{"id":2983,"date":"2020-07-01T10:03:49","date_gmt":"2020-07-01T08:03:49","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=2983"},"modified":"2020-07-04T18:55:51","modified_gmt":"2020-07-04T16:55:51","slug":"fjendekaerlighed-og","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/fjendekaerlighed-og\/","title":{"rendered":"Fjendek\u00e6rlighed og…"},"content":{"rendered":"

Fjendek\u00e6rlighed og fuldkommenhed<\/h3>\n

N\u00e5r fjenden er den, jeg elsker | 4. s\u00f8ndag efter Trinitatis – 1.7.2020 | <\/span>Matt\u00e6us 5, 43-48 | Anne-Marie Nybo Mehlsen |<\/h3>\n

 <\/em><\/strong><\/p>\n

Salmer:<\/em><\/strong><\/p>\n

725 \u2013 Det dufter lysegr\u00f8nt af gr\u00e6s<\/p>\n

289 \u2013 Nu bede vi den Hellig\u00e5nd<\/p>\n

208 \u2013 Skriv dig Jesus p\u00e5 mit hjerte<\/p>\n

—<\/p>\n

697 – Herre jeg vil gerne takke-<\/p>\n

Kirkesangbogen 1004 \u2013 Igen ber\u00f8rt<\/p>\n

DDS 769 \u2013 Sig m\u00e5nen langsomt h\u00e6ver<\/p>\n

                                                    <\/em><\/strong><\/p>\n

 <\/em><\/strong><\/p>\n

Det dufter lysegr\u00f8nt af gr\u00e6s p\u00e5 fodboldbanen! Lige d\u00e9r er et af de steder, hvor fjendek\u00e6rlighed er malplaceret. Du skal ikke elske din modstander i fodboldkampen \u2013 s\u00e5 l\u00e6nge kampen spilles, er i \u2013 indenfor reglerne \u2013 fjender! Men alts\u00e5 ogs\u00e5 kun indenfor reglerne! En f\u00e6ldet modstander skal ogs\u00e5 have en h\u00e5nd op, og en modspiller, der falder om, skal ogs\u00e5 have hj\u00e6lp. S\u00e5 k\u00e6rligheden g\u00e6lder stadig \u2013 ogs\u00e5 en modstander er en n\u00e6ste. Alts\u00e5: jeg skal ogs\u00e5 elske min modstander, min fjende, fordi hun eller han er en n\u00e6ste.<\/p>\n

Nogle tager det med modstander og fjendebillede med sig, n\u00e5r de g\u00e5r hjem fra kampen og ser nu en fjende i enhver, der ikke er med. Personer med fant\u00f8rkl\u00e6de eller T- shirt, der signalerer \u201djeg holder med de andre\u201d udl\u00f8ser straks sp\u00e6nding i luften.<\/p>\n

At dyrke sine fjendebilleder er n\u00e6sten en yndlingssport. Lyt til en politisk debat, en diskussion blandt vennerne, k\u00e6rester i konflikt og helt ind i familiens r\u00e6kker.<\/p>\n

Det er fundamentalt i en konflikt, at parterne skaber sig fjendebilleder og lynhurtigt till\u00e6gger hinanden motiver og egenskaber, der intet bel\u00e6g er for.<\/p>\n

N\u00e5r naboen og du er uenige om h\u00e6kkens pasning eller lydstyrken fra s\u00f8nnikes v\u00e6relse for \u00e5bent vindue, g\u00e5r der kort tid, inden naboen udstyres med egenskaber som \u201dsur, gnaven, vrissen!\u201d eller: \u201dude efter mig\u201d, \u201dirritabel og urimelig\u201d, \u201dsart!\u201d. Ogs\u00e5 selvom du ellers kender din nabo som en rar og rimelig nabo i tykt og tyndt.<\/p>\n

Dagligdagens fjende er en, der ikke vil det samme som du og jeg vil. En fjende er en, der ikke er enig med dig og mig og ikke giver os ret, Fjender findes ikke kun p\u00e5 fodboldbanen, men ogs\u00e5 blandt naboer, kolleger og medmennesker, ja selv familiemedlemmer.<\/p>\n

Vi t\u00e6nker hver for sig p\u00e5 egne konflikter, b\u00e5de i og uden for familie og venners r\u00e6kker. M\u00e5ske skal vi have talt ud? F\u00e5et inviteret til forsoningskaffe, – eller middag? Der er m\u00e5ske bitterhed og gammelt nag, en portion frygt og en god portion s\u00e5ret forf\u00e6ngelighed, der skal overvindes. Men hvorfor ikke? Hvis det er muligt?<\/p>\n

Forh\u00e5bentligt g\u00e5r det snart over, forh\u00e5bentligt finder I ud af det. I l\u00f8ser det, og kommer jer over, at retf\u00e6rdighed ikke kun er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at f\u00e5 ret.<\/p>\n

I har h\u00f8rt, at der er sagt<\/em>: Du skal elske din n\u00e6ste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forf\u00f8lger jer!<\/em><\/p>\n

Hvis vi ser ud over egen n\u00e6setip, er det stor alvor, det her. Raceurolighederne i USA, religionskrig og forf\u00f8lgelser, den endel\u00f8se diskriminering p\u00e5 grund af race, farve, religion, kultur og k\u00f8n, \u2013 det findes overalt. Mobning blandt b\u00f8rn og voksne afsl\u00f8rer hvordan, vi inddeler den personlige verden i \u201ddem og os\u201d, „udenfor og indenfor\u201d, \u201dforkerte og rigtige\u201d.<\/p>\n

Vi er ogs\u00e5 med det samme i gang med eksempler, hvor fjendek\u00e6rlighed er absurd: En virkelig fjende er livsfarlig i sit had og sin forf\u00f8lgelse! Her g\u00e6lder det om at komme v\u00e6k. Det er en overfordring for den kr\u00e6nkede og forsl\u00e5ede at skulle elske sin mishandler. Her er det ikke offeret, der skal forandre sig, men b\u00f8dlen, der har glemt eller tilsidesat sin og offerets f\u00e6lles menneskelighed.<\/p>\n

Jesus rammer nemlig sagen p\u00e5 kornet, n\u00e5r han begrunder kravet om b\u00f8n for forf\u00f8lgere og k\u00e6rlighed til fjenden med Guds fuldkommenhed.<\/p>\n

Fuldkommen. Hvem vil ikke gerne v\u00e6re fuldkommen, perfekt i disse tider, hvor alt skal udstilles, fra mavemuskler til cupcakes. Perfekte eksamener, perfekt udseende, perfekt karriere, perfekte interesser. Sp\u00f8rg de unge, der er ved at bukke under det fuldkomnes tyranni. Er det ikke lige pr\u00e6cist overladt Gud at v\u00e6re fuldkommen? I Bibel 2020 er det oversat med \u201duforbeholden.\u201d<\/p>\n

Gud lader uforbeholdent sin sol skinne og regnen falde p\u00e5 gode og onde, retf\u00e6rdige og uretf\u00e6rdige, rigtige og forkerte. Solen skinner og regnen falder ogs\u00e5 p\u00e5 min fjende. Gud giver liv, vi f\u00e5r liv givet, \u2013 og det er f\u00e6lles menneskeligt, at det liv, vi f\u00e5r skal sk\u00e6rmes, beskyttes, \u2013 at det er s\u00e5rbart og skr\u00f8beligt.<\/p>\n

Din og min fjende er ogs\u00e5 et menneske. Ikke n\u00f8dvendigvis et menneske, vi kan forst\u00e5 \u2013 for kan vi det, er der ikke langt til forsoning. Selv i sin uforst\u00e5elighed og utiln\u00e6rmelighed er fjenden ogs\u00e5 et menneske, der f\u00e5r livet givet. Fjenden er ogs\u00e5 en n\u00e6ste, der skal elskes. Som dig selv.<\/p>\n

Nu bliver det g\u00e5defuldt. Faktisk er vi ikke altid s\u00e5 gode til det med k\u00e6rligheden. Her mener jeg ikke <\/em>den k\u00e6rlighed, vi giver fra os til de andre \u2013 det g\u00e5r som regel.<\/p>\n

Jeg sp\u00f8rger, hvor gode er vi til at modtage<\/em> k\u00e6rlighed?  H\u00e5nden p\u00e5 hjertet?<\/p>\n

M\u00e5ske sidder du og t\u00e6nker: \u201dvr\u00f8vl!\u201d og ser straks dit barnebarns glade blik for dig. Det er da det letteste af alt?<\/p>\n

Jaaaah \u2013 er det ? At modtage en gave givet i stor k\u00e6rlighed, at blive tilgivet, at m\u00e6rke sig elsket, selv n\u00e5r man ved, at man ikke har gjort sit bedste eller bare tiln\u00e6rmelsesvis? Er det let ? At blive m\u00f8dt med venlighed og forst\u00e5else, n\u00e5r man har s\u00e5ret den anden dybt og ved det? Er det let?<\/p>\n

Det er ikke for ingenting, at det kneb for Peter discipel at lade Jesus vaske sine f\u00f8dder.<\/p>\n

I k\u00e6rligheden tilf\u00f8jer vi hinanden dybe s\u00e5r, – vi undg\u00e5r det ikke, k\u00e6rlighed er at g\u00f8re sig s\u00e5rbar.  Og<\/em> i k\u00e6rligheden heler vi uforbeholdent<\/em> selv de dybeste s\u00e5r. Vi finder vejen til forsoningen sammen. Vi breder t\u00e6pper af tilgivelse ud og stryger den elskedes t\u00e5rer bort, – ogs\u00e5 selvom hjertet lige blev knust i os selv. Vi r\u00e6kker armene ud og b\u00e6rer igen. Vi betror igen hele os selv i de h\u00e6nder, der tabte, smed v\u00e6k, klemte livet ud af.<\/p>\n

S\u00e5 st\u00e6rk og urimelig, uretf\u00e6rdig og ufornuftig kan vores menneskelige k\u00e6rlighed v\u00e6re. Jesus stiller Guds fuldkomne, uforbeholdne k\u00e6rlighed foran os, og st\u00e5r selv inde for den med sit liv.<\/p>\n

Han, som tilgiver igen, og igen, \u2026og s\u00e5 igen! Han rejser os op og heler s\u00e5rene, sender os videre med opgaven betroet igen. Gaven og opgaven, som er en og samme: Du skal elske!<\/p>\n

Og du skal lade dig elske! Du skal tage imod den uforbeholdne k\u00e6rlighed, der ogs\u00e5 r\u00e6kker til din fjende. Ogs\u00e5 n\u00e5r fjenden, er den, du elsker. Ogs\u00e5 n\u00e5r du selv er din egen v\u00e6rste fjende.<\/p>\n

Der er solopgange, morgenlys, aftenskumring, mild brise og regnbyger, skyformationer, fuglesang, naboer – ogs\u00e5 til os. Uanset om vi fortjener det eller ej, uanset. Uforbeholdent. B\u00e5de til os, og til dem, vi ikke kan fordrage og ikke kan forlige os med, og til dem, hvis mindste fejl kan tilf\u00f8je os banes\u00e5r, fordi vi har betroet dem alt, givet dem et hjerte at b\u00e6re p\u00e5.<\/p>\n

Det koster os livet p\u00e5 den lange bane \u2013 al denne uforbeholdenhed, al denne modtagelse af ufortjent overb\u00e6renhed, udholdenhed og tilgivelse.<\/p>\n

Ogs\u00e5 den dag st\u00e5r han der, Kristus, og r\u00e6kker armene ud for at b\u00e6re \u2013 b\u00e6re over, b\u00e6re os ind i forklaringens lyse hjem til ham, der uforbeholdent kalder os sine b\u00f8rn.<\/p>\n

S\u00e5 v\u00e6r I da uforbeholdne, som jeres himmelske Fader er uforbeholden! Amen.<\/em><\/p>\n

 <\/em><\/p>\n

Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n

DK-4100 Ringsted<\/p>\n

Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fjendek\u00e6rlighed og fuldkommenhed N\u00e5r fjenden er den, jeg elsker | 4. s\u00f8ndag efter Trinitatis – 1.7.2020 | Matt\u00e6us 5, 43-48 | Anne-Marie Nybo Mehlsen |   Salmer: 725 \u2013 Det dufter lysegr\u00f8nt af gr\u00e6s 289 \u2013 Nu bede vi den Hellig\u00e5nd 208 \u2013 Skriv dig Jesus p\u00e5 mit hjerte — 697 – Herre jeg vil gerne takke- Kirkesangbogen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1369,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,423,157,108,111,150,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2983","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2983","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2983"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2983\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3002,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2983\/revisions\/3002"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1369"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2983"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2983"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2983"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2983"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2983"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2983"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2983"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}