{"id":3381,"date":"2020-09-16T10:32:18","date_gmt":"2020-09-16T08:32:18","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3381"},"modified":"2020-09-16T10:33:35","modified_gmt":"2020-09-16T08:33:35","slug":"men-et-er-tilstraekkeligt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/men-et-er-tilstraekkeligt\/","title":{"rendered":"Men \u00e9t er tilstr\u00e6kkeligt!"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. s\u00f8ndag efter trinitatis |Lukas 10,38-42 |af Rasmus N\u00f8jgaard|<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

    Hvad er det, som er s\u00e5 godt, at Maria har valgt den gode del? Hun har sat sig ned for at lytte til Jesu ord, og det r\u00e6kker, siger Jesus. Det st\u00e5r temmelig st\u00e6rkt p\u00e5 gr\u00e6sk, bogstaveligt oversat sl\u00e5r Jesus fast: Martha, du bekymrer dig om meget, men \u00e9t er tilstr\u00e6kkeligt. For Maria har valgt den gode del, og den skal hun beholde.<\/em> Hvad er det, der er tilstr\u00e6kkeligt, som stiller sulten og slukker t\u00f8rsten? Det f\u00e5r vi intet at vide om. Denne ber\u00f8mte historie om Martha og Maria efterlader os med andre ord lidt forvirrede, for liges\u00e5 enkelt og ligefremt historien fort\u00e6lles, liges\u00e5 skjult er forklaringen.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Jesus bes\u00f8ger en kvindes hus, hendes navn er Martha, og hun er en god og omsorgsfuld v\u00e6rtinde. Hendes s\u00f8ster Maria er ogs\u00e5 tilstede, men mens Martha har travlt, s\u00e6tter Maria sig for Jesu f\u00f8dder og lytter til hans ord. Den ene arbejder, den anden slapper af, den ene er i bev\u00e6gelse, den anden i ro, den ene giver, den anden tager imod. Dette mods\u00e6tningsforhold de to kvinder imellem udl\u00f8ser det, som allerede kirkefaderen Augustin tilbage i 300tallet kalder for et retssalsdrama. Et drama der skal afg\u00f8re de to kvinders sk\u00e6bne, deres frelse. Det er Martha selv, der rejser anklagen: Er det ikke forkert at Maria ikke hj\u00e6lper mig med at s\u00f8rge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hj\u00e6lpe mig.<\/em> Men som dommer vil Jesus ikke f\u00f8re den dom til protokols, i stedet afviser han hendes anklage og lukker h\u00f8jst overraskende sagen ved at vende anklagen mod Martha, hun g\u00f8r sig un\u00f8dige bekymringer, hendes anklage er falsk, for Maria har valgt at g\u00f8re det eneste n\u00f8dvendige, og det skal ikke tages fra hende.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Stadig ved vi ikke hvad Maria har gjort, andet end at lytte til Jesus. Men vi f\u00e5r en ide om hvad retsopg\u00f8ret handler om, n\u00e5r vi inddrager den historie som Jesus fort\u00e6ller umiddelbart inden dette lille drama. Her bliver Jesus spurgt om hvem der vil arve evigt liv, og han svarer med fort\u00e6llingen om den barmhjertige samaritaner. Den der vil arve evigt liv, m\u00e5 elske sin n\u00e6ste og g\u00f8re som samaritaneren. Man skulle tro at Martha har h\u00f8rt Jesus fort\u00e6lle den historie, og at hun har taget den til sig i h\u00e5b om at kunne g\u00f8re liges\u00e5, og det er vel heller ikke helt ut\u00e6nkeligt at det h\u00e6nger s\u00e5dan sammen. M\u00e5ske er det ligefrem anledningen til, at Jesus bes\u00f8ger Marthas hus. Men det kaster ikke ligefrem lys over Jesu dom over Martha og Maria.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Op gennem traditionen har vi altid skoset Martha og rost Maria. Skoset Martha for hendes gerningsretf\u00e6rdighed, og rost Maria for hendes ydmyghed og lydh\u00f8rhed, hun er den troendes forbillede. Jesus fordrer ikke tjenestevillighed, men overgivelse. Troen er ikke fortjeneste, men k\u00e6rlighedens gave. Allerede Augustin er opm\u00e6rksom p\u00e5, at det er en alt for letsindig l\u00e6sning. Derfor sp\u00f8rger han nu: Hvad er s\u00e5 den gode del, som Maria har valgt<\/em>? Og han forts\u00e6tter: Lad os unders\u00f8ge det, s\u00e5 ogs\u00e5 vi kan f\u00e5 stillet sulten og slukket t\u00f8rsten.<\/em><\/p>\n

     <\/p>\n

    Det er karakteristisk for de tidlige kristne fortolkningstraditioner, at de aldrig s\u00f8ger den enkle formanende l\u00e6sning, de stopper aldrig ved bogstaven, men str\u00e6ber efter at oms\u00e6tte teksten til levende forbilleder fulde af \u00e5nd. De ejer slet ikke den fundamentalistiske m\u00e5de at l\u00e6se Bibelen p\u00e5, som blev moderne i 17-1800tallets nye bibeltro kirkeretninger. Der imod \u00e5bner kirkef\u00e6drene teksterne for Hellig\u00e5ndens lys, s\u00e5 Bibelens fort\u00e6llinger bliver fornyende og magiske, og de form\u00e5r virkelig at forvandle mennesker ved at f\u00f8re dem fra m\u00f8rke, d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse til lys, liv og genopretning. Modsat de fundamentalistiske l\u00e6sninger der lukker lyset ude og lader bogstaverne st\u00e5 grove, h\u00e5rde, sm\u00e5lige og verdensforsagende tilbage.<\/p>\n

     <\/p>\n

    F\u00f8rst er det af st\u00f8rste v\u00e6sentlighed, at vi rehabiliterer Martha. Det er ikke vanskeligt, for skulle der kunne v\u00e6re noget galt ved at ville tjene Guds s\u00f8n, Jesus Kristus, ved at give ham mad og drikke? Er det ikke det samme vi til enhver gudstjeneste samles os, n\u00e5r Herren kalder os til bords? I f\u00e6llesskab med Herren bryder vi br\u00f8det og deler vinen. Samme f\u00e6llesskab som Martha inviterer ind til, n\u00e5r hun \u00e5bner sit hjem for Jesus, og her viser sig som den bedst t\u00e6nkelige v\u00e6rtinde. Hvis \u2019den bedre del\u2019 ville v\u00e6re at g\u00f8re ingenting, hvorfor er n\u00e6stek\u00e6rligheden og kaldet til tjeneste da i \u00f8vrigt s\u00e5 centralt for Jesus? Hvorfor hj\u00e6lpe syge og fattige, hvorfor \u00e5bne vores hjem og lukke andre ind i vores liv, hvorfor omfavne kendt som fremmed med \u00e5nd og krop, hvis kun dette ene var n\u00f8dvendigt og p\u00e5kr\u00e6vet? At sidde her p\u00e5 b\u00e6nken og lytte til ord og toner? Men det er ikke nok, vi m\u00e5 b\u00e5de til badet og bordet, det symboliserer et f\u00e6llesskab, her sammen med menigheden og med resten af verden, med skaberv\u00e6rket. Det er da ogs\u00e5 en afg\u00f8rende pointe, at Jesus ikke befaler Martha at s\u00e6tte sig ned ved siden af Maria, men lader han hende forts\u00e6tte sit gode arbejde. Han er sulten og t\u00f8rstig, ligesom verden er fuld af tr\u00e6ngende sj\u00e6le. Martha f\u00e5r dog at vide, at hun skal lade sine bekymringer for Maria fare. For det er Marias egen sag. Marias tjeneste er ikke Marthas anliggende.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Her tror jeg, at vi er ved historiens retoriske h\u00f8jdepunkt, det dramatiske omslag. Det viser sig helt ned i tekstens enkeltdele. De to vigtigste ord st\u00e5 lige efter hinanden og skaber en dynamisk mods\u00e6tning, gr. polla<\/em> vs enos, meget<\/em> vs et <\/em>eller mange ting<\/em> vs det ene<\/em>. Martha bekymrer sig meget over mange ting, men kun \u00e9t, kun dette ene, er tilstr\u00e6kkeligt. Det er de mange ting, som Martha bekymrer sig for, der st\u00e5r i mods\u00e6tning til det ene, som Maria har valgt. Det er alle bekymringerne, alle agendaerne, alt det Martha vil eksekvere, hendes ambition ikke alene p\u00e5 egne vegne, men ogs\u00e5 p\u00e5 alle andres, og i s\u00e6rdeles Marias. Men hun skal slippe bekymringerne, og ikke stille fordringer op for Maria, men n\u00f8jes med at g\u00f8re sit eget s\u00e5 godt som muligt, og s\u00e5 lade Maria om sin del. Marthas v\u00e6rtsskab er stadig forbilledligt, og hendes indsats kan ikke undv\u00e6res. Hun forts\u00e6tter der hvor den barmhjertige samaritaner slap.<\/p>\n

     <\/p>\n

    N\u00e5r Jesus kalder Marias handling for tilstr\u00e6kkelig, betyder det med andre ord ikke at Martha g\u00f8r noget forkert. Vi har allerede sl\u00e5et fast, at det er godt nok hvad Martha g\u00f8r. Kun skal hun ikke fordre af Maria at g\u00f8re det samme. Maria g\u00f8r sig ingen bekymringer. Hun lytter, og har her i sit n\u00e6rv\u00e6r med Jesus fundet sj\u00e6lefred. Det er denne samh\u00f8righed, som Jesus karakteriserer som det fuldt tilstr\u00e6kkelige. Jeg tror vi alle kan genkende oplevelsen af at g\u00f8re alt muligt uden at det er tilstr\u00e6kkeligt, og s\u00e5 pludseligt g\u00f8re noget helt enkelt og opleve, at det er nok. Som et gran salt der giver br\u00f8det dets smag, eller den genopladning der f\u00e5r en flad mobil til at fungere igen, eller som de fleste af os har oplevet i sommervarmen, at hvis ikke vi f\u00e5r et glas vand, s\u00e5 falder vi hen, bliver sl\u00f8ve, utiln\u00e6rmelige, ja aggressive. Mens en slurk vand ligesom klarer hjernen, s\u00e5 vi igen f\u00e5r udsyn, omsorg og handlekraft. Jesus er selv billedet p\u00e5 den kilde, vi alle har brug for at drikke af, hvis vi selv og verden skal f\u00e5 udsyn, barmhjertighed og handlekraft. Derfor bliver Maria et billede p\u00e5 den, der drikker af k\u00e6rlighedens kilde. Hun bliver indsigten af at modtagelse er st\u00e6rkere end ydelse. For i sidste ende har vi f\u00e5et livet for ingenting.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Maria lytter til Guds ord, der ejer den skabende kraft, der er ophav til verdens mangfoldighed og menneskers forskellighed, den barmhjertige Gud der velsigner mennesket i al dets forskellighed. Hun har fundet Ordet, der er Gud, for alt blev til ved det, og uden det er intet til at det, som er. I Ordet var liv, og livet var menneskers lys. Det er det tilstr\u00e6kkelige, som Maria har fundet, og det skal ikke tages fra hende. Det l\u00f8fte h\u00f8rer jeg i dag som et l\u00f8fte til dig og mig: Det her er det tilstr\u00e6kkelige, det skal ikke tages fra dig! Lev p\u00e5 det, lad verden v\u00e6re fri at v\u00e6lge sit, men stol p\u00e5 at denne k\u00e6rlighed er nok.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Vores kirke er ikke kilden selv, men fra sit himmelske udspring flyder str\u00f8mmen til alle egne, ogs\u00e5 til os i dag, her i vores kirke, s\u00e5 vi kan dv\u00e6le ved kilden og drikke af dens vand. Ogs\u00e5 vi h\u00f8rer ordet, og spiser og drikker det m\u00e5ltid Herren bringer os, han der som en Martha s\u00f8rger for os, s\u00e5 ogs\u00e5 vi i dag kan samles om dette ene forn\u00f8dne at lytte til Guds ord. S\u00e5 vi kan finde ro, lytte og tage til os, lade os l\u00f8fte op og blive forvandlet til herlighedens sl\u00e6gt. Ikke i dag, men n\u00e5r Herrens tid kommer. Men indtil da lever vi t\u00e5lmodigt og tillidsfuldt i h\u00e5bet. Indtil da m\u00e5 vi fordomsfrit handle som en Martha og finde indre ro som en Maria, fordi dette ene er det forn\u00f8dne, Guds k\u00e6rlighed, som f\u00f8der vores k\u00e6rlighed til verden. Fra Gud gennem os til verden.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Martha er n\u00e6rv\u00e6rende og omsorgsfuld, hun ved hvad hun udretter og kalder p\u00e5 hj\u00e6lp. For der er brug for vore h\u00e6nder i en verden, hvor mennesker lider og m\u00e6rkes p\u00e5 krop og sj\u00e6l. Maria har givet sig hen, for i h\u00e5bet er n\u00f8den allerede overvundet. Hellig\u00e5ndens lys forbinder mennesker med sin forsonende k\u00e6rlighed. Martha lever i tiden, Maria i evigheden. Men en ting forbinder dem, og det er ordet, Jesus Kristus. Amen.<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

    Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n

    DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n

    Email: rn(at)km.dk<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    s\u00f8ndag efter trinitatis |Lukas 10,38-42 |af Rasmus N\u00f8jgaard| Hvad er det, som er s\u00e5 godt, at Maria har valgt den gode del? Hun har sat sig ned for at lytte til Jesu ord, og det r\u00e6kker, siger Jesus. Det st\u00e5r temmelig st\u00e6rkt p\u00e5 gr\u00e6sk, bogstaveligt oversat sl\u00e5r Jesus fast: Martha, du bekymrer dig om meget, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2236,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,529,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3381","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3381","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3381"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3381\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3382,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3381\/revisions\/3382"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3381"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3381"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3381"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3381"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3381"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3381"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3381"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}