{"id":3327,"date":"2020-09-02T11:32:28","date_gmt":"2020-09-02T09:32:28","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3327"},"modified":"2020-09-02T11:34:21","modified_gmt":"2020-09-02T09:34:21","slug":"kirkens-synlighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/kirkens-synlighed\/","title":{"rendered":"Kirkens synlighed?"},"content":{"rendered":"

13. s\u00f8ndag efter trinitatis 06.09.2020 | Matt\u00e6us 20,20-28 | af Anders Kj\u00e6rsig |<\/strong><\/h3>\n

Kirkens synlighed?<\/p>\n

For ca. 25 \u00e5r siden begyndte man at tale om, at kristendommen skulle v\u00e6re mere synlig. Det skyldes i f\u00f8rste omgang en blanding af multireligi\u00f8sitet og reklamefilosofi. Der blev bl.a. udbudt en essay konkurrence med titlen \u201dKirke kend din krop\u201d.<\/p>\n

Den blev vundet af nu afd\u00f8de radiov\u00e6rt og teolog Helmuth Friis, der var en velskrivende og engageret forfatter. Selve essayskonkurrencen blev p\u00e5 mange m\u00e5der kvintessensen for forestillingen om synlighed. For hvem kan se en \u00e5nd? \u00c5nd kr\u00e6ver en krop, hvis den skal synligg\u00f8re sig. Zebed\u00e6uss\u00f8nnerne vil ogs\u00e5 v\u00e6re synlige. De vil have en synlig position. Hvem vil ikke gerne det. Er man ikke synlig, kan ingen se \u00e9n, og man bliver glemt.<\/p>\n

Dette galt ogs\u00e5 for kirken. Nu skulle kirken ikke blot v\u00e6re et \u00e5ndeligt f\u00e6lleskab, den skulle i stedet manifestere og materialisere sig og i sidste instans retf\u00e6rdigg\u00f8re sin egen v\u00e6rdi. Den skulle v\u00e6re synlig. Ikke som fysisk kirke, kirkens stene og bygning, men ved at v\u00e6re alle mulige andre steder p\u00e5 n\u00e6r i kirken. Kirken skulle synligg\u00f8re sig ved ikke at v\u00e6re kirke. Det var nyt.<\/p>\n

Afd\u00f8de biskop i Roskilde, Jan Lindhardt, hoppede blindt p\u00e5 ideen. Han ville synligg\u00f8re kirke og kristendom gennem maden. Hans slogan var, at danskerne husker med maven. Hvor han viste det fra, var der ingen som viste. Derfor allierede han sig med den danske fiskebranche og fik lavet en reklame med de legendariske Gunner og Minna, der fokuserede p\u00e5, at danskerne skulle spise fisk i pinsen. Det skulle v\u00e6re r\u00f8dtunge. Man kaldte Lindhardt for \u201dfiskkoppen\u201d og holdt sig altid for n\u00e6sen, n\u00e5r han kom ind i et lokale. Men hvorfor alt dette med mad?<\/p>\n

Vi ved, det er jul, fordi vi spiser and, og vi kender p\u00e5sken, fordi vi spiser lam, sagde Lindhardt. Men pinsen er ukendt. Det skulle der g\u00f8res noget ved. Den skulle nu synligg\u00f8res ved, at danskere skulle spise fisk. Ud med kirken og ind med fiskebranchen. Kirken blev en koncern. Projektet blev en kuldsejler. Folket fik benene galt i halsen.<\/p>\n

Jeg diskuterede det med Jan Lindhardt og var dybt imod den form for prostituering af kirken. Men han havde p\u00e5 det tidspunkt fortabt sig ud i reklamebranchen. Kirken skulle v\u00e6re p\u00e5 markedets principper og handlede nu om, at forkyndelsen var en vare, som skulle s\u00e6lges til de danske menigheder, der ikke forstod et kv\u00e6k af det, der blev sagt i kirken. Menigheden blev reduceret til kunder, forkyndelsen til en discountvare p\u00e5 samme niveau som den kedelige ost \u201dLillbror\u201d – og pr\u00e6sten blev nu en regionalchef i Netto p\u00e5 n\u00e6r lige l\u00f8nnen.<\/p>\n

Kirken blev p\u00e5 den m\u00e5de en koncern, og en koncern har et reklamefremskridtsprojekt og en mission. Jan Lindhardt sagde i samme \u00e5ndedr\u00e6t, at d\u00f8rtrinet ind til kirken ikke m\u00e5tte blive for h\u00f8jt, for s\u00e5 kunne mennesker ikke komme derind, hvilket ville sige, at man intet skulle sige, slet ikke om kristendom og endnu mindre i den genre, vi kalder forkyndelse. Forkyndelse skulle v\u00e6re headlines. Endnu et reklamefremst\u00f8d.<\/p>\n

Man kunne i den forbindelse sp\u00f8rge: Kan d\u00f8rtrinet ind til folkekirke ikke blive s\u00e5 lavt, at d\u00e5bsvandet l\u00f8ber ud? Hvad er kirken s\u00e5?<\/p>\n

Men synlighed? Hvad er der blevet af den? Skal vi stadig synligg\u00f8re kirken? Det er nu mere end tyve \u00e5r siden. Ikke p\u00e5 samme m\u00e5de, vil jeg mene. Og alligevel. Synlighed har \u00e6ndret sig til aktivisme, hvor kirken tilbyder det ene engagement efter det andet. Maden er der stadig. Der findes stadig gastronomiske gudstjenester: \u00f8l og vin og vildt er kommet til. Luthers \u00f8l er lutter til stede. Er pr\u00e6ster samlet spiser de oliven, italienske p\u00f8lser og drikker friskpresset traneb\u00e6rjuice \u2013 det b\u00e6ger, Jesus drikker, er solgt og i stedet har man f\u00e5et PH lamper rund om i sogneg\u00e5rdene. For tyve \u00e5r siden bestod det af rundstykker med ost og Gammel Dansk tilsat nogle tunge tyske tekster af Karl Barth. Eller ogs\u00e5 diskuterede man Kierkegaard. Det er yt i dag.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de ligner folkekirken vejrudsigten \u2013 den skal ogs\u00e5 pakkes ind i gastronomi. Hvorfor? Det er sv\u00e6rt at svare p\u00e5. Mit bud er det simple, at biskopper ikke t\u00f8r at bekende sig til den kristne teologi, hvis ikke de kan retf\u00e6rdigg\u00f8re den med det ene eller andet projekt. Synlighed er p\u00e5 den m\u00e5de blevet til et overdrevet forbrug af aktivisme.<\/p>\n

Der er intet galt med aktiviteter, det er en del af kirkens historie, at den har udbudt foredrag og musik. Men n\u00e5r aktiviteter bliver til aktivisme, har man h\u00e6vet undtagelsen op til det s\u00e6rlige, og pludselig begrunder man kirkens v\u00e6ren-i-verden gennem aktiviteter af alle mulige og umulige arter, gr\u00e6nsende til det groteske.<\/p>\n

Dansk kristendom er ikke synlig andet end gennem kirkens bygninger, som den st\u00e5r d\u00e9r p\u00e5 bakken ude i det fjerne og giver lyd fra sig to gange om dagen, n\u00e5r klokkerne ringer. Kirken er den fjerne og n\u00e6rv\u00e6rende kirke. Og den danske tro er bluf\u00e6rdig, diskret og har ikke behov for at f\u00f8re sig frem.<\/p>\n

Denne tankegang stammer ikke fra Grundtvig, men fra S\u00f8ren Kierkegaard. Kierkegaard placerede troen i hjertet, og det er en del af dansk kristendom. Troen er indvendig og ikke udvendig. Skjult og ikke synlig. Der skal den ogs\u00e5 forblive, hvis vi skal tage den danske kristne tradition om den danske kristne tro alvorligt. Det kunne man skrive en hel kronik om. Den kommer senere. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n

5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n

Emal: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

13. s\u00f8ndag efter trinitatis 06.09.2020 | Matt\u00e6us 20,20-28 | af Anders Kj\u00e6rsig | Kirkens synlighed? For ca. 25 \u00e5r siden begyndte man at tale om, at kristendommen skulle v\u00e6re mere synlig. Det skyldes i f\u00f8rste omgang en blanding af multireligi\u00f8sitet og reklamefilosofi. Der blev bl.a. udbudt en essay konkurrence med titlen \u201dKirke kend din krop\u201d. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1386,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,336,157,108,111,139,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3327","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3327","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3327"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3327\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3331,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3327\/revisions\/3331"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1386"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3327"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3327"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3327"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3327"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3327"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3327"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3327"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}