{"id":3369,"date":"2020-09-10T15:55:13","date_gmt":"2020-09-10T13:55:13","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3369"},"modified":"2020-09-10T16:01:44","modified_gmt":"2020-09-10T14:01:44","slug":"de-modloses-gud","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/de-modloses-gud\/","title":{"rendered":"De modl\u00f8ses Gud"},"content":{"rendered":"<ol start=\"14\">\n<li><strong> s\u00f8ndag efter trinitatis |Johannes 5,1-15 |Af Leise Christensen|<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n<p>For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden var jeg til et f\u00f8dselsdagsselskab \u2013 hyggeligt og sjovt og ogs\u00e5 lidt udfordrende, skulle det vise sig. Mellem hovedret og dessert udspillede der sig en diskussion om verdenssyn, sygdom og helbredelse. Der var en kompetent sygeplejerske til stede, som til daglig har at g\u00f8re med tilskadekomne af alleh\u00e5nde karakterer, og der var en alternativ behandler til stede, som mente, at mange sygdomme skyldes indest\u00e6ngte f\u00f8lelser og traumer fra forskellige dele af livet. Som I nok kan regne ud, kom der en m\u00e6gtig diskussion i gang. Den alternative behandler mente, at selv benbrud og slid i hoften kunne skyldes ubehandlede traumer fra ungdommens mere ubekymrede v\u00e5r, hvor nogle ubehagelige oplevelser havde lagret sig i knoglerne og gjort dem svage, mens sygeplejersken mente, at knoglebrud alene skyldtes uheld, fald og st\u00f8d eller knoglesk\u00f8rhed og var aldeles uafh\u00e6ngigt af eventuelle psykiske traumer, opst\u00e5et p\u00e5 et tidligere tidspunkt i livet. Diskussionen b\u00f8lgede frem og tilbage med stigende decibel til f\u00f8lge. En gammel kvinde, som har slidt i sit liv med et lille landbrug, fem b\u00f8rn og husdyr, kastede sig ind i diskussionen og sagde, at hende hofteproblemer skyldtes h\u00e5rdt slid gennem mange \u00e5r, mens den alternative behandler sagde, at det ikke ville v\u00e6re sket, dersom hun ikke havde lidt et psykisk traume p\u00e5 et tidspunkt, og at hvis den \u00e6ldre dame ikke \u00f8nskede at tale om det, \u00f8nskede hun alts\u00e5 ikke at blive rask. P\u00e5 det tidspunkt t\u00e6nkte jeg, at nu ville jeg lige i stedet fort\u00e6lle noget om mine hunde, og om hvor dygtige de er, inden der udbr\u00f8d tumultagtige tilstande ved bordet.<\/p>\n<p>Ikke desto mindre kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 diskussionen, da jeg arbejdede med dagens evangelium. For Jesus kommer til et menneske, der har ligget i samfulde 38 \u00e5r i Bethesdas s\u00f8jlegang og h\u00e5bet p\u00e5, at det en dag kunne blive ham, der blev helbredt; at det var ham, som kom f\u00f8rst ned til Bethesdas vand, n\u00e5r englen satte vandet i opr\u00f8r. Betesda, som betyder barmhjertighedens eller n\u00e5dens hus. Men nej, han havde ingen f\u00f8rste blev helbredt. Han havde virkelig d\u00e5rlige odds i dette r\u00e6s. Sikke en kummerparade der i Barmhjertighedens Hus \u2013 eller m\u00e5ske snarere Ubarmhjertighedens Hus, Betesda. Lamme, blinde, spedalske, spastiske, ja, alle slags, der fors\u00f8gte at komme f\u00f8rst for at blive rask. Hvor grotesk, hvor ubarmhjertigt, hvor skr\u00e6kkeligt.<\/p>\n<p>Da Jesus ser dette menneske med sine 38 \u00e5r i en fattig livs\u00f8rken, sp\u00f8rger han: \u201dVil du v\u00e6re rask\u201d? Det er faktisk et meget moderne sp\u00f8rgsm\u00e5l, som minder om det, den alternative behandler sagde til den \u00e6ldre kvinde med de nedslidte hofter: \u201dVil du v\u00e6re rask? Hvis du ikke fort\u00e6ller om dine sorgfulde traumer fra dit livs stedvise \u00f8rkenvandring, jamen, s\u00e5 har du ikke noget reelt \u00f8nske om at v\u00e6re rask. Du skal ud med det. Deri ligger helbredelsen\u201d. Det kan man mene meget om (OG det gjorde man ved bordet\u2026), men det \u00e6ndrer som sagt ikke ved, at situationen faktisk minder om det, som selveste Jesus siger til den lamme mand ved Betesda: \u201dVil du v\u00e6re rask\u201d? Selvf\u00f8lgelig vil manden v\u00e6re rask, alts\u00e5 helt \u00e6rligt! N\u00e5r jeg siger, at der er noget meget moderne over dette af Jesus\u2019 sp\u00f8rgsm\u00e5l, der er det, fordi meget i dag l\u00e6gges over p\u00e5 det enkelte menneske. Det handler om vilje \u2013 <em>Vil<\/em> vi dit, og <em>vil<\/em> vi dat? Man kan, hvad man vil. Og derfor bliver meget, v\u00e6ldigt meget, til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, at hvis noget ikke er lykkedes for os, er det nok, fordi vi ikke ville det nok. Vi satte ikke nok ind p\u00e5 det. Det er altid vores egen skyld. I et samfund, der i vid udstr\u00e6kning har kappet tr\u00e5dene til en forst\u00e5else af liv, verden og hverdag, hvor tilf\u00e6ldigheden ikke har nogen plads, og hvor Gud kun befinder sig i et lille, n\u00f8je afm\u00e5lt hj\u00f8rne af tilv\u00e6relsen, hvis overhovedet noget sted, bliver det meste vores egen skyld. Vi d\u00f8r af hjerte-kar-sygdomme, fordi vi ryger; vi d\u00f8r af kr\u00e6ft pga. overv\u00e6gt og generelt d\u00e5rlige vaner; vi f\u00e5r aldersdiabetes, fordi vi ikke har fulgt kostr\u00e5dene og spist de forn\u00f8dne m\u00e6ngder gr\u00f8nt og fulgt de ti bud til ikke at f\u00e5 diabetes; traumer osv. osv. Det er vores egen skyld, hvis vi ikke kan klare presset p\u00e5 arbejdspladsen eller ikke f\u00e5r 12 i det hele henne i skolen; det er vores egen skyld, at vi bliver forladt eller ensomme, fordi vi ikke var gode nok eller besv\u00e6ret v\u00e6rd for andre; vi fik ikke det gode job, fordi vi ikke pr\u00e6senterede os tiltr\u00e6kkeligt attraktivt til samtalen. Eller vi er blevet s\u00e5 gode til at indtage offerrollen, at andre ikke orker os l\u00e6ngere. Vi giver de andre skyld med skyld p\u00e5. Osv. osv. Ja, megen skyld og mange domme over os selv lander vi med. Og umiddelbart ser det ud til, at selveste Jesus surfer med p\u00e5 b\u00f8lgen: Vil du v\u00e6re rask? som om det var noget, vi selv bestemmer. Som om vi havde noget at skulle have sagt i den sag. Som om den lamme mand ved Betesda Dam havde noget at skulle have sagt mht. sine lammede krop. Som om viljen er nok i sig selv. For det er den ikke. Det siger vores erfaring os, vores sommetider bitre erfaring. Vi mennesker mister af og til modet og rammes af en opgivenhed s\u00e5 voldsom, at vi ikke orker at rejse os fra stolen \u2013 kald det depression, kald det udbr\u00e6ndthed kald det mindrev\u00e6rdsf\u00f8lelse kald det lige hvad du vil \u2013 handlingslammelsen er den samme. Verden og virkeligheden og omst\u00e6ndighederne og tilf\u00e6ldighederne, det er, som det er. Vi er, som vi er. Livet g\u00e5r ikke op. Jeg tror, at det er en meget vigtig indsigt. Livet g\u00e5r ikke op.<\/p>\n<p>S\u00e5 hey, Jesus, hvad er det s\u00e5, at du mener med det der sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 vil du v\u00e6re rask? Jeg tror i grunden slet ikke, at fokus skal v\u00e6re p\u00e5 selve sp\u00f8rgsm\u00e5let. Fokus er, at Jesus m\u00f8der et menneske, der efter 38 \u00e5rs \u00f8rkenvandring lige ved siden af en dam, m\u00e6rkeligt nok, har tabt modet, b\u00e5de fysisk pga. sin lammelse, og eksistentielt pga. sin ensomhed og mangel p\u00e5 medmenneskelig hj\u00e6lp. Det her handler om kernen i den kristne tro: Gud r\u00e6kker h\u00e5nden ud mod mennesket, ud mod dig og mig i vores eksistentielle n\u00f8d, i vores ensomhed, vores forladthed. Det handler ikke om, hvad vi tror eller mener eller vil, men at Gud vil os. Uanset vores holdninger til ham. Gud h\u00e6lder sin k\u00e6rlighed ud over s\u00e5dan nogen som os \u2013 ikke, fordi vi har fortjent det; ikke, fordi vi ikke har fortjent det; ikke, fordi vi altid kan holde modet oppe og vil alt muligt \u2013 men fordi vi er hans. Simpelthen. De modl\u00f8ses Gud, de banges Gud, de h\u00e5bsl\u00f8ses Gud, de svages Gud, de trol\u00f8ses Gud. Det er vores Gud, som vi m\u00f8der ham i Jesus. Gud vil give os nyt mod til at v\u00e6re, leve, elske og elske livet. Gud er opstandelsens Gud, der m\u00f8der os midt i det liv, som vi er i \u2013 om vi synes, at det er godt eller skidt \u2013 og skaber opstandelse for os, som han gjorde det den dag ved Bethesda s\u00f8jlegang og dam. Det m\u00e5 vi vove at leve i tillid til. Det er vores h\u00e5b: At vi rejser os, tager vores b\u00e5re og g\u00e5r. Amen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n<p>DK 8200 Aarhus N<\/p>\n<p>Email: lec(at)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>s\u00f8ndag efter trinitatis |Johannes 5,1-15 |Af Leise Christensen| For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden var jeg til et f\u00f8dselsdagsselskab \u2013 hyggeligt og sjovt og ogs\u00e5 lidt udfordrende, skulle det vise sig. Mellem hovedret og dessert udspillede der sig en diskussion om verdenssyn, sygdom og helbredelse. Der var en kompetent sygeplejerske til stede, som til daglig har [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2235,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,526,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3369","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-05-chapter-05-johannes","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3369","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3369"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3369\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3370,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3369\/revisions\/3370"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2235"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3369"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3369"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3369"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3369"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3369"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3369"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3369"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}