\u00a0<\/em><\/strong><\/p>\n Jeg tror vi alle kender til at have magt over et andet menneske. N\u00e5r vi ved at vores r\u00e5d og vejledning er afg\u00f8rende for, hvilke valg et andet menneske tr\u00e6ffer, og n\u00e5r vi har muligheden for at l\u00f8se eller binde en anden, s\u00e6tte et barn fri eller give det skyldf\u00f8lelse, og n\u00e5r vi bevidst pr\u00f8ver at v\u00e6kke frygten eller give sj\u00e6lefred. Det lyder m\u00e5ske som store og magtfulde ord, at vi hele tiden holder et andet menneskes sk\u00e6bne i vore h\u00e6nder, men det er det vi g\u00f8r, n\u00e5r vi knytter os til hinanden, deler liv og sk\u00e6bne, g\u00f8r os s\u00e5rbare og afh\u00e6ngige, privat og som samfundsborgere. I st\u00f8rre eller mindre grad er vi afh\u00e6ngige af andre, om vi vil det eller ej, og det er s\u00e5dan set godt og positivt. Det er sj\u00e6ldent lykkeligt at leve sit liv isoleret, monologisk, kontrolleret. Men det kan kr\u00e6ve mod at udvise tillid, hengivenhed, ydmyghed, lydh\u00f8rhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n <\/p>\n Jeg t\u00e6nker at k\u00e6rlighed bedst kan forst\u00e5s som at v\u00e6re levende engageret i livet. Det m\u00e5 v\u00e6re derfor, at Jesus forsager Simon Peter, han forsager det som begr\u00e6nser k\u00e6rlighedens udfoldelse, det onde. Han forsager ikke Peter, men den onde selv som taler gennem Peter. Paradoksalt nok, da Simon Peter allerhelst vil have at Jesus skal holde sig i live og ikke uds\u00e6tte sig selv for fare ved at g\u00e5 op til Jerusalem. Simon Peter p\u00e5kalder Gud, fordi han ikke \u00f8nsker at det m\u00e5 g\u00e5 s\u00e5 galt som Jesus forudser. Simon Peter vil Jesus det bedste, og han har lige bekendt, at Jesus er den levende Guds s\u00f8n. Den levende Gud, og ikke en forfulgt, forpint, korsf\u00e6stet og d\u00f8d s\u00f8n. Simon Peter kan umuligt vide det samme, som vi g\u00f8r, at Jesus forudsiger det der vil ske, og at hans d\u00f8d og opstandelse vil sone forholdet mellem Gud og mennesker for at v\u00e6kke k\u00e6rligheden mellem mennesker. Simon Peter forst\u00e5r ikke, at det er Guds plan at Jesus skal d\u00f8 og opst\u00e5 p\u00e5 tredjedagen. Havde Simon Peter vidst det, og forst\u00e5et det, var hans ord givet vis faldet anderledes ud. Men han forst\u00e5r det ikke, han t\u00e6nker og taler med verdenens fornuft. Men samtidig en fornuft, der modarbejder forsoningen og k\u00e6rligheden, han er i al uvidenhed i det ondes tjeneste.<\/p>\n <\/p>\n Igennem pr\u00e6dikenens historie er Simon Peter et let mobbeoffer, den udvalgte som alt skal bygges op omkring, der ingenting g\u00f8r rigtigt og som synes dummere end de fleste. Men jeg t\u00e6nker ikke, at det var Matt\u00e6us\u2019 \u00f8nske at fremstille ham s\u00e5 nedladende. Der m\u00e5 stikke noget andet under. Selv har jeg altid godt kunnet lide Simon Peter. Han er nok menneskelig og den der sidenhen hytter sit eget skin ved at undsige Jesus, men lige her er han modig. Han t\u00f8r kalde Jesus for den levende Guds s\u00f8n, og som den f\u00f8rste blandt disciplene siger han lige ud at Jesus er messias, Guds s\u00f8n. Simon Peter er modig og uselvisk da han efter fiskedr\u00e6ttet ved Galil\u00e6a kaster alt, hvad han har i h\u00e6nderne for at f\u00f8lge Jesus som hans discipel. T\u00e6nk jer ligefrem at kaste sit tidligere liv overbord, forlade sit arbejde og sin familie, og blindt f\u00f8lge en fremmed.<\/p>\n <\/p>\n Jeg t\u00e6nker, at det er derfor Jesus \u00e6rer Simon med navnet Peter, det aram\u00e6iske \u2019kefas\u2019, der som navn tidligere er helt ukendt og som betyder \u2019klippen\u2019. Peter er klippen, som Jesus vil bygge sit f\u00e6llesskab p\u00e5. I overs\u00e6ttelsen st\u00e5r der ganske vist \u2019kirke\u2019, men det gr\u00e6ske ord betyder snarere \u2019f\u00e6llesskab\u2019 eller \u2019menighed\u2019, og det eneste andet sted dette ord \u2019ekklesia\u2019 forekommer hos Matt\u00e6us, overs\u00e6ttes det da ogs\u00e5 med f\u00e6llesskab eller menighed (Matt. 18,17). Simon er klippen som Jesus vil bygge sit f\u00e6llesskab op omkring. Fordi han bekender sig til Jesus som den levende Guds s\u00f8n. Jesus skaber her det bekendende f\u00e6llesskab, som vi siden hen kalder kirke. En kirke er en bekendende menighed. Det er derfor vi har brug for at m\u00f8des i vore f\u00e6llesskaber for at synge, bede, l\u00e6se og pr\u00e6dike, alt sammen som en bekendelse til Kristus som den levende Guds s\u00f8n. Overalt hvor man alene eller sammen med andre bekender sig til den levende Guds s\u00f8n, h\u00f8rer man for eftertiden til Jesu Kristi f\u00e6llesskab. Det danske ord \u2019menighed\u2019 betyder slet og ret f\u00e6llesskab og er en overs\u00e6ttelse af \u2019ekklesia\u2019. For et kirkesamfund der som folkekirken har bygget sin praksis op omkring to sakramenter, d\u00e5ben og nadveren, er dette skriftsted en snublesten, for her er det ikke d\u00e5ben eller nadveren som sakramenter, der er afg\u00f8rende for f\u00e6llesskabet, men bekendelsen. Med en vis ret kan man derfor sige, at n\u00e5r vi samler os til gudstjeneste, g\u00f8r vi det for ligesom Simon Peter at bekende os til den levende Gud. Det er ikke tilf\u00e6ldigt at d\u00e5ben b\u00e6res frem af den apostolske bekendelse, og at vi d\u00f8ber p\u00e5 dens treledede, trinitariske bekendelse. Vi bekender vores tro p\u00e5 at Jesus Kristus er den levende Guds s\u00f8n, der handler i d\u00e5ben.<\/p>\n <\/p>\n Efter sin bekendelse f\u00e5r Simon det \u00e6refulde tilnavn \u2019Klippen\u2019, og f\u00e5r s\u00e5 overrakt n\u00f8glerne til himmeriget, billedligt talt. For himmeriget m\u00e5 forst\u00e5s billedeligt som vi hver is\u00e6r kan. M\u00e5ske er det et billede p\u00e5 f\u00e6llesskabet med den levende Guds s\u00f8n, Kristus, m\u00e5ske er det det evige liv, det eneste der ikke st\u00e5r, er at det er et efterliv, alts\u00e5 livet efter d\u00f8den. Selv om det ofte er tolket s\u00e5dan. Jeg t\u00e6nker at det skal forst\u00e5s som f\u00e6llesskabet med den levende Guds s\u00f8n. Simon Peter har f\u00e5et magten til at l\u00f8se og binde, alt han binder p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re bundet i himlene, alt han l\u00f8ser p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re l\u00f8st i himlene, alts\u00e5 hos Gud. Sluttede evangeliet her, var vi overladt til den forestilling at Simon hermed havde f\u00e5et Guds autoritet overdraget til at forvalte liv og d\u00f8d som en gud. Men Jesus henviser ikke til Simon Peters autoritet, men til sig selv: \u2019Hvis nogen vil f\u00f8lge mig, s\u00e5 skal han forn\u00e6gte sig selv og tage sit kors op og f\u00f8lge mig.\u2019 Efter bekendelsen f\u00f8lger forpligtelsen. Fordret personligt, men b\u00e5ret af f\u00e6llesskabet med Jesus.<\/p>\n <\/p>\n Mellem bekendelsen og fordringen st\u00e5r forsagelsen. Det er uden tvivl en n\u00f8gle til at forst\u00e5, hvad b\u00e5de bekendelse og fordring betyder. I det \u00f8jeblik Simon Peter anr\u00e5ber Gud om, at det ikke m\u00e5 g\u00e5 Jesus s\u00e5 frygteligt som forudset, vender Jesus sig mod Peter, og siger: \u2019Vig bag mig, Satan. Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.\u2019 Det er Simon Peters ord, Jesus forsager, det han lige har sagt. Det er det som bringer troen p\u00e5 Jesus som den opstandne frelser til fald, han forsager. Han forudser at mennesker altid vil skjule sit eget under d\u00e6kke af troen og bruge f\u00e6llesskabets autoritet til fremme egne m\u00e5l. Jesus \u00e6ndrer ikke ved den \u00e6resbevisning, som han lige har givet Simon, men han ser at der altid er en anden magt der taler med. Under d\u00e6kke af smuk retorik og gode intentioner, skjuler den onde sig. Den ondskab der pr\u00f8ver at overbevise os om at vi har ret til verdens magt, rigdomme og privilegier, at vi har f\u00e5et magten og autoriteten overdraget, at vi har fortjent den og er forpligtet p\u00e5 den, at den hos os er i de bedste h\u00e6nder. Klippen Simon har kun lige f\u00e5et n\u00f8glemagten overdraget, f\u00f8rend det rette ejerskab og den sande autoritet s\u00e6ttes p\u00e5 plads. Den \u00e6resbevisning han f\u00e5r, skal b\u00e6res ved selvforn\u00e6gtelse og ved at tage Jesu kors op. Korset kan ikke forst\u00e5s anderledes end at opgive den magt og status som h\u00f8rer verden til, og hengive sig til efterf\u00f8lgelse af Jesus Kristus.<\/p>\n <\/p>\n Forsagelsen er med andre ord en evig p\u00e5mindelse om at det onde hele tiden arbejder og stikker sit hoved frem for at modarbejde Guds vilje. Gud blev menneske for at forsone sig med mennesket, og for at indgyde os tillid og mod til at arbejde for f\u00e6llesskabet. Den levende Gud tager del i vores liv, og har forsonet sig med vores utilstr\u00e6kkelighed. Men Jesus d\u00f8d og opstandelse er ikke en accept af tingenes tilstand, snarere tv\u00e6rt imod en insisteren p\u00e5 at bekende sig til det gode og holde det onde i ave. Det er un\u00e6gtelig en anerkendelse af at vi i fors\u00f8get p\u00e5 at ville det gode, ligesom Simon Peter, kommer til at g\u00f8re det onde. Men enhver der tager sit kors op med ydmyghed og selvransagelse, enhver der accepterer sin fejlbarlighed og affinder sig lydh\u00f8rhed, m\u00f8der Kristus med tilgivelse og vilje til forsoning.<\/p>\n <\/p>\n Bekendelse og forsagelse er t\u00e6t sammenknyttede. Men m\u00e5ske ogs\u00e5 bedst i den r\u00e6kkef\u00f8lge, f\u00f8rst en vedkendelse af at h\u00f8re Kristus til, og under fortegn af Guds n\u00e5de f\u00f8rst da en forsagelse af alt det uordentlige der regerer i os, og i verden for den sags skyld. F\u00f8rst troens klippegrund, s\u00e5 forsagelsen af det onde.<\/p>\n <\/p>\n Jesus er klar i spyttet. F\u00f8rst h\u00f8rer han og lovpriser Simons bekendelse, men derefter forsager han det onde, der arbejder i Simon Peter. Det er ikke Simon Peter der forsager det onde, det er Jesus selv. M\u00e5ske kan vi ikke selv, og m\u00e5ske kr\u00e6ver det bekendelse og b\u00f8n og en vished om at h\u00f8re Gud til, en tro p\u00e5 at Jesus ogs\u00e5 vil forsage det onde i os, n\u00e5r det stikker hovedet frem. M\u00e5ske er det korset vi hver is\u00e6r m\u00e5 tage op, at vi skal lade Jesus ransage vore hjerter. M\u00e5ske er det s\u00e5 radikalt at vi aldrig kan d\u00f8mme et andet menneske, men hver is\u00e6r m\u00e5 lade os n\u00f8jes med at have Kristus som dommer i vort eget liv. M\u00e5ske er det fris\u00e6ttelse at kunne bekende sig til den levende Guds s\u00f8n og regne med hans forsagelse, n\u00e5r vi har brug at se ud over os selv. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Salmer<\/strong><\/p>\n 748 Nu v\u00e5gne alle Guds fugle sm\u00e5<\/p>\n 56 Jesus er navnet magel\u00f8st<\/p>\n 968 Vi tror p\u00e5 \u00e9n Gud<\/p>\n 974 Jeg gemte alle ordene i hjertet<\/p>\n 52 Du Herre Krist<\/p>\n 927 En yndig og frydefuld sommertid<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 5. s\u00f8ndag efter trinitatis – 12.7.2020 |\u00a0Matt 16,13-26 |\u00a0af Rasmus N\u00f8jgaard | \u00a0 Jeg tror vi alle kender til at have magt over et andet menneske. N\u00e5r vi ved at vores r\u00e5d og vejledning er afg\u00f8rende for, hvilke valg et andet menneske tr\u00e6ffer, og n\u00e5r vi har muligheden for at l\u00f8se eller binde en anden, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,433,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3015","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3015","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3015"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3015\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3016,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3015\/revisions\/3016"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3015"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3015"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3015"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3015"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3015"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3015"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3015"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}