Salmer: 690, 289 \u2013 511, 7<\/p>\n
Vi er skabt af Gud og i Hans billede \u2013 lige fra dengang vi blev v\u00e6vet i vores moders liv. Selvom vi selv er med i denne vidunderlige skabelse, s\u00e5 finder en nedbrydning samtidig sted. \u00d8del\u00e6ggelse finder sted i samme takt som skabelsen. N\u00e5r det gode liv med gl\u00e6den og k\u00e6rligheden oph\u00f8rer. N\u00e5r liv hentes af d\u00f8d, gl\u00e6de afl\u00f8ses af sorg, n\u00e5r der er orm i k\u00e6rligheden \u2013 n\u00e5r vi bliver svigtet af den, vi elsker.<\/p>\n
Guds frelse kan kun sk\u00e6nkes og modtages kvit og frit. Dette er hovedhj\u00f8rnestenen i kristendom! Vi kan ikke erhverve Guds k\u00e6rlighed som l\u00f8n for gode gerninger eller noget som helst andet. Vi kan kun f\u00e5 den gratis. Og Gud kan heller ikke k\u00f8be vores k\u00e6rlighed: hverken med miraklernes bestikkelse eller moralismens trusler. Man kan k\u00f8be eller true sig til lydighed, men ikke til k\u00e6rlighed. Og netop lydighed var, hvad der fandtes indenfor murene.<\/p>\n
Enhver der elsker ved, at det kan g\u00f8re mere end ondt at elske. T\u00e6nk sig at elske uden at f\u00e5 igen: n\u00e5r ens barn pludselig undsl\u00e5r sig, og ikke vil se for\u00e6ldrene igen, n\u00e5r man troede at den man elskede, elskede igen; og n\u00e5r vennerne forsvinder, og man ikke forst\u00e5r hvorfor, n\u00e5r nu det var s\u00e5 godt! Det er da tr\u00e6ls at v\u00e6re den, der hele tiden giver, hvad enten det er i menneskelige relationer eller i baren, og aldrig f\u00e5r noget igen.<\/p>\n
Det er skidt at blive forkastet!<\/p>\n
I lignelsen om de onde vinb\u00f8nder sender ejeren sine folk ud for at hente den lejeafgift, forpagterne skylder ham, kun for at opleve, at tjenerne bliver sl\u00e5et ihjel \u00e9n efter \u00e9n. S\u00e5 t\u00e6nker han, at han m\u00e5 sende sin s\u00f8n, for ham kan de da ikke finde p\u00e5 at g\u00f8re ondt. S\u00f8nnen bliver sendt, men kun for at blive sl\u00e5et ihjel.<\/p>\n
Det er skrup hamrende forkert, for s\u00e5dan var det jo ikke ment eller t\u00e6nkt! Det kunne v\u00e6re s\u00e5 godt og s\u00e5 nemt, men den gener\u00f8se Gud f\u00e5r en afvisning. Og s\u00e5 ligger man jo som bekendt, som man selv har redt. Det er tilsyneladende mennesket selv, der hersker og p\u00e5f\u00f8rer sig selv den lidelse, det indeb\u00e6rer. Det har Gud ikke noget med at g\u00f8re. Det var hverken hans tanke eller plan, at det skulle v\u00e6re s\u00e5dan. Han kom dem im\u00f8de dengang, og han kommer os im\u00f8de.<\/p>\n
Vi skal helt derhen, hvor Gud er alt i alle, f\u00f8r lidelsen vil h\u00f8re op. Men indtil da kommer k\u00e6rlighed og lidelse ofte til at h\u00f8re sammen, fordi d\u00e9n, der elsker tilstr\u00e6kkelig h\u00f8jt, er udleveret p\u00e5 n\u00e5de og un\u00e5de til d\u00e9n, han eller hun elsker; og fordi han eller hun ikke kan k\u00e6mpe for sin k\u00e6rlighed med noget andet middel end d\u00e9t: at blive ved med at elske, selv n\u00e5r det g\u00f8r ondt!<\/p>\n
Det vilk\u00e5r g\u00e6lder ogs\u00e5 for Gud. Men modsat i vores verden s\u00e5 st\u00e5r hans k\u00e6rlighed fast: er vi utro, forbliver han dog tro. Gud lader os ikke sejle vores egen s\u00f8.<\/p>\n
Han vil os, og han vil vores k\u00e6rlighed. Det er ikke, lydighed han s\u00f8ger. Og den eneste m\u00e5de til at opn\u00e5 dette er ved at blive ved med at elske os, selv n\u00e5r vi afviser ham. Det er derfor Gud m\u00e5 betale korsets pris, n\u00e5r vi afviser ham og g\u00f8r, hvad vi selv vil, i stedet for hvad han vil. S\u00e5 ofrer Gud sig!<\/p>\n
Da kunstneren Robert Jacobsen skulle h\u00e6nge sin alterudsmykning op i Hjerting kirke, sagde han:\u201dVi g\u00e5r ud fra Kristus\u201d! Det er klar og entydig evangelisk tale for dette: vi g\u00e5r ud fra Kristus, skal g\u00e6lde for ethvert menneske og til enhver tid. \u00a0Gud vil blive ved med at s\u00e6tte sit liv til, for vores skyld, og indtil vores vrede er forduftet, og Gud bliver alt i alle.<\/p>\n
Det er troskab. En troskab som kun Gud kan rumme og holde fast i. M\u00e5ske finder den s\u00e5 en spr\u00e6kke hos det st\u00e6dige og egne menneske, hvor lyset kan finde ind. Det lykkes, som vi h\u00f8rer det i dag, langtfra altid \u2013 for var det tilf\u00e6ldet, havde der slet ikke v\u00e6ret nogen onde vinb\u00f8nder. Og det var der jo! Som sagt: derfor blev der ogs\u00e5 en langfredag.<\/p>\n
Det er dagens gl\u00e6delige budskab, at Gud traskede ind i ving\u00e5rden. Han gik ind trods det, at han vidste, at det onde regerede derinde. Og han gjorde det for at v\u00e6re hos os, v\u00e6re med os alle dage b\u00e5de de gode og de onde \u2013 at han vil tro for os og h\u00e5be for os, og det viser han ved at blive ved med at nedbryde det hegn, som vi s\u00e6tter op mellem ham og os. Amen.<\/p>\n
Provst Preben Kr\u00e6n Christensen
\nDK-6710 Esbjerg V<\/p>\n
E-Mail: pkch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
20 s\u00f8ndag efter trinitatis | Matth\u00e6us 21,28-44 | Af Preben Kr\u00e6n Christensen | Salmer: 690, 289 \u2013 511, 7 Vi er skabt af Gud og i Hans billede \u2013 lige fra dengang vi blev v\u00e6vet i vores moders liv. Selvom vi selv er med i denne vidunderlige skabelse, s\u00e5 finder en nedbrydning samtidig sted. \u00d8del\u00e6ggelse […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2236,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,274,3,249,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3554","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-nt","category-preben-kraen-christensen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3554","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3554"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3554\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3555,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3554\/revisions\/3555"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3554"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3554"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3554"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3554"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3554"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3554"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3554"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}