Salmer: 10, 397, 151, 320, 522\/28.<\/p>\n
\u00a0<\/strong><\/p>\n Man kan g\u00f8re sig mange tanker om den s\u00e5kaldte synderinde i Simon Faris\u00e6erens hus. Det er helt sikkert, at hun stikker voldsomt ud i forhold til det \u00f8vrige selskab. Det er imidlertid ikke hende, der er hovedpersonen, men derimod Simon, og det er han p\u00e5 grund af sit had imod kvinden. Hvorfor had? Alt for sj\u00e6ldent stiller vi det sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvorfra kommer hadet? Grunden til, at vi ikke stillet sp\u00f8rgsm\u00e5let s\u00e5 tit eller snarere anser det for naivt, er m\u00e5ske vores indlejring i en kultur, der t\u00e6nker i dem\/os mods\u00e6tningsforhold, som kombinerer st\u00e6rke indre v\u00e6rdier med frygten for en omverden, der ved at v\u00e6re anderledes udfordrer og \u201dtruer\u201d de samme v\u00e6rdier. Hvorfor kan Simon ikke have nok i sit eget, i gl\u00e6den ved loven og dens adf\u00e6rdsregler, der for ham repr\u00e6senterer sandheden? Hvorfor hadet mod den anden? Jesu dagsorden er en ganske anden.<\/p>\n Den engelske historiker og forfatter James Hawes udgav i 2017 en Tysklandshistorie, som ikke alene blev nr. 1 p\u00e5 bestseller listen i Sunday Times, men i kraft af par markante pointer ogs\u00e5 vakte en del opm\u00e6rksomhed, ikke mindst i Tyskland, hvad man sagtens forst\u00e5r. \u201dThe Shortest History of Germany\u201d hed den, eller \u201dDie k\u00fcrzeste Geschichte Deutschlands\u201d, der er titlen p\u00e5 den tysksprogede udgave, der kom \u00e5ret efter, og som jeg f\u00f8r sommerferien var heldig at f\u00e5 for\u00e6ret af en tysk bekendt.<\/p>\n James Hawes, der i parentes bem\u00e6rket er tysk gift og s\u00e5ledes ogs\u00e5 ad den vej har f\u00e5et Tyskland ind under huden, begynder sin historiefort\u00e6lling (der i h\u00f8j grad r\u00f8rer ved vores egen danske historie, hvad vi til fulde er blevet mindet om her i Genforenings\u00e5ret) 500 \u00e5r f\u00f8r Kristi f\u00f8dsel for f\u00f8rst at slutte med Angela Merkel og nutiden, idet hele hans id\u00e9 netop er at pr\u00f8ve at forst\u00e5 historien i det lange lys og herunder se, hvordan begivenheder langt tilbage i tiden stadig virker ind p\u00e5 nutiden og er med til at forme den. Det er et meget, meget fascinerende perspektiv, som jeg ikke skal underholde med i detaljer. Kun vil jeg kort referere et par af bogens pointer \u2013 og m\u00e5ske dem, der gav anmelderen i Die Zeit anledning til at notere, at forfatteren med bogen har s\u00f8rget for: \u201dfurore\u201d!<\/p>\n For det f\u00f8rste siger Hawes, at det ikke er s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at det har v\u00e6ret sv\u00e6rt at forene \u00d8st- og Vesttyskland efter murens fald og fortsat er det. Den vanskelighed g\u00e5r tilbage til Romerriget, som det aldrig lykkedes at vinde varigt fodf\u00e6ste \u00f8st for Elben. Og s\u00e5dan vil det fortsat v\u00e6re, for der g\u00e5r ned igennem Tyskland et historisk betinget skel mellem to vidt forskellige kulturer og p\u00e5virkningsstr\u00f8mme, og det skel g\u00e5r ved Elben. Det forenede Tyskland var alene Bismarcks projekt fra 1871, der i det tyvende \u00e5rhundrede da ogs\u00e5 f\u00f8rte ud i to store katastrofer.<\/p>\n For det andet overvejer Hawes, hvem det var, der bragte Hitler og hans hadefulde regime til magten, og har i den forbindelse set p\u00e5 tilh\u00e6ngernes konfessionelle baggrund. M\u00e5lt p\u00e5 situationen i 1932, noterer han sig s\u00e5ledes, har Hitler i omr\u00e5derne i Tyskland med en overvejende katolsk baggrund opbakning fra 17 % af befolkningen, i omr\u00e5derne med en overvejende protestantisk baggrund derimod fra 83 % af befolkningen. Det g\u00f8r ondt p\u00e5 en lutheraner at l\u00e6se. Det er tal, som \u2013 uanset, at virkeligheden bag tallene givetvis er mere kompleks end tallene antyder, hvis man dykker ned i den \u2013 alligevel synes at udfordre tesen om, at kristendom og politik intet har med hinanden at g\u00f8re! Hvorom alting er: Hawes antyder, at lutherdommen har programmeret den lutherske kultur i retning af en dem-os t\u00e6nkning og forestillingen om at v\u00e6re et offer (for fjendtlige kr\u00e6fter, der vil tage sandheden fra os). Kan det ogs\u00e5 have v\u00e6ret en utilsigtet forprogrammering af det had, nazismen levede af?<\/p>\n Flere sp\u00f8rgsm\u00e5l rejser sig naturligvis, f.eks.: Ligger en del af forklaringen p\u00e5 den store forskel p\u00e5 de to tal ogs\u00e5 i en s\u00e6rlig luthersk lydigheds- og pligtkultur? Hvad ville der v\u00e6re sket, hvis paven sammen med sine lutherske br\u00f8dre blandt pr\u00e6ster, provster og biskopper var troppet hos Hitler dagen efter dennes ber\u00f8mte tale for Rigsdagen i Berlin januar 1939 – hvor han varslede j\u00f8dernes udslettelse i Europa og d\u00f8den for enhver gejstlig, der satte sig op imod ham \u2013 og havde sagt til ham: Tag os f\u00f8rst! <\/em>Ihukommende Jesu ord i Bjergpr\u00e6dikenen: Frygt ikke dem, der sl\u00e5r legemet ihjel, men ikke kan sl\u00e5 sj\u00e6len ihjel\u2026<\/em><\/p>\n For Simon Faris\u00e6eren er troen i praksis et s\u00e6t adf\u00e6rdsregler, der skal overholdes; hvis ikke det sker, venter udst\u00f8delsen; udst\u00f8delsen af f\u00e6llesskabet, af kollektivet, af samfundet; i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde trues der med stening \u2013 det l\u00e6ser vi et par steder – som det synlige og konsekvente udtryk for Guds vrede og straf.<\/p>\n For Jesus er troen et personligt forhold mellem Gud og den enkelte, hvilket han demonstrerer ved fysisk at stille sig p\u00e5 synderindens side over for moralens vogter, Simon. Ikke at synderinden ikke er en synder, det er hun sikkert, men det skal Simon ikke have nogen hadefuld mening om. Det er alene en sag mellem hende og Gud. \u00a0Gud er alene den, der d\u00f8mmer og \u2013 i sin n\u00e5de \u2013 oprejser et menneske. Det skal hverken Simon eller noget andet menneske have nogen mening om. Med Jesus er lovreligionens tid \u2013 forst\u00e5et som en samfundsm\u00e6ssig praksis, der vil tage Gud til indt\u00e6gt for en bestemt samfundsorden – forbi og erstattet af n\u00e5dens tid. Som Paulus udtrykker det i dagens epistel: Jesus er lovens ende. Det er klart, at for den, der betragter Gud som et regels\u00e6t, der skal f\u00f8lges, s\u00e5 bliver det kristne gudsforhold, der lever af tro og tillid, ensbetydende med ateisme og vantro.<\/p>\n Men bliver det ikke for let, dette med \u201dlovens ende\u201d? Vi Simon Faris\u00e6eren og mange andre sp\u00f8rge.<\/p>\n Nej, det bliver under alle omst\u00e6ndigheder aldrig let at v\u00e6re menneske i denne verden, hvor tiden, eller som de gamle ville sige: forg\u00e6ngeligheden, hersker over os.<\/p>\n Enhver, der lever og handler i verden, ved, at tiden er den gud, der tr\u00e6kker en streg for os og siger for sent, forkert, fortabt, og slet ikke godt nok. S\u00e5dan har den sikkert talt mange gange til vores synderinde, som den mange gange har talt til os alle. Har vi tiden som gud, har vi ikke brug for nogen d\u00f8mmende Gud i yderligere.<\/p>\n Hvis der alts\u00e5 i denne verden alligevel findes gl\u00e6de, taknemlighed, k\u00e6rlighed og endda lidt sj\u00e6lefred, er det udelukkende n\u00e5dens v\u00e6rk. Hvis synderen og synderinden har en chance, er det n\u00e5dens v\u00e6rk. Hvis mennesket har en chance, er det n\u00e5dens v\u00e6rk. Eller: Evighedens v\u00e6rk.<\/p>\n Det er selvf\u00f8lgelig synd for Simon Faris\u00e6eren. Han t\u00e6nker, som han er opdraget til, og som man t\u00e6nker under det herskende sandhedsregime. Og han f\u00e5r sig en overraskelse ved Jesu ord om k\u00e6rlighed og tilgivelse \u2013 og ved den rolleombytning, der sker i Jesu ord. N\u00e5r synderinden fremh\u00e6ves for sin gode gerning, mens han, Simon den Rene, skammes ud for sit h\u00e5rde hjerte.<\/p>\n I dagens f\u00f8rste l\u00e6sning fra Femte Mosebog stiller den nidk\u00e6re lovgud os over for livet og lykken p\u00e5 den ene side og d\u00f8den og ulykken p\u00e5 den anden. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, g\u00e5r det dig godt. I modsat fald bliver du udryddet. Det er en meget simpel logik, men et frygteligt regime at leve under. Livet bliver lov, regler, ford\u00f8mmelse, frygt, angst og skulende faris\u00e6ere. Det har Paulus fattet: Lovguden skaber lovmennesker, nidk\u00e6re paragrafryttere.<\/p>\n I sin \u00e5benbaring i Kristus viser Gud sig at se alt fra menneskets side. Og der breder sig en ufattelig gener\u00f8sitet, n\u00e5r ikke tiden og ikke loven l\u00e6ngere er gud \u2013 men Gud selv \u00e5benbarer sig som k\u00e6rlighed. N\u00e5r for sent derfor ikke er for sent i evighedens perspektiv. N\u00e5r dommeren er blevet til forsvareren, og mennesket ser sig selv i det n\u00e5dens spejl, der kaster vor fortabte mulighed genvundet tilbage.<\/p>\n P\u00e5 Golgata vender Gud i skikkelse af Jesus Kristus om man s\u00e5 m\u00e5 sige loven imod sig selv. Han vil ikke had, men forsoning, og det er i kristendommen det fundament, som h\u00e5bet st\u00e5r p\u00e5, h\u00e5bet for det enkelte menneske, for livet imellem os og for verden.\u00a0 Hvor selvretf\u00e6rdighedens had udm\u00e6rker sig ved altid at redde sig selv, hvem og hvor mange der s\u00e5 end skal ofres p\u00e5 den konto, og hvor mange hadefulde fordrejninger af sandheden, der skal til undervejs, s\u00e5 handler Gud i skikkelse af Jesus fra Nazaret i solidaritet med synderinden og det udsatte menneskeliv og ofrer sig for enhver af os uden noget fors\u00f8g p\u00e5 at gemme sig for livets sorg, vildveje og smerte og is\u00e6r uden at fors\u00f8ge at udpege syndebukken. Det er selve l\u00e6restykket om forskellen p\u00e5 Jesus og Simon Faris\u00e6eren, og det er for os alle et godt stykke.<\/p>\n Gl\u00e6delig s\u00f8ndag. Amen.<\/p>\n Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n DK-6760 Ribe<\/p>\n Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 11. s\u00f8ndag efter trinitatis – 23.8.2020 |\u00a0Lukas 7,36-50a | af Jens Torkild Bak | Salmer: 10, 397, 151, 320, 522\/28. \u00a0 Man kan g\u00f8re sig mange tanker om den s\u00e5kaldte synderinde i Simon Faris\u00e6erens hus. Det er helt sikkert, at hun stikker voldsomt ud i forhold til det \u00f8vrige selskab. Det er imidlertid ikke hende, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,261,484,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3197","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-jens-torkild-bak","category-kapitel-07-chapter-07-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3197","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3197"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3197\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3200,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3197\/revisions\/3200"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3197"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3197"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3197"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3197"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3197"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3197"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3197"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}