Indledningen til Johannesevangeliet er en af de forunderligste tekster i hele verden. Den udtrykker en dybde, en t\u00e6nksomhed og en virkelighed der synes at kalde p\u00e5 alle ens sanser.<\/p>\n
Her er der tale om ord – her er der tale om Ordet – og man aner at der skal mere til end blot det at udtale forskellige ord. Her er der tale om at et menneske fors\u00f8ger at udtrykke hele livsmysteriet med begreber. Han\u00a0 g\u00f8r det p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 selve begreberne hele tiden n\u00e5r ud over sig selv. De enkelte ord griber efter andre virkeligheder. Det er ikke kun Ordet som en intellektuel st\u00f8rrelse. Det er Ordet som det der udtaler den sandhed der kan gribes med mangfoldige ord i digternes poesi, i deres romaner og virkelighedsbeskrivelser. Det er Ordet som det gribes n\u00e5r musikeren forener tonerne og med dem skaber veje i sj\u00e6len for en st\u00f8rre forst\u00e5else. Vi m\u00e6rker tit hvordan toner kan g\u00f8re os ansp\u00e6ndte, hvordan de kan stemme vores sind til eftertanke; f\u00e5 os til at ane og dr\u00f8mme.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 Ordet som malerne udtrykker det med deres farver og med deres skikkelser. Ordet der f\u00e5r mennesker til at se. Ordet der f\u00e5r mennesker til at se virkeligheden; men alts\u00e5 kun n\u00e5r mennesker aner at der er noget bagved. Der er en virkelighed der ikke lader sig fange af enkelte udtryk; en virkelighed der kr\u00e6ver al den finf\u00f8lelse, forst\u00e5else, al den eftert\u00e6nksomhed og n\u00e6rhed der findes i verden.<\/p>\n
Ordet kommer ogs\u00e5 til os i forbindelse med andre menneskers handlinger. Den der har m\u00f8dt et medmenneske i et forst\u00e5ende blik, i et inderligt h\u00e5ndtryk, i en k\u00e6rlig gestus ved at der kan siges s\u00e5 meget mellem mennesker og v\u00e6re en dybtf\u00f8lende forst\u00e5else som aldrig synes at kunne finde det helt rette udtryk. Men den der m\u00e6rker den k\u00e6rlighed er ikke et \u00f8jeblik i tvivl om at her udtrykkes der en evighed – her bliver der givet udtryk for noget som er livets egen orden.<\/p>\n
Vi m\u00e6rker med et at evigheden har f\u00e5et plads her i vores verden. Ordet g\u00f8r det muligt for os at gennemskue alt det forel\u00f8bige. Ordet giver os mulighed for at gennemskue forlorenheden, uretf\u00e6rdigheden og dumheden. Ordet giver os modet til at se igennem ondskaben.<\/p>\n
N\u00e5r vi betragter verden, kan vi ikke f\u00e5 tankerne v\u00e6k fra at det ser ud som om at der findes en forf\u00e6rdeligt kaos i verden der hele tiden truer med at bryde ud over os. N\u00e5r vi betragter os selv, m\u00e6rker vi ogs\u00e5 at vi indeholder en mangfoldighed af muligheder. Vi m\u00e6rker at frygtelige tilb\u00f8jeligheder ligger og lurer under overfladen. Det er ikke altid at der skal meget til at v\u00e6kke vores misundelse – ej heller skal der meget til at v\u00e6kke vores mistro, og uvenskabet truer hele tiden vores forhold til omverdenen.<\/p>\n
Vi indeholder ogs\u00e5 en forf\u00e6rdelig angst. Vi b\u00e6rer p\u00e5 r\u00e6dslen for at blive lammet af sygdom. Vi forf\u00e6rdes ved tanken om pludselig at blive udsat for tilf\u00e6ldigheder der \u00f8del\u00e6gger vort liv. Terror og naturkatastrofer er mange menneskers daglige plage\u00e5nder.<\/p>\n
Mange af os plager os med bekymringer der n\u00e6sten tager pusten fra os. De bekymringer synes hele tiden at ville finde ord; men der er et frygteligt minus-liv i dem for det er som om de l\u00e6gger sig mellem os og vore medmennesker og skaber distance. Den der ikke orker at rumme andet end disse bekymringer bliver hurtigt udsat for at man ikke siger sandheden for man orker ikke bekymringerne, man orker ikke at h\u00f8re ordene trille i rundkreds igen.<\/p>\n
Men vi m\u00f8des i dag for at minde hinanden om troens postulat: at Gud elsker verden og at Gud hengav sig til verden og blev menneske. Vi m\u00f8des i dag for at minde hinanden om at sandheden og k\u00e6rligheden ikke holdt sig til de majest\u00e6tiske h\u00f8jder, ikke bare klang i verden som gode principper, men blev n\u00e6rv\u00e6rende som menneske.<\/p>\n
Ordet vi taler om er ikke bare en tanke, et princip, en id\u00e9. S\u00e5dan nogle kan v\u00e6re smukke og gode, men de kan ikke elske.<\/p>\n
Troen postulerer netop det n\u00e6rmest uhyrlige at Gud tr\u00e6nger sig helt ind p\u00e5 mennesket med en dr\u00f8m. I troen har vi tillid til at verden ikke er overgivet til et kaos. Det kaos vi frygter, og som sandelig hele tiden truer os i form af menneskers magtmisbrug, af egoisme, af afstumpethed, af had til andre mennesker – det kaos er blevet modsagt, og det bliver indd\u00e6mmet med troens afsl\u00f8rende postulat: at Gud elsker verden og i sin k\u00e6rlighed skaber en eftertanke, en f\u00f8lelse, en handling som genspejler hans vilje til liv.<\/p>\n
Jesus blev f\u00f8dt, og fordi vi kender hans liv og hans d\u00f8d tror vi ogs\u00e5 at det er rigtigt at han udtrykte den k\u00e6rlighed og sandhed som skal give mennesker mod til at hengive sig til troen p\u00e5 at der er en guddommelig k\u00e6rlighed der aldrig svigter mennesker. Der er en k\u00e6rlighed der f\u00e5r os til at rejse \u00f8jnene mod lyset. Der er en k\u00e6rlighed der giver os ord, tanker og handlinger der tjener evigheden og livet. Der er en k\u00e6rlighed som ikke afsondrer Gud fra mennesker, men netop forbinder Gud og menneske. Der er en k\u00e6rlighed der forener mennesker og skaber en dr\u00f8m i mennesket om at Gud kan blive alt i alle. N\u00e5r Gud er alt i alle, s\u00e5 tror vi at mennesket t\u00f8r v\u00e6re menneskeligt. At v\u00e6re menneskelig vil f\u00f8rst og fremmest sige at man b\u00e6re med p\u00e5 den medf\u00f8lelse som Jesus hele tiden udtrykte. N\u00e5r Gud er alt i alle, s\u00e5 er der langt til ford\u00f8mmelserne, og ingen griber til forbandelserne.<\/p>\n
Ordet har taget bolig i blandt os. N\u00e5r det sker, s\u00e5 t\u00f8r man dr\u00f8mme om den verden som skal komme. Dr\u00f8mme om at Gud lader sig f\u00f8de ogs\u00e5 i os, i mellem os. Vi dr\u00f8mmer om at Gud m\u00e5 l\u00e6gge sig imellem os og g\u00f8re os medf\u00f8lende, eftert\u00e6nksomme, s\u00e5 vi t\u00f8r gribe den sande tanke, g\u00f8re det rigtige, v\u00e6rne den svage.<\/p>\n
Kristus blev f\u00f8dt – ja dagligt f\u00f8des han i den verden hvor h\u00e5bet bringes et stykke l\u00e6ngere frem. Gl\u00e6delig jul!<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n