Det er ikke til at se med det blotte \u00f8je. Men n\u00e5r vi lukker \u00f8jnene kan vi m\u00e6rke det: livets mirakel og k\u00e6rlighedens under, betroet os s\u00e5 vi kan g\u00e5 ud og g\u00f8re dagen til en god dag for andre og os selv.<\/p>\n
Jesus bruger saltet og lyset som billeder p\u00e5 Guds n\u00e6rv\u00e6r i verden og vores liv og den betydning vi har for hinanden som mennesker og kristne.<\/p>\n
Jeg har taget noget sydesalt med her op p\u00e5 pr\u00e6dikestolen i dag. Se her! De fine hvide saltflager. Dem kan vi sagtens se, men hvad de g\u00f8r med maden, kan vi ikke se. Det kan vi kun m\u00e6rke. Hvad er f.eks. et bl\u00f8dkogt \u00e6g uden salt? En fad og uinteressant smag! Og hvad er et hav uden salt? \u00d8resund er slapt at bade i sammenlignet med havet omkring L\u00e6s\u00f8. Saltet b\u00e6rer \u00e9n oppe, det er kraftfuldt og forfriskende. Det ridser og renser og svir i de sm\u00e5 riften man fik, da man gik og plukkede bromb\u00e6r.<\/p>\n
Saltet er billede p\u00e5 kraft, sp\u00e6ndstighed og friskhed. Saltet g\u00f8r en forskel. Opl\u00f8st i vandet er det usynligt, men tilstede overalt, og der er en verden til forskel p\u00e5 vand med og uden salt.<\/p>\n
P\u00e5 samme m\u00e5de med lyset. Jovist kan vi se lysestagen og gadelampen, men lyset selv kan vi ikke se. Eller rettere, hvis vi ser lige ind i det, bl\u00e6ndes vi, s\u00e5 vi slet ikke kan se noget andet. Lyset m\u00e6rker vi indirekte, skjult, ved at det f\u00e5r verden til at st\u00e5 frem for os. I m\u00f8rket er alle katte gr\u00e5, siger vi. I m\u00f8rket kan vi blive bange for at blive v\u00e6k for os selv og hinanden. M\u00f8rket g\u00f8r alting forskelsl\u00f8st. Lyset kalder forskellene frem. Lyset v\u00e6kker farverne i tingene.<\/p>\n
Der sker noget, n\u00e5r lyset bliver t\u00e6ndt i stuen. Og det natlige mareridt jages p\u00e5 flugt af morgensolen.<\/p>\n
En af tidens modeord er synlighed. Vi er meget optaget af alt det, der kan ses og vises frem. Vi bygger samtalek\u00f8kkener og anl\u00e6gger haver og l\u00e6gger redigerede billeder p\u00e5 Facebook. Og fint nok med det.<\/p>\n
Men m\u00e5ske er det s\u00e5dan, at det allervigtigste i vores liv er det, vi ikke kan se: at hjertet sl\u00e5r, og at det har nogen at sl\u00e5 for, at vi tr\u00e6kker vejret og at vi kan holde\u00a0 hinanden i \u00e5nde, at vi kan s\u00e6tte ord p\u00e5 tingene og har nogen at tale med.<\/p>\n
Kirken st\u00e5r her i landskabet, rager op mellem de andre bygninger i byen. Den kan ses langvejs fra. Men Guds n\u00e6rv\u00e6r, og den tro som r\u00f8rer vores hjerter, kan vi ikke se. Det vigtigste er der bare og kalder os til opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n
Lige s\u00e5dan er det med mennesker, der betyder noget for os, mennesker som vi holder af og som holder af os. De har velkendte ansigtsudtryk, vi kender deres m\u00e5de at bev\u00e6ge sig p\u00e5, og vi kan afl\u00e6se deres kropssprog. Vi kan genkende dem p\u00e5 afstand. Kroppen er vigtig. Den er ikke bare et hylster for sj\u00e6len, som vi kan gl\u00e6de os til en gang at kr\u00e6nge af os. Der er en mening med at Gud har givet os kroppe. Det er som kroppe, der kan se og h\u00f8re og m\u00e6rke hinanden, at vi f\u00e5r betydning for hinanden. Og derfor er det ogs\u00e5 at vi hver s\u00f8ndag bekender troen p\u00e5 k\u00f8dets opstandelse. For livet er ikke kun noget vi har inden i os selv, men hvad der udfolder sig mellem os i den skabte verden. Og alligevel er det vigtigste i det, der er p\u00e5 f\u00e6rde mellem os usynligt. Det er den tillid, der kan opst\u00e5 og udvikles imellem os, det at m\u00e6rke et andet menneskes opm\u00e6rksomhed, det at f\u00f8le, at man bliver forst\u00e5et. Gl\u00e6den ved en vens n\u00e6rv\u00e6r, den tryghed der er i at v\u00e6re sammen. Det er det, der g\u00f8r den store forskel. Det er s\u00e5dan vi f\u00e5r betydning for hinanden. En betydning, der langt overg\u00e5r samtalek\u00f8kkenet og den nyanlagte have og billederne p\u00e5 Facebook. Det er k\u00e6rligheden mellem os \u2013 for det er jo den, det handler om \u2013 det er k\u00e6rligheden der usynligt er til stede og som gennemsalter og gennemlyser os.<\/p>\n
Det m\u00e6rker vi s\u00e5 st\u00e6rkt her ved Alle Helgen, hvor vi mindes vores d\u00f8de, mindes generationerne som gik forud for os, dem som byggede det samfund, som vi i dag kan nyde godt af, dem som gav os de v\u00e6rdier i arv, som vi kan bygge videre p\u00e5, dem som fortalte os de historier, vi kan spejle os i, s\u00e5 vi kan finde os selv og udvikle os som mennesker, dem der byggede kirken her og som generation efter generation har b\u00e5ret b\u00f8rn til d\u00e5ben og givet dem historien om Jesus og hans uforbeholdne k\u00e6rlighed og gr\u00e6nsel\u00f8se tilgivelse som det et menneske kan leve og d\u00f8 p\u00e5.<\/p>\n
<\/p>\n
Vi mindes her ved Alle Helgen s\u00e6rligt vores egne d\u00f8de, dem vi mistede, og som vi savner her i dag. Dem som med deres opm\u00e6rksomhed og k\u00e6rlighed blev salt og lys for os. Dem som gjorde livet friskt og sp\u00e6ndstigt, som gav os kr\u00e6fter og mod til at tage fat, som gjorde en forskel og viste os, at vi selv har betydning. Vi mindes dem, ikke som d\u00f8de, men som levende, som mennesker hvis k\u00e6rlighed og inspiration stadig p\u00e5virker os.<\/p>\n
Jesus bruger i evangeliet i dag saltet og lyset som billeder p\u00e5 det usynlige, som vi lever af og den betydning vi som mennesker har for hinanden.<\/p>\n
Bagved og nedenunder er Gud overalt usynligt til stede i vores liv som den g\u00e5defulde magt eller kraft, der b\u00e6rer os oppe, som giver hver dag sin s\u00e6rlige smag og farve og karakter. Og Gud er ikke bare magten bag den synlige verden, bag solen og m\u00e5nen og stjernernes lys. Han er ogs\u00e5 den, der fortsat skaber lys i vores liv, hvor vi synes det bare er g\u00e5et helt i sort, og vi slet ikke kan se nogen vej videre frem. T\u00e6nk p\u00e5 jer selv eller p\u00e5 mennesker, I kender. T\u00e6nk p\u00e5 fastl\u00e5ste liv, der s\u00e5 ud som om de aldrig kunne komme ud af d\u00f8dvandet. T\u00e6nk p\u00e5 situationer, hvor I f\u00f8lte: her er alt h\u00e5b ude. Og s\u00e5 skete der alligevel noget. Um\u00e6rkeligt, uden at vi s\u00e5 det. Livet vendte tilbage. Tilv\u00e6relsen l\u00f8ste sig op. Det tunnnelm\u00f8rke, som havde omgivet os mistede sin magt, og vi kunne skimte lyset der fremme.<\/p>\n
Hvordan skete det? Det ved vi n\u00e6ppe, men tit m\u00e6rkede vi at det kom til os gennem andre mennesker.<\/p>\n
I er jordens salt! I er verdens lys!<\/p>\n
L\u00e6g m\u00e6rke til, at Jesus ikke siger: Nu skal i tage jer sammen og pr\u00f8ve at blive jordens salt og verdens lys.<\/p>\n
Nej, han siger I er. I er det allerede. I er det som I er.<\/p>\n
Vores liv er gennemlyst og gennemsaltet af Gud selv.<\/p>\n
Livet som det er lige her og nu, for os skr\u00f8belige mennesker. Vi fejler, vi svigter, vi skuffes. der er dage, der l\u00f8ber ud mellem fingrene p\u00e5 os, og m\u00e5neder og \u00e5r vi spilder p\u00e5 bitterhed og uvenskab og strid. Men Gud bliver ved med at tro p\u00e5 os og v\u00e6re til stede i vores liv med sit salt og sit lys. Og i glimt oplever vi det, hvordan vi g\u00f8r en forskel i andre menneskers liv, og de i vores, hvordan et andet menneske med sit n\u00e6rv\u00e6r og sin opm\u00e6rksomhed gav mig kraft og n\u00e6ring, lyste op og fulgte med s\u00e5 livet igen \u00e5bnede sig for mig.<\/p>\n
I er jordens salt. I er verdens lys.<\/p>\n
S\u00e5dan l\u00f8d Jesu ord en dag for n\u00e6sten 2000 \u00e5r siden til en tilf\u00e6ldig flok mennesker: fiskere og h\u00e5ndv\u00e6rkere, b\u00f8rn og voksne, ludere og lommetyve. I er jordens salt og verdens lys, sagde han. I er Guds mennesker, skabt og elsket af Gud. Og Gud ved hvad I har i jer: salt og lys fra ham. Brug det, b\u00e6r budskabet om Guds usynlige n\u00e6rv\u00e6r og k\u00e6rlighed med jer ud i verden!<\/p>\n
Det ser m\u00e5ske ikke ud af ret meget, ja det, det for alvor kommer an p\u00e5 er ganske usynligt, et par korte s\u00e6tninger: du duer som du er, du er et enest\u00e5ende og v\u00e6rdifuldt menneske, Gud kender dig og holder af dig og vil aldrig glemme dig hverken her i livet eller n\u00e5r du d\u00f8r en gang. Dine synder er dig forladt, du f\u00e5r lov at l\u00e6gge det forkludrede og mislykkede og ub\u00e6rlige fra dig hos Gud, s\u00e5 du kan tage fat p\u00e5 dagen i dag med de evner og kr\u00e6fter, du har. Det budskab var det Jesus betroede dem med sine ord og med sit liv. Det budskab er nu g\u00e5et fra mund til \u00f8re gennem 80 generationer ud over hele jorden. I dag er stafetten n\u00e5et til os:<\/p>\n
I er jordens salt, I er verdens lys.<\/p>\n
Det er ikke nogle andre, nogle s\u00e6rlig fremragende, begavede, dygtige, fromme helgener. Men os som vi er.<\/p>\n
Dig og mig og ham og hende vi sidder ved siden af.<\/p>\n
Et mirakel er det, at Gud har f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 os, og siger til os: Det er dig det handler om! Det er lige pr\u00e6cis dig som er lys og salt, og som jeg slet ikke kan undv\u00e6re.<\/p>\n
Om lidt g\u00e5r vi ud af kirken. Og det hele ligner stort set sig selv fra for en time siden. Hvad der er sket herinde kan ikke ses med det blotte \u00f8je, men det kan m\u00e6rkes.<\/p>\n
Vi er blevet mindet om Guds k\u00e6rligheds salt og lys i verdens og i vores liv. Nu b\u00e6rer vi det budskab med os ud i vores f\u00e6lles hverdag, s\u00e5 saltet kan virke og lyset kan skinne til gavn og gl\u00e6de for alle. Amen.<\/p>\n
<\/p>\n
Biskop Peter Fischer-M\u00f8ller<\/p>\n
Roskilde<\/p>\n
Email: pfm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Alle Helgens s\u00f8ndag | Matth\u00e6us 5, 13-16 | af Peter Fischer-M\u00f8ller | Det er ikke til at se med det blotte \u00f8je. Men n\u00e5r vi lukker \u00f8jnene kan vi m\u00e6rke det: livets mirakel og k\u00e6rlighedens under, betroet os s\u00e5 vi kan g\u00e5 ud og g\u00f8re dagen til en god dag for andre og os selv. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3567,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,150,3,344,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3578","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-nt","category-peter-fischer-moller","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3578","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3578"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3578\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3579,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3578\/revisions\/3579"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3567"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3578"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3578"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3578"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3578"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3578"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3578"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3578"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}