<\/p>\n
Salmer: 290, 305, 291, 294, 287\/285.<\/p>\n
<\/p>\n
Det er ingen hemmelighed, at det kristne gudsbegreb er mere sammensat end det gudsbegreb, s\u00e5 mange andre religioner kan opvise.<\/p>\n
Det er en tilbagevendende udfordring i konfirmandforberedelsen: Hvordan forklare, at Gud er \u00e9n, den evigt eneste sande Gud, og dog \u2013 j\u00e6vnf\u00f8r de tre led i trosbekendelsen \u2013 skal opfattes som tre forskellige personer og till\u00e6gges tre forskellige navne, der peger i hver sin retning: Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd?<\/p>\n
Hellig\u00e5nden, pinsens \u00e5nd, udg\u00f8r vel sit helt eget forklaringsproblem, for hvad er Hellig\u00e5nd? Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt nok at blive enige om, hvad \u00e5nd er i en materialistisk tid. Men helt galt bliver det f\u00f8rst, n\u00e5r man skal forklare, at faderen er den samme som sin s\u00f8n. M\u00e5lt med disse udfordringer kan de andre s\u00e5kaldte Abrahams religioner, Islam og j\u00f8dedommen, bryste sig af et mere enkelt gudsbillede.<\/p>\n
Mere enkelhed i forestillingen om Gud og i gudstroens hverdagsudtryk kan vi nu ogs\u00e5 finde p\u00e5 kristen grund – i de folkelige fort\u00e6llinger, mundtlige s\u00e5vel som skriftlige. Her er der ikke s\u00e5 mange intellektuelle omsv\u00f8b. Et eksempel: Da kong Valdemar efter sit h\u00e6sbl\u00e6sende ridt tr\u00e6der ind i dronningev\u00e6relset p\u00e5 Riberhus og ser dronning Dagmar d\u00f8ende i liden Kirstens arme, udbryder han if\u00f8lge folkevisen: Herre Gud Fader i Himmerig da bedre mig denne v\u00e5nde! <\/em>Ligesom han, da han timer forinden p\u00e5 Gullandsborg modtog den forf\u00e6rdende meddelelse om dronningens tilstand, r\u00e5bte: Forbyde det Gud i Himmerig, at Dagmar skulle d\u00f8 s\u00e5 unge! <\/em><\/p>\n Den Gud, Valdemar Sejr her beder til i sin angst, er, om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige, den klassiske Gud, der styrer verdens gang og r\u00e5der over liv og d\u00f8d, men is\u00e6r er det en Gud, vi ved, hvor er. Vi kender adressen: Han er altid at finde i Himmerig. <\/em>Han g\u00e5r ikke en tid rundt p\u00e5 jorden i s\u00f8nnens skikkelse og laver ballade med sine radikale synspunkter, og han efterlader heller ikke sin \u00e5nd, sandhedens \u00e5nd, p\u00e5 jorden den dag, han ellers h\u00e6vder at forlade den.<\/p>\n Den samme enkelhed, eller om man vil: enfoldighed er dominerende i Ingemans morgen- og aftensalmer, og det er vel, sammen med Weyses melodier til dem, grunden til, at de er s\u00e5 folkek\u00e6re. Selv om Ingemann godt ved, at den kristne Gud ikke kun er i Himmerig, <\/em>men ogs\u00e5 blev menneske i Jesus fra Nazaret, for som han siger i \u201dNu titte til hinanden\u201d: Guds s\u00f8n var selv et barn og p\u00e5 krybbestr\u00e5 han l\u00e5, hans vugge stod p\u00e5 jord foruden g\u00e6nge\u2026 <\/em>Og det er faktisk, forklarer Ingemann i samme salme, alene fordi Gud selv har v\u00e6ret barn p\u00e5 jorden og dermed i bogstavelig forstand har indlevet sig i vores verden, at han kender vores forhold. Det er overhovedet ud fra denne erfaring, at han ved, hvad vi har brug for og tager os i forsvar og tr\u00f8ster os: Gud \u00e5nder p\u00e5 \u00f8jet, n\u00e5r det gr\u00e6der\u2026 <\/em>siger Ingemann.<\/p>\n Men d\u00f8m selv! Her st\u00e5r vi s\u00e5 m\u00e5ske \u2013 hos Ingemann! – pludselig med den enkleste og smukkeste beskrivelse af, hvad der skal forst\u00e5s ved Hellig\u00e5ndens v\u00e6sen og Hellig\u00e5ndens virke: Gud \u00e5nder p\u00e5 \u00f8jet, n\u00e5r det gr\u00e6der\u2026<\/em><\/p>\n Vi har som kristne ikke kun \u2013 og ikke f\u00f8rst og fremmest – en fjern Gud i Himmerig, der styrer og kontrollerer alt. Men vi har en n\u00e6rv\u00e6rende Gud (denne k\u00e6rlighedens \u00e5nd eller \u201dtalsmanden\u201d, som evangelisten Johannes kalder Ham), der taler vores sag, tr\u00f8ster os og oprejser os. \u00c5nder p\u00e5 det gr\u00e6dende \u00f8je. Det er denne Gud, vi m\u00f8der i evangeliet, i b\u00f8nnen, i salmerne og i troens f\u00e6llesskab.<\/p>\n Man skal vogte sig for at g\u00f8re tingene mere komplicerede, end de er. N\u00e5r det g\u00e6lder en forst\u00e5elig videregivelse af det centrale i den kristne tro, er der plads til forbedringer. Enhver ny Ingemann, der, akkurat som han kunne det, kan tale direkte til hjertet, er velkommen i folkekirken. Grundtvig, som er vores store pinse-salme-digter, misundte ham angiveligt den evne. Men samtidig kan der v\u00e6re farer forbundet med dr\u00f8mmen om det enkle. Enhver kan sige sig selv, at man skal v\u00e6re varsom med enkle gudsforestillinger i en kompliceret verden. For hvorn\u00e5r bliver overbevisningen om, at sandheden om Gud er enkel, til overbevisningen om, at jeg har den enkle guddommelige sandhed og er kaldet til at bekrige dem, der ikke har den og i deres uforstand st\u00e5r Gud imod? Vi er i Europa voldsomt erfaringsbelastet i den henseende.<\/p>\n Et tankev\u00e6kkende eksempel p\u00e5, hvor sk\u00e6bnesvanger dr\u00f8mmen om enkelhed kan blive, udg\u00f8res her af den tyske nazitids teologiske chefideolog, rigsbiskop Ludwig M\u00fcller. I bogen: \u201dHvad er positiv kristendom?\u201d fra 1939 taler han om folkets l\u00e6ngsel efter en enkel Gud, som ikke er belastet af indviklede dogmatiske forestillinger, der som resultat kun har haft, h\u00e6vder han, at moderne mennesker er blevet fremmedgjort over for kirken og dens budskab. Folket hungrer efter en enkel og klar gudsforkyndelse, som befrier den enkelte i det indre og g\u00f8r ham st\u00e6rk, s\u00e5 han ikke fortvivler, men af hele sit hjerte gl\u00e6der sig over livet og hen over enhver n\u00f8d og forbitrelse s\u00e6tter hele sin troende tillid til den ene Gud. <\/em><\/p>\n Titlen p\u00e5 bogen: \u201dHvad er positiv kristendom?\u201d er ikke tilf\u00e6ldig. Ludwig M\u00fcller opfordrer til at fokusere p\u00e5 det positive og opbyggelige i kristendommen og udelade talen om synd og om Kristi forsonergerning, der ikke siger mennesker noget, men tv\u00e6rtimod tr\u00e6kker i den forkerte retning. Hans pointe er, at det igen skal sige det tyske folk noget at g\u00e5 i kirke. Hvis det tyske folk ikke skal f\u00f8le sig fremmedgjort i kirken, skal det i kirken kunne opleve en genklang den til enhver tid herskende folke\u00e5nd. Gud er den rene \u00e5nd, siger Ludwig M\u00fcller, og i den indev\u00e6rende fase af historien har Gud taget bolig i nationalsocialismens \u00e5nd, som hele kirken derfor m\u00e5 samle sig om og v\u00e6re loyal imod. Ogs\u00e5 i 2020 oplever vi rundt omkring i verden tendenser til finde enkle sandheder p\u00e5 komplicerede sp\u00f8rgsm\u00e5l (eksempelvis corona-krisens opst\u00e5en), og resultatet er n\u00e6sten altid had og fjendebilleder.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r den lutherske kirke i Europa i eftertidskrigen har v\u00e6ret meget ber\u00f8ringsangst i forhold til ethvert krav om at skulle f\u00f8lge med tiden, og meget skeptisk over for ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at s\u00e6tte lighedstegn mellem tids\u00e5nden og Hellig\u00e5nden, s\u00e5 har det i hvert fald ogs\u00e5 sin baggrund i erindringen om sk\u00e6bnesvangre perioder i europ\u00e6isk historie med et for t\u00e6t parl\u00f8b mellem kirken og tids\u00e5nden i skikkelse af den til enhver tid herskende politiske ideologi. Erindringen om disse perioder b\u00f8r ogs\u00e5 st\u00e5 som advarsler for os danske imod en alt for ukritisk national selvtilstr\u00e6kkelighed i s\u00e5vel folk som kirke. Og set i lyset af de tunge historiske erfaringer fra nationalismens tid (som ikke er forbi overalt!) bliver det forst\u00e5eligt for os, at evangelisten Johannes ikke kan eller vil s\u00e6tte lighedstegn mellem det, verden ser og st\u00f8tter sig p\u00e5, og det, den kristne ser og st\u00f8tter sig p\u00e5. Han taler med stor reservation over for verden om den \u201dsandhedens \u00e5nd\u201d, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den\u2026 Der er brug for et skel mellem Hellig\u00e5nden og tids\u00e5nden \u2013 selvom der lokalt gerne m\u00e5 opst\u00e5 en samklang mellem kirkefesten og folkefesten.<\/p>\n <\/p>\n Til sidst skal vi vende tilbage til det komplekse gudsbegreb, som det pr\u00e6senteres for os i den tre-ledede bekendelse til Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nden.<\/p>\n Hvorfor har vi en fremtid, noget at h\u00e5be p\u00e5 og leve for? Det er, fordi tilgivelsen findes i Kristus. Hvorfor kan jeg opleve, at livet stadig er sk\u00f8nt, en gave? Det er, fordi Gud i sin k\u00e6rlighed giver mig det tilbage i repareret stand, som jeg \u00e9n gang har \u00f8delagt. Derfor kan jeg med Jakob Knudsen stadig sige, \u201dat mig dagen fryder trods synd og d\u00f8d\u201d.<\/p>\n Ul\u00f8seligt forbundet med den kristne tro \u2013 og overhovedet med Kristus-navnet \u2013 er den viden, der deles i \u201dde helliges samfund\u201d, at vi lever p\u00e5 tilgivelse. Den viden, som Ludwig M\u00fcller fandt negativ og ikke ville vide af, fordi han ukritisk satte lighedstegn mellem den guddommelige sandhed og det tyske folks \u00e5nd.<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig ville vores gudsforhold v\u00e6re mindre kompliceret, hvis vi kunne springe alt det med Kristi forsonergerning og Hellig\u00e5nden over. S\u00e5 er det blot ikke kristendom l\u00e6ngere. Men ikke alene det. Vi ville ogs\u00e5 svigte livet i verden.<\/p>\n For det er den fare, der altid lurer, n\u00e5r et socialt f\u00e6llesskab \u2013 herunder et nationalt f\u00e6llesskab, det v\u00e6re sig dansk eller tysk \u2013 f\u00e5r lov til at absolutere og oph\u00f8je sig selv: at alt uden for f\u00e6llesskabet d\u00e6moniseres. Derfor er det n\u00f8dvendigt \u2013 midt i de livsbekr\u00e6ftende og livsbefordrende sociale f\u00e6llesskaber, vi indg\u00e5r i \u2013 at bevare \u00e6drueligheden og en personlig eksistensforst\u00e5else, der ikke glemmer at se ind i tilv\u00e6relsens dybere grund. Og her giver evangeliet – og det altid st\u00f8rre f\u00e6llesskab i Hellig\u00e5nden, som ikke kender til nogen hadefuld, forsimplet dem-og-os t\u00e6nkning, men alene er k\u00e6rligheden, forsoningen og h\u00e5bet fra Gud – fortsat rigtig god undervisning!<\/p>\n Gl\u00e6delig s\u00f8ndag! Gl\u00e6delig pinse! Amen.<\/p>\n <\/p>\n Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n DK-6760 Ribe<\/p>\n Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pinsedag – 31.5.2020 |\u00a0Johannes 14,15-21 |\u00a0Jens Torkild Bak | Salmer: 290, 305, 291, 294, 287\/285. Det er ingen hemmelighed, at det kristne gudsbegreb er mere sammensat end det gudsbegreb, s\u00e5 mange andre religioner kan opvise. Det er en tilbagevendende udfordring i konfirmandforberedelsen: Hvordan forklare, at Gud er \u00e9n, den evigt eneste sande Gud, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1369,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,261,345,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2796","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-jens-torkild-bak","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2796","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2796"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2796\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2797,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2796\/revisions\/2797"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1369"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2796"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2796"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2796"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2796"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2796"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2796"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}