{"id":3789,"date":"2020-12-02T19:51:01","date_gmt":"2020-12-02T18:51:01","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3789"},"modified":"2020-12-02T19:52:22","modified_gmt":"2020-12-02T18:52:22","slug":"trost-og-hab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/trost-og-hab\/","title":{"rendered":"Tr\u00f8st og h\u00e5b"},"content":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i advent | Lukas 21,25-36 | af Marianne Christiansen |\u00a0<\/strong><\/p>\n

\u201dAlt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal l\u00e6re af det, s\u00e5 vi med udholdenhed og med den tr\u00f8st, som Skrifterne giver os, kan fastholde h\u00e5bet\u201d (Rom 15,4).<\/p>\n

S\u00e5dan skrev Paulus til den romerske menighed: \u201dUdholdenhedens og tr\u00f8stens Gud give jer \u00e9t og samme sind \u2013 tag derfor imod hinanden lige som Kristus har taget imod jer.\u201d En opfordring til de kristne i Rom, som var af vidt forskellige herkomst, med forskellige skikke og overbevisninger. Nogle kendte skrifterne, alts\u00e5 Det Gamle Testamente, nogle gjorde ikke. Paulus \u00e5bner skrifternes betydning for dem ved at sige: \u201dAlt hvad der er skrevet er for at vi skal l\u00e6re af det\u201d \u2013 ikke for at bekrige hinanden og sl\u00e5 hinanden oven i hovederne, fordi vi er forskellige. Det, de \u2013 og vi \u2013 skal l\u00e6re, er at tage imod hinanden, tr\u00f8ste og st\u00f8tte hinanden, som Kristus har vist os. Hvad vi kan l\u00e6re af skrifterne er tr\u00f8st og h\u00e5b<\/em>.<\/p>\n

Det er et godt udgangspunkt for at h\u00f8re dagens stykke af Lukasevangeliet. Det er skrevet ned ca. 50 \u00e5r efter Paulus, og p\u00e5 et tidspunkt, hvor de kristne menigheder flere steder blev forfulgt. Ogs\u00e5 Lukas skrev Jesu historie ned for at bringe tr\u00f8st og h\u00e5b \u2013 til de forfulgte og til eftertiden. Selve det at skrive er et udtryk for h\u00e5b: Der er noget, der skal fort\u00e6lles, og h\u00e5bet er, at nogen i fremtiden vil l\u00e6se det. Derfor skriver vi ting ned \u2013 n\u00e5r det ikke kun er huskesedler til os selv. Breve til fremtiden. S\u00e5dan m\u00e5 Lukas og de andre evangelister have t\u00e6nkt: Jeg vil skrive den ned, fort\u00e6llingen om Jesus, som jeg har selv har h\u00f8rt af mennesker, jeg kender. Jeg vil skrive, s\u00e5 nogen, jeg endnu ikke kender, m\u00e5ske langt v\u00e6k, i fremtiden kan l\u00e6se det og tage det med sig. For fort\u00e6llingen bringer tr\u00f8st og h\u00e5b. Og tr\u00f8st og h\u00e5b skal skriften bringe videre ind i fremtiden.<\/p>\n

Det stykke af Lukasevangeliet, vi lige har h\u00f8rt, er uddrag af en samtale mellem Jesus og hans disciple i Jerusalem de sidste dage inden hans d\u00f8d. De befinder sig i Jerusalems hjerte n\u00e6r templet, og Jesus har netop fremh\u00e6vet for dem en fattig enke, der ganske ubem\u00e6rket af andre har givet sin gave i templets indsamlingskasse. Hun gav mere end alle dem, der gav af overflod, siger Jesus, for hun gav af sin fattigdom alt, hvad hun havde at leve af. Men disciplene har \u00e5benbart mere blik for templets sk\u00f8nhed og rigdom end for den fattige enke, De beundrer h\u00f8jlydt templets storhed, men Jesus siger: \u201dDet, I ser d\u00e9r, st\u00e5r for fald – der skal komme dage, hvor der ikke lades sten p\u00e5 sten tilbage. Alt skal brydes ned\u201d.\u00a0 \u2013 Og s\u00e5 sp\u00f8rger disciplene: \u201dHvorn\u00e5r? Hvordan kan vi vide, hvorn\u00e5r \u00f8del\u00e6ggelsen kommer?\u201d Og s\u00e5 kommer den lange tale om hvordan alting, ikke kun Jerusalem, men alting, hele verden skal forg\u00e5. Der skal ske tegn i sol og m\u00e5ne og stjerner, og der skal v\u00e6re angst og undergang.<\/p>\n

Det var s\u00e5dan set ikke noget nyt for Jesu tilh\u00f8rere eller Lukas\u2019 l\u00e6sere, at verden skulle g\u00e5 under. Hele den tid, de levede i, var \u2013 ligesom vores egen tid \u2013 pr\u00e6get af tanken om jordens undergang. En apokalyptisk tid. Apokalypse betyder egentlig \u00e5benbaring, at noget bliver afsl\u00f8ret og \u00e5benbart. Omsider bliver det \u00e5benbart og afsl\u00f8ret, hvordan alting h\u00e6nger sammen og ender.<\/p>\n

Det var ikke nyt, at jorden skulle g\u00e5 under. Det nye i Jesu ord er tr\u00f8sten, h\u00e5bet: \u201dN\u00e5r disse ting begynder at ske, s\u00e5 ret jer op, og l\u00f8ft jeres hoveder, for jeres forl\u00f8sning n\u00e6rmer sig.\u201d<\/p>\n

Idet alting ramler, skal I l\u00f8fte hovedet og h\u00e5be. For Guds rige er n\u00e6r. Menneskes\u00f8nnen kommer, n\u00e5r det hele styrter sammen.<\/p>\n

Det er tr\u00f8sten og h\u00e5bet, der er det nye, og det er det<\/em>, der er anledning til at Lukas skriver det ned \u2013 for at give tr\u00f8sten og h\u00e5bet videre.<\/p>\n

Det er jo umiddelbart ikke s\u00e6rlig hyggeligt i denne s\u00f8de adventstid med juleforberedelser at skulle h\u00f8re om verdens undergang. Som om vi ikke havde nok af den frygt til dagligt. Men hvert \u00e5r 2. s. i advent, bliver vi mindet om, at tiden bliver slut. Det betyder b\u00e5de, at den tid, vi lever lige nu, er dyrebar og ikke skal spildes \u2013 og det betyder, at forventningen om, hvordan alting ender, kaster lys eller skygge ind over det liv, vi lever nu: Er vi p\u00e5 vej til \u00f8de og tomhed \u2013 eller er vi p\u00e5 vej til festen, julefesten, Guds rige? Rettere sagt: Hvad er meningen med livet? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l dukker altid op og skal dukke op, n\u00e5r vi bliver mindet om, at tiden, vi, alting, alt hvad vi kender, bliver slut.<\/p>\n

Advent betyder komme \u2013 og hvad er det, der kommer i fremtiden, ogs\u00e5 den ultimative fremtid, n\u00e5r alt er slut?<\/p>\n

Vi lever ogs\u00e5 i apokalyptiske tider. Vi er midt i klimakrise, som truer med – m\u00e5ske ikke at lade jorden g\u00e5 under, for den skal nok klare sig, men at lade mange af de livsformer, vi kender, og vore egen livsvilk\u00e5r g\u00e5 under. Og vi er selv medskyldige i \u00f8del\u00e6ggelsen. – Vi st\u00e5r midt i en pandemi, som ganske vist tydeligt viser os, at vi har f\u00e6lles vilk\u00e5r som mennesker p\u00e5 hele jorden, men ogs\u00e5 kalder frygten for hinanden frem, frygt for smitten og for den \u00f8konomiske fordeling. Pandemier kalder altid frygten for undergangen frem. – Vi er p\u00e5 afstand vidner til at menneskers verden bryder sammen, s\u00e5 de m\u00e5 flygte fra deres hjem og se deres liv g\u00e5 op i krig og flammer eller i forarmelse.<\/p>\n

For os, der ikke lige nu er ramt af krigens og undergangens b\u00f8lge er der frygt, men ogs\u00e5 fascination af undergangen \u2013 civilisationens undergang, verdens undergang \u2013 i film og computerspil og b\u00f8ger. S\u00e5 l\u00e6nge vi kan tro, at det er en film, det, der overg\u00e5r mennesker andre steder p\u00e5 kloden, s\u00e5 kan vi holde det p\u00e5 afstand. Der er penge at tjene p\u00e5 frygten.<\/p>\n

Og altid lyder sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorn\u00e5r? Hvorn\u00e5r g\u00e5r alting under? Hvorn\u00e5r skal jeg selv d\u00f8? Og var det ikke bedre, at jeg selv kunne bestemme tidspunktet. Alt sammen af frygt. Hvorn\u00e5r skal alt dette ske, sp\u00f8rger disciplene.<\/p>\n

Men Jesus skubber dem og os v\u00e6k fra det sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n

I skal ikke spekulere p\u00e5 hvorn\u00e5r, siger han til disciplene og til os. I skal leve som mennesker, der venter p\u00e5 Guds rige \u2013 og Gods rige er retf\u00e6rdighed og fred og gl\u00e6de.<\/p>\n

Det vil sige, at vi skal leve og s\u00f8ge og arbejde for retf\u00e6rdigheden og freden og gl\u00e6den mellem mennesker, og ikke spekulere, men leve, bede og arbejde. Give videre, hvad vi har f\u00e5et. Som enken p\u00e5 tempelpladsen: Templet styrtede, men hendes lille handling blev fortalt videre og bar uventede frugter. Og n\u00e5r alting s\u00e5 slutter \u2013 det enkelte menneskes liv og hele verden, – s\u00e5 slutter det i lyset af Jesus, Menneskes\u00f8nnen. Han, som allerede her p\u00e5 jorden levede og arbejdede for forsoning og oprejsning af de sm\u00e5 og helbredelse af de fortvivlede, frelse for de fortabte. Alting slutter i ham \u2013 han er meningen. Og derfor lever vi altid i h\u00e5b.<\/p>\n

Der er b\u00e5de advarsel og tr\u00f8st i evangeliet: Advarslen: \u201dTag jer i agt, s\u00e5 jeres hjerte ikke sl\u00f8ves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer\u201d, siger Jesus: V\u00e5gn op. Tag jer sammen. Hvis vi tror, at Menneskes\u00f8nnen er meningen, og at det, vi l\u00e6rer af Jesus, er sandt, s\u00e5 m\u00e5 vi ogs\u00e5 kunne finde ud af at leve sammen og dele, hvad vi har, ligesom vi deler br\u00f8d og vin ved alteret til minde om ham og til minde om, at vi er \u00e9t i ham. Vi er et f\u00e6llesskab. Ikke et lukket f\u00e6llesskab, der bare skal hytte sig selv, men et f\u00e6llesskab, der er sendt ud i verden for at give tr\u00f8sten og h\u00e5bet videre.<\/p>\n

Og tr\u00f8sten og h\u00e5bet er det, Jesus siger:\u201d Himmel og jord skal forg\u00e5, men mine ord skal aldrig forg\u00e5\u201d.<\/p>\n

Den barmhjertighed, vi ser og h\u00f8rer i Jesus, g\u00e6lder. Den forg\u00e5r ikke. Alting, vores egne sm\u00e5 liv og den verden, vi kender, og de galakser og uendeligheder og verdener, vi ikke kender til \u2013 alt har en ende \u2013 i morgen eller om milliarder af \u00e5r. Vi ved aldrig hvorn\u00e5r, men vi tror og h\u00e5ber, at alting ender i den barmhjertighed, Menneskes\u00f8nnen er. Han er den dommer, der selv f\u00f8rer sagen for de anklagede og vinder den, s\u00e5dan som vi synger om lidt. Han f\u00f8rer ogs\u00e5 sagen for os og vores svigt.<\/p>\n

Og derfor har vi altid h\u00e5b. H\u00e5b for dette liv, om oprejsning for ofrene og heling og forsoning. H\u00e5b om, at vi m\u00e5 f\u00e5 mod til at give afkald p\u00e5 vore egne goder og bekvemmeligheder og hj\u00e6lpe hinanden, dele med hinanden. H\u00e5b om, at vores skyld m\u00e5 blive l\u00f8ftet fra os. Det beror p\u00e5 h\u00e5bet om, at Jesus \u00e5benbarer den f\u00f8rste og sidste mening med alting: Guds barmhjertighed. Den kommer og den bliver, n\u00e5r det hele styrter. Amen.<\/p>\n

Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n

Ribe Landevej 37
\n6100 Haderslev<\/p>\n

Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i advent | Lukas 21,25-36 | af Marianne Christiansen |\u00a0 \u201dAlt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal l\u00e6re af det, s\u00e5 vi med udholdenhed og med den tr\u00f8st, som Skrifterne giver os, kan fastholde h\u00e5bet\u201d (Rom 15,4). S\u00e5dan skrev Paulus til den romerske menighed: \u201dUdholdenhedens og tr\u00f8stens […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3748,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,116,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3789","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3789","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3789"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3789\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3792,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3789\/revisions\/3792"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3748"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3789"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3789"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3789"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3789"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3789"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3789"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3789"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}