{"id":3828,"date":"2020-12-08T15:19:15","date_gmt":"2020-12-08T14:19:15","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=3828"},"modified":"2020-12-08T15:20:29","modified_gmt":"2020-12-08T14:20:29","slug":"den-transcendentale-jorforankring","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/den-transcendentale-jorforankring\/","title":{"rendered":"Den transcendentale jorforankring"},"content":{"rendered":"<p><strong>3. s\u00f8ndag i advent | Matth\u00e6us 11,2-10 | af Elof Westergaard |&nbsp;<\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Lad os bede:<\/p>\n<p>Jesus Kristus,<\/p>\n<p>du rose i \u00f8rkenen og s\u00f8n af Gud,<\/p>\n<p>dine r\u00f8dder er i himlen,<\/p>\n<p>og de n\u00e6rer jorden.<\/p>\n<p>Du forvandler det golde land til en frodig have.<\/p>\n<p>Vi beder dig:<\/p>\n<p>Giv os himlens tyngdekraft<\/p>\n<p>s\u00e5 vi finder fodf\u00e6ste.<\/p>\n<p>Styrk vores urolige hjerter<\/p>\n<p>s\u00e5 troen p\u00e5 dig vokser<\/p>\n<p>og f\u00e6llesskabet mellem os blomstrer.<\/p>\n<p>\u00c5bn vores \u00f8rer for dit ord,<\/p>\n<p>og giv os \u00f8je for det nye liv du bringer til verden.<\/p>\n<p>Vi venter p\u00e5 at du kommer,<\/p>\n<p>du som er fra evighed til evighed.<\/p>\n<p>Amen<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Johannes D\u00f8beren sidder i f\u00e6ngsel, og m\u00e5 derfor sende nogle andre, sine disciple, hen for at sp\u00f8rge Jesus, om han virkelig er den, de venter. \u201dEr du, Jesus, virkelig Messias, Kristus, Frelseren? \u201d Jesus svarer dem, at de skal g\u00e5 tilbage til Johannes D\u00f8beren og fort\u00e6lle ham, hvad de ser: at blinde nu f\u00e5r synet tilbage, d\u00f8ve kan h\u00f8re og d\u00f8de st\u00e5r op.<\/p>\n<p>Umiddelbart n\u00e5r jeg h\u00f8rer evangeliet i dag, kan jeg ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, om Johannes D\u00f8beren, som d\u00f8bte Jesus, monstro alligevel kom i tvivl om Jesu identitet og myndighed? Sad Johannes D\u00f8beren i sit f\u00e6ngsel og blev usikker p\u00e5 sin gamle elev? Det beh\u00f8ver jeg imidlertid ikke spekulere i. Jesu efterf\u00f8lgende ord til folkeskaren g\u00f8r det nemlig tydeligt, at Johannes D\u00f8beren ved at sende sine disciple afsted for at sp\u00f8rge Jesus om, hvem han er, blot g\u00f8r det, han altid g\u00f8r, nemlig peger p\u00e5 Kristus. Han sender sine disciple afsted, s\u00e5 de kan se, hvem Jesus er.<\/p>\n<p>Der er s\u00e5ledes ingen grund til at male noget dybtg\u00e5ende psykologisk portr\u00e6t op af Johannes D\u00f8beren, tegne den tvetydighed frem, som sikkert har boet i ham som i ethvert menneske: den tvivl og den usikkerhed, der kan bo i os, og som kan g\u00f8re os usikre p\u00e5 hinanden og alt andet i verden. Nej, Jesus siger det s\u00e5 klart: Johannes D\u00f8beren er den engel, det sendebud, som baner vejen for Jesus. Johannes D\u00f8beren st\u00e5r altid der og peger p\u00e5 Jesus Kristus.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\u00a4<\/p>\n<p>Forleden l\u00e6ste jeg en lille samtalebog med titlen <em>Gud, \u00c5nd og Penge<\/em> udgivet i 2012 ovenp\u00e5 finanskrisen. I samtalen mellem filosofferne Peter Sloterdijk og Thomas Macho samt digteren Manfred Osten opsamlede sidstn\u00e6vnte, hvordan vi i vores tid har mistet den transcendentale jordforankring.<\/p>\n<p>Det udtryk havde jeg ikke h\u00f8rt f\u00f8r. Vi har mistet den transcendentale jordforankring. Hvad vil det sige? Jo, her i vores tid kommer alt let til at handle om penge og om det, som kan ses, opm\u00e5les og vejes. Dvs. her glemmer vi let det, som g\u00e5r ud over det m\u00e5lbare. Vi har en st\u00e6rk tendens til at putte i kasser og dermed reducere det g\u00e5defulde og underfulde i tilv\u00e6relsen, alt det, som bringer os liv, gl\u00e6de og h\u00e5b.<\/p>\n<p>Her kan der s\u00e5 v\u00e6re al god grund til at se til Johannes D\u00f8beren og lade sig inspirere af ham. Det mistede f\u00e5r vi ikke s\u00e5dan bare tilbage, det moderne liv har sit greb i os, men vi kan \u00f8ve os i det, sk\u00e6rpe vores sans for den transcendentale jordforankring, s\u00e5dan som Johannes D\u00f8beren gjorde det ved at pege v\u00e6k fra sig selv og pege p\u00e5 Kristus og pege p\u00e5 det h\u00e5b, den fred, den tilgivelse og den frihed, som han bringer til verden.<\/p>\n<p>Det betyder ikke at vi skal vende det moderne liv ryggen, g\u00e5 i indre kloster, men vi skal som Johannes D\u00f8beren forst\u00e5, at vi bliver m\u00f8det af andet og mere end det, vi kan sanse og veje. Gud m\u00f8der os. Det er det, vi venter p\u00e5 ske, her i adventstiden, hvor vi venter p\u00e5 jul, p\u00e5 Jesu f\u00f8dsel. Med Gud hos os har vi da dybest set intet at frygte. Lys er t\u00e6ndt i m\u00f8rket, roserne, t\u00f8r vi h\u00e5be, skal blomstre, selv i det mest \u00f8de og tomme land.<\/p>\n<p>Det ske i Jesu navn. Amen<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Biskop Elof Westergaard<\/p>\n<p>Korsbr\u00f8dregade 7<\/p>\n<p>DK 6760 Ribe<\/p>\n<p>eve(at)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>3. s\u00f8ndag i advent | Matth\u00e6us 11,2-10 | af Elof Westergaard |&nbsp; &nbsp; &nbsp; Lad os bede: Jesus Kristus, du rose i \u00f8rkenen og s\u00f8n af Gud, dine r\u00f8dder er i himlen, og de n\u00e6rer jorden. Du forvandler det golde land til en frodig have. Vi beder dig: Giv os himlens tyngdekraft s\u00e5 vi finder [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3814,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,175,408,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-3828","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3828","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3828"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3828\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3830,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3828\/revisions\/3830"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3814"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3828"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3828"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3828"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=3828"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=3828"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=3828"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=3828"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}