{"id":2859,"date":"2020-06-03T17:26:28","date_gmt":"2020-06-03T15:26:28","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=2859"},"modified":"2020-06-03T17:26:28","modified_gmt":"2020-06-03T15:26:28","slug":"mig-er-givet-al-magt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mig-er-givet-al-magt\/","title":{"rendered":"Mig er givet al magt"},"content":{"rendered":"<h3>Trinitatis &#8211; 7.6.2020 |\u00a0Matt\u00e6us 28,16-20 |\u00a0Elof Westergaard |<\/h3>\n<p><em>Mig er givet al magt i himlen og p\u00e5 jorden<\/em>, siger Jesus, og han opfordrer sine disciple til at g\u00e5 ud i verden, d\u00f8be i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn og give alt det videre, som han har sagt til dem, mens de var sammen.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a4<\/p>\n<p>Hvor er det befriende, at Jesus siger: <em>Mig er givet al magt i himlen og p\u00e5 jorden<\/em>. Magten er hverken din eller min. Den tilh\u00f8rer den korsf\u00e6stede og opstandne Kristus.<\/p>\n<p>Jeg kan allerede m\u00e6rke lettelsen i skuldrene. Det er som om en byrde er taget fra mig. Det minder mig om ord, Jesus siger et andet sted, hvor han sl\u00e5r ud med sine arme og h\u00e6nder og inviterer ind: <em>Kom til mig, alle I, som slider jer tr\u00e6tte og b\u00e6rer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile <\/em>(Matt 11,28).<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Det er hverken dig eller mig alene, der skal l\u00f8fte samfundet og b\u00e6re kirken, himlen eller jorden.<\/p>\n<p>Folk kan forholde sig til mig, som de vil. Jeg skal naturligvis st\u00e5 til ansvar for min arrogance og mine fejl, men jeg er kun et menneske og kan ikke selv holde himlen oppe og hjulene i gang. \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Min opgave er derimod enkel og klar: d\u00f8b og l\u00e6r! Elsk Gud og elsk din n\u00e6ste!<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a4<\/p>\n<p>Nogle af os, som h\u00f8rer evangeliet i dag, n\u00e5r m\u00e5ske kun at blive anf\u00e6gtet af Jesu ord, t\u00e6nker hvem er han, som tillader sig at sige: magten er min. \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvis der var tale om en verdslig magthaver, en \u00a0\u00a0populistisk leder af i dag, ville der ogs\u00e5 v\u00e6re al god grund til bekymring og mobilisering af al vores kritisk sans, men det er den korsf\u00e6stede og opstandne Jesus, der siger: Magten er min. \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Derfor ingen grund til bekymring. Ydmygheden er s\u00e5 dybt indskrevet i denne mand. Han er ikke bange for at v\u00e6re blandt syge og udst\u00f8dte. Han spiser gerne sammen med dem, og han ender selv med at h\u00e6nge henrettet blandt forbrydere p\u00e5 Golgathas bakke. Naglehullerne i Jesu f\u00f8dder og h\u00e6nder og korset som symbol p\u00e5 hans liv og virke vidner om en magt, som ikke puster sig op, men som er karakteriseret ved n\u00e6rv\u00e6r i m\u00f8rke og tr\u00f8st af fortabte.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a4<\/p>\n<p>Jeg kan f\u00f8le mig nok s\u00e5 fortabt og isoleret i mit eget kammer, men jeg er under Jesu magt ikke alene i mit m\u00f8rke og min ensomhed. Han, som har magten, har selv v\u00e6ret i m\u00f8rket og har st\u00e5et alene i verden.\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 N\u00e5r Jesus siger: <em>Mig er givet al magt i himlen og p\u00e5 jorden<\/em>, v\u00e6kker det derfor ikke blot lettelse i mig, men ogs\u00e5 mod til at g\u00e5 ud dagligdagen og fremtiden i m\u00f8de. Guds velsignelse, barmhjertighed og n\u00e5de m\u00f8der mig i ham, og de \u00e5bner alle d\u00f8re<\/p>\n<p>Hvilken lykke, at han, som lade n\u00e5de g\u00e5 for ret, har al magt over himlen og jorden.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a4<\/p>\n<p>Da kristendommen spredte sig i den antikke verden og siden blev rigsreligion medf\u00f8rte den nedlukning af de andre guders templer. De gr\u00e6sk-romerske guder forsvandt, men den forbindelse mellem himmel og jord, som de repr\u00e6senterede, blev ikke sp\u00e6rret af<a href=\"applewebdata:\/\/733702ED-F224-4B30-BBE4-0CD38E9980DF#_ftn1\" name=\"_ftnref1\">[1]<\/a>. Himlen blev ikke lukket ned. Tv\u00e6rtimod! Jorden var fortsat \u00e5bent for det himmelske, og himlen fortsat \u00e5ben for det jordiske.<\/p>\n<p>Jesus tr\u00e5dte nu s\u00e5 entydigt frem som broen mellem paradiset og jordens mere golde egne og som stigen mellem Guds rige og verden. Men Jesu ansigt og krop, ord, liv og gerninger, d\u00f8d og opstandelse, viser forbindelsen som mere og andet end en bro og en stige. Der er tale om en forbindelse af personlig art.<\/p>\n<p>Krybben i stalden julenat, korset og den tomme grav p\u00e5skemorgen st\u00e5r sammen med den vind og den ild, som Gud sendte pinsedag som tegnene p\u00e5 Guds vilje til at v\u00e6re os mennesker n\u00e6r. De st\u00e5r som tegn i verden p\u00e5, at det g\u00e6lder, hvad Jesus sagde i afskedsordene i evangeliet i dag: <em>Mig er givet al magt i himlen og p\u00e5 jorden.<\/em><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a4<\/p>\n<p>I Valgmenighedskirken i Lemvig, hvor jeg som barn blev d\u00f8bt, h\u00e6nger p\u00e5 bagv\u00e6ggen et relief, som skildrer de sidste tider, livsdramaet, Jesu genkomst.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Menneskes\u00f8nnen er flankeret af en mand og en kvinde, Maria og Johannes og\/eller Eva og Adam. En fortvivlet flok mennesker st\u00e5r under Menneskes\u00f8nnen og r\u00e6kker op mod ham, mens to r\u00e6kker af forklarede skikkelser tr\u00e6der frem p\u00e5 hver side af de tre hovedfigurer. \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Nederst p\u00e5 relieffet stod oprindeligt netop ordene: <em>Mig er givet al magten.<\/em> Ordene er nu v\u00e6k. De var ikke hugget ind, men de var optegnet med \u00a0\u00a0\u00a0blyant. De ventede, som billedhuggeren formulerede det, p\u00e5 den h\u00e5nd, der skulle hugge dem ind. Som jeg forst\u00e5r ham var tanken den: Nok har det v\u00e6ret jul, p\u00e5ske og nu ogs\u00e5 pinse, men jorden er stadigv\u00e6k pr\u00e6get af sygdom og d\u00f8d, vrede og had, fortvivlelse og sorg. Desto vigtigere er det, at vi h\u00f8rer disse ord og ogs\u00e5 gerne tegner dem op igen i den verden og tid, vi lever i.<\/p>\n<p>Gud hj\u00e6lp os dertil!<\/p>\n<p>I Jesu navn. Amen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Biskop Elof Westergaard<\/p>\n<p>DK 6760 Ribe<\/p>\n<p>eve(at)km.dk<\/p>\n<p><a href=\"applewebdata:\/\/733702ED-F224-4B30-BBE4-0CD38E9980DF#_ftnref1\" name=\"_ftn1\">[1]<\/a> \u00a0Peter Brown,<em>The Rise of Western Christendom<\/em>, Oxford 2013.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Trinitatis &#8211; 7.6.2020 |\u00a0Matt\u00e6us 28,16-20 |\u00a0Elof Westergaard | Mig er givet al magt i himlen og p\u00e5 jorden, siger Jesus, og han opfordrer sine disciple til at g\u00e5 ud i verden, d\u00f8be i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn og give alt det videre, som han har sagt til dem, mens de var sammen. \u00a4 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,175,305,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2859","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-28-chapter-28","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2859","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2859"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2859\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2860,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2859\/revisions\/2860"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2859"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2859"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2859"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2859"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2859"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2859"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2859"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}