{"id":3241,"date":"2020-08-25T09:02:51","date_gmt":"2020-08-25T07:02:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3241"},"modified":"2020-08-25T09:06:07","modified_gmt":"2020-08-25T07:06:07","slug":"der-findes-ikke-nogen-bagdor-til-et-menneskehjerte","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/der-findes-ikke-nogen-bagdor-til-et-menneskehjerte\/","title":{"rendered":"Der findes ikke nogen bagd\u00f8r til et menneskehjerte"},"content":{"rendered":"

12. s\u00f8ndag efter trinitatis – 30.8.2020 |\u00a0<\/strong>Jonas Bog 2 og Matth\u00e6us 12, 31-42 |\u00a0Peter Fischer-M\u00f8ller |<\/h3>\n

Det er ved at v\u00e6re forbi med de lyse n\u00e6tter for i \u00e5r. N\u00e5r klokken er 10 er det m\u00f8rkt, og det begynder f\u00f8rst at lysne igen ved 4tiden. Som barn elskede jeg sommeren med dens lyse n\u00e6tter, og jeg blev altid lidt beklemt, n\u00e5r vi n\u00e5ede her hen i slutningen af august, og det var tydeligt, at nu blev n\u00e6tterne bare m\u00f8rkere og l\u00e6ngere – og at s\u00e5dan ville det blive ved helt til jul. Jeg var nemlig ret s\u00e5 m\u00f8rker\u00e6d.<\/p>\n

Det er jeg ikke mere, men til geng\u00e6ld kan jeg \u2013 som vel de fleste voksne \u2013 have n\u00e6tter, fulde af m\u00f8rke tanker og urolige dr\u00f8mme, n\u00e6tter der f\u00f8les som om man var slugt af et v\u00e6ldigt havdyr, n\u00e6tter hvor man f\u00f8ler sig ensom og bange og ikke kan finde retning og mening i noget som helst.<\/p>\n

Oven p\u00e5 s\u00e5dan en nat kommer daggryet som en befrielse. Det er som at blive hostet op p\u00e5 stranden af nattens hvalfisk, at f\u00e5 sk\u00e6nket en ny dag, hvor vi kan se hinanden og tale sammen og gl\u00e6de os over livet.<\/p>\n

Det er her vi er nu, p\u00e5 det t\u00f8rre land, endnu en dag har vi f\u00e5et givet.<\/p>\n

Man kan se det som et tegn, vi f\u00e5r, et tegn p\u00e5 at Gud er til, et tegn p\u00e5 Guds n\u00e5de og k\u00e6rlighed.<\/p>\n

N\u00e5r vi samles til gudstjeneste, s\u00e5 er det netop for at hj\u00e6lpe hinanden og f\u00e5 hj\u00e6lp fra Gud til at tyde tegnene. N\u00e5r vi samles netop om s\u00f8ndagen er det fordi s\u00f8ndag er opstandelsesdagen, fordi det var p\u00e5ske s\u00f8ndag morgen Jesus opstod, blev udfriet, ikke kun af nattens bekymring og uro, men af d\u00f8dens m\u00f8rke, som tegnet p\u00e5 at intet nu nogensinde skal kunne skille os fra Guds k\u00e6rlighed. Det er s\u00f8ndag, vi lever og er til. Her i kirken \u00f8ver vi os p\u00e5 at tyde de daglige tegn.<\/p>\n

Tr\u00e6k vejret, m\u00e6rk brystkassens bev\u00e6gelse op og ned! Hver eneste morgen, hvert eneste \u00e5ndedrag er i virkeligheden et lille mirakel!<\/p>\n

Men ofte er vi som blinde overfor Guds livstegn.<\/p>\n

Det at vi er i live og m\u00e5ske endda er raske og har arbejde og mad p\u00e5 bordet og tag over hovedet og mennesker omkring os, der holder af os \u2013 det kommer vi s\u00e5 let til at opfatte som det selvf\u00f8lgeligste af verden. Som noget vi egentlig bare har ret til og krav p\u00e5.<\/p>\n

Sortseere er vi m\u00e5ske ikke, men mange af os har lettere ved at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 fejlene end p\u00e5 det fantastiske. Aviserne er fulde af alt det, der er noget i vejen med, alt det, der g\u00e5r galt i verden. Og vi sp\u00f8rger os selv og hinanden: hvorfor tillader Gud den slags? hvorfor griber Gud ikke ind? Er det her ikke tydelige tegn p\u00e5 at der slet ikke er nogen Gud til? Men er det virkelig s\u00e5 galt? Er der ikke bedre historier at fort\u00e6lle? Det vil en r\u00e6kke bistands- og udviklingsorganisationer hj\u00e6lpe os med at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. De har igangsat kampagnen: \u201dVerdens bedste nyheder\u201d, som l\u00f8ber af stablen her i september, og hvor vi bl.a. f\u00e5r at vide, at fattigdommen i verden faktisk er p\u00e5 retur og at flere b\u00f8rn end nogen sinde f\u00e5r en uddannelse. Og at det nytter noget at hj\u00e6lpe n\u00f8dlidende og socialt udsatte og give udviklingsbistand.<\/p>\n

At medf\u00f8lelse og gavmildhed findes og t\u00e6nder sm\u00e5 glimt af lys rundt om i verden, glimt af Guddommeligt n\u00e6rv\u00e6r m\u00e5ske. Men t\u00f8r vi tro p\u00e5 det?<\/p>\n

De kloge hoveder i evangeliet i dag ville ogs\u00e5 gerne have nogle klare tegn at holde sig til. Ja de ville allerhelst have beviser. Beviser for, hvad det egentlig var, der var p\u00e5 f\u00e6rde omkring Jesus. For det var selvf\u00f8lgelig udm\u00e6rket \u2013 som de havde set \u2013 at en blind havde f\u00e5et synet igen, men m\u00e5ske var det bare et tilf\u00e6lde, m\u00e5ske var det bare et smart trick. M\u00e5ske var han i virkeligheden ude p\u00e5 noget skummelt, ham Jesus.<\/p>\n

Men Jesus svarer, at de ikke f\u00e5r andet tegn end profeten Jonas\u2019 tegn. Og hvad er det s\u00e5 for et tegn.<\/p>\n

Jonas kender vi fra Det gamle testamente. En herlig 2500 \u00e5r gammel historie.<\/p>\n

Navnet Jonas betyder \u201dGud har handlet n\u00e5digt!\u201d Men netop Guds n\u00e5de har Jonas det i virkeligheden lidt sv\u00e6rt med.<\/p>\n

Jonas v\u00e5gnede pludselig en morgen og var sikker p\u00e5, at Gud havde talt til ham. Gud ville sende ham til den store onde by Nineve, for at forkynde dom over befolkningen der.<\/p>\n

Men Jonas var bange for sit skind, bange for at skulle tale den slags skrappe ord til skurvede hoveder. Derfor stak han fingrene i \u00f8rene og tog et skib og sejlede den modsatte vej<\/p>\n

Det blev et v\u00e6ldigt stormvejr. S\u00f8folkene blev klar over, at der var ugler i mosen, og de gav sig til at kaste lod for at finde den skyldige. Loddet faldt p\u00e5 Jonas, som de derfor smed overbord. Men Gud viste sig n\u00e5dig, han reddede Jonas fra drukned\u00f8den, da han lod en hvalfisk sluge ham. Og han fik lov at sidde inde i bugen p\u00e5 den i tre dage og tre n\u00e6tter, f\u00f8r den spyede ham op p\u00e5 land.<\/p>\n

S\u00e5 drog Jonas endelig til Nineve. \u201dI er nogle onde og ugudelige folk, om 40 dage er byen \u00f8delagt!\u201d r\u00e5bte han. Og s\u00e5 skete der det helt overraskende, at folk faktisk h\u00f8rte efter. Indbyggerne i Nineve omvendte sig, Gud valgte at sk\u00e5ne byen, og Jonas blev rasende. Hvad var s\u00e5 meningen med at sende ham af sted og forkynde dom, n\u00e5r dommen ikke faldt alligevel! Hvortil Gud sagde, at verden jo ikke er Jonas\u2019 og at Gud har ret til at v\u00e6re lige s\u00e5 inkonsekvent og barmhjertig, som det passer ham.<\/p>\n

Da Jonas er allermest arrig, lader Gud en olieplante skyde op, s\u00e5 den kan give Jonas lidt skygge derude i den bagende sol. Gud vil ogs\u00e5 vise sig n\u00e5dig overfor Jonas, men ogs\u00e5 skrap. Han lader olieplanten g\u00e5 ud, s\u00e5 Jonas igen bliver bagt af solen og da han klager sin n\u00f8d, siger Gud til ham: se det er et tegn mere til dig. Det var s\u00e5dan du \u00f8nskede at det skulle g\u00e5 med byen Nineve, at den bare skulle visne, men jeg har alts\u00e5 \u00f8nsket at mennesker i den by igen skulle blomstre, og det har du hjulpet mig med. Tak for det!<\/p>\n

Historien om Jonas er en historie om, hvordan Gud hele tiden er p\u00e5 f\u00e6rde i vores liv. Men vi kan bare ikke altid f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det. Derfor var det Jesus kom til verden.<\/p>\n

\u201dOg se, her er mere end Jonas!\u201d Siger Jesus om sig selv.<\/p>\n

Hvordan nu det? kan vi sp\u00f8rge.<\/p>\n

Jo, med Jesu komme til verden er der sket noget med Gud selv.<\/p>\n

I Jonas\u2019 fort\u00e6llingen er Gud en kommandostemme, der styrer begivenhedernes gang, der skaber storm og lader hvalfisken sluge Jonas og styrer hvalen til Nineve. Her er Gud som en slags naturkraft.<\/p>\n

I evangeliet er Gud blevet et menneske. Jesus m\u00f8der mennesker i \u00f8jenh\u00f8jde, spiser sammen med dem, deler deres sorger og bekymringer og lytter til det, de ikke kan magte og b\u00e6re alene.<\/p>\n

Med Jesus har Gud virkelig vist mennesker, det der l\u00e5 i Jonas navn, vist os sin n\u00e5de, sin t\u00e5lmodige, tilgivende k\u00e6rlighed. Men selvom det er et tegn, som rummer mere end Jonas, s\u00e5 er det stadig ikke noget bevis. For n\u00e5r det handler om n\u00e5de, om k\u00e6rlighed og tilgivelse, s\u00e5 kan der ikke gives beviser. Det ved vi jo fra os selv. Hvordan i alverden skulle jeg kunne bevise min k\u00e6rlighed til et andet menneske, Jeg kan sige s\u00f8de ord og give blomster, men det kunne jo alt sammen v\u00e6re l\u00f8gn og bedrag. Der findes ikke nogen bagd\u00f8r til et menneskehjerte, vi kan ikke se ind bag ordene og tegnene, vi kan ikke f\u00e5 bevis her.<\/p>\n

Og det er netop her Jesus tar fat med grovfilen i evangeliet i dag. Han bliver vred og ut\u00e5lmodig. Han styrger ikke sine tilh\u00f8rere med h\u00e5rene. Og det kan nok f\u00e5 os op ad stolene, hvis vi virkelig h\u00f8rer efter. For hvad var det han sagde? At der er bespottelser, der ikke er tilgivelse for. Og at lutter onde ting kommer ud af munden p\u00e5 onde mennesker. S\u00e5dan noget er ikke s\u00e6rlig rart at h\u00f8re. Det er faktisk temmelig ubehageligt. Men lyt engang til din egen erfaring og din egen samvittighed. S\u00e5 ved vi at han har ret.<\/p>\n

Hvis vi ikke tror p\u00e5 tilgivelse, s\u00e5 er der jo virkelig ingen tilgivelse. S\u00e5 vil vi blive ved med at v\u00e6re uvenner med hinanden, og vi vil ikke v\u00e6re i stand til at slutte fred. Vores liv vil blive et h\u00e5rdt og n\u00e5desl\u00f8st og trist sted at v\u00e6re.<\/p>\n

N\u00e5r det onde har fat i os, ja s\u00e5 bliver vi ogs\u00e5 onde i munden. T\u00e6nk p\u00e5 hvordan arvesager og skilsmisser og pengemellemv\u00e6render kan forpeste vores liv.<\/p>\n

Her haster det virkelig med at f\u00e5 vendt skuden, med at finde troen p\u00e5 godheden og tilgivelsen og Guds n\u00e5de. Det er faktisk det eneste, der kan udfri os og redde os i land.<\/p>\n

Det handler alts\u00e5 ikke om, at vi kan komme til at sige og g\u00f8re noget, som Gud bliver s\u00e5 vred eller forarget eller forn\u00e6rmet over, at der ingen vej er tilbage.<\/p>\n

Det handler kun om hvorvidt vi stopper vores egne \u00f8rer til eller om vi vil h\u00f8re.<\/p>\n

Guds n\u00e5de er en realitet i vores liv \u2013 ogs\u00e5 selvom vi ikke altid kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det. Det er da ganske utroligt, at vi, uanset hvor selvoptagne og gudsforn\u00e6gtende vi har teet os og udtrykt os, har f\u00e5et lov at leve endnu en dag. Det er i sig selv et tegn, et tegn p\u00e5, at vi \u2013 som Jonas – ikke er opgivet af Gud. Han bliver faktisk ved med at tro og h\u00e5be, at vi vil h\u00f8re ham, at vi vil tro p\u00e5 at der er tilgivelse for det, vi \u2013 og andre \u2013 g\u00f8r forkert, og h\u00e5b for os, ogs\u00e5 der hvor det hele ser h\u00e5bl\u00f8st ud.<\/p>\n

At lytte til evangeliet betyder at h\u00f8re, at der er et alternativ til m\u00f8rket og ondskaben. Jesu historie er det endegyldige tegn p\u00e5, at det nytter at tro og h\u00e5be og k\u00e6mpe.<\/p>\n

I oldkirken var Jonas i hvalfiskens bug et af de mest elskede motiver. For de kristne var netop det billede et tegn, som de satte p\u00e5 deres grave og kister. For at fort\u00e6lle hinanden om Jesu opstandelse og den vej han har banet ogs\u00e5 for os ud af m\u00f8rket og d\u00f8den til Guds lys og k\u00e6rlighed. Amen.<\/p>\n

Biskop Peter Fischer-M\u00f8ller<\/p>\n

Roskilde<\/p>\n

Email: pfm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

12. s\u00f8ndag efter trinitatis – 30.8.2020 |\u00a0Jonas Bog 2 og Matth\u00e6us 12, 31-42 |\u00a0Peter Fischer-M\u00f8ller | Det er ved at v\u00e6re forbi med de lyse n\u00e6tter for i \u00e5r. N\u00e5r klokken er 10 er det m\u00f8rkt, og det begynder f\u00f8rst at lysne igen ved 4tiden. Som barn elskede jeg sommeren med dens lyse n\u00e6tter, og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,29,2,157,108,111,495,496,3,344,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3241","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-jona","category-at","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-jona","category-kapitel-12-chapter-12-matthaeus","category-nt","category-peter-fischer-moller","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3241","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3241"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3241\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3245,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3241\/revisions\/3245"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3241"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3241"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3241"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3241"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3241"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3241"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3241"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}