<\/p>\n
En uge f\u00f8r sommerferien havde han sammen med sin storebror lavet en plantegning af sandslottet. Lige s\u00e5 snart de fik ferie, skulle de k\u00f8re i sommerhuset og s\u00e5 kunne de komme til stranden. Da de var fremme, l\u00f8b de derned og fandt det perfekte sted til sandslottet. De gik straks i gang med skovle og spande, der blev lavet mure og hegn, t\u00e5rne og spir. Rundt om det hele gravede de en voldgrav og fandt et stykke drivt\u00f8mmer, som blev brugt som vindebro. De andre strandg\u00e6ster gik i en stor bue udenom, for de kunne godt se, at det var stor ingeni\u00f8rkunst, de havde gang i. En \u00e6ldre dame, der luftede sin hund gav dem penge til en is, hun syntes de havde bygget et meget imponerende sandslot, men sagde, at man skulle passe p\u00e5, ikke at komme til at falde i det.<\/p>\n
Det blev sandslottet, som de altid ville huske og b\u00e6re med dem som et barndomsminde. Murene var stivede med pinde og sten, storebroren havde sagt, det ville st\u00e5 i 1000 \u00e5r, det var der garanti for. Om aftenen udt\u00e6nkte de, hvad de skulle lave den n\u00e6ste dag. Ekstra t\u00e5rne og spir, flere soldater og huse, det skulle sikres, s\u00e5 ingen fjende kunne bryde ind og intet kunne undergrave murene. Om morgenen l\u00f8b de derned, mens solen var ved at st\u00e5 op, med en skovl i h\u00e5nden og tusinde nye id\u00e9er. Der var kun et lille hul i sandet tilbage. Mens de stod der, kom damen med hunden og bad dem d\u00e6kke resten til. Da de gik i gang, fandt de drivt\u00f8mmeret og nogle af skallerne, der havde d\u00e6kket sandslottet. Inden middag havde de f\u00e5et bygget et nyt sandslot.<\/p>\n
Hvor mange sandslotte har der ikke v\u00e6ret i verden? Selv i dag, lige nu, bygges der sandslotte over hele jorden. Du har m\u00e5ske ogs\u00e5 et sandslot inden i dig og har som de to br\u00f8dre stillet dine sandslotte op p\u00e5 stranden. B\u00f8rnene bliver ved med samme begejstring. \u00c5r efter \u00e5r bygger de sandslotte, mens vi voksne ved, at ingen af dem kan modst\u00e5 tidevandet. Om den unge mand fra evangeliet ogs\u00e5 har bygget sandslotte, kan vi kun g\u00e6tte p\u00e5. Jeg tror han har, for han b\u00e6rer ogs\u00e5 f\u00f8lelsen af, at tingene let forsvinder.<\/p>\n
Sandslotte er jo ikke det eneste, der med tiden forsvinder, listen er lang. M\u00e5ske er vi ogs\u00e5 ved at forsvinde og efterlader os kun en fordybning i sandet eller m\u00e5ske mindre. Det billigste du kan k\u00f8be, ja kronen i din lomme er mere evig end dig. Selv sandet holder l\u00e6ngere, end du g\u00f8r, alligevel er det alt det andet, der for os ser ud til at forsvinde. For vi b\u00e6rer ogs\u00e5 hver vores evighed i os – sandslottet fra sommeren, hvor vi lod os opsluge af legen og dr\u00f8mmen om, at vi nu havde bygget det ultimative sandslot, der med garanti kan modst\u00e5 ethvert angreb.<\/p>\n
Den unge mand, vi m\u00f8der i evangeliet, kan ikke v\u00e6re helt ung mere, for han har fornemmelsen af, at det hele forsvinder. Derfor sp\u00f8rger han Jesus, hvad godt han skal g\u00f8re for at arve evige liv? Evigt liv betyder, at tingene holder, s\u00e5 vi kan bygge videre i morgen. Evigt betyder, at vi ikke altid skal sk\u00e6rme os mod det uforudsigelige. Det var den unge mands dr\u00f8m, at f\u00e5 sikkerhed for evigt liv og selvf\u00f8lgelig kende prisen. Derfor sp\u00f8rger han Jesus, der har adgang til den evige Gud, om hvad han skal g\u00f8re for at arve evigt liv. For mens vores liv ser ud til at forsvinde som sandslotte p\u00e5 stranden, er Gud evig.<\/p>\n
Svaret til den unge mand er, at han skal holde budene. Det g\u00f8r han allerede, derfor sp\u00f8rger han nu om, hvad han mangler. Jeg tror, han g\u00f8r det, fordi han ikke rigtig kan m\u00e6rke, han ejer det evige liv. Han har ikke den der sikkerhed, som ville betyde alt for os, hvis vi havde den. Jesus svarer ham, at hvis han vil v\u00e6re fuldkommen sikker, skal han s\u00e6lge alt hvad han ejer og komme og f\u00f8lge ham. Det er der, som enhver har regnet ud, ikke meget garanti i. Jesus er v\u00e6k inden for et \u00e5r og efter ham, er det disciplene, der begynder at forsvinde. Den unge mand v\u00e6lger at g\u00e5 bort og s\u00e6tter sin lid til det han har og kan. P\u00e5 den m\u00e5de bliver han en kamel, der b\u00e6rer sin sikkerhed p\u00e5 ryggen med sig gennem livet. At opgive alting og f\u00f8lge Jesus var trods alt, at miste det liv en unge mand gerne ville have til at forts\u00e6tte i al evighed. Det ufuldkomne er faktisk for de fleste af os det egentlige liv, der hvor vi nyder trygheden i vores hjem eller et godt sandslot. Der er ingen sikkerhed for, at det kan forts\u00e6tte, men vi har l\u00e6rt, at vi kun overlever ved at bev\u00e6ge os. Derfor lykkedes det ikke Jesus den dag, at bringe det evige liv og den unge mands liv sammen. Den unge mand bliver ved sit liv og sit sandslot, de fleste havde nok heller ikke betalt prisen for at blive fuldkommen og byttet, det der er livet, til et liv i h\u00e6lene p\u00e5 Jesus.<\/p>\n
Det evige kan ikke begribes eller gribes med tanken, fordi vi mennesker er en bev\u00e6gelse i forandring. Det er ikke muligt, at f\u00e5 fat i det evige liv eller frelsen ved h\u00e5rdt arbejde, som vi kender det fra vores eget liv. Det er faktisk hele umuligt at f\u00e5 fat i det ved at gribe ud efter det. Vi kan ikke begribe det og m\u00e5ske netop derfor er det kun muligt for Gud. Det er i hvert fald hvad Jesus siger til sine disciple, da de er ved at fortvivle: \u201dFor mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. \u201d<\/em> S\u00e6tningen erstatter fortvivlelsen med et h\u00e5b om den mulighed, vi mennesker ikke har. For Guds mulighed er evigheden, hvor alting f\u00f8r eller siden bliver muligt ogs\u00e5 at f\u00e5 den unge mands liv og det evig liv til at finde hinanden. S\u00e6tningen giver ogs\u00e5 h\u00e5b til de to drenge, der st\u00e5r, ved det der f\u00f8r var et sandslot, for os er det umuligt, at f\u00e5 noget til at vare, men for Gud er det muligt.<\/p>\n Vi mennesker g\u00e5r stadig rundt i den ufuldkomne verden og opf\u00f8rer vores sandslotte. De fleste af os starter som drengene forfra, n\u00e5r et sandslot er skyllet bort. Det er tro at bygge, selv om vi ved, at tidevandet kommer og det hele forsvinder. Det forsvinder ikke til ingenting, for troen er ikke p\u00e5 intet, men p\u00e5 at Gud har et m\u00e5l og mening med det hele. Svaret til den unge mand, drengene p\u00e5 stranden og os der er kommet i dag er, at Gud er det evige iblandt os, der garanterer, at verden er, som den skal v\u00e6re, selv om livet som sandslottet er v\u00e6k i morgen. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n DK-5000 Odense<\/p>\n E-Mail: lrl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 6.\u00a0s\u00f8ndag efter trinitatis – 19.7.2020 |\u00a0Matt\u00e6us 19,16-26 |\u00a0af Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | En uge f\u00f8r sommerferien havde han sammen med sin storebror lavet en plantegning af sandslottet. Lige s\u00e5 snart de fik ferie, skulle de k\u00f8re i sommerhuset og s\u00e5 kunne de komme til stranden. Da de var fremme, l\u00f8b de derned og fandt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,441,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3045","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-19-chapter-19-matthaeus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3045","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3045"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3045\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3046,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3045\/revisions\/3046"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3045"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3045"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3045"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3045"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3045"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3045"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3045"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}