![\"\"](\"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/medien\/Skabelse%20og%20Maria%20og%20Jesusbarnet.jpg\")
Det er blevet brugt til at reklamere for alt fra cowboybukser til mobiltelefoner: Michelangelos freskomaleri fra det sixtinske kapel af Adams skabelse. I h\u00f8jre side af billedet omgivet af en mangfoldig himmelsk h\u00e6rskarer af engle og med et imponerende, b\u00f8lgende langt velplejet hvidt h\u00e5r og sk\u00e6g sv\u00e6ver Gud den alm\u00e6gtige, Himlens og jordens skaber. Han har strakt sin h\u00f8jre h\u00e5nd ud. I venstre side af billedet ligger den toptr\u00e6nede og muskul\u00f8se Adam elegant hensl\u00e6ngt p\u00e5 en gr\u00f8n skr\u00e5ning. Adam har n\u00e6sten lidt dovent rakt sin venstre arm ud. Og i midten af billedet er det punkt, hvor de to netop\u00a0ikke<\/strong>\u00a0n\u00e5r hinanden. Guds lang, bydende pegefinger og Adams let b\u00f8jede r\u00f8rer lige akkurat\u00a0ikke<\/strong>\u00a0hinanden. Det er det tomme rum, der er imellem de to fingre, der skaber billedets dramatik. Har de lige sekundet f\u00f8r r\u00f8rt hinanden i skabelses\u00f8jeblikket? Er det et billede af Adams fris\u00e6ttelse fra sit guddommelige ophav? Et billede af menneskets storhed og gudbilledlighed .<\/p>\nEller pr\u00f8ver Adam og Gud, nu forg\u00e6ves, at n\u00e5 hinanden igen? Er det et billede af Guds og menneskers l\u00e6ngsel efter hinanden? Er det tomme rum mellem de to fingre udtryk for, at de to glider l\u00e6ngere og l\u00e6ngere fra hinanden? I hvert fald viser Guds b\u00f8lgende h\u00e5r, at bev\u00e6gelsen i billedet driver de to fra hinanden. Gud er sammen med englene p\u00e5 vej ud til h\u00f8jre af billedet. Afstanden mellem de to vil \u00f8ges.<\/p>\n
Det er i det tomme rum – i afstanden mellem Gud og Adam – at Johannes begynder sit juleevangelium. Hvad er der, der hvor der ingenting er? Eller, for at blive i Michelangelos billede, hvad er der mellem Gud og Adam?<\/p>\n
Der er Ordet, svarer Johannes. „I begyndelsen var Ordet“. Det Ord, som Gud brugte, dengang han skabte ved at kalde alting frem af intetheden: Lys, himmel, hav, sol, m\u00e5ne, dyr og mennesker.<\/p>\n
Og, forts\u00e6tter Johannes, d\u00e9t Ord blev k\u00f8d. Det tomme rum blev fyldt ud. I afstanden mellem den alm\u00e6gtige Gud og Adam og hans efterkommere kom der julenat et barn til syne. Et barn, som var af Gud, og som var f\u00f8dt af en kvinde.<\/p>\n
Ordet, meningen, altings grundlag, selve begyndelsen var det barn. Det, som helt fra begyndelsen var usynligt til stede i det tomme rum mellem Gud og Adam, blev synligt julenat, da Maria f\u00f8dte sin dreng. Det, Gud ville Adam og ville med Adam, det udtrykte og var og gjorde Jesus.<\/p>\n
Ordet, meningen, altings grundlag, selve begyndelsen er intet andet end den dreng.<\/p>\n
„S\u00e5ledes blev himlen og jorden og hele himlens h\u00e6r fuldendt“, st\u00e5r der i 1. Mosebog, da de 6 skabelsesdage er beskrevet. „Nej, stop“, siger Johannes sm\u00e5 600 \u00e5r senere, „det passer ikke. Skabelsen blev ikke fuldendt p\u00e5 6 dage. Det vigtigste mangler: Julen: At Ordet blev k\u00f8d og tog bolig i blandt os og vi s\u00e5 hans herlighed.<\/p>\n
P\u00e5sken: At m\u00f8rket ikke greb det – ikke greb ham.<\/p>\n
Pinsen: At vi fik ret til at blive Guds b\u00f8rn, fordi vi er villet af Gud.<\/p>\n
F\u00f8rst da er skabelsen fuldendt, siger Johannes. For det er f\u00f8rst da, vi kan se og h\u00f8re, erfare, tro og h\u00e5be, at i det tomme rum – i afstanden mellem Gud og menneske – er ikke ingenting, men alting: Ny mulighed, ny begyndelse, liv og lys.<\/p>\n
I afstanden mellem Gud og menneske er ikke tomhed. Der er derimod ny mulighed, ny begyndelse, liv og lys. For der er Guds vilje til at n\u00e5 sit menneske.<\/p>\n
Da trosbekendelsen l\u00f8d f\u00f8r, var det ikke den s\u00e6dvanlige apostolske trosbekendelse, men i dagens anledning den nik\u00e6nske, opkaldt efter byen Nik\u00e6a, hvor den blev til i 300-tallet. Sprogtonen i den nik\u00e6nske trosbekendelse minder om Johannesevangeliets. I den del af trosbekendelsen som handler om, hvem Jesus er, er vi, som i Johannesevangeliet, helt tilbage i begyndelsen, f\u00f8r alle tider. D\u00e9r, helt tilbage i begyndelsen, er han, der er af Gud, af Lyset selv. Men s\u00e5 sker der noget – der oppe og ude i evighedens ubegribelighed. Og ligesom billeder har et midtpunkt, der som regel udtrykker det vigtigste og dramatiske, s\u00e5dan er det ogs\u00e5 i den nik\u00e6nske trosbekendelse. I midten sker det afg\u00f8rende: Han, der ubegribeligt og f\u00f8r alle tider er Gud af Gud, lys af lys,\u00a0steg ned fra himlene og blev menneske<\/em>. De ord er midtpunktet i trosbekendelsen. De svarer til midtpunktet hos Michelangelo med det tomme rum mellem de to fingre. Det er der, det sker.<\/p>\n „Han steg ned og blev k\u00f8d; blev menneske“. Det er jul. At Gud satte handling bag sin vilje til at n\u00e5 sit menneske.<\/p>\n N\u00e5r det sander til bag os; n\u00e5r t\u00e5ger lukker for udsynet frem ad; n\u00e5r vi sidder fastl\u00e5ste og fanget af det, vi fortr\u00f8d, det vi ikke n\u00e5ede, det vi aldrig skulle have gjort, det, der gik i stumper og stykker mellem vores fumlende og \u00f8del\u00e6ggende h\u00e6nder, s\u00e5 ligger der et barn i en krybbe; s\u00e5 st\u00e5r der en mand p\u00e5 et bjerg, s\u00e5 sidder der en engel i en tom grav og siger: Rejs dig op. St\u00e5 op. Til ny mulighed og ny begyndelse.<\/p>\n S\u00e5dan er det, for s\u00e5dan er Gud. Gud vil sit menneske. Altid.<\/p>\n Guds vilje til at n\u00e5 sit menneske, den vilje gav Jesus historie, k\u00f8d og blod. Som Jesus f\u00e6ldede dom over ligegyldighed, selvtilstr\u00e6kkelighed og magtbeg\u00e6r – som Jesus var h\u00e5b for de forsagte, tro mod de fortvivlede, lys for dem, der sad i m\u00f8rke – som Jesus gik helt derud, hvor ingen turde, ville, gad f\u00f8lge ham -s\u00e5dan er og s\u00e5dan g\u00f8r Gud.<\/p>\n Julenat kom Gud til verden som et menneskebarn. Michelangelos kraftkarl af en Gud viste sit inderste v\u00e6sen og vilje i en lille, skaldet, rynket nyf\u00f8dt. Brorson kan i „Mit hjerte altid vanker“ ikke digte sig tr\u00e6t af at undre sig over det fantastiske og underlige, at den allerst\u00f8rste og f\u00f8rste skal findes i det mindste og mest usle og fattige. Brorson sp\u00f8rger og sp\u00f8rger i vers efter vers, hvordan det dog kan h\u00e6nge sammen. Og s\u00e5 til allersidst n\u00e5r han frem til svaret: Jo, Gud m\u00e5 vise, hvem han er, i det mindste og fattigste, for overhovedet at kunne v\u00e6re hos os og i os. Fordi Gud gjorde sig synlig i det mindste og fattigste julenat, kan menneskehjertet, det lille hjerte rumme det st\u00f8rste. Jesus skal „blive trolig udi mit hjerte sv\u00f8bt“, synger vi i salmens sidste vers. I salmen bliver vores hjerte forvandlet til de klude, Maria sv\u00f8ber sit barn i julenat. For han steg ned fra himlene og blev k\u00f8d.<\/p>\n P\u00e5 det gyldne alter i Stadil kirke er der et julebillede. Som hos Michelangelo er det et billede af Gud og menneske. Men i Stadil er Gud ikke den alm\u00e6gtige Gud med b\u00f8lgende h\u00e5rpragt og engleopbakning. Og mennesket er ikke den st\u00e6rke, velproportionerede Adam. P\u00e5 Stadilalteret er Gud det lille, smilende barn. Og mennesket er Maria, den tr\u00e6tte og stolte, nybagte mor.<\/p>\n Midt i billedet, der hvor det vigtigste sker, er h\u00e6nderne. Marias og barnets h\u00e6nder. Og de kan n\u00e5 hinanden. Hun griber med sin venstre om hans h\u00f8jre h\u00e5nd, hvor fingrene er strakt ud. Men barnet peger ikke med Gud Faders bydende pegefinger. Jesus peger p\u00e5 Maria med tre samlede fingre – velsignelsens tegn.<\/p>\n S\u00e5 yndefuldt har en kunstner i begyndelsen af 1200-tallet forkyndt julebud, ny skabelse og ny begyndelse: Himlen, der m\u00f8der jorden. Mennesket, der griber om den h\u00e5nd, der velsigner. Den mindste, der udtrykker det st\u00f8rste: At Gud har rakt ud og n\u00e5et os. P\u00e5 ny.<\/p>\n Amen<\/p>\n <\/p>\n