{"id":2798,"date":"2020-05-27T15:08:34","date_gmt":"2020-05-27T13:08:34","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=2798"},"modified":"2020-05-27T15:08:34","modified_gmt":"2020-05-27T13:08:34","slug":"andens-legemlighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/andens-legemlighed\/","title":{"rendered":"\u00c5ndens legemlighed"},"content":{"rendered":"<h3>\u00c5ndens legemlighed\u00a0ved gen\u00e5bning af Sct. Hans kirke, Hj\u00f8rring |\u00a0Anden pinsedag &#8211; 31.5.2020 |\u00a0Johannes 6,44-51 |\u00a0Thomas Reinholt Rasmussen |<\/h3>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Salmer: 725-352-290-288-298<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Noget af det tydeligste i det danske landskab &#8211; m\u00e5ske s\u00e5 tydeligt, at vi til tider knap nok ser det &#8211; er de danske kirker. Rundt omkring i landskabet st\u00e5r og vidner de om en tro, der var s\u00e5 betydende, at den m\u00e5tte hugges ud i sten og tunge kvadrer. Der m\u00e5tte bygges huse af sten p\u00e5 en tid, hvor mennesker m\u00e5ske boede i alt andet.<\/p>\n<p>Det var en bedrift at bygge alle disse mange kirker. Fra \u00e5r 1100 til \u00e5r 1200 byggede man cirka 2000 kirker af sten, hvilket rundt regnet er 20 om \u00e5ret. Det er imponerende. Kirkerne er noget af det mest h\u00e5ndgribelige, vi har fra den tid. N\u00e6sten ingen andre bygninger fra den tid er n\u00e5et frem til os. Men rundt omkring i landskabet st\u00e5r nu 2000 kirker og vidner om troens betydning.<\/p>\n<p>I den f\u00f8rste kristne tid havde man naturligvis ikke huse, der var s\u00e6rligt indrettet til kirker. Der brugte man beboelseshuse, hvor man forsamledes, som vi h\u00f8rte om det i dagens lektie fra Apostlenes Gerninger. Man forsamledes hjemme om nadveren og om ordets forkyndelse.<\/p>\n<p>Men efterh\u00e5nden som den kristne tro bredte sig i det romerske rige, og fik mere og mere fat i befolkningen, begyndte man ogs\u00e5 at bygge huse, som var egentlige kirker. De \u00e6ldste kirker vi kender til, er fra cirka det fjerde \u00e5rhundrede, selvom man har fundet huskirker rundt omkring, der er \u00e6ldre end det.<\/p>\n<p>Man m\u00e5tte bygge pr\u00e6gtige huse for at kunne rumme troen og de alle sk\u00f8nne ting, der blev sagt. Det skulle svare til hinanden.<\/p>\n<p>Og huset her, som vi gen\u00e5bner i dag efter en lang renovering og fornyelse, er en del af denne store tradition. Et troens hus af sten, for \u00e5nden f\u00e5r altid krop.<\/p>\n<p>Og det er faktisk en pointe i den kristne tro, at \u00e5nden altid har krop. Selv pinsedag, hvor apostlene er forsamlede, f\u00e5r \u00e5nden krop som tunge af ild, og den s\u00e6tter sig p\u00e5 hver enkelt af dem. Og ved Jesu d\u00e5b f\u00e5r \u00e5nden krop som en due, og ved hver en d\u00e5b er \u00e5nden h\u00e5ndgribelig i d\u00e5bens vand. \u00c5nden har i kristendommen altid krop.<\/p>\n<p>I kristendommen har \u00e5nden krop. Derfor bygger vi kirker, og derfor er huse af sten vigtige.<\/p>\n<p>Vi har netop oplevet et for\u00e5r, hvor kirkerne var v\u00e6ret lukkede. Husene var lukket af, for vi skulle tage vare p\u00e5 hinanden, og vi kunne ikke holde gudstjeneste i dem. Vi kunne stadig pr\u00e6dike og forkynde, og det er gjort i stor stil p\u00e5 internettet og p\u00e5 de sociale medier, og i radio og tv. Men vi har ogs\u00e5 erfaret, at det er ikke det samme at g\u00f8re det s\u00e5dan. Troen kr\u00e6ver krop. \u00c5nden kr\u00e6ver krop. Vi skal m\u00f8des.<\/p>\n<p>Og derfor har vi disse huse, som vi en gang imellem fornyer, s\u00e5 de passer til tidens krav og forkyndelsens vilk\u00e5r, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 med dette hus. Tillykke med den flotte renovering og fornyelse af Sct. Hans kirke.<\/p>\n<p>Det er afg\u00f8rende, at troen f\u00e5r krop, og at \u00e5nden f\u00e5r krop. I dagens evangelium taler Jesus om det levende br\u00f8d, der kommer ned fra himlen. Tilsyneladende er det ikke nok blot at forholde sig til \u00e5nden p\u00e5 en usynlig m\u00e5de, hvordan det nu end m\u00e5tte v\u00e6re. Man skal modtage det levende br\u00f8d, som er Jesus selv. Synligt og h\u00e5ndgribeligt.<\/p>\n<p>S\u00e5dan er \u00e5nden altid i kristendommen konkret, og vi erfarer den i d\u00e5bens vand og i nadverens br\u00f8d og vin. Vi er ikke sv\u00e6vende \u00e5nder og vi er ikke uden krop. Vi er n\u00f8dt til at m\u00f8de krop ogs\u00e5 i forhold til \u00e5nd, og derfor m\u00f8der vi Kristus i vand, br\u00f8d og vin. Det er Kristus p\u00e5 jord.<\/p>\n<p>For Gud er k\u00e6rlighed og den k\u00e6rlighed f\u00e5r krop i d\u00e5b og nadver. Her gribes vi af k\u00e6rligheden, som vi selv efter alle vores talenter skal genspejle til verden. Og her er troens krop.<\/p>\n<p>Det m\u00e5 vi lige uddybe:<\/p>\n<p>For et par \u00e5r tilbage talte jeg med en kunsthistoriker, der studerede middelalderens katolske kunst. Hun klagede over, at den protestantiske kristendom havde for lidt krop, som hun sagde. Det hele var blot ord og toner. Hun mente, at den katolske gudstjeneste havde mere krop.<\/p>\n<p>Det er muligt, men det afg\u00f8rende er jo, at kristendommens krop ikke er v\u00e6k eller forsvundet. Kristendommens krop er jo det menneske, vi m\u00f8der p\u00e5 vores vej, og det menneske, vi skal elske og p\u00e5minde om, at det er elsket af Gud. Hver gang jeg h\u00f8rer, at folk klager over, at kristendommen i vores udgave, har for lidt krop, kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 dette: kristendommens krop er jo vores konkrete n\u00e6ste, og det er bare om at komme i gang.<\/p>\n<p>For \u00e5nden i kristendommen har krop. Det er ikke en luftigt sv\u00e6vende st\u00f8rrelse. Hver gang i kirkehistorien, at kristendommen er blevet spirituel, er den blevet fattig. Kristendom er jo \u00e5nd gjort til krop. B\u00e5de i det menneske, vi m\u00f8der og i den kirke, vi sidder i dag. Det hele er krop, og udtrykker, at troen er levende og den vil os noget.<\/p>\n<p>S\u00e5ledes skal man ikke bare affeje vores kirkebygninger, og tro, at man kan klare det hele ude p\u00e5 torvet eller p\u00e5 de sociale medier. For\u00e5ret har i hvert fald vist os, at det ikke er sandt. Troen kr\u00e6ver krop. Forkyndelsen kr\u00e6ver fysisk rum.<\/p>\n<p>S\u00e5ledes taler Jesus om sig selv som det levende br\u00f8d. Vi m\u00f8der ham i dag i nadveren. Her gives han til os konkret og ligefremt. Her m\u00f8der han os i br\u00f8dets og vinens krop. Som k\u00e6rlighedens konkrete krop, der r\u00e6kker ud over os selv, ogs\u00e5 ud i vores n\u00e6sten og helt ud i det evige liv. Amen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Provst Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n<p>DK 9800 Hj\u00f8rring<\/p>\n<p>Email: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00c5ndens legemlighed\u00a0ved gen\u00e5bning af Sct. Hans kirke, Hj\u00f8rring |\u00a0Anden pinsedag &#8211; 31.5.2020 |\u00a0Johannes 6,44-51 |\u00a0Thomas Reinholt Rasmussen | &nbsp; Salmer: 725-352-290-288-298 &nbsp; Noget af det tydeligste i det danske landskab &#8211; m\u00e5ske s\u00e5 tydeligt, at vi til tider knap nok ser det &#8211; er de danske kirker. Rundt omkring i landskabet st\u00e5r og vidner de [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,250,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2798","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2798","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2798"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2798\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2799,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2798\/revisions\/2799"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2798"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2798"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2798"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2798"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2798"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2798"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2798"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}