{"id":3705,"date":"2020-11-17T14:16:26","date_gmt":"2020-11-17T13:16:26","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3705"},"modified":"2020-11-17T14:19:11","modified_gmt":"2020-11-17T13:19:11","slug":"sidste-sondag-i-kirkearet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/sidste-sondag-i-kirkearet\/","title":{"rendered":"Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret"},"content":{"rendered":"

Micha 4,1-3; 1. Korinther 3,10-17; Matt\u00e6us 11, 25-30 | af Margrethe Dahlerup Koch | Salmer 812 (i 100 salmer)-409-328-673-430. Efter altergang 28, 5-6 | <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Novemberdage<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

November har d\u00e5rlig presse. Den g\u00e5r tungt gennem byen, sang vi i den f\u00f8rste salme (November g\u00e5r tungt gennem byen)<\/em> i dag. Vintertristhed og m\u00f8rke. Selv fredagen var i forg\u00e5rs sort. Det er dybt uretf\u00e6rdigt. For novemberdage kan v\u00e6re smukke og klare. Eller magisk pastelfarvede. Og netop fordi de er s\u00e5 korte, kan solen og lyset f\u00f8les endnu st\u00e6rkere lige nu. T\u00e6nk, at det er der, lyset. T\u00e6nk at den orker, solen, at st\u00e5 op bare for s\u00e5 f\u00e5 timer og for at varme s\u00e5 lidt.<\/p>\n

I den romerske kalender var november den 9. m\u00e5ned. Novem betyder 9 p\u00e5 latin. Den 9. m\u00e5ned. Det er den m\u00e5ned, der er svanger, bristef\u00e6rdig med liv, begyndelse, uro og ut\u00e5lmodighed, forventning og f\u00f8dselsgl\u00e6de. Det er ikke, som vi sang i f\u00f8rste salme, \u201dbag november\u201d, men det er \u201daf<\/em> november\u201d, der skal rejse sig dage med sang. Det v\u00e9d kirke\u00e5ret, som ret beset aldrig slutter, – s\u00e5dan som kalender\u00e5ret g\u00f8r det. Kalender\u00e5ret f\u00e5r hvert \u00e5r nyt navn, \u00e5rstal, men det g\u00f8r kirke\u00e5ret ikke. Det gamle afsluttes s\u00e5dan set ikke. Det afbrydes og begynder p\u00e5 ny med Herrens komme. Advent.<\/p>\n

Af november, af den 9. m\u00e5ned rejser sig dage af sang. Derfor summer det af liv og aktivitet i gudstjenestens bibell\u00e6sninger i dag, denne sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret og i november: Vi begyndte med profeten Mikas vision om alle folkeslagene, som skal samles p\u00e5 tempelbjerget (Mika 4,1-3). Og ud over lyden af snak p\u00e5 alle de forskellige sprog, s\u00e5 kan man ogs\u00e5 h\u00f8re smedehamrenes klang i baggrunden. Der er livlig aktivitet og nok at g\u00f8re, for alle krigsv\u00e5ben skal smedes om til nyttige landbrugsredskaber: Plovjern og ving\u00e5rdsknive. Der hamres og bankes ih\u00e6rdigt p\u00e5 armboltene, som n\u00e5r kirkeklokken bimler og bamler ud over hele den s\u00f8ndagss\u00f8vnige by.<\/p>\n

Og vi fortsatte med Paulus (1 Kor 3,10-17), som ogs\u00e5 har travlt. For der skal bygges videre og ovenp\u00e5 det, han allerede har grundlagt. Og s\u00e5 kommer det: I er Guds hellige tempel nu. Det tempel, som Mika s\u00e5 alle folkeslagene rejse op til, det tempel bliver hos Paulus jer, os! Templet, d\u00e9r hvor mennesker \u00e6rer Gud og s\u00f8ger at komme i Guds n\u00e6rhed \u2013 det er nu ikke mere en bygning af sten. Det er blevet mennesker. Dem i Korinth dengang, som ikke kunne finde ud af at leve ordentlig med hinanden, slet ikke \u2013 det kan I selv l\u00e6se om i 1. Korinterbrev. Og os nu, som ikke har dem dengang noget at h\u00f8re hvad ang\u00e5r manglende fantasi og vilje til at leve ordentligt sammen. Og alligevel slipper vi alts\u00e5 ikke. Templet \u2013 stedet for Guds n\u00e6rhed og stedet, hvor Gud \u00e6res \u2013 det skal vi forestille at v\u00e6re. Fordi vi er d\u00f8bt med Guds \u00e5nd, siger Paulus. Fordi det er hos os, Gud har sagt, han vil v\u00e6re. Fordi det er os, Gud har sagt, han skal og vil bruge. Fordi det er menneskeligheden, Gud har valgt at forbinde sig med og lade sig genkende i.<\/p>\n

Som i den episode, jeg for nylig l\u00e6ste i et interview. Hvem det handlede om, har jeg glemt, men vedkommende, som i \u00f8vrigt var erkl\u00e6ret ateist, fortalte, at han som ung havde siddet helt alene p\u00e5 en totalt \u00f8de havn i en fremmed by. Han var ensom, h\u00e5bl\u00f8s, ligeglad. Og nu var han kommet p\u00e5 den tanke, at han jo ogs\u00e5 bare kunne falde i havnen og drukne. Ingen ville opdage det. S\u00e5 var der kommet en fremmed hen og havde spurgt om ild til sin sm\u00f8g. Og sat sig ned ved siden af ham og r\u00f8get den. Ingen af de to havde sagt noget til hinanden. Og da den anden havde r\u00f8get f\u00e6rdig, rejste han sig og gik med et tavst nik. En afbrydelse. Et banalt sp\u00f8rgsm\u00e5l om en tjeneste, en lighter. Et nik. En menneskelighed, som var livsvigtig lige d\u00e9n dag. En k\u00e6rlighedsgerning den anden aldrig opdagede eller fik at vide, han havde gjort.<\/p>\n

Er det virkelig noget, der har med Gud at g\u00f8re? Tja ..<\/p>\n

S\u00e5 alts\u00e5. Der er vist ingen vej uden om. Ingen undskyldning der g\u00e6lder. Vinterugidelighed, tr\u00e6thed og mindrev\u00e6rdsf\u00f8lelse. Der er ikke noget af det, der \u00e6ndrer p\u00e5 det: \u201dVed I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds \u00e5nd bor i jer?\u201d Og han taler i flertal, Paulus. Det handler ikke om den enkelte, – det handler om alle. Guds \u00e5nd bor ikke privat, i enkeltv\u00e6relse, men der, hvor vi er sammen \u2013 synger sammen, taler sammen, beder sammen, bakser med at finde ud af at leve sammen. Eller, og s\u00e5 er vi n\u00e5et frem til ordene fra evangeliet: Der, hvor vi finder hvile \u2013 sammen<\/em>.<\/p>\n

For l\u00e6g m\u00e6rke til det. Jesus taler ogs\u00e5 i flertal: \u201dKom til mig, alle I, <\/em>som slider jer tr\u00e6tte og b\u00e6rer tunge byrder, og jeg vil give jer<\/em> hvile\u201d. Vi er sammen om det her.<\/p>\n

Vi ved vel hver is\u00e6r, hvad, byrderne vi b\u00e6rer p\u00e5, er. Nogle er nye, nogle er gamle. Det bliver de m\u00e5ske ikke lettere af. Tiden l\u00e6ger ikke alle s\u00e5r, og den g\u00f8r ikke altid byrderne lettere at b\u00e6re. Gammelt nid og nag, skylden, der aldrig blev talt om, savnet af dem, man har mistet for s\u00e5 l\u00e6nge siden, at andre m\u00e5ske synes, man efterh\u00e5nden burde have v\u00e6nnet sig til at leve uden.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der alt det, der er s\u00e5 ynkeligt og flovt at n\u00e6vne. Frygten for at blive afsl\u00f8ret i sin uform\u00e5enhed. Frygten for ikke at sl\u00e5 til. Frygten for ikke at f\u00e5 pengene til at sl\u00e5 til. Den svage psyke. Sorgen over det, man ikke fik. Bitterheden, man ikke kan slippe.<\/p>\n

Det er s\u00e5 forskelligt, s\u00e5 privat, hvad vi sl\u00e6ber rundt med. Og ingen af byrderne lover Jesus, vi skal slippe for. Han tilbyder ikke, at vi kan l\u00e6gge dem fra os og g\u00e5 videre uden. Han lover heller ikke, at han nok skal overtage sl\u00e6bet. Han g\u00f8r noget andet. \u201dJeg vil give jer hvile\u201d, siger han, og i n\u00e6ste s\u00e6tning forst\u00e5r vi s\u00e5, hvori den hvile best\u00e5r. Ikke i at slippe byrderne. Men i at f\u00e5 kr\u00e6fter til at b\u00e6re dem. \u201dTag mit \u00e5g p\u00e5 jer og l\u00e6r af mig\u201d, siger han, \u201ds\u00e5 skal I finde hvile for jeres sj\u00e6le\u201d. Han giver os noget at b\u00e6re med. Sammen. I al vores forskellighed og privathed s\u00e6tter han os sammen og under samme \u00e5g: Hans.<\/p>\n

At v\u00e6re under \u00e5get. At f\u00e5 lagt et \u00e5g p\u00e5 sine skuldre. Det betyder i almindelighed noget negativt. At man er undertrykt. Men egentlig er et \u00e5g jo et hj\u00e6lperedskab. Skulder\u00e5get fordeler v\u00e6gten, s\u00e5 det bliver muligt at b\u00e6re byrden. Man kan faktisk b\u00e6re mere med et \u00e5g, end man ellers ville kunne. Og \u00e5get over et oksespand f.eks. er et styreredskab, som g\u00f8r, at okserne kan samarbejde om at holde sig i plovfuren.<\/p>\n

At hj\u00e6lpe med at b\u00e6re, og at tr\u00e6kke p\u00e5 samme hammel, at bringe p\u00e5 rette spor \u2013 det ligger alt sammen i billedet af \u00e5get. I j\u00f8dedommen kunne man p\u00e5 Jesu tid netop med de associationer i hovedet kalde loven, Moseloven for et \u00e5g.<\/p>\n

Og det er det, Jesus spiller p\u00e5 her. Han taler ikke om lovens \u00e5g, men om sit<\/em> \u00e5g. Det \u00e5g, den nye lov, som han har holdt en hel lang Bjergpr\u00e6diken om. Den lov, det \u00e5g, hvis v\u00e6sentligste indhold er \u201dElsk, giv, tilgiv\u201d. Og f\u00e6lles for de tre verber er, at de kun giver mening i et f\u00e6llesskab. Det er kun i meget d\u00e5rlige selvhj\u00e6lpsb\u00f8ger, man kan blive bildt ind, at man kan elske og tilgive sig selv. Og enhver, der som lille har pakket julegaver ind til sig selv, ved, at der heller ikke er meget forn\u00f8jelse ved at give til sig selv.<\/p>\n

Jesu \u00e5g- \u201delsk, giv, tilgiv\u201d \u2013 det, der skal f\u00e5 os til at kunne b\u00e6re v\u00e6gten af byrderne, det, der skal f\u00e5 os til at se, at vi med alle vores forskellige liv er p\u00e5 samme vej \u2013 det er hans nye lov. Den, han opfyldte ved selv at elske, tilgive og give. Sin tid, sine kr\u00e6fter, sit mod og sit liv, til han havde givet alt v\u00e6k, s\u00e5 det nu er her midt i den verden, han har givet det til. Og det er vores opgave at se det, pege p\u00e5 det, og finde kr\u00e6fter og mod og liv i det. S\u00e5 vi kan give det videre. Til alle og enhver som mangler det. Og s\u00e5 vi kan f\u00e5 det givet. Fra alle og enhver, som ser, at vi mangler det.<\/p>\n

\u201dKom til mig alle I, der slider jer tr\u00e6tte og b\u00e6re tunge byrder\u201d, kalder han. \u201dKomme dig rige\u201d, beder vi tilbage i Fadervor, den b\u00f8n, Jesus har l\u00e6rt os. Den b\u00f8n holder os fast p\u00e5, at Guds rige kommer, det er p\u00e5 vej, og det er her allerede. I glimt, korte som novemberdage, dyrebare som vintersol. Guds rige kommer i glimt, overrumplende som morgenfruernes knaldgule kronblade i den douche eftermiddagsskumring; og forstyrrende som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ild fra en sm\u00f8gtr\u00e6ngende.<\/p>\n

Af november skal rejse sig dage af sang og advent. Herrens komme. Vi er i den 9. m\u00e5ned. Amen<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Provst Margrethe Dahlerup Koch<\/p>\n

Fjord Alle 13<\/p>\n

DK-6950 Ringk\u00f8bing<\/p>\n

E-mail: mdk(at)km.dk<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Micha 4,1-3; 1. Korinther 3,10-17; Matt\u00e6us 11, 25-30 | af Margrethe Dahlerup Koch | Salmer 812 (i 100 salmer)-409-328-673-430. Efter altergang 28, 5-6 |    Novemberdage   November har d\u00e5rlig presse. Den g\u00e5r tungt gennem byen, sang vi i den f\u00f8rste salme (November g\u00e5r tungt gennem byen) i dag. Vintertristhed og m\u00f8rke. Selv fredagen var i forg\u00e5rs […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3641,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,42,30,2,157,108,111,500,598,408,180,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3705","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-1-korinther","category-micha","category-at","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-03-chapter-03-1-korinther","category-kapitel-04-chapter-04-micha","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-margrethe-dahlerup-koch","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3705","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3705"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3705\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3708,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3705\/revisions\/3708"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3641"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3705"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3705"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3705"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3705"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3705"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3705"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3705"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}