\u00a0<\/strong><\/p>\n Den fortabte s\u00f8n var ikke en fortabt s\u00f8n. Han var en modig s\u00f8n. Desv\u00e6rre havde den fortabte s\u00f8n ikke mulighed for, ligesom den danske ungdom, at skrabe penge sammen til nogle fjumre\u00e5r ved at finde forskellige jobs. Han m\u00e5tte bede sin far om et forskud p\u00e5 arven. Og da han havde f\u00e5et det, drog han af sted.\u00a0 I fort\u00e6llingen om ham st\u00e5r der, at han drog til et land langt borte, og der \u201d\u00f8dslede sin formue bort i et udsv\u00e6vende liv\u201d. Det var f\u00f8r vi fik corona. Og straks har man t\u00e6nkt p\u00e5, at han brugte alle sine penge til hor, druk og overd\u00e5dig mad. Forh\u00e5bentlig har han ogs\u00e5 gjort det! Det er en v\u00e6sentlig del af livet ikke at sige nej tak til hverken erotik, sp\u00e6ndende vine og \u00f8l og god mad. Men der er ingen, ud over den fortabte s\u00f8ns bror, der siger, at arven kun er g\u00e5et til s\u00e5danne ting. Den fortabte s\u00f8n kan ogs\u00e5 i det fremmede have brugt sine penge til at opleve det fremmede lands natur, kultur og sev\u00e6rdigheder. Han kan have brugt pengene til at l\u00e6re indbyggerne at kende.\u00a0 Og uden tvivl har den fortabte s\u00f8n, der havde haft et slidsomt liv hjemme hos sin far, ogs\u00e5 brugt tid og penge p\u00e5 ingenting. Han har gloet, dr\u00f8mt, t\u00e6nkt, bedt, filosoferet og ladet sig inspirere.\u00a0 Noget vi andre ogs\u00e5 burde g\u00f8re med j\u00e6vne mellemrum uden af den grund at v\u00e6re fortabte s\u00f8nner og d\u00f8tre. N\u00e5r biblen taler om et udsv\u00e6vende liv, t\u00e6nker den m\u00e5ske ikke p\u00e5 det samme som os. Derimod t\u00e6nker den p\u00e5, at det var udsv\u00e6vende ikke at v\u00e6re en flittig og arbejdsom s\u00f8n, der blev hjemme og passede sine forpligtelser. I et gammelt, dansk digt af Christian Wilster bliver det afspejlet, hvordan man engang, og m\u00e5ske stadig, har betragtet folk, der ligesom den fortabte s\u00f8n tog til udlandet. Digtet har titlen \u201dBonden og hans s\u00f8n\u201d. I det f\u00f8rste vers er det tydeligt, hvor kritisk man ser p\u00e5 mennesker, der har v\u00e6ret i udlandet. De lyver groft og er blevet hovne. P\u00e5 et plan handler digtet om bondekn\u00f8sen. Men p\u00e5 et andet plan afsl\u00f8rer det langt mere om dem, der blev hjemme: \u201dEn Bondekn\u00f8s, som hedde Hans,\/Der havde v\u00e6ret udenlands\/ Med Herremandens S\u00f8n et Aar,\/Kom hjem til Faders F\u00e6stegaard,\/Og i den lille Bondebye\/Fortalte han nu stolt og krye\/Til Fryd for Store som for Smaae,\/Om hvad i fremmed Land han saae;\/Men skj\u00f8ndt en Deel deraf var sandt,\/Var der dog meget L\u00f8gn iblandt;\/Thi to Ting l\u00e6res let paa Reise,\/At lyve grovt og h\u00f8it at kneise;\/Og Hans forstod saa st\u00e6rkt at lyve,\/Som Hest kan rende, Fugl kan flyve.\u201d<\/p>\n Er det s\u00e5dan vi ogs\u00e5 reagerer, n\u00e5r folk kommer til os, efter \u00e5r i udlandet, og vil lave om p\u00e5 det liv vi lever? De lyver som hest kan rende og fugl kan flyve. Det var et sort uheld for den fortabte s\u00f8n, at der kom hungersn\u00f8d i det land, han opholdt sig i. Situationen blev s\u00e5 forf\u00e6rdelig, at han m\u00e5tte vende hjem, s\u00e5dan som unge danskere ogs\u00e5 har m\u00e5ttet vende hjem tidligere end beregnet fra deres fjumre\u00e5r, fordi\u00a0 der kom corona eller fordi de l\u00f8b t\u00f8r for penge. Men han blev modtaget med overordentlig stor gl\u00e6de og begejstring af sin far, der l\u00f8b ham i m\u00f8de. Centrum i fort\u00e6llingen er ikke den fortabte s\u00f8n, men den k\u00e6rlige far, der er et billede p\u00e5 den tilgivende, elskende Jesus Kristus. Og alligevel skal man ikke undervurdere det, som man kan l\u00e6re af den fortabte s\u00f8n. Ligesom faren, der var en \u00f8dsel mand, som hverken var for n\u00e6rig til at give s\u00f8nnen hans arv eller for n\u00e6rig til at tage k\u00e6rligt i mod ham, da han vendte tilbage, var den fortabte s\u00f8n ogs\u00e5 s\u00e6rdeles \u00f8dsel. Far og s\u00f8n har lignet hinanden og da faren i fort\u00e6llingen er Gud og s\u00f8nnen mennesket, har vi ogs\u00e5 nogle ligheder med Gud. \u00d8dsleheden er en af disse ligheder. Den fortabte s\u00f8n havde modet til at bruge livet til andet end opsparinger til den f\u00e6drene g\u00e5rd og dagligdagens pligter. Han turde f\u00f8lge en dr\u00f8m, en l\u00e6ngsel, og er sikkert vendt hjem til sin familie som et andet menneske med masser af nye tanker. T\u00f8r vi g\u00f8re det samme? Vil vi mere end opsparingerne til alderdommen? Kan vi bryde op fra vore vaner, fra vore fordomme, fra vor dagligdag og bev\u00e6ge os ind i ukendte omr\u00e5der af livet? T\u00f8r vi bede om et forskud p\u00e5 livet ligesom den fortabte s\u00f8n bad sin far om et udskud p\u00e5 arven? Hvem siger, at den fortabte s\u00f8n, var en ung mand? Fort\u00e6llingen n\u00e6vner intet om hans alder. Hans far kunne have v\u00e6ret meget gammel. Abraham var 100 \u00e5r, da han fik s\u00f8nnen Isak. M\u00e5ske var den fortabte s\u00f8n over 50 \u00e5r, hans b\u00f8rn var blevet voksne og han drog af sted med sin hustru og havde sammen med hende nogle fantastiske, \u00f8dsle, inspirerende \u00e5r, inden hungersn\u00f8den ramte det land, de opholdt sig i.<\/p>\n Men der er en person i fort\u00e6llingen om den fortabte s\u00f8n, der er s\u00e6rdeles sur og forurettet. Det var den \u00e6ldste bror. T\u00f8rvetrilleren. Han kendte ikke til med gl\u00e6de. Det var umuligt for ham at forst\u00e5, at den bror, der havde gjort alt det, han ikke selv vovede, skulle modtages af faderen som en anden helt. Og m\u00e5ske lever den broder videre i os, der i dag har h\u00f8rt lignelsen. Guds s\u00f8n, Jesus Kristus, har v\u00e6ret meget \u00f8dsel overfor os. Han har givet os livet. Vore k\u00e6re. Han tilgiver os vores synder. Burde vi ikke ogs\u00e5 v\u00e6re \u00f8dsle og bruge l\u00f8s af det liv vi har f\u00e5et. Hellere tage et forskud p\u00e5 livet nu end at s\u00e6tte det ind p\u00e5 en konto indtil vi en dag f\u00e5r tid til at leve det.\u00a0 M\u00e5ske er det os, der tr\u00e6nger til, ligesom den fortabte s\u00f8n, at tage bort til et fremmed land, en ny tankegang, finde en anderledes vinkel p\u00e5 vort liv. Og burde vi ikke gl\u00e6de os over hinandens medgang og successer \u2013 over dem der vover noget selv om det m\u00e5ske ender i en fiasko. N\u00e5r Gud er \u00f8dsel og tilgivende, kan vi ogs\u00e5 v\u00e6re \u00f8dsle og tilgivende. Vi er er skabt i hans billede. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender 3. s\u00f8ndag efter trinitatis – 28.6.2020 |\u00a0Lukas 15,11-32 |\u00a0Poul Joachim Stender | \u00a0 Den fortabte s\u00f8n var ikke en fortabt s\u00f8n. Han var en modig s\u00f8n. Desv\u00e6rre havde den fortabte s\u00f8n ikke mulighed for, ligesom den danske ungdom, at skrabe penge sammen til nogle fjumre\u00e5r ved at finde forskellige jobs. Han m\u00e5tte bede sin far […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1371,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,415,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2940","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2940","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2940"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2940\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2941,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2940\/revisions\/2941"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1371"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2940"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2940"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2940"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2940"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2940"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2940"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2940"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"