Indledning til evangeliet: I den fort\u00e6lletradition, som Jesus er en del af, den mellem\u00f8stlige, s\u00e6tter man ofte ting p\u00e5 spidsen, for at fremme forst\u00e5elsen eller for at provokere. Der m\u00e5 godt v\u00e6re en chok-effekt, der f\u00e5r folk til at h\u00f8re efter. Og i dag f\u00e5r han os virkelig ud p\u00e5 kanten af kirkeb\u00e6nken. <\/em><\/p>\n Der var altid mennesker i n\u00e6rheden af Jesus. Nu vendte han sig om og sagde til dem: \u201dHvis I vil slutte jer til mig, skal I bryde med jeres far og mor, br\u00f8dre og s\u00f8stre, og jeres koner og b\u00f8rn og opgive jeres eget liv. Ellers kan I ikke v\u00e6re mine tilh\u00e6ngere. Den, der ikke tager sig kors op og er parat til at g\u00e5 i d\u00f8den med mig, han kan ikke v\u00e6re min tilh\u00e6nger. \u201dUps!\u201d s\u00e5dan sagde en ven i g\u00e5r. Han havde lige spurgt om, hvad den bibeltekst, der skulle l\u00e6ses i kirken i dag handlede om. \u201dUps!\u201d. P\u00e5 billedet p\u00e5 sangarket er der en billede af indskriften p\u00e5 kirkeklokken i Michaeliskloster i Hildesheim i Tyskland. \u201dAt f\u00e5 sj\u00e6len til at klinge\u201d, st\u00e5r der. Kirkeklokken skal bryde tavsheden i min sj\u00e6l, der kommer fordi der simpelthen ikke er et klangrum. Min sj\u00e6l er fyldt med egne planer og mig selv og mig selv og mig selv og ganske f\u00e5 andre. Mine \u00f8rer er fyldt med det, der er rarest at h\u00f8re og lukkede for det, der kalder mig ud. Der er lunkenhed i mit sind og uld i mine ord, og alt for tit har jeg tunnelsyn og ser kun lige det, jeg helst vil se. B\u00e6r jeres kors, siger Jesus. V\u00e6r parat til at give afkald p\u00e5 jeres eget liv. Og forst\u00e5r de ikke, hvad det betyder nu, s\u00e5 kommer de i hvert fald til det efter p\u00e5ske.<\/p>\n Giv jer ind i livet, ind i en ukendt verden sammen med mig.<\/p>\n Det er ikke vand til vin hver aften, ikke gratis fisk og br\u00f8d hver dag.\u00a0 Eller et let liv. Der er ogs\u00e5 sv\u00e6re tider. M\u00e5ske er der sygdom, s\u00e5dan som vi kender det i disse m\u00e5neder. Ingen mirakul\u00f8se helbredelser. Mennesker d\u00f8r. Der er dage, hvor vi m\u00e5 tale om de alvorlige ting. Dage hvor vi ingenting forst\u00e5r.<\/p>\n I skal have tillid til Gud. Ogs\u00e5 p\u00e5 de dage, siger Jesus. I skal have et \u00e5bent blik og ikke stirre jer blinde p\u00e5 jer selv og jeres eget. Ellers kommer I til at danne Gud i jeres eget billede, og glemmer at I er skabt i hans.<\/p>\n Og i dag g\u00e5r han s\u00e5 lige derind, hvor det g\u00f8r allermest ondt: ind i forholdet til vores n\u00e6rmeste. Der, hvor vi henter den st\u00f8rste tryghed \u2013 og hvor vi ogs\u00e5 erfarer den st\u00f8rste sorg, n\u00e5r ulykker eller splittelse og bitterhed bliver en del af det forhold. Og Jesus siger: der er meget mere. Meget mere end et vellykket familieliv og det som nogle kalder \u201dkristne familiev\u00e6rdier\u201d \u2013 ja, hvis din k\u00e6rlighed kun n\u00e5r dine n\u00e6rmeste, s\u00e5 har den intet med kristen tro at g\u00f8re.<\/p>\n En kollega sagde engang: hvor har vi egentlig de kristne familiev\u00e6rdier fra, som folk taler om hele tiden. vi ved jo n\u00e6rmest ingenting om Jesus\u2019 familie:<\/p>\n Alts\u00e5 bortset fra at for\u00e6ldrene p\u00e5 en rejse til Jerusalem, glemte deres s\u00f8n og f\u00f8rst opdagede det tre dage senere. Og da de fandt ham, sagde han dem imod og ville egentlig ikke med hjem.<\/p>\n Han kom i d\u00e5rligt selskab og gik hjemmefra \u2013 og da hans mor ops\u00f8gte ham og ville tale ham til fornuft, da sagde han, at hans familie er alle som tror, og ikke specielt hende.<\/p>\n Den eneste omsorg vi h\u00f8rer at Jesus viser sin mor er, da han p\u00e5 korset beder Johannes og Maria tage sig af hinanden som mor og s\u00f8n \u2013 og det m\u00e5 vi jo sige er temmelig sent!<\/p>\n Da han siger det, vi har h\u00f8rt i dag, er han p\u00e5 vej mod Jerusalem, hvor magthaverne \u2013 de politiske og religi\u00f8se \u2013 vil have ham standset, og helst fjernet. Det ved han godt. Han er d\u00f8dsens bange kun lidt senere, der i Getsemane Have. Samtidig ved vi, at han fik styrke til at f\u00f8lge k\u00e6rlighedens vej, og give afkald endda p\u00e5 sit eget liv.<\/p>\n Om disciplene ved vi, at de blev bange, da det gjaldt<\/em>. De manglede k\u00e6rlighedens styrke. De forr\u00e5dte ham, og svigtede og l\u00f8j og gemte sig. Pr\u00e6cis som jeg nok ogs\u00e5 havde gjort.<\/p>\n Da Jesus var opst\u00e5et tr\u00e5dte han lige ind i deres liv \u2013 og de forstod, at de var tilgivet for deres fejhed og svigt. At de fik en ny begyndelse \u2013 s\u00e5dan som vi f\u00e5r det, hver gang vi sendes ud fra kirken med velsignelsen i ryggen: \u201dHerren velsigne dig\u2026\u201d\u2026 en ny begyndelse, som klokkerne, kalder dig ind i kirken for at v\u00e6re i \u2013 en klang i din sj\u00e6l, som du kaldes til at leve ud, n\u00e5r du g\u00e5r ud af kirken.<\/p>\n Det nytter ikke, at vi siger, at Jesus nok havde en d\u00e5rlig familie eller en d\u00e5rlig dag. Og derfor er der ingen grund til at h\u00f8re efter den slags h\u00e5rde ord, som vi h\u00f8rer i dag. Nej, vi kan sikkert godt g\u00e5 ud fra at Jesus mente, hvad han sagde. Og det betyder, at jeg bliver n\u00f8dt til at se det i \u00f8jnene, som jeg helst overser: Der er et krav til os i dag: Din k\u00e6rlighed skal ikke bare n\u00e5 dine n\u00e6rmeste, men skal r\u00e6kke ud og n\u00e5 dem, som ingen andre n\u00e5r. Du skal elske din fjende, siger Jesus ligefrem p\u00e5 et andet tidspunkt.<\/p>\n Det er<\/em> et krav \u2013 og samtidig et l\u00f8fte \u2013 ja, f\u00f8rst og fremmest et l\u00f8fte:<\/p>\n – l\u00f8ftet om, at p\u00e5 dine m\u00f8rkeste dage, hvor du forhaster dig og ordene bliver h\u00e5rde i din mund. N\u00e6tterne, hvor du ikke kan sove for alle dine svigt og af bitterhed. Ogs\u00e5 da h\u00f8rer du sammen med Kristus.<\/p>\n – l\u00f8ftet om, at den dag du virkelig falder igennem \u2013 n\u00e5r din verden falder sammen, n\u00e5r de b\u00e5nd til dine k\u00e6re, som du troede var ubrydelige, de b\u00e5nd, der holdt dig oppe, n\u00e5r de rives over ved d\u00f8dsfald, skilsmisse, uvenskab og elendighed \u2013 da holdes du usynligt oppe af et usynligt b\u00e5nd mellem Gud og dig. Det er lagt i din sj\u00e6l som en klang, og som et l\u00f8fte.<\/p>\n Er du helt alene \u2013 ja, s\u00e5 er du det alligevel ikke. D\u00e9t er evangeliet. Du h\u00f8rer sammen med Gud. \u201dDu tilh\u00f8rer den korsf\u00e6stede herre, Jesus Kristus\u201d blev det sagt, da du blev d\u00f8bt.<\/p>\n Det m\u00e5 du stole p\u00e5. Det m\u00e5 du leve og d\u00f8 p\u00e5. Det m\u00e5 klinge i din sj\u00e6l og overalt hvor du f\u00e6rdes alle dage, indtil verdens ende. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2. s\u00f8ndag efter trinitatis – 21.6.2020 |\u00a0Lukas 14,25-35 |\u00a0Tine Illum | \u00a0 Indledning til evangeliet: I den fort\u00e6lletradition, som Jesus er en del af, den mellem\u00f8stlige, s\u00e6tter man ofte ting p\u00e5 spidsen, for at fremme forst\u00e5elsen eller for at provokere. Der m\u00e5 godt v\u00e6re en chok-effekt, der f\u00e5r folk til at h\u00f8re efter. Og i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1385,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,413,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2929","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2929","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2929"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2929\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2931,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2929\/revisions\/2931"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1385"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2929"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2929"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2929"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2929"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2929"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2929"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2929"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nHvis en af jer vil bygge et t\u00e5rn, vil han s\u00e5 ikke f\u00f8rst s\u00e6tte sig ned og regne p\u00e5, hvad det koster, s\u00e5 han kan se om han har r\u00e5d til at g\u00f8re det f\u00e6rdigt? Ellers kommer han i den situation, at han kun f\u00e5r lagt fundamentet og ikke kan g\u00f8re t\u00e5rnet f\u00e6rdigt. S\u00e5 vil alle, der ser det, h\u00e5ne ham og sige: \u201dSe den mand, der ikke kunne g\u00f8re det f\u00e6rdigt, som han begyndte p\u00e5.\u201d
\nEller forestil jer, at en kongeplanl\u00e6gger at g\u00e5 i krig med en anden konge. Vil han ikke f\u00f8rst overveje om han med sine ti tusind mand er st\u00e6rk nok til at m\u00f8de den anden, der har tyve tusind mand? Hvis ikke han er det, m\u00e5 han sende en delegation af sted for at h\u00f8re, hvad fredsbetingelserne er, mens fjenden stadig er langt v\u00e6k. S\u00e5dan er det alts\u00e5: Ingen af jer kan v\u00e6re min tilh\u00e6nger uden at give afkald p\u00e5 alt, hvad han ejer. Salt er godt, men hvis det mister sin kraft, kan det ikke blive salt igen. Det kan ikke bruges til noget som helst, men er lige til at smide ud. Det er vigtigt, at I forst\u00e5r hvad jeg siger.
\nLuk 14, 25-35<\/p>\n
\nJa – hvad i alverden skal vi stille op, n\u00e5r vi h\u00f8rer det her?
\nOg hvad skulle de stille op dengang? Jesus har faktisk lige inden fortalt om hvor vigtigt det er at bryde regler og egne forestillinger, for livets skyld. Liv er vigtigere end dogmer. At elske er at ville liv. Og han har fortalt, at Gud vil b\u00e6nke alle ved sit himmel-bord. Og lige bagefter den svada vi h\u00f8rer her, fort\u00e6ller han tre sm\u00e5 historier om, at Gud leder og finder og elsker og ikke gi\u2019r op.
\nHavde vi sat os godt til rette, skal jeg love for, at vi er kommet til at sidde som p\u00e5 n\u00e5le.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Die-Seele-zum-klingen-bringen-300x200.jpg\")
<\/p>\n
\nKirkeklokken kalder p\u00e5 mig, – og hvis jeg t\u00f8r lade den tr\u00e6nge igennem mine \u00f8regange \u2013 og det jeg har mellem \u00f8rerne – til min sj\u00e6l \u2013 lader den min sj\u00e6l blive genklang af det, der sker i gudstjenesten. Af l\u00f8fte og kald, af tilgivelse og livsmod, at barmhjertighed og k\u00e6rlighed.
\nEn spinkel genklang af himmel. Det er nok.<\/p>\n
\n– at min k\u00e6rlighed til min familie kan blive familie-egoisme; mine venskaber kan blive s\u00e5 lukkede, at jeg ikke har blik for andre og ikke byder dem indenfor.<\/p>\n