{"id":3523,"date":"2020-10-13T17:10:57","date_gmt":"2020-10-13T15:10:57","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3523"},"modified":"2020-10-13T17:30:10","modified_gmt":"2020-10-13T15:30:10","slug":"om-navn-savn-og-gavn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/om-navn-savn-og-gavn\/","title":{"rendered":"Om navn, savn og gavn"},"content":{"rendered":"

19. s\u00f8ndag efter trinitatis | <\/span>Johannes 1,35-51 | <\/span>af Anders Kj\u00e6rsig | <\/span><\/h3>\n

Er man ikke til gavn, har man intet navn. Det ville v\u00e6re mere korrekt at bytte om p\u00e5 ordene: Har man intet navn, er man ikke til gavn. Hvis ikke man har et navn, er der jo ingen, som kalder p\u00e5 \u00e9n og man kan intet udf\u00f8re. S\u00e5 er man et menneske ‚en blok‘, en del af m\u00e6ngden og uden selvst\u00e6ndigt v\u00e6rd. Et tema S\u00f8ren Kierkegaard skrev et helt forfatterskab over.<\/p>\n

Uden navn ingen savn, ingen fort\u00e6lling og ingen k\u00e6rlighed. Vi m\u00f8der det blandt andet i Holbergs Jeppe p\u00e5 Bjerget<\/em>. Jeppe kender til det med navne og til det at savne. Ikke mindst i den scene hvor han d\u00f8mmes til h\u00e6ngning. Her kalder han p\u00e5 alle de dyr og mennesker, som gav hans tilv\u00e6relse v\u00e6rdi. Som en anden Adam n\u00e6vner han hver enkelt: Der er s\u00f8nnerne Hans, Christoffer og Niels. Datteren Martha og konen Nille. Der er Jacob Skomager og hunden Feierfax og katten Moens. Og s\u00e5 er der endelig Mester Erich, den navnkundige krabask, ej at forglemme.<\/p>\n

Men Jeppe kender ogs\u00e5 til det at tvivle p\u00e5 eget navn. Det g\u00f8r sig g\u00e6ldende, da han pludselig befinder sig i baronens seng. Her er der ikke l\u00e6ngere nogen, som kalder p\u00e5 ham. Han kan knap nok kalde p\u00e5 sig selv. Han er anonym. Ikke engang Nille r\u00e5ber efter ham.<\/p>\n

Det er en uhyggelig oplevelse. T\u00e6nk sig at v\u00e6re frar\u00f8vet fornemmelsen af at v\u00e6re i live som den man nu er. Det er v\u00e6rre end d\u00f8den – hvilket tr\u00e6der tydeligt frem i Holbergs komedie. Angsten og tomrummet, som Jeppe oplever, da han v\u00e5gner i baronens seng, er langt mere psykologisk og eksistentielt rystende end scenen med domf\u00e6ldelsen, henrettelsen og m\u00f8ddingen til sammen.<\/p>\n

Mennesket bor i sit navn, derfor er det b\u00e5de til savn og til gavn. Tankegangen g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Johannes Evangeliets version af kaldelsesberetning. Her kaldes der p\u00e5 forskellige mennesker: Andreas, Simon Peter, Filip og Nathanael. Mennesker der i princippet kunne hedde alt muligt andet, men ikke g\u00f8r det. Hvert enkelt menneske bliver n\u00e6vnt ved navns n\u00e6vnelse; tr\u00e6kkes ud af m\u00e6ngden og f\u00e5r i samme \u00f8jeblik udstukket en retning. F\u00f8lg mig, lyder det. Eller rettere: Simon Peter ogs\u00e5 kaldet Kefas – F\u00f8lg mig; Filip fra Betsajda – F\u00f8lg mig; Nathanael, israelitten uden svir – F\u00f8lg mig. F\u00f8rst navn, s\u00e5 retning -?<\/p>\n

Nu kan man med en vis ret sp\u00f8rge, om der er en speciel teologisk pointe i, at navnet n\u00e6vnes, f\u00f8r retningen udstikkes. Er det Grundtvigs tanke om: menneske f\u00f8rst og kristen s\u00e5<\/em>, der sp\u00f8ger? Eller er det blot en gammel stilistisk form, at man altid n\u00e6vner navnet, f\u00f8r man udstikker retningen og giver befalingen? I princippet kunne Gud jo udstikke ethvert menneske en hvilken som helst retning uden n\u00f8dvendigvis at n\u00e6vne vedkommendes navn. Han er trods alt Gud og kender s\u00e5ledes menneskets indre bedre, end mennesket kender sig selv og beh\u00f8ver derfor blot at befale.<\/p>\n

Men det g\u00f8r han som bekendt ikke. Personificeret i Jesus Kristus – Guds eget navn – kalder han, f\u00f8r han befaler. Det er tankev\u00e6kkende. Gud n\u00e6vner os med navn, inden vi skal v\u00e6re til gavn. Eller Gud n\u00e6vner os ved navn af rent og sk\u00e6rt savn. Ikke for at vi skal udf\u00f8re et specielt stykke arbejde, eller fordi han \u00f8nsker at pr\u00f8ve os. Han kalder ene og alene, fordi han holder af os, fordi han elsker hvert enkelt menneske uanset navn og gavn.<\/p>\n

Den afd\u00f8de moderne lyriker Michael Strunge udtrykker den samme gr\u00e6nsel\u00f8se k\u00e6rlighed p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de i et digt fra sin sidste digtsamling V\u00e6bnet med vinger<\/em> med en skjult reference til hans eget alt for korte liv og til den Gud, der p\u00e5 trods af smerte og d\u00f8d fastholder ens navn i sin favn:<\/p>\n

Ingen celle vil nogensinde<\/p>\n

under nogen form<\/p>\n

blive tabt<\/p>\n

af universet<\/p>\n

jeg vil aldrig glemme dig.<\/p>\n

Jeg elsker dig helt ind i stjernernes kn\u00e6.<\/p>\n

At elske meget er ogs\u00e5 at elske langt, det er at elske helt til tidernes ende og i al evighed. S\u00e5 st\u00e6rk er kun den k\u00e6rlighed, der bunder og grunder i Guds k\u00e6rlighed. Ikke en celle falder til jorden uden at blive n\u00e6vnt. Gud kalder for ikke at vi falder, for ikke at vi skal v\u00e6re bange og ensomme og ende i sengen sammen med Jeppe, hvor man knap ved, om man er levende eller d\u00f8d. Han kalder p\u00e5 os, hvis ikke der skulle v\u00e6re andre, som kalder. Selv n\u00e5r Nille ikke r\u00e5ber l\u00e6ngere, kalder Gud. Det navn, vi fik i d\u00e5ben, er det navn, som han til stadighed n\u00e6vner.<\/p>\n

I et andet digt fra samme digtsamling fornemmer man den n\u00e6rhed, som er mellem Gud og mennesket:<\/p>\n

Og Gud er et lille pludseligt digt<\/p>\n

der g\u00e5r fra een h\u00e5nd til en anden<\/p>\n

ved et h\u00e5ndtryk<\/p>\n

i en kup\u00e9 i \u00d8sttyskland.<\/p>\n

Gud er en \u00f8mhed af adresse varmt i lommen.<\/p>\n

S\u00e5 t\u00e6t er Gud ved den menneskelige tilv\u00e6relse. Hans stemme bor i vores navn, og hans navn kan vi fastholde ved at stikke h\u00e5nden i lommen. Som han kalder p\u00e5 os, s\u00e5ledes kan vi kalde p\u00e5 ham. Vi d\u00f8bes jo til et navn og i et navn. Vi d\u00f8bes i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn, og det g\u00f8r vi vel at m\u00e6rke for trygt at kunne bo i vort eget navn, uanset om man hedder Per eller Poul.<\/p>\n

Tankegangen g\u00f8r sig blandt andet g\u00e6ldende i et andet digt fra Strunges h\u00e5nd med titlen: Gud ved hvem vi er.<\/em> Her oplever man det moderne menneskes dobbelte position: P\u00e5 den ene side at navigere i en relativ og kaotisk verden, der forandrer sig hurtigere, end tiden kan n\u00e5 at forbr\u00e6nde. P\u00e5 den anden side erfaringen af Guds n\u00e6rv\u00e6r som en realitet selv i en verden, der umiddelbart ser verdsligt og Gudsforladt ud, en verden der forekommer meningsl\u00f8s og uden dr\u00f8mme. Digtet lyder s\u00e5ledes:<\/p>\n

Gud ved, hvem vi er<\/p>\n

med vore ure<\/p>\n

og vore kys og stive blikke.<\/p>\n

Vi bev\u00e6ger os gennem verden,<\/p>\n

og alting opl\u00f8ses.<\/p>\n

Beg\u00e6ret vil fastholde alt i dr\u00f8m,<\/p>\n

og man ser, at det splintrer<\/p>\n

som spinkelt glas og knogler.<\/p>\n

Hos Strunge er Gud den evige uforg\u00e6ngelige instans, ved hvem vi er – vi, som med vores dynamiske adf\u00e6rd og f\u00e6rden bev\u00e6ger os igennem verden og er underkastet forg\u00e6ngelighedens vilk\u00e5r. Her, hvor alting opl\u00f8ses, tr\u00e6nger verden sig p\u00e5 i s\u00e5dan en grad, at den ikke uden videre kan favnes, voldsom og vanvittig. Digtets hovedperson m\u00e6rker derfor ikke nogen forsoning med verden. Tv\u00e6rtimod fremst\u00e5r den fremmed og uden sammenh\u00e6ng. Kun Gud er. Han er den eneste, der forbliver den samme midt i disse forandringer.<\/p>\n

Det er denne erfaring, som Strunge n\u00e5r til. P\u00e5 trods af alle de ting, som omgiver ham, ure, kys og stive blikke, p\u00e5 trods af at illusionen splintres som spinkelt glas og knogler, fastholder han alligevel Gud, der ved, hvem han er, og kender hans navn.<\/p>\n

Jeg tror ikke, der er langt mellem det, Johannes taler om og s\u00e5 Strunges erfaringer. Gud kalder p\u00e5 os, for ikke at vi skal overlades til os selv. Han kalder p\u00e5 os og n\u00e6vner vores navn, selv n\u00e5r smerten og d\u00f8den melder sig. Andreas, Simon Peter, Filip og Nathanael, Jeppe, Strunge, Per og Poul, hvor er i. Gud elsker os jo helt ind i stjernernes kn\u00e6, og l\u00e6ngere kan man vel ikke g\u00e5. Det er derfor, vi h\u00f8rer kaldelsesberetningen. Den minder os om Guds stemme, den stemme vi fastholder i Gudstjenesten ved at synge og lovprise Herrens navn. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n

5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n

Emal: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

19. s\u00f8ndag efter trinitatis | Johannes 1,35-51 | af Anders Kj\u00e6rsig |  Er man ikke til gavn, har man intet navn. Det ville v\u00e6re mere korrekt at bytte om p\u00e5 ordene: Har man intet navn, er man ikke til gavn. Hvis ikke man har et navn, er der jo ingen, som kalder p\u00e5 \u00e9n og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2236,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,336,157,108,111,497,220,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3523","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-kapitel-12-chapter-12","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3523","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3523"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3523\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3529,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3523\/revisions\/3529"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3523"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3523"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3523"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3523"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3523"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3523"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3523"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}