<\/p>\n
Salmer:<\/p>\n
3 Lovsynger Herren, 333 Almindelig er Kristi kirke, 332 P\u00e5 Jerusalem det ny, 379 Der er en vej, 52 Du Herre Krist<\/p>\n
\u00a0<\/em><\/strong><\/p>\n At g\u00e5 til gudstjeneste i dag er som at blive udsat for et skybrud p\u00e5 en dejlig sommers\u00f8ndag.<\/p>\n Ordene v\u00e6lter ned og renser ud i den tunge trykkende t\u00f8vende kristne menighed \u2013 her hos os i dag! Profeten Mika – om levebr\u00f8dsprofeter uden visioner. Johannes\u2019 advarsel til sin menighed: tro ikke p\u00e5 alle, der taler p\u00e5 Hellig\u00e5ndens vegne, men unders\u00f8g dem for at se, om de kommer fra Gud. <\/em>Og endelig evangeliets myndige ord: Hvad bygger du dit liv p\u00e5? Og handler du derefter?<\/p>\n S\u00e5dan fosser ordene ned over os \u2013 som et skybrud!<\/p>\n Og det er sv\u00e6rt at v\u00e6re pr\u00e6st i dag, hvor der tales om de falske profeter, der mangler syner og indsigt. Ikke fordi pr\u00e6sten er en profet. Man kan blive helt tavs af frygt for at lyde falsk, v\u00e6re fuld af klicheer. Og jeg bekender: undervejs hertil var ordene skyllet v\u00e6k med skybruddet.<\/p>\n For vi v\u00e9d alle, at vi skal v\u00e6re p\u00e5 vagt for de falske profeter. Alle de r\u00e5dgiver og vejledere, herunder pr\u00e6ster, som fort\u00e6ller os, hvordan vi skal leve, hvad vi skal g\u00f8re for at sikre os mod skybruddene: en vandsikringsprop i kloakken. S\u00e5 kan vi bo og bygge i k\u00e6lderen i vores store villaer, i en tung duft af skyllemiddel, som lader os leve i god tro. Som om.<\/p>\n For skybruddene kommer. Og de griber ind i vores liv. Fra k\u00e6lder til kvist. Hvor meget isolering, vi end har lagt ind. Og vi gribes af r\u00e5dvildhed. For hvad st\u00e5r fast?<\/p>\n Og vi s\u00f8ger viden og r\u00e5d. Og sp\u00f8rger eksperterne. Hvad siger videnskaben? Det m\u00e5 v\u00e6re dem, vi skal lytte til. De kloge. Dem, der ved sked. Hvad skal vi g\u00f8re?<\/p>\n Men denne coronatid l\u00e6rer os, at videnskaben ikke er \u00e9n, men mange. Og at det kommer an p\u00e5, hvem vi sp\u00f8rger. Mundbind, karant\u00e6ne, sund fornuft? Videnskaberne er ikke enige. Og hele tiden kommer der ny viden til. Og vi bliver endnu mere forvirrede. Og det, som vi troede, stod fast, som objektiv viden, skrider under os.<\/p>\n Det er som at springe fra klippe til klippe i et brusende vandfald. Vi s\u00f8ger efter fast grund. Og r\u00e5dgivere, coaches, mentorer er blevet et stort marked. Ligesom kommunikationsr\u00e5dgivere, meningsdannere, klummeskrivere fylder os med analyser og fortolkninger og visioner.<\/p>\n Hele denne str\u00f8m af ord og r\u00e5d lytter vi til i h\u00e5b om at blive klogere \u2013 undg\u00e5 faldgruberne, de glatte klipper. Vi s\u00f8ger i sikkerhed. Fors\u00f8ger at sikre os.<\/p>\n Men skybruddene kommer. sygdom, ulykke, d\u00f8d, \u00f8konomisk ruin m\u00e5ske. Og vi kan ikke forberede os. Ikke gardere os. Men vi kan g\u00e5 i kirke!<\/p>\n Vi kan bekende os til Ham, som taler fra bjerget her i dag, mens fuglene synger og himlen er bl\u00e5. Taler som et skybrud – med myndighed. Og lader ordet blive k\u00f8d. Viser vejen ved selv at g\u00e5 den.<\/p>\n Priser de fattige i \u00e5nden lykkelige, fordi himmeriget er deres. Priser de s\u00f8rgende lykkelige, fordi de skal finde tr\u00f8st. Forkynder h\u00e5b, forkynder tro \u2013 k\u00e6rlighed: elsk ikke kun dem, der elsker dig. Elsk dine fjender. Bed ikke kun for dem, der beder for dig. Bed for den, der st\u00e5r dig imod. Alt hvad I vil at mennesker skal g\u00f8re mod jer, skal I g\u00f8re mod dem.<\/p>\n Og det rige, han d\u00e9r forkynder for os, er ikke kun en vision. Det er det ogs\u00e5. Men det er en virkelighed, der er allerede nu \u2013 i kraft af ham. Fordi han var det ord, i k\u00f8d og blod, inkarnerede det, ord og handling i \u00e9t.<\/p>\n Han d\u00f8de af det.<\/p>\n For vi bryder os ikke om at blive afsl\u00f8ret som falske profeter. Han f\u00e5r jo det hus, vi selv bygger, p\u00e5 os selv og vores eget, til at falde sammen.<\/p>\n Og de satte en stor klippe foran hans grav. Og p\u00e5 tredjedagen var klippen fjernet, og graven var tom.<\/p>\n Ordet er genopst\u00e5et. Som \u00e5nd. Hellig\u00e5nd. Den kan ikke holdes nede. Den er i verden. Midt i blandt os. Og den kalder p\u00e5 os \u2013 og vi g\u00e5r i kirke, og vi takker og priser Gud, og bekender: Jesus Kristus er Herre.<\/p>\n Men h\u00f8r! – Mange vil den dag sige til mig: Herre! Herre! Og jeg vil sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Forsvind! For I g\u00f8r ikke det, Gud vil have.<\/em><\/p>\n Ikke en hver der siger: Herre! Herre! og peger p\u00e5 alt det gode, vi har gjort for kirken, h\u00f8rer til hans hus.<\/p>\n Dagens evangelium er <\/em>et skybrud p\u00e5 en helt almindelig dejlig sommers\u00f8ndag!<\/p>\n Hvad skal vi g\u00f8re? Hvad skal vi s\u00e5 bygge vores liv p\u00e5?<\/p>\n P\u00e5 Ham. Ikke p\u00e5 os selv. Men p\u00e5 ham, som blev sendt til verden, Guds ord, i k\u00f8d og blod, for at v\u00e6re menneske blandt mennesker.<\/p>\n Vi skal bygge p\u00e5 ham, der ikke har som m\u00e5l i livet at frelse sig selv, – ligesom vi har det – men frelse alle os, der tror<\/em>, vi kan frelse os selv og hinanden.<\/p>\n Han garderede sig ikke mod skybruddene og alt det, der f\u00e5r grundlaget til at skride under os, men stillede sig ud i det, stillede sig d\u00e9r – som en klippe blandt alle os r\u00e5dvilde mennesker, n\u00e5r vi tror, at alt er tabt, har mistet h\u00e5bet, og alt er tomhed.<\/p>\n Han tog kampen op mod kaoskr\u00e6fterne, mod menneskets \u2013 og pr\u00e6sters – selvretf\u00e6rdighed, hykleri og d\u00f8mmesyge, og ogs\u00e5 mod vores selvhad og selvfors\u00f8mmelse. Han bar vores skyld og tog vores skam.<\/p>\n Han r\u00e5bte ad kaoskr\u00e6fterne og befalede dem at falde til ro \u2013 med myndighed. Og de lyttede.<\/p>\n Og menneskene blev sl\u00e5et af forundring. Som vi bliver, n\u00e5r vi, i de allerv\u00e6rste kriser i vores liv, kan v\u00e6re s\u00e5 heldige at kunne opleve, at der er noget, der b\u00e6rer os d\u00e9r \u2013 og som st\u00e5r fast.<\/p>\n Og erfarer, med krop og sj\u00e6l, at vi ikke kan takke os selv for det. Det er noget, der vil vise sig. Det er noget, der sker. Med os. For os.<\/p>\n Det kaldes n\u00e5de. Og den n\u00e5de kalder en dyb taknemmelighed frem.<\/p>\n Og det vil v\u00e6re overfl\u00f8digt at sige, at den skal vi leve p\u00e5 og handle efter. For det er det, der giver sig selv. Tro og handling er uadskillelige st\u00f8rrelser. Vi har slet ikke noget valg. Vi kan ikke v\u00e6lge mellem at bygge p\u00e5 sand eller p\u00e5 klippe. Det giver sig selv, hvis vi h\u00f8rer p\u00e5 ham. Og h\u00f8rer det, han siger. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva T\u00f8jner G\u00f6tke<\/p>\n DK-5230 Odense M<\/p>\n Email: etg(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 8. s\u00f8ndag efter trinitatis – 2.8.2020 |\u00a0Mika 3, 5-7 \/ 1 Joh 4,1-6 \/ Matt 7 22-29 |\u00a0Af Eva T\u00f8jner G\u00f6tke | Salmer: 3 Lovsynger Herren, 333 Almindelig er Kristi kirke, 332 P\u00e5 Jerusalem det ny, 379 Der er en vej, 52 Du Herre Krist \u00a0 At g\u00e5 til gudstjeneste i dag er som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1385,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,56,30,2,157,108,111,304,460,459,153,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3085","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-1-johannes","category-micha","category-at","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-eva-tojner-goetke","category-kapitel-03-chapter-03-micha","category-kapitel-04-chapter-04-1-johannes","category-kapitel-7-chapter-7","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3085","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3085"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3085\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3086,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3085\/revisions\/3086"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1385"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3085"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3085"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3085"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3085"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3085"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3085"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3085"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}