00f8nnen er ogs\u00e5 en del af det. En b\u00f8n for dem, der lider og en b\u00f8n om at f\u00e5 kr\u00e6fter uden for en selv.<\/p>\n

 <\/p>\n

B\u00f8nnens anledning kan ogs\u00e5 v\u00e6re et behov for at sige tak. Man ved m\u00e5ske knap nok til hvem, man retter dette tak, man ved bare, at takken ikke tilfalder en selv. Noget stort er overg\u00e5et en eller det kan s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 v\u00e6re noget for en udeforst\u00e5ende forholdsvis ubetydeligt. Ikke desto mindre f\u00f8jede det til ens gl\u00e6de. Livet byder p\u00e5 utallige ufortjente gl\u00e6der og det kan f\u00e5 selv de mest jordbundne til et \u00f8jeblik at vende blikket taknemmeligt op ad.<\/p>\n

 <\/p>\n

Verden og livet rummer sk\u00f8nhed og mennesker er ikke uden v\u00e6rdi. Den erfaring er en del af vores dagligdag. S\u00e5 derfor beder vi.<\/p>\n

 <\/p>\n

En b\u00f8n er en samtale. Grundtvig digter om, at der er et naturligt Gudsord i os. At vi er f\u00f8dt med en indre samtale, der kan hive os ud af det selvkredsende. Vel bliver vores b\u00f8nner ofte karikerede og fordrejede. De kan blive til enetaler, hvor modtageren ikke till\u00e6gges andet end at have en birolle eller at v\u00e6re statist. \u00c9n der er der for syns skyld, men som ikke skal bidrage med noget selvst\u00e6ndigt. Men selvet bliver et lukket, ildfattigt rum af det.<\/p>\n

 <\/p>\n

Som samtale l\u00f8fter b\u00f8nnen os fri af det indelukkede. Den kan endda l\u00f8fte os fri af den konkrete situation og det personlige \u00f8nske. Ikke s\u00e5dan at situationen og \u00f8nsket ikke stadig er afs\u00e6ttet og anledningen for vores b\u00f8n, men det l\u00f8ftes fri p\u00e5 en m\u00e5de, hvor vi ikke p\u00e5 forh\u00e5nd har lagt os fast p\u00e5, hvad svaret p\u00e5 vores b\u00f8nner er. Eller vi bliver mindre specifikke og beder i stedet om styrke til at klare livet, som det nu er.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vi er et folk, der beder. Vi er \u00e9t i at bede. Og det viser sig: vi er ogs\u00e5 \u00e9t med Gud i at bede.<\/p>\n

 <\/p>\n

Evangeliet i dag er en b\u00f8n. Den sidste del af den b\u00f8n, der bliver kaldt Jesu ypperstepr\u00e6stelige b\u00f8n.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvad beder Jesus om? Han beder om det, der ligger til grund for og klinger med i vores b\u00f8nner. Nemlig at vi midt i alt det, der er vores, m\u00e5 opleve at v\u00e6re del af noget st\u00f8rre. At vi m\u00e5 opleve vores virkelig som en del af Guds virkelighed eller som v\u00e6rende Guds virkelighed.<\/p>\n

 <\/p>\n

Bev\u00e6gelsen er dobbelt i Jesu b\u00f8n. Han er ikke kun afsender, han er ogs\u00e5 modtager. Det s\u00e6tter et svimlende perspektiv for enhver b\u00f8n udsprunget af en higen efter at blive fortalt p\u00e5 ny i en verden, der ikke kun er min:<\/p>\n

Gud deler vores b\u00f8nner med os, samler dem op for at f\u00f8re dem med sig hjem.<\/p>\n

Samtidig er han ogs\u00e5 den, der modtager dem.<\/p>\n

 <\/p>\n

\u201dFor at de skal v\u00e6re \u00e9t, ligesom vi er \u00e9t, jeg i dem og du i mig\u201d, siger Jesus, idet han samler alle vores b\u00f8nner op i dr\u00f8mmen om et f\u00e6llesskab, der er s\u00e5 st\u00e6rkt, at det den ene har, f\u00e5r den anden del i. Et f\u00e6llesskab der r\u00e6kker ud over, hvad et menneske er og kan blive i sig selv. Jesu b\u00f8n er en b\u00f8n om, at vi m\u00e5 blive \u00e9t, s\u00e5 vi kan f\u00e5 del i det, der h\u00f8rer Gud til<\/p>\n

 <\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de er Jesu b\u00f8n mere end dobbelt. Den er ogs\u00e5 en myndigg\u00f8relse af mennesker. Der ligger s\u00e5ledes en mandat i den: N\u00e5r I har del i det, der er mit, kan og skal I ogs\u00e5 dele det med hinanden.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den, der ikke beder, bliver s\u00e5 underlig lille. Det hedder sig, at vores liv ikke bliver st\u00f8rre end de dr\u00f8mme vi har for det. M\u00e5ske er det snarere s\u00e5dan, at det ikke bliver st\u00f8rre, end de b\u00f8nner vi beder for os selv og for hinanden. I b\u00f8nnen fort\u00e6ller vi nemlig ikke bare om vores dr\u00f8mme, vi deler dem. Uden b\u00f8n bliver dr\u00f8mmene forhutlede og l\u00e6ngslerne k\u00f8lige, for de bliver uden retning. Men v\u00e6rre endnu: den, der ikke beder, g\u00f8r sit medmenneske lille. Den der ikke beder, ser den anden, som et menneske, der ikke har noget at give, et menneske man ikke forventer sig noget godt af.<\/p>\n

 <\/p>\n

B\u00f8n er k\u00e6rlighedens sprog. Det er at have de st\u00f8rste forventninger til hinanden. N\u00e5r for\u00e6ldre beder b\u00f8rn om hj\u00e6lp, g\u00f8r de dem til selvst\u00e6ndige og myndige mennesker. N\u00e5r b\u00f8rn beder deres for\u00e6ldre om hj\u00e6lp, bruger de dem til det de er, og skal v\u00e6re. At bede er at give en anden mulighed for at give. At bede og vide sig bedt er at elske.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jesu b\u00f8n klinger som et testamente. Vores arv er, at vi er \u00e9t \u2013 med Gud og hinanden. Herfra er vores fort\u00e6lling en f\u00e6lles fort\u00e6lling, som vi alle er blevet kaldt til at vidne om.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vi er \u00e9t og derfor melder b\u00f8nnerne sig af sig selv, for hvordan bedre gribe ud efter hinanden og give os til kende over for hinanden, end i b\u00f8nnens \u00e5bne form, hvor vi p\u00e5 en gang kan st\u00e5 \u00e6rligt frem med alt det, der ikke lykkes, men samtidig ogs\u00e5 vide os myndige.<\/p>\n

 <\/p>\n

Amen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n

DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n

E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 24.5.2020 | Johannes 17,20-26 | Christiane Gammeltoft-Hansen |   Salmer: 289 Nu bede vi den Hellig\u00e5nd, 587 Guds egen k\u00e6re S\u00f8n.   Selv et folk, der ellers ikke beskriver sig som religi\u00f8st, beder. Direkte adspurgt svarer vi s\u00e5ledes, at b\u00f8n ikke er os fremmed. Ikke fuldst\u00e6ndig i hvert fald. Vel […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1371,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,283,108,111,366,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2782","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2782","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2782"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2782\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2783,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2782\/revisions\/2783"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1371"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2782"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2782"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2782"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2782"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2782"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2782"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2782"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}