\u201dV\u00e6r velkommen Herrens \u00e5r\u201d. ..S\u00e5dan sang vi med Grundtvigs ord<\/p>\n
\u201dVelkommen her hid\u201d byder vi det nye kirke\u00e5r – med sin r\u00e6kke af k\u00e6rkomne og velkomne h\u00f8jtider: jul, p\u00e5ske, pinse.<\/p>\n
I Hele Danmark har menigheder p\u00e5 denne m\u00e5de i dag budt \u00e5ret velkommen i sang for i dag fejres kirkens nyt\u00e5r \u2013 for at fejre at vi kan l\u00e6gge endnu et \u00e5r i Herrens h\u00e6nder.<\/p>\n
Endnu et \u00e5r giver vi i dag Gud i vold.<\/p>\n
Anno Domini \u2013 kaldte de gamle det \u2013 Herrens \u00e5r<\/p>\n
\u2013 og det n\u00e5dens \u00e5r er ikke alene p\u00e5 vej, men er nu og her.<\/p>\n
<\/p>\n
S\u00e5dan sang vi ogs\u00e5 for et \u00e5r siden.<\/p>\n
Helt uvidende om, at det \u00e5r vi, da tr\u00e5dte ind i ville blive et \u00e5r, vi aldrig glemmer.<\/p>\n
Et \u00e5r hvor billeder af lastbiler med kister p\u00e5 vej ud af en europ\u00e6isk storby har br\u00e6ndt sig fast p\u00e5 nethinden. Et \u00e5r hvor sang fra altaner blev den m\u00e5de f\u00e6lles liv kunne leves.<\/p>\n
Et \u00e5r hvor sorg og savn og utryghed fik lov at vokse og blomstre.<\/p>\n
Et \u00e5r hvor det at m\u00f8des og r\u00f8res og synge sammen blev s\u00e5 risikabelt, s\u00e5 selv kirked\u00f8rene blev l\u00e5st.<\/p>\n
Et \u00e5r hvor h\u00e5ndsprit, mundbind og visirer blev alment eje. Og hvor skyggetal, smittebobler, testtelte og smitteopsporing blev hverdagsord.<\/p>\n
Et \u00e5r hvor herrer af alle k\u00f8n rejste sig og tog beslutninger p\u00e5 alles vegne.<\/p>\n
Og alle vi der er opdragede til at k\u00e6mpe for frihed og selvst\u00e6ndighed, vi der ikke underl\u00e6gger os regler og myndigheders forgodtbefindende, vi der kr\u00e6ver forklaringer og fornuft og beviser, vi der normalt ynder at v\u00e6re egne herrer i egne huse. Vi underlagde os pligtopfyldende og p\u00e6nt<\/p>\n
\u2013 for vi vidste ikke bedre end verdens herrer, og vi turde ikke andet \u2013 og det var nok godt nok.<\/p>\n
Men at herrens \u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de skulle blive et herrens \u00e5r<\/em>, i den negative forst\u00e5else udtrykket ogs\u00e5 kan d\u00e6kke over – dr\u00f8mte ingen om<\/p>\n I dag 1. s\u00f8ndag i advent synger vi s\u00e5 igen \u2013 \u201dv\u00e6r velkommen herrens \u00e5r\u201d.<\/p>\n Velvidende at \u00e5ret der gik bragte sygdom og sorg med der endnu ikke er en kur for. Velvidende at de s\u00e5r p\u00e5 sj\u00e6lene \u00e5ret gav, bringes med ind i det \u00e5r, vi nu st\u00e5r p\u00e5 d\u00f8rtrinet til. Velvidende at verdens herrer endnu har mange beslutninger at tage. Beslutninger der ogs\u00e5 kommer til at ber\u00f8re os og skabe konflikter og b\u00e5ndl\u00e6gge friheden<\/p>\n Men og OG netop derfor byder vi \u00e5ret velkommen – byder N\u00e5dens \u00e5r velkommen i tillid til, at det vil flette sig ind i vores almindelige kalender\u00e5r og vi s\u00e5 f\u00e5r styrke og mod til at tage livet p\u00e5 os p\u00e5 som det vil vise sig for os. F\u00e5r mod til at rejse hovedet og se Guds vilje med os \u2013 i det \u00e5r der kommer – og i det \u00e5r der var.<\/p>\n At det s\u00e5 er palmes\u00f8ndags fort\u00e6lling, der skyder kirke\u00e5ret ind, g\u00f8r det tankev\u00e6kkende muligt.<\/p>\n For netop den fort\u00e6lling understreger styrken og kraften og underet i Vorherres tilstedev\u00e6relse i verden.<\/p>\n For indtoget i Jerusalem er i \u00e9t perspektiv en fort\u00e6lling om forestillinger, der brast og dr\u00f8mme der gik itu – om sorg og afsavn og bristede forventninger til blomstrende herred\u00f8mmer og gr\u00e6nsel\u00f8s frihed. Og i et andet perspektiv \u2013 et perspektiv der overg\u00e5r alle forventninger og forestillinger, fort\u00e6llingen om Vorherre, der tr\u00e6der ind p\u00e5 verdens scene \u2013 sagtmodig og ridende p\u00e5 et \u00e6sel, skr\u00f8belig som barnet i krybben, men med magt til at \u00e6ndre lidelse og sorg til opstandelse og gl\u00e6de.<\/p>\n Evangeliet taler ind i den virkelighed vi lever nu og her og giver os hverken lov til at blive h\u00e6ngende i fortiden eller flygte ind i fremtiden i forventningen om, at det bliver bedre d\u00e9r.<\/p>\n I stedet s\u00e6tter det os til at modtage nutiden og hinanden i den. For fra den nutid at f\u00e5 mod og styrke til bev\u00e6ge os ind i en fremtid vi ikke kender, men ved er lagt i Guds h\u00e6nder.<\/p>\n Et \u00e5r klogere p\u00e5 hvad \u00e5ret der gik ogs\u00e5<\/em> bragte af opm\u00e6rksomhed og f\u00e6llesskab og sans for den ensomme og den angste.<\/p>\n Et \u00e5r klogere p\u00e5 at frihed er at f\u00e6rdes frit og knuse og synge, men ogs\u00e5<\/em> er andet \u2013 ogs\u00e5<\/em> er modigt at stille sig ind i h\u00e5bet om og troen p\u00e5 at Vorherre er med os i det liv vi end m\u00e5tte have f\u00e5et at leve.<\/p>\n Et \u00e5r klogere p\u00e5 at samfundssind ikke kun er at g\u00f8re hvad denne verdens herrer forklarer os er godt og fornuftigt og rigtigt at g\u00f8re \u2013 men ogs\u00e5 at se, at n\u00e6sten er den ensomme, den angste, den udfordrede – vi opdagede, vi kunne r\u00e6kke en h\u00e5nd eller sende et smil \u2013 sk\u00f8nt afsprittet og med mundbind \u2013 og at det gjorde en forskel.<\/p>\n Evangeliet om kongen, der kommer ridende os i m\u00f8de er fort\u00e6llingen om, hvordan n\u00e5dens tid p\u00e5 tv\u00e6rs af al tid og rum i al sin magt og v\u00e6lde griber ind og \u00e6ndrer den verden, vi tror, vi er alene om at skulle overskue og skulle magte. Det liv vi i fortvivlelse og i magtesl\u00f8se alt for let mister modet til tage p\u00e5 os og udfylde med k\u00e6rlighed og gl\u00e6de.<\/p>\n \u201dL\u00f8ft jeres hoveder I porte, l\u00f8ft jer i \u00e6ldgamle d\u00f8re, at \u00e6rens konge kan drage ind\u201d skrev salmisten<\/p>\n \u201dtag lysets rustning p\u00e5\u201d skrev Paulus til sin menighed i Rom<\/p>\n \u201dSe din konge kommer til dig\u201d l\u00f8d det f\u00f8r i fort\u00e6llingen om indtoget til Jerusalem.<\/p>\n Gl\u00e6d jer og byd herrens Vor Herres \u00e5r velkommen siges det til os i dag.<\/p>\n Og det er den visdom der overbringes os i dag.<\/p>\n Den visdom der overg\u00e5r prognoser og statistikker og h\u00e5rdnakket h\u00e6vder at Herrens \u00e5r er indtr\u00e5dt i dag og at det bringer os gl\u00e6de hver herrens dag \u2013 og dagen i dag er indgangen til det n\u00e5de\u00e5r,<\/p>\n og netop det er frihed og tryghed \u2013 netop det s\u00e6tter os fri til at tage imod livet, som det m\u00e5 komme – frimodigt og ubekymret, over hvad kalenderens dage end m\u00e5tte byde p\u00e5, fordi vi har lov til at leve og udleve Guds n\u00e5de til hans \u00e6re.<\/p>\n Tag imod den visdom – For Vorherres \u00e6ldgamle n\u00e5dens \u00e5r l\u00e6gges i dag helt upr\u00f8vet i vores h\u00e6nder<\/p>\n \u2013 pas godt p\u00e5 det. Amen.<\/p>\n Godt nyt\u00e5r. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Valgmenighedspr\u00e6st Laura Lundager Jensen 1. s\u00f8ndag i advent | Matt\u00e6us 21,1-9 | af Laura Lundager Jensen | \u201dV\u00e6r velkommen Herrens \u00e5r\u201d. ..S\u00e5dan sang vi med Grundtvigs ord \u201dVelkommen her hid\u201d byder vi det nye kirke\u00e5r – med sin r\u00e6kke af k\u00e6rkomne og velkomne h\u00f8jtider: jul, p\u00e5ske, pinse. I Hele Danmark har menigheder p\u00e5 denne m\u00e5de i dag budt \u00e5ret […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3740,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,274,608,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3759","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-laura-lundager-jensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3759","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3759"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3759\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3760,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3759\/revisions\/3760"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3740"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3759"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3759"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3759"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3759"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3759"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3759"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3759"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nLangetoften 1, Osted
\nDK-4320 Lejre
\nE-mail: luje(at)kp.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"