Salmer:<\/em><\/p>\n \u00a0DDS 736 <\/em><\/p>\n \u00a0DDS 299\/ Han glemmer mig aldrig (Kirkesangbogen) <\/em><\/p>\n — <\/em><\/p>\n DDS 369 <\/em><\/p>\n Kirkesangbogen 1004: Igen ber\u00f8rt<\/em><\/p>\n DDS 108<\/em><\/p>\n <\/p>\n Frygt ikke! Gud har styr p\u00e5 det! Han har talt vore hovedh\u00e5r \u2013 ogs\u00e5 dem, vi tabte \u2013 og de gr\u00e5 og de hvide. Han gemmer m\u00e6lket\u00e6nder og b\u00f8rnetegninger, tegner vore smil og andre menneskers knus som rynker. Vore t\u00e5rer gemmer han i en l\u00e6ders\u00e6k, Gud har b\u00e5de tal og styr p\u00e5 alt det, vi taber, han tager sig af det fortabte, forfaldent og hjemfaldent.<\/p>\n <\/p>\n Frygt ikke for, hvad der kan ske og hvad der kan komme \u2013 forf\u00f8lgelser, lidelse, d\u00f8d. Vi deler sk\u00e6bne og vilk\u00e5r med Jesus, som gik f\u00f8rst. Og en discipel st\u00e5r ikke over sin mester.<\/p>\n Frygt ikke!<\/p>\n <\/p>\n Hvordan skulle vi kunne v\u00e6re frygtl\u00f8se? Hvordan skulle vi kunne trodse hungersn\u00f8d, krige, sygdommes h\u00e6rgen, klimakaos, \u00f8del\u00e6ggelser og angstdiagnoser? Hjertets kulde og menneskers afvisning? Tvivlen? Tvivleren? Hvordan skulle vi v\u00e6re uden frygt for at g\u00e5 til grunde og falde til jorden som en spurv?<\/p>\n <\/p>\n Se p\u00e5 spurven, sm\u00e5fuglen \u2013 er den frygtl\u00f8s? Nja.. \u2013 det er da klart, den frygter for b\u00e5de kat og rovfugl, der med et snuptag kan og vil g\u00f8re ende p\u00e5 dens liv. Spurvens muntre hoppen omkring i st\u00f8vet og den h\u00f8jlydte pippen i kor med andre sm\u00e5fugle kan ses som poetisk ubekymrethed en morgenstund ved Genezaret S\u00f8. Men det er ogs\u00e5 en eksistenskamp for overlevelse og et stadigt r\u00e5b om f\u00e6llesskabets beskyttelse.<\/p>\n <\/p>\n Vi forst\u00e5r spurven bedre, end vi ved af, i disse tider, hvor faren er allestedsn\u00e6rv\u00e6rende: Smittefaren, de andres potentielle og usynlige farlighed, med al den omv\u00e6ltning og krise, der f\u00f8lger med.<\/p>\n Alligevel lever vi rimeligt sikkert og trygt, mere end de fleste. Vi frygter vel ikke s\u00e5 v\u00e6ldigt meget i det daglige, men v\u00e6bner os med t\u00e5lsomt mod, \u2013 t\u00e5lmodighed og omtanke. Vi st\u00f8tter os til f\u00e6llesskabets beskyttelse i det daglige samarbejde om at passe p\u00e5 hinanden, ligesom f\u00e6rdselsregler i trafikken. Vi v\u00e6nner os til en ny levem\u00e5de, tilpasser os.<\/p>\n <\/p>\n Men det var ikke dagligdagens frygt, Jesus talte om, – det var forf\u00f8lgelserne, udst\u00f8delsen, livsfaren ved at v\u00e6re discipel \u2013 v\u00e6kker det genklang i os?<\/p>\n <\/p>\n I denne del af Europa beh\u00f8ver vi ikke frygte for at g\u00e5 til gudstjeneste, eller for at b\u00e6re synlige tegn p\u00e5 troen som kors i halsk\u00e6den og fisk p\u00e5 bilen. Det g\u00e5r up\u00e5agtet hen.<\/p>\n Lidt mindre up\u00e5agtet bliver det, hvis vi giver os til at tale om vores tro. Det kan ligefrem g\u00e5 hen og blive en diskussion, en hed debat i avisen, et lille sk\u00e6nderi.<\/p>\n <\/p>\n Ville vi holde til forf\u00f8lgelser? Ville vi tie og skjule os som en trykket spurv? For et mumlet eller tavst Fadervor et par gange dagligt forandrer vel ikke en verden?<\/p>\n <\/p>\n Coronakrisen afsl\u00f8rer en st\u00f8rre frygtsomhed, end m\u00e5ske forventet. Vi holdt op med at fejre gudstjeneste i kirkerummet! Vi lukkede kirkerne! Og spurvene hoppede rundt i jordens st\u00f8v for at finde et fr\u00f8, en smule at leve p\u00e5, troen fandt sine ytringer i hjemmet og p\u00e5 nettet og ude i det fri, hvor vi stadig kunne g\u00e5 til kirke og kirkeg\u00e5rd, l\u00e6se opslag, m\u00f8de spor af forkyndelse. P\u00e5sken blev en pr\u00f8ve i synligg\u00f8relse af budskabet, – kirkens tro fandt sine veje ud til f\u00e6llesskabet. Lige med \u00e9t var vi tilbage i de f\u00f8rste kristnes spurvespor, om end p\u00e5 helt andre og trods alt blidere vilk\u00e5r. Troen m\u00e5tte finde sin vej, m\u00e5tte ud, m\u00e5tte tydeligg\u00f8res og r\u00e5bes fra tage og t\u00e5rne.<\/p>\n De f\u00f8rste disciple fik at m\u00e6rke, at j\u00f8derne ans\u00e5 dem for vantro, – spredere af falsk l\u00e6re, falsk tro. Og at romerne ans\u00e5 dem for statsfjendtlig virksomhed. Senere blev det v\u00e6rre i form af en forf\u00f8lgelse med b\u00e5de tortur og d\u00f8dsstraf. Statsmagt. Men kraften i troen lod sig ikke skjule eller tie \u2013 husmenigheder, hemmelige m\u00f8der med sang og opl\u00e6sning af breve, genfort\u00e6lling af historier om, hvad Jesus sagde og gjorde, f\u00e6llesspisning og madklub og mennesker der delte ud af, hvad de havde, og hjalp hvor de kunne. De kristne fik ry for at hj\u00e6lpe, g\u00f8re godt og ikke geng\u00e6lde ondt med ondt.<\/p>\n <\/p>\n Uden sammenligning, men dog med f\u00e6llestr\u00e6k fandt vi under den nyligt overst\u00e5ede nedlukning veje p\u00e5 internettet og satte spurvespor i hverdagen med telefonopkald og havebes\u00f8g, gennem h\u00e6kken samtaler og \u201dg\u00f8r det selv\u201d andagter. Det gik ikke helt up\u00e5agtet hen, vi fik en del bev\u00e5genhed i pressen, – og et hak i nakken fra et af de store dagblade, der bed m\u00e6rke i, at pr\u00e6ster lavede mindre end ellers af det s\u00e6dvanlige pr\u00e6stearbejde. Lad den, der kan t\u00e6nke, t\u00e6nke selv om det og om, hvad pr\u00e6sterne mon s\u00e5 fandt p\u00e5 at lave i stedet.<\/p>\n <\/p>\n En lille spurv, der kvidrer et sted, et kort og lille liv, inden den tilsyneladende sporl\u00f8st falder til jorden. Hvem passer p\u00e5 spurven? Og hvem passer p\u00e5 den lille tro, den skr\u00f8belige tillid, den b\u00e6vende due, der ikke rigtigt ved, om det g\u00e5r an, at s\u00f8ge mod og tr\u00f8st og pipper h\u00f8jt om tro og l\u00e6ngsel og tillid?<\/p>\n <\/p>\n Frygt ikke! Siger Jesus og inviterer til trods og opstand imod enhver resignation med begrundelsen, at vi er mere v\u00e6rd end mange sm\u00e5fugle, og selv, idet vi falder, er ledsaget af den usynlige, men allesteds deltagende fader.<\/p>\n <\/p>\n Det skulle indgyde os en vis fortr\u00f8stning og uforsagthed i livet. Vi er frihedens b\u00f8rn med mange muligheder!<\/p>\n Skulle vi frygte nogen fjende? Endsige frygte en fjende, der kan lade legeme og sj\u00e6l g\u00e5 fortabt i Helvedes ild? Tror vi virkeligt p\u00e5 det ?\u00a0 Regner vi med det ? Eller hvordan?<\/p>\n Er det de tanker, der v\u00e6kker os midt i natten og holder os rastl\u00f8st besk\u00e6ftiget?<\/p>\n <\/p>\n Nej, vel? Ikke til hverdag. Vi har l\u00e6rt det grundigt, at vi ikke skal frygte. At der er grund til trods mod enhver frygtsomhed. Vi er ansporet til opstand imod enhver kr\u00e6nkelse p\u00e5 vores frie ret til at t\u00e6nke, tro og tale ud om, hvad vi har p\u00e5 hjertet.<\/p>\n Alligevel frygter f\u00e6llesskabet mere end godt er, at nogen skal tale for st\u00e6rkt, tro for st\u00e6rkt, r\u00e5be det for h\u00f8jt ud over tagene.<\/p>\n <\/p>\n Det bliver ogs\u00e5 let s\u00e5 skingert og kunstigt, n\u00e5r det r\u00e5bes. S\u00e6rligt, hvis det udsiges som en trussel om straf, hvis ikke vi lystrer!<\/p>\n Den form for mission har aldrig virket \u2013 ret l\u00e6nge ad gangen.<\/p>\n Der findes ingen forkyndelse, ingen mission, der virker, hvis ikke den ene og alene er grundet p\u00e5 Kristus og dermed bliver et livgivende engagement i det andet menneske og en oprigtig vilje til det gode, – uden bagtanke om egen vinding eller ros.<\/p>\n <\/p>\n Derfor er det ogs\u00e5 kun muligt at overbevise ved at tale naturligt, ukunstlet, uforstilt og bare v\u00e6re den man er, med den tro, der fylder hjertet og derfor ogs\u00e5 pr\u00e6ger gerningerne. Hellig\u00e5ndens v\u00e6rk er at overtage \u2013 og det kr\u00e6ver, at vi selv tr\u00e6der til side og blot lader os fylde og handle med. Troen kommer af det, som h\u00f8res; og af konsekvenserne – eller gerningerne med andre ord – af det, som h\u00f8res.<\/p>\n <\/p>\n Hvad er der at frygte for? I sidste ende kan frygt kun bunde i en forestilling om, at Gud er en straffende, vred og nidk\u00e6r \u00a0regnskabsf\u00f8rer, der sender sit eget v\u00e6rk i fortabelsens ild.\u00a0 Den frygt er synd om noget! Frygt er mistillid til Gud, og frygten r\u00e5ber h\u00f8jt om alt det, l\u00f8gneren, bagtaleren, beelzebuul eller satan (dj\u00e6velen har mange navne) helst vil have os til at tro.<\/p>\n <\/p>\n Kristus viser os et andet Gudsbillede, en anden sammenh\u00e6ng mellem hjerte, gerninger og konsekvens. Han viser os en Fader, der holder spurvens sk\u00e6lvende hjerte i sin h\u00e5nd og har omsorg for mennesker midt i en verden af gru og skr\u00e6k og fald. De fortabtes redningsmand er han, der s\u00e6tter sit liv til for b\u00e5de spurve, for f\u00e5rene og for os. Der er grund til fortr\u00f8stning og mod. Der er \u00e5rsag til tilliden, og til den piblende b\u00e6k af taknemmelighed og k\u00e6rlighed, det kalder frem i os. S\u00e5 vi finder en vej, selv n\u00e5r muligheden for at m\u00f8des til gudstjeneste afsk\u00e6res, og det bliver sv\u00e6rt. Alt det diakoni og opfindsomhed, der piblende frem under nedlukningen var ikke pr\u00e6sters opfindsomhed, det var kirkens tro og tillid til det Jesus med hele sit liv som indsats r\u00e5bte ud i verden.<\/p>\n Inden han som en spurv lod sit liv falde trygt i den faderh\u00e5nd, der oprejste \u2013 og oprejser os til liv. Til d\u00e5d. Til Evighed. Amen!<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK-4100 Ringsted<\/p>\n Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Spurvens skjulte mod og eksistensens n\u00f8dvendige trods | 7. s\u00f8ndag efter trinitatis – 26.7.2020 |\u00a0Matt\u00e6us 10, 24-31 |\u00a0Anne-Marie Nybo Mehlsen | Salmer: \u00a0DDS 736 \u00a0DDS 299\/ Han glemmer mig aldrig (Kirkesangbogen) — DDS 369 Kirkesangbogen 1004: Igen ber\u00f8rt DDS 108 Frygt ikke! Gud har styr p\u00e5 det! Han har talt vore hovedh\u00e5r \u2013 ogs\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1370,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,423,157,108,111,412,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3058","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3058","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3058"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3058\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3059,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3058\/revisions\/3059"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1370"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3058"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3058"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3058"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3058"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3058"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3058"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3058"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}