Salmer:<\/p>\n
726-409-886-376-1. Efter altergang 474<\/p>\n
Kan I huske, hvordan det var for bare f\u00e5 \u00e5r siden, n\u00e5r man var i K\u00f8benhavn, og der kom japanere og amerikanere hen og bad en om at tage et billede af dem? Store, dyre kameraer betroede de gladelig en, mens de selv og familien stillede op foran Den lille havfrue, Amalienborg og Pl\u00e6nen i Tivoli. Man stod med mindre formuer i h\u00e6nderne nogle gange. Og de gode mennesker t\u00e6nkte tilsyneladende ikke tanken, at man kunne stikke af med deres apparat. Ej heller, at man ikke kunne fotografere. F\u00f8r de digitale kameraers tid kunne man jo ikke se billederne, f\u00f8r man var kommet hjem og havde f\u00e5et dem fremkaldt, og s\u00e5 var det for sent at st\u00e5 i Tokyo og opdage, at den danske t\u00e5be havde sat sin egen tommelfinger foran linsen, f.eks. Det var r\u00f8rende tillid, de viste en, de fremmede turister.<\/p>\n
Dengang. For nu er det slut. Da jeg var i K\u00f8benhavn i denne sommer, gik turisterne rundt med selfiest\u00e6nger. I ved, de der pinde som man kan s\u00e6tte mobilen p\u00e5, s\u00e5 man kan tage et billede af sig selv foran en sev\u00e6rdighed uden at bede andre om hj\u00e6lp.<\/p>\n
Smart er det. Og kedeligt. Man f\u00e5r ikke en chance for at f\u00e5 lov at betjene med et spejlrefleks kamera i Roll Royce klassen mere. Det er slut med at blive takket overstr\u00f8mmende og hjerteligt, som kun amerikanere kan g\u00f8re det. Og hvad ser de egentlig, turisterne, n\u00e5r de g\u00e5r der i et solbeskinnet K\u00f8benhavn med et mobilkamera p\u00e5 en stang foran sig vendt mod deres eget ansigt? De ser sig selv. Med skiftende k\u00f8benhavnsk baggrund, men mest vel sig selv.<\/p>\n
Og inden vi nu sv\u00f8mmer hen i forargelse over tidens d\u00e5rskab og dens menneskers trang til selviscenes\u00e6ttelse, s\u00e5 st\u00e5r Jesus i evangeliet i dag og r\u00e5ber, at s\u00e5dan har det \u2013 nej, s\u00e5dan har vi<\/em> \u2013 altid v\u00e6ret: Selvoptagede. Nu giver teknikken os s\u00e5 bare mulighed for ogs\u00e5 at v\u00e6re selv-optagende<\/em>.<\/p>\n Men selviscenes\u00e6ttelsen er alts\u00e5 ikke noget nyt f\u00e6nomen. Det eksisterede ogs\u00e5 p\u00e5 Jesu, eller i hvert fald p\u00e5 evangelisten Matt\u00e6us\u2019 tid.\u00a0 De fysiske selfiest\u00e6nger var ikke opfundet, men form\u00e5let med dem \u2013 selviagttagelsen og selvpromoveringen, den kendte de ogs\u00e5 til p\u00e5 torvepladserne i Israel for godt 2000 \u00e5r siden. Ungerne sad ikke med n\u00e6sen i mobilen og ipaden, nej, men de var s\u00e5m\u00e6nd lige s\u00e5 fanget i deres egen, lille verden. De unger, som Jesus sk\u00e6lder os ud for at ligne. Dem, der sidder og brokker sig over, at de er dem, de andre <\/em>ikke vil lege med. \u201dVi<\/em> spillede p\u00e5 fl\u00f8jte, men I dansede ikke; vi<\/em> sang klagesange, og I s\u00f8rgede ikke\u201d, r\u00e5ber de med de \u00e5ndelige selfiest\u00e6nger h\u00f8jt h\u00e6vede. De selfiest\u00e6nger, som forhindrer os i at se andet i billedets forgrund end os selv.<\/p>\n I ulvedebat, flygtningediskussion, omsk\u00e6ringsproblematikken er selfiesynsvinklen et demokratisk problem. N\u00e5r de andre reduceres til \u201dfaktaresistente ignoranter\u201d, eller n\u00e5r \u201dvi har flertallet bag os\u201d bliver brugt som argument for, at vi ogs\u00e5 har ret, s\u00e5 er vi p\u00e5 den demokratisk glatis, hvor man rutscher mod flertalsdiktaturets dybe, farlige v\u00e5ge.<\/p>\n Men det er alts\u00e5 ogs\u00e5, if\u00f8lge evangelisten Matt\u00e6us, som levede f\u00f8r nogen havde opfundet den danske demokratimodel, – det er ogs\u00e5 helt grundl\u00e6ggende en m\u00e5de at se og tale om de andre p\u00e5, som forhindrer os i at se og h\u00f8re, hvad det er, Vorherre vil os. For det er jo det, han siger de tyranniske unger p\u00e5 torvet g\u00e5r glip af. \u201dDenne sl\u00e6gt\u201d kalder han dem \u2013 og os. Og i bibelsk sprogbrug er \u201ddenne sl\u00e6gt\u201d det faste udtryk for dem, der ser og m\u00f8der Guds frelse og befrielse, men ikke reagerer p\u00e5 den. Det er alts\u00e5 ikke bare almindelig kedsomhed, der breder sig d\u00e9r p\u00e5 torvet i middagsheden. Det er meget v\u00e6rre. \u201dGl\u00e6den skal v\u00e6re for hele folket\u201d, sang englen til jul. Nu ser det ud til, at hele folket er revnede ligeglade.<\/p>\n Og s\u00e5 giver han sig til at r\u00e5be. Jesus. H\u00f8jt og i strid med al nyere p\u00e6dagogisk forskning giver han sig til at sk\u00e6lde os ud for at v\u00e6re sure og tv\u00e6re og umulige. True, g\u00f8r han ogs\u00e5. Med straf og fortabelse. Enhver, der har med mennesker at g\u00f8re, ved, at det ikke virker. Jo, man kan nok skr\u00e6mme og true folk til at parere ordre. Man kan skr\u00e6mme og true folk til at skjule deres surhed og tv\u00e6rhed og modstand, men man kan ikke skr\u00e6mme og true folk til at indse, man har ret. Tv\u00e6rtimod.<\/p>\n Og \u00e6rlig talt, burde Vorherre ikke vide det? N\u00e5r nu vi andre ved det?<\/p>\n Jo. Det burde han vel. Og alligevel lader han alts\u00e5 ikke v\u00e6re. Som man ikke lader v\u00e6re med at r\u00e5be, h\u00f8jt og advarende, n\u00e5r man ser nogen, der er i fare. S\u00e5 handler ens r\u00e5b hverken om at f\u00e5 sin vilje eller f\u00e5 den anden til at adlyde. Det handler om at redde den anden. Og s\u00e5 g\u00f8r man alt for at p\u00e5kalde sig den andens opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n Er det s\u00e5dan, Jesu r\u00e5beri og sk\u00e6lden ud skal h\u00f8res? Han vil <\/em>have vores opm\u00e6rksomhed. Han vil<\/em> have os med et andet sted hen. Han vil<\/em> have os til at flytte os, s\u00e5 alt det og alle dem bag os kan komme frem i lyset. Han vil<\/em> have os til at se smide de selfiest\u00e6nger og stoppe med den evige selvbetragtning, som leder efter succeserne, men ogs\u00e5 spotter alle fejl, mangler, svigt og svagheder og skammer os ud for os selv, og slavebinder os i en selvbebrejdelsernes forbandede selvkredsen. S\u00e5 hold dog op, r\u00e5ber han. For han vil <\/em>have os til at se os selv med andre end vores egne \u00f8jne. Nemlig med hans, Vorherres \u00f8jne.<\/p>\n De \u00f8jne, som genkender Guds eget billede i mennesker. I alle mennesker. Der er ikke et eneste menneske, som Gud ikke kan genkende sig selv i.<\/p>\n -N\u00e5r Jesus med stor appetit og udelt forn\u00f8jelse spiser og drikker med dem, vi ikke t\u00f8r eller bryder os om at v\u00e6re i selskab med<\/p>\n -N\u00e5r Jesus r\u00f8rer ved folk med ul\u00e6kre sygdomme og lader sig r\u00f8re ved af skamfulde kvinder med og uden t\u00f8rkl\u00e6der og upassende udsl\u00e5et h\u00e5r<\/p>\n -N\u00e5r han s\u00e6tter lamme i bev\u00e6gelse, og f\u00e5r stumme til at synge, og sluk\u00f8rede til at spidse \u00f8rer<\/p>\n s\u00e5 er det d\u00e9t, Guds p\u00e5 en gang genkendende og nyskabende blik, der virker og bev\u00e6ger og s\u00e6tter i gang.<\/p>\n Der er ikke et eneste menneske, som Gud ikke kan genkende sig selv i. Det er det, vi skal se og h\u00f8re og tro. I denne sl\u00e6gt, som i alle de forudg\u00e5ende. Og vi kan se og h\u00f8re og tro det. Vi har ingen undskyldning for ikke at g\u00f8re det. For \u201dvisdommen har f\u00e5et ret ved sine gerninger\u201d, siger Jesus, i den ene s\u00e6tning hvor han afbryder sin egen, vrede talestr\u00f8m et \u00f8jeblik. \u201dDog, visdommen har f\u00e5et ret ved sine gerninger\u201d.<\/p>\n Visdommen \u2013 det er sig selv, han taler om. N\u00e5r Jesus siger, at visdommen har f\u00e5et ret ved sine gerninger, s\u00e5 er det sig selv, han taler om. Der er en dom, som allerede er <\/em>afsagt. Der er gerninger, som aldrig kan g\u00f8res ugjorte eller miste deres v\u00e6rdi. Visdommens gerninger, Jesu gerninger, dem, der fik mennesker til at rejse sig op og tro sig genkendt som Guds, de gerninger beholder altid ret.<\/p>\n Og derfor giver han \u00e5benbart ikke op, Vorherre. Derfor bliver han ved med at g\u00f8re de gerninger. N\u00e5r vi kommer ud p\u00e5 den anden side af kirked\u00f8ren, ligger torvene der \u2013 de steder, hvor vi m\u00f8des – Morten Larsens plads, k\u00f8bmandens k\u00f8ledisk, b\u00e6nken i anl\u00e6gget eller ventev\u00e6relset hos l\u00e6gen. Og der risikerer vi stadig at blive afbrudt af ham midt i vores eget, vores egne tankespind, vores egen lykke eller ulykke. For han bliver ved med at r\u00e5be og kalde og sige imod og tr\u00f8ste og muntre op. Med stemmer vi kender, og med stemmer, vi ikke har h\u00f8rt f\u00f8r. Men h\u00f8rer vi ordentlig efter, kan vi genkende klangen. Den kommer herovenfra. Amen.<\/p>\n Pastor Margrethe Dahlerup Koch<\/p>\n