{"id":2879,"date":"2020-06-09T14:34:44","date_gmt":"2020-06-09T12:34:44","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=2879"},"modified":"2020-06-09T14:34:44","modified_gmt":"2020-06-09T12:34:44","slug":"om-at-vaere-rig-hos-gud","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/om-at-vaere-rig-hos-gud\/","title":{"rendered":"Om at v\u00e6re rig hos Gud"},"content":{"rendered":"

F\u00f8rste s\u00f8ndag efter trinitatis – 14.6.2020 |\u00a0Lukas 12, 13-21 | Rasmus N\u00f8jgaard |<\/span><\/h3>\n

 <\/p>\n

Salmer:<\/p>\n

752 Morgenstund har guld i mund<\/p>\n

435 Aleneste Gud i himmerig<\/p>\n

292 K\u00e6rligheds og sandheds \u00e5nd<\/p>\n

321 O, kristelighed<\/p>\n

726 Gak ud min sj\u00e6l<\/p>\n

 <\/p>\n

Det er let for en rig og lykkelig at sige, at lykken ikke afh\u00e6nger af velstand, n\u00e5r man alligevel ikke kan tage sin velstand med sig i d\u00f8den, og n\u00e5r vi alle alligevel er lige fattige i graven. Det forholder sig un\u00e6gtelig anderledes for den der vitterligt er fattig og lidende, og hvis egentlige eksistens er truet. Jesu instruktion til sine disciple handler ikke om en s\u00e5dan letk\u00f8bt borgerlig moralisering over penges ford\u00e6rv: Det er heller ikke en banalisering af lidelse og afsavn og en romantisk idyllisering af fattigdom. Det handler snarere om Guds v\u00e6sen. Broderen og den rige bonde er et modbillede p\u00e5 den barmhjertighed, som Jesus udfolder. De to historier er Jesu anden samling af instrukser til sine disciple, og som l\u00e6sere og tilh\u00f8rere i vore kristne menigheder henvender de sig ogs\u00e5 til os. Lad os derfor med det samme f\u00e5 p\u00e5 plads, at Jesus ikke er s\u00e6rligt interesseret i penge, mens evangelisten Lukas synes at kredse mere om penge end de \u00f8vrige evangelister, han kan ikke rigtig slippe tanken om, at det er lettere for en kamel at kommen gennem et n\u00e5le\u00f8je, end for en rig at komme gennem himmerigsporten.<\/p>\n

 <\/p>\n

Lukas er p\u00e5 afveje. Fort\u00e6llingerne sigter altid p\u00e5 at beskrive menneskets forhold til Gud og afledt heraf dets forhold til n\u00e6sten. N\u00e5r Jesus overhovedet bruger penge og \u00f8konomi som et tema, sigter han til gudsforholdet. Den fattige enke giver alt hun har, og giver det dermed tilbage til sin skaber, mens den unge rigmand p\u00e5 Jesu opfordring skal give hele sin formue bort til de fattige for at svare Guds kald og komme i himmerige, men han kan ikke, han er for velhavende til at opgive alt sit eget, han v\u00e6lger at beholde det, der i virkeligheden tilh\u00f8rer Gud, for sig selv. Fortabelsen og frelsen i disse historier handler altid om at anerkende, at vi skylder Gud alt, og derfor aldrig selv har r\u00e5deret over det, vi har. Den rigdom og de talenter vi har, er i den forstand Guds virkemidler, og vi skal bed\u00f8mmes p\u00e5, hvordan vi forvalter dem.<\/p>\n

 <\/p>\n

Denne guddommelige \u00f8konomi er ogs\u00e5 p\u00e5 spil i de to fort\u00e6llinger om broderen, der vil have Jesus til at skifte arven mellem br\u00f8drene, og den rige bonde, der rammes af det velkendte ordsprog: Den der gemmer til natten, gemmer til katten.<\/p>\n

 <\/p>\n

I den f\u00f8rste fort\u00e6lling n\u00e6gter Jesus at skifte mellem br\u00f8drene. Jesus tilf\u00f8jer, at han ikke vil d\u00f8mme mellem dem. Fort\u00e6llingen om den rige bonde, skal forklare hvorfor ikke. Her konkluderer Jesus, at det ikke handler om jordisk rigdom og anseelse, men om rigdom over for Gud. Jesus afviser det gammeltestamentlige leveord: Spis, drik og v\u00e6r glad, for du kender ikke dagen i morgen, for det rette gudsforhold handler ikke om selvtilfredsstillelse, men om at give sig hen for den anden. Her er med andre ord ikke tale om en jordisk \u00f8konomi, men en guddommelig. En guddommelig \u00f8konomi som vel at m\u00e6rke skal v\u00e6re menneskers leveregel.<\/p>\n

 <\/p>\n

Begge historier handler om at st\u00e5 i det rette forhold til Gud. Jesus vil ikke d\u00f8mme mellem mennesker, den pligt er tilsyneladende overdraget mennesker selv. Det svarer til den virkelighed, vi kender, og kalder p\u00e5 et ideal om, hvordan vi s\u00e5 kan d\u00f8mme bedst muligt, Gud til \u00e6re. Altid i skyldig vished om at vi ikke selv ejer verdens rigdomme og selv sidder inde med sandheden, begge dele er skjult for os, ejerskabet er Guds, ikke vores eget, sandheden kender kun Gud, vi er kun hans rigdoms forvaltere.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den underl\u00e6ggende tr\u00e5d i Jesu discipel-instruktioner er, at han maner til ydmyghed. Jesus har netop advaret disciplene om at v\u00e6re liges\u00e5 hykleriske som faris\u00e6erne, der tror de kan udlede sandheden om Gud ud fra loven. Her er Lukasevangeliet p\u00e5 linje med Paulus, n\u00e5r han opretholder loven en n\u00f8dvendighed for at afsl\u00f8re synden. Det kalder p\u00e5 ydmyghed at ville forvalte Guds \u00f8konomi.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den rige bonde mister sit liv, lige som han skal til at nyde det. Det er en grusom historie, som jeg t\u00e6nker var liges\u00e5 almindelig og velkendt dengang som i dag. Vi kender alle flere end en, der har knoklet hele sit liv, men falder d\u00f8d om, ligesom han skulle til at nyde sit otium. Forestillingen om et otium hvor man tr\u00e6kker sig tilbage fra arbejde og offentlige forpligtelser for at nyde livet, er et velkendt gr\u00e6sk-romersk ideal. Den rige mand mister livet, og p\u00e5 gr\u00e6sk f\u00e5r vi en bedre forst\u00e5else af, hvad det at \u2019miste livet\u2019 betyder. Det gr\u00e6ske ord for \u2019liv\u2019 er her \u2019psyke\u2019, som kan betyde det \u2019\u00e5ndelige liv\u2019 eller m\u00e5ske ligefrem \u2019det f\u00e6lles liv\u2019. Liv <\/em>er ikke alene en evne til at tr\u00e6kke vejret, men foruds\u00e6tter at man forbinder sig med hinanden, skaber en f\u00e6lles sj\u00e6l og \u00e5ndelighed, bruger sig selv og sine talenter til at skabe et fysisk og \u00e5ndeligt f\u00e6llesskab. M\u00e5ske ligger der i Jesu billede om bondens d\u00f8d, at han gennem hele sin tilv\u00e6relse slet ikke har levet, eller endnu mere grumt at han har levet som en levende d\u00f8d. Det kaster ogs\u00e5 lys over andre nytestamentlige billeder som den kristne d\u00e5bs genf\u00f8dsel til et nyt liv i Jesus Kristus. Et liv der ikke alene skal bruges til at blive rig og vinde verdslig anseelse, men som allerede er kendt retf\u00e6rdigt og har vundet sin anerkendelse over for Gud, og som derfor kan bruge sit liv p\u00e5 at fremme f\u00e6llesskabet i stedet for selvoptaget at jage vinden. Det er et budskab om at leve i ydmyghed overfor Guds ejerskab, og i lydh\u00f8rhed overfor at Jesus henviser os til at v\u00e6re \u00f8dsle med vore rigdomme til gavn for f\u00e6llesskabet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Evangeliet best\u00e5r s\u00e5ledes af to skyggetekster, som hver is\u00e6r henter sin egentlige betydning i sin mods\u00e6tning. Broderen der vil have sin arv udbetalt med det samme, henter sin betydning i at Guds retf\u00e6rdighed har som foruds\u00e6tning at alt tilh\u00f8rer Gud selv. Broderens \u00f8konomiske og ejendomsm\u00e6ssige arveret er i det perspektiv suspenderet. Den rige bonde troede hans lykke var af \u00f8konomisk og verdslig karakter, mens den i virkeligheden var relationel og afgjort af hans egen barmhjertighed og gavmildhed over for sine medmennesker.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvordan denne bel\u00e6ring skal sige noget om treenigheden her p\u00e5 f\u00f8rste s\u00f8ndag efter trinitatis, er m\u00e5ske ikke helt oplagt. P\u00e5 den anden side udtrykker den m\u00e5ske meget godt en forst\u00e5else af, hvordan far, s\u00f8n og \u00e5nd kan folde sig ud i en enkel og praktisk teologi. Som mennesker ved vi, at vores tid er endelig, popul\u00e6rt sagt har vi kun livet til l\u00e5ns. I sidste ende m\u00e5 vi give det tilbage til Gud, som i begyndelsen skabte det. Men mellem disse yderpunkter m\u00e5 vi s\u00f8ge en praktisk udfoldelse i lyset af det liv, som Guds s\u00f8n har \u00e5benbaret for os. Alene gennem s\u00f8nnen, \u00e6rer vi faderen. Faderens k\u00e6rlighed til sin s\u00f8n, og s\u00f8nnens k\u00e6rlighed til mennesket, er det ideal vi m\u00e5 str\u00e6be efter, vel vidende om at vi tilgives de fejl vi g\u00f8r i fors\u00f8get. Modet til at turde f\u00e5r vi af faderens og s\u00f8nnens k\u00e6rlighed til os. Denne Hellig\u00e5nd giver os mod til ikke kun at leve for vores egen sikkerhed, men at bruge vores eget p\u00e5 at dele f\u00e6lles live med hele s\u00f8nnens og faderens skabelse.<\/p>\n

 <\/p>\n

Denne guddommelige gave, at vi i d\u00e5bens og nadverens f\u00e6llesskab har del i den \u00e5nd som faderen og s\u00f8nnen r\u00e6kker os ud af et \u00f8nske om at dele f\u00e6llesskab med os, det er troens sande mysterium. Et mysterium vi kun kan h\u00f8re, n\u00e5r det fort\u00e6lles os, og som vi kun ydmygt kan tage imod, n\u00e5r det r\u00e6kkes os, og i sidste ende kun folde ud ved selv at r\u00e6kke det videre, mens vi kan.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n

DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n

Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00f8rste s\u00f8ndag efter trinitatis – 14.6.2020 |\u00a0Lukas 12, 13-21 | Rasmus N\u00f8jgaard |   Salmer: 752 Morgenstund har guld i mund 435 Aleneste Gud i himmerig 292 K\u00e6rligheds og sandheds \u00e5nd 321 O, kristelighed 726 Gak ud min sj\u00e6l   Det er let for en rig og lykkelig at sige, at lykken ikke afh\u00e6nger af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1370,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,400,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2879","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-lukas","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2879","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2879"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2879\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2880,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2879\/revisions\/2880"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1370"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2879"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2879"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2879"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2879"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2879"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2879"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2879"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}